Atuagagdliutit - 14.09.1972, Blaðsíða 15

Derfor bør vi stemme nej til EF :
EF interesserer sig
ikke for grønlændere
Efter at have været medvirkende
til den EF-debat, der hidtil er
foregået i Grønland, „bag kulis-
serne" uden at have været direk-
te impliceret i den „offentlige
kampagne", vil jeg tillade mig at
indlede denne artikel med et par
kommentarer til en del af den
debat, der har været repræsen-
teret i blad-pressen i Grønland.
Den mest aktive EF-tilhænger
i Grønland, landsrådsformand
Lars Chemnitz redegjorde for sin
stillingtagen til EF i den for nylig
udkomne EF-avis. Han udtrykte
i indledningen til sin artikel, at
han vil stemme for Grønlands
indlemmelse i EF, fordi han er
overbevist om, at „vi ikke kan
konkurrere med de store". Og han
nævner yderligere, at når Dan-
---------------------------"'j
Grønlandsposten har op-
fordret EF-modstanderen,
landsrådsmedlem Lars Emil
Johansen, Godthåb, til at
begrunde, hvorfor han me-
ner, vælgerne bør stemme
nej til EF:
<-------------------------------
mark gennem en længere årrække
har arbejdet på at opnå medlems-
skab, er det sket i erkendelse af,
M „både Danmark og Grønland
fr for små til at klare sig alene
1 konkurrencen med de store en-
heder".
hAR FÆLLESSKABET SAMME
'NTERESSER SOM GRØNLAND
yden at bruge mange ord føler
leg trang til at stille spørgsmåls-
tegn ved, om disse to små landes
Muligheder kan siges at være for-
bedrede ved eventuel indgåelse
1 den form for samarbejde, der er
fremsherskende i EF, hvor kold
konkurrence er kendetegnende
ter samarbejdet.
I den forbindelse finder jeg det
Passende at understrege, at det
°rgan i fællesmarkedet, som på
fællesskabets vegne er bemyndi-
®et til at være initiativtager i
fællesskabets drift, nemlig kom-
missionen, altid skarpt sigter til,
hvad der tjener fællesskabets, og
ikke det enkelte medlemslands
mteresser.
Med hensyn til „Grønland, fi-
skeriet og EF", skriver Lars
Chemnitz, at en tilslutning til De
europæiske fællesskaber vil være
en betydelig fordel for de grøn-
landske fiskeriinteresser: „Ved
indlemmelse i EF er det kun den
fastboende kystbefolkning i Grøn-
land, som må fiske indenfor den
nye 12 sømile fiskerigrænse".
Jeg synes, det er en yderst snæ-
vertsynet betragtning, hvis vi går
hen og trøster os med disse 12
sømil, hvis vi ikke sørger for at
beskytte de valutaresourcer, der
s°m bekendt ligger uden for de
J2 sømil. Det er en betragtning,
her er ret karakteristisk for en
betydelig del af tilhængergrup-
Pens argumentationsform, nemlig
en begejstring for de rent umid-
delbare glæder.
VETO —?
i sin omtale af mulighederne for
at forlange de specielle særord-
ninger for Grønlands vedkom-
mende antyder Lars Chemnitz, at
her er al grund til at forvente,
at særordningerne kan forlænges
udover ti år, „hvis det skulle vise
EF interesserer
sig j°r Grønlands
rigdomme
sig, at et sådant behov stadig gør
det rimeligt af hensyn til sam-
fundsudviklingen i vort land".
Jeg er overbevist om, at det alt-
overvejende spørgsmål ved den
tids forhandlinger i EF (hvis vi
altså mod vores vilje bliver slæbt
ind i det), vil komme til at være,
om en sådan forlængelse af sær-
ordningsaftalerne er rimelig af
hensyn til samfundsudviklingen i
fællesskabet, og altså ikke af
hensyn til samfundsudviklingen i
Grønland alene.
Nu bliver det ustandseligt fra
dansk autoritativ side fremhævet,
at hvis det i EF skulle blive
truffet bestemmelser, der ikke
passer os, eller som går imod lan-
dets vitale interesser, så kan vi
blot nedlægge veto.
Dette med at nedlægge veto er
en af de hyppigste ting, som af
de danske fællesmarkedstilhæn-
gere bliver hængt op som lokke-
mad. Jeg er imidlertid bekendt
med, at denne vetoret overhove-
det ikke er „grundlovsfæstet" i
Romtraktaten, og at dennes til-
blivelse er sket som følge af en
rygende uenighed medlemslande-
ne imellem, hvorfor man så har
lavet denne meget svævende rent
politiske aftale, som man blandt
medlemslandene kalder Luxem-
bourg-forliget.
Ifølge min viden om EF er den
almindelige opfattelse blandt de
nuværende EF-lande, at dette
midlertidige kompromis ikke kan
holde ret mange år endnu (som
også omtalt af dr. med. H. Keiser-
Nielsen i Kristeligt Dagblad 21.
august 1972). Som det må fremgå
af det sagte og det skrevne, deler
jeg ikke landsrådsformandens
ellers meget velformulerede ar-
gumentationsform i de afgørende
punkter.
LANDSRÅDETS BEHANDLING
AF EF SAGEN
Det må forhåbentlig være almin-
deligt bekendt, at Grønlands
landsråd ved tidligere lejligheder
flere gange har gjort det bekendt,
at landsrådet kan acceptere, at
Grønland indlemmes i De euro-
pæiske Fællesskaber, hvis områ-
der af vital betydning for landet
som helhed kan sikres til fordel
for den grønlandske befolkning.
Denne af landsrådet opstillede
betingelse er blevet præciseret
ved følgende tre punkter:
1) Grønland ønskes holdt uden
for EF’s fiskeripolitik i en pe-
riode af ti år (hvilket bety-
der, at Grønland er blevet
indrømmet en 12 sømile-
grænse, indenfor hvilken fi-
skeri kun skal være forbe-
holdt den i Grønland fastbo-
ende befolkning).
2) Den danske stats støtteord-
ninger ønskes opretholdt.
3) Seks måneders reglen for
etablering inden for industri,
håndværk, m.m. ønskes lige-
ledes opretholdt.
Indenfor disse tre hovedpunkter
har Grønlands landsråd ønsket at
opnå særbehandling i et eventu-
elt udvidet fællesmarked. Disse
krav er som bekendt også blevet
efterkommet af Fællesmarkedet
og indgår således i Danmarks til-
trædelsestraktater (artikel 103).
Da jeg som landsrådsmedlem
tidligere har været med til at ac-
ceptere disse opstillede betingel-
ser, finder jeg det vigtigt at rede-
gøre for, at dette absolut ikke er
udtryk for nogen stillingtagen fra
landsrådets side (eftersom lands-
rådet hidtil ikke har formået at
formulere nogen politisk stilling-
tagen til fællesmarkedsspørgsmå-
let).
Når jeg går med til at godkende
disse betingelser, er det imidlertid
ud fra et sådant synspunkt, at vi
som ansvarlige politikere jo er
forpligtet til at være forberedt på,
hvad der kunne komme til at ske,
uanset om vi er modstandere el-
ler tilhængere af Grønlands ind-
lemmelse i de europæiske fælles-
skaber.
Jeg opfatter landsrådets be-
handling af EF-spørgsmålet på
efterårssamlingen i 1971 sådan, at
landsrådet på grund af sit ufuld-
stændige kendskab til EF udtryk-
te sin mistillid til fællesskabets
nytte for Grønland, men var nødt
til — for ikke at stå helt uforbe-
redt, hvis vi blev tvunget ind af
et dansk ja-flertal — at opstille
nogle mindstekrav.
Disse opstillede betingelser er
som ovenfor nævnt blev god-
kendt, men i mellemtiden er vi
nogle stykker, der er blevet klo-
gere!
Men hvad siger de nuværende
EF-lande til at få Grønland ind i
fællesskabet. Lad mig i det næste
kigge lidt på, hvad en EF-borger
udtaler om det spørgsmål.
DETTE ENORME,
JOMFRUELIGE OMRÅDE
Således blev Grønland karakteri-
seret i en artikel i den franske
avis, le Monde, i august. Hvad
skal vi mene om, at vores land
betegnes som jomfrueligt? Hvad
mener han med det?
Spørgsmålet har betydning, for-
di den mand, der betegner Grøn-
land sådan, Silvers Seurat, er
præsident for det franske firma
Eurequip, der beskæftiger sig
med markedsanalyse og industriel
rådgivning, og fordi le Mondes
redaktion bakker mandens udta-
lelse op med følgende indledning
til hans artikel:
„En ofte overset side af EFs ud-
videlse er, at Danmarks indtræ-
den i fællesmarkedet også med-
fører Grønlands, et område, der
er større end Vesteuropa, og hvis
potentielle rigdomme en dag helt
kunne vende op og ned på styrke-
forholdet mellem de store økono-
miske blokke, der er under dan-
nelse".
Ie Monde er et blad, hvis ord
har vægt i EF.
Silvers Seurat henvender sig til
franskmændene for at forklare
dem, at Danmarks indtræden i EF
er en fordel for Frankrig og for
EF på grund af Grønland. Han
påpeger, at det er hævet over en-
hver diskussion, at Grønland in-
deholder vældige værdier, som vil
gøre landet til et naturligt områ-
de for Europas økonomi og for
europæernes menneskelige tørst
efter eventyr.
„Et jomfrueligt land". Silvers
Seurat lægger ikke skjul på, hvad
han mener med det. Han er stor-
industriens mand. Det er ikke
grønlænderne han tænker på, men
deres jord. Han ønsker Grønland
ind i EF for at skabe mulighed
for økonomisk udvidelse for den
europæiske industri.
Grønland har brug for økono-
misk udvikling for vores egen
skyld. Vi har brug for investe-
ringer, der gavner vores eksi-
stensmuligheder. Grønlands rig-
domme skal bruges sådan, at de
skaffer os et liv, vi kan være til-
fredse med. Det betyder, at en
del af rigdommene skal bruges
til at forbedre vore fælles goder,
og det betyder først og fremmest,
at der skal investeres store beløb
i uddannelse af børn og unge. I
de kommende år vil arbejdsløs-
heden stige katastrofalt blandt de
unge i de grønlandske byer, hvis
der ikke skaffes penge til uddan-
nelse på alle områder.
Det er ikke disse investeringer,
Seurat tænker på, når han taler
om„økonomisk ekspansion" og
„menneskelig tørst efter eventyr".
Han taler derimod om produktion
og effektivitet. Han taler for EF,
og i EFs ledende organ, Kommis-
sionen, taler man om industriens
og produktionens anvendelighed
til at skabe bedre forhold for
menneskene. Helheden af Rom-
traktaten og de tre-fire tusinde
beslutninger, der er truffet i form
af henstillinger, forordninger og
direktiver, sigter på at bruge
mennesket t produktionen, ikke at
bruge produktionen for menne-
sket. I en rapport om medicinal-
industrien taler man direkte om,
at den offentlige sundhed ikke
må stille sig i vejen for medici-
nalindustriens produktivitet. Det
er hele industriens tarv, der skal
varetages — mennesket kommer
i anden række.
For EF er Grønland ikke et
folk, men „et jomfrueligt områ-
de". Grønlændernes sundhed må
ikke stille sig i vejen for industri-
ens produktivitet — Det er „fæl-
lesskabers tarv, der skal vare-
tages — grønlænderne kommer i
anden række. Det er det, vi skal
stemme ja eller nej til 2. okto-
ber.
Industriens interesse for Grøn-
land vil ikke blive mindre, fordi
vi er uden for EF. Industrien har
brug for Grønland. Men hvis vi
er udenfor, har vi endnu mulig-
hed for at udvirke, at industriali-
seringen sker for at tilfredsstille
vore behov.
DERFOR MÅ VI STEMME NEJ!
Et nej til EF betyder, at vi fort-
sat får lejlighed til at udbygge den
udvikling, der i disse tider er un-
der opbygning her. Et nej til EF
betyder, at vi fremover får mu-
lighed for at køre vores politik
(min, mine politiske samarbejds-
partneres og vores vælgeres), der
i hovedlinierne går ud på at byg-
ge Grønland ud fra de faktiske
kendsgerninger om vort land og
vort folk.
Vi mener, at det er på tide, at
den grønlandske befolknings me-
ning kommer frem i de beslut-
ninger, der træffes i Grønlands-
politikken.
Vi har d forvejen svært ved at
trænge igennem centraladmini-
strationen i København, så hvor
sværere ville det ikke blive at
trænge igennem, hvis blot en del
af dette apparat flyttes til Brux-
elles? Vi mener, at den grønland-
ske befolkning nu må få lejlighed
til at udvikle på egne betingelser
og ønsker uden for megen for-
styrrelse i form af en uforholds-
mæssig konkurrence udefra.
Vi er enige med grønlandsmi-
nisteren, når han siger, at udvik-
lingen heroppe skal gøres mere
grønlændervenlig. Vi er også eni-
ge med landsrådsformandens
slagord „mennesket i centrum".
Men vi mener det alvorligt. Et
JA til EF vil betyde mindre grøn-
lændervenlig udvikling og ordet
„produktion" kommer til at afløse
„mennesket" i landsrådsforman-
dens slagord. Det bliver: „pro-
duktionen i centrum", hvis vi si-
ger ja til EF.
Derfor må vi stemme nej 2. ok-
tober.
L. E. Johansen.
pflt Danmarkime tunineKarner-
pårtåt nårtunigssamut nåpautipi-
lungmitdlo igdlersutauvoic.
put silarssuarme pitsaunerpåt sa- .
nerpåtdlo USA-me sanåt.
REGARD |
Danmarks mest solgte mærke. ■
Verdens bedste og tyndeste I
bygiejne-gummi fremstillet i •
USA.
— Beskytter mod svangerskab *
og sygdomme.
Ifølge Le Monde er EF-landene specielt interesseret i Danmark på
grund af Grønland, som med sine store mineralrigdomme og mange
ubeboede kvadratkilometer rummer enorme muligheder for det sam-
lede Fællesmarked.
Le Monde najorKutaralugo nunat EF-imut ilaussut ingmikut itumik
Danmarkime soKutigissaKalersimdput Kalåtdlit-nunåt pissutigalugo,
tåuna sagfiugagssanik nunanigdlo angnertoxissunik najugarineKångit-
sunik pisussuteicardluarnera pivdlugo Fællesmarkedime atautsimor-
tume periarfigssaKarnera angnertouingmat.
Selvfølgelig har vi da også tænkt på jer... vi skal nok finde et velegnet
sted, hvor i rigtigt kan hygge jer! ...
soruname ilivsisaoK erkarsautigåvse. .. najugkamik nalerKutumik nav-
ssårusinåusavavse ilorrissårfigivdluarsinaussavsinik! ...
15