Atuagagdliutit - 14.09.1972, Blaðsíða 11

- Der er laks overalt i de
grønlandske farvande
Fin start for en international undersøgelse om skællaksens udbredelse i
de grønlandske farvande. Ca. 1500 skællaks blev mærket i løbet af en
måned.
F’or første gang i Grønlands hi-
storie deltager et større antal ski-
be — såvel fiskeri undersøgelses-
skibe som fiskeskibe, hvor der er
observatører med — i en under-
søgelse om skællaksens udbredel-
se i de grønlandske farvande. Må-
let er at mærke mindst 3000 laks,
°9 i løbet af den første måned,
undersøgelserne har stået på, er
der blevet mærket ca. halvdelen
af ønskemålet. Undersøgelserne
skal vare i ca. tre måneder.
Lederen af Grønlands Fiskeri-
undersøgelser, Sv. Aa. Horsted,
der deltog i den første del af
'akse-undersøgelserne, sagde in-
den hjemrejsen, at en anden stor,
international undersøgelse blev
foretaget i de grønlandske farvan-
de i 1963. Dengang drejede det sig
303 en international planktonun-
dersøgelse med henblik på at fin-
de torskens gydepladser og drif-
fen af torskelarver.
Materialet bearbejdes
'Nternationalt
~~ Igen i år har vi en internatio-
nal undersøgelse — denne gang
°M laksen, sagde Sv. Aa. Horsted
og fortsatte: — Laksemærkningen
1 ar er finansieret af de nationer,
der deltager i lakse-debatten. Men
de største bidrag kommer fra na-
tioner, der har sendt skibe herop:
Canada, Danmark, Frankrig og
Storbritannien. Desuden er der
observatører om bord på tre dan-
ske, tre færøske og to norske ski-
be. Specielt er det gået godt for
skibe med observatører om bord.
Videnskabsmændene mærker
foks, når de mener, at laksene
har en chance for at overleve
Mærkningen. Undersøgelsesskibe-
ne har gummibåde, der sejler
frem og tilbage, så snart garnene
er sat ud, og fiskeribiologerne
sætter mærker på laks så hurtigt
som muligt efter fangsten, inden
laksen mister kræfterne.
— Som bekendt har vi kørt
'akseundersøgelser i de grønland-
ske farvande i flere år, men grun-
den til, at vi prøver på at mærke
et så stort antal som 3000 laks som
minimum, er at få fat på et ma-
teriale, der kan fortælle os dels,
hvor stor en del af laksebestan-
den, der dør under vandringen
hjem til de lakseelve, hvor lakse-
ne er blevet udklækket og dels
kan fortælle os, hvor meget lak-
sen befiskes ved Grønland. Det
er tanken, at materialet af den
nu igangværende undersøgelse
skal bearbejdes internationalt,
d.v.s. af Danmark, Canada og
Storbritannien.
— De uløste spørgsmål i lakse-
debatten er: Hvor stor betydning
har fiskeriet i de grønlandske far-
vande for laksebestanden på det
nordlige halvkugle, og især: hvor
stor en del af bestanden bliver
fanget i de grønlandske farvande,
hvor stor en del af laksebestan-
den vender hjem til udklæknings-
elvene, hvor stor er dødeligheden
under laksens vandring til og fra
Grønland?
Hvis vi kan besvare disse
spørgsmål, er vi bedre i stand til
at vurdere indflydelsen af fiske-
riet ved Grønland.
— Undersøgelserne i år skal også
gerne give svar på, hvor stor en
udbredelse laksen har i de grøn-
landske farvande. I begyndelsen
af undersøgelsesperioden i år fi-
skede hvert deltagende skib på
bestemte områder for at finde ud
af udbredelsen og koncentratio-
nen af laksen. Hidtil har vi fanget
laks alle de steder, hvor vi fore-
tog undersøgelser — også langt
ude til havs.
— Tidligere års undersøgelser
bliver fortsat med at tage skæl af
alle fangede laks for aldersbe-
stemmelser, og der bliver foreta-
get blodtypeundersøgelser med
henblik på at finde ud af, hvor
laksene stammer fra.
— Der er usikkerhed i vort ar-
bejde, nemlig laksens sårbarhed
for mærkning. Man ved simpelt-
hen ikke, hvor meget en laks tå-
ler, når den bliver mærket. Vi
forsøger at løse problemet ved at
opbevare mærkede laks i længere
perioder, dels i meget store bas-
siner om bord på det canadiske
undersøgelsesskib, dels i store
„bundgarn", der benyttes af mo-
torbåden „TornaK".
— Til lakseundersøgelser kræ-
ves der nogenlunde godt vejr.
Gråvejr uden alt for megen blæst
er det bedste. Sålænge undersø-
gelserne står på bliver der taget
havtemperaturer — i overfladen
og på bunden.
KVOTAORDNINGER
— Under ICNAFs sidste møde i
år blev der vedtaget en række
kvotaordninger for en række om-
råder og for en række fiskearter
som torsk, sild, kuller og forskel-
lige fladfisk. Under kvotaordnin-
gerne er det aftalt, hvor stor en
STABIL ELEKTRIKER
søges til varigt arbejde. — Henvendelse:
*
I/S
EL-MEK
Aut. EL-installatør
ELEKTROVÆRKSTED
Postbox 20
3900 Godthåb
f
Sweet Dublin en herlig Mixture!
.r. r ^ »i /Uml/rw #
|^ssa téuna
'rsk whiskey-mik akulik
-den med irskwhiskey
mængde, der må fiskes maksi-
malt for hver fiskeart, og hvor-
dan kvotaerne skal fordeles mel-
lem de deltagende lande.
— Vedtagelserne gælder kun et
år ad gangen, og de træder ikke
i kraft, før de bliver ratificeret af
de pågældende landes regeringer.
Kvotaordningerne kommer tid-
ligst til at gælde fra 1973. De en-
kelte nationer er frit stillet med
hensyn til at administrere deres
kvotaordninger. Den eneste inter-
nationale regulering i de grøn-
landske farvande er maskevidden
på trawl.
Personligt tror jeg, at andre
områder, hvor der ikke er aftalt
kvotaordninger, vil følge efter,
hvis kvotaordningerne i de først
aftalte områder bliver ratificeret
eller indarbejdet.
Man må dog huske på, at når
man vedtager kvotaordninger,
bliver kravene til fiskeriundersø-
gelser strammet meget. Fiskeri-
biologerne skal kunne give til-
strækkelig god rådgivning for
mindst to år frem i tiden. Vi skal
kunne „se“ flere år frem i tiden
og skal kunne sige, hvor stort et
resultat, man kan opnå i fiskeriet
i de nærmeste år, sluttede lederen
af Grønlands Fiskeriundersøgel-
ser.
Janus.
Deres ur
er i gode hænder hos os_
Vort moderne reparations-
værksted modtager gerne De-
res ur eller brille til repara-
tion.
nalunaerKutårKat
uvavtlnut suliarititarniaruk
årdlerxutiginago ...
sutdlivivtine moderniussume
nalunaerKutårKat issarussatit-
dlunit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig
- FØRST I DRIFTSSIKKERHED #
50 ÅRS GYLDNE ERFARINGER! M
En Johnson påhængs
motor har alle de
egenskaber, De for-
langer af en motor,
der tit kommer på
hårdt arbejde
under ekstreme
forhold. Den er
gennemprøvet og
gennemprøvet,
indtil den har op-
fyldt de strenge kva-
litets krav, Johnson
stiller. Det er simpelthen verdens
mest driftsikre motor. De mange
modeller muliggør valget af den
bedst egnede til Deres Formål.
Alle har 1 års garanti-fra den mind-
ste på 2 HK til den største på
125 HK.
I alle nedennævnte byer finder De et
JOHNSON service og reparations-
værksted
»HIL
aKUteralak Johnson piginåussuse-
KarpoH motorine perssuarsiornar-
tune sulerulugtitaussartune piu-
massarissangnik.
misiligtartuarneHarsimavoK John-
sonip pitsåussutsinik piumassari-
ssaianguneaarsivdlugit.tåssauvor-
me silarssuarme motorine aseru-
jåinerpåK. modellerpagssuit ajor-
narungnaersisimavåt ivdlit atu-
gagssangnut nalerminer påmik ni-
nigakarsinaunigssat. tamarmik -
mingnerpåmit 2 HK-lingmit ang-
nerpåmut 125 HK-lingmut - uki-
ume atautsime KUlarnavérKusigåu-
put.
igdlOKarfingne atåne taineHartune ta-
mane Johnsone kivfartflssissarekar-
dlunilo iluarsaissarfetrarpoK.
Den kongelige Grønlandske Handels
udsalg i Grønland
3951 Christianshåb
H Olsvig
3940 Frederikshåb
Maskinværkstedet
Frederikshéb
v/Johansen & Christoffersen
3954 Godhavn
Godhavns Smedie og Rørværksted
v/Harald Hansen
3900 Godthåb
Godthåb Elektroværksted
v/Mogens Trolle
3911 Holsteinsborg
Entreprenør Bjarne Hansen
Box 12
3920 Julianehåb
Auto Compagniet
v/Lars Jensen
3921 Narssak
Tage Schjott
3923 Narssassuaq
Linda Højberg
3912 Sukkertoppen
Båd + motorservice
v Jacob Pedersen
Box 15
3950 Egedesminde
Dobi Varehus
Import:
John Holme A/S, Skovlunde Byvej 94, 2740 Skovlunde. Telegradr.: johnholme.
11