Atuagagdliutit - 14.09.1972, Blaðsíða 18

Danske erhvervsvirksomheder høster
gavn af statens bevillinger til Grønland
— fremgår det af en undersøgelse foretaget af en arbejdsgruppe ved
Geografisk Institut i København.
I en tid hvor den store selvransagelse præger forholdet mellem højt
og lavt udviklede lande — og påvisninger af førstnævntes evne til at
få økonomisk hjælp til de mindre udviklede til at vende tilbage til
giveren er det interessant at konfronteres med en analyse af kapital-
strømmen fra den danske stat til Grønland. Og i øvrigt få konstateret,
at situationen her er den samme: De fleste af pengene vender hjem
igen.
En tre-mands arbejdsgruppe på
Geografisk Institut ved Køben-
havns Universitet har udgivet en
gennemgang af statsudgifterne til
Grønland i finansåret 1970/71, og
det fremgår heraf, at ikke mindre
end 81 pct. eller 937 miil. kr. af
de ialt 1153 mili. kr., som i dette
år udbetaltes af den danske stat
i Grønland på forskellig vis vend-
te tilbage til Danmark eller dan-
skere igen: 507,8 mili. kr. udbetal-
tes til virksomheder og i form af
lønninger til statsansatte, 146
mili. kr. udbetaltes til danske
virksomheder for arbejde udført
i Grønland, mens 284 miil. kr. er
udbetalt til danske i Grønland.
Arbejdsgruppen, der ene bærer
ansvaret for konklusionerne i den,
bestod af amanuensis, cand. polit.
Mogens Buch-Hansen, universi-
tetsadjunkt, mag. scient. Steen
Folke og mag. scient. Bue Niel-
sen. Det spørgsmål, forskerne stil-
lede, var: Hvor meget ser grøn-
lænderne til de ca. 15.000 kr. pr.
grønlænder, som den danske stat
i de senere år har pumpet ind i
det grønlandske samfund?
Det har vist sig, at 5/6 af de
ca. 1150 millioner kr. faktisk er
gået til danske virksomheder og
privatpersoner, mens grønlandske
virksomheder og privatpersoner
(samt landsråd og kommuner)
modtager den resterende 1/6. Over
halvdelen af det beløb, den dan-
ske stat bruger i forbindelse med
Grønland kommer aldrig uden
for Danmarks grænser.
Indirekte når dog lidt mere end
den ene sjettedel frem til grøn-
lænderne, idet de danskejede
virksomheder i Grønland beskæf-
tiger nogle grønlændere. Ved
hjælp af tallene fra erhvervstæl-
lingen i 1970 har arbejdsgruppen
fundet, at ca. 10 mili. kr. (af de
oprindeligt statslige udbetalinger)
er blevet udbetalt fra disse virk-
somheder til grønlandske lønmod-
tagere. Endvidere bruger danske
arbejdere, der udfører sæsonar-
bejde for virksomheder i Dan-
mark (især entreprenørfirmaer) en
del penge under deres ophold i
Grønland. Dette giver bl. a. ind-
tægt til en del grønlandske næ-
ringsdrivende.
Hovedparten af statsudgifterne
er gået til at udvikle og vedlige-
holde infrastrukturen på Grøn-
land, til boliger og institutioner,
til trafikanlæg og offentlige vær-
ker. De tre forskere afholder sig
fra en nærmere vurdering af dis-
se ydelsers betydning for det
grønlandske samfund, men næv-
ner i forbifarten andre samfunds-
forskeres påpegelse af „moderni-
seringspolitikken“s negative kon-
sekvenser. Disse er — som vi ved
fra u-landsdebatten — oplagte i
næsten ethvert samfund under
udvikling, og ikke mindst med en
øget urbanisering: voksende kri-
minalitet, alkoholisme mv.
Arbejdsgruppen konkluderer, at
de udgifter, der afholdes først og
fremmest har været til gavn for
danske erhvervsinteresser, og si-
ger, at man kun i lyset heraf kan
„forstå omfanget af statsudgifter-
ne, der står i et så åbenbart mis-
forhold til den grønlandske be-
folknings størrelse".
Det erkendes på den anden side,
at grønlænderen har forøget sin
gennemsnitsindtægt 8-9 pct. om
året i perioden 1960-68, „hvis leve-
standard sættes lig med gennem-
snitlig pengeindkomst". Forfatter-
ne har i denne forbindelse peget
på „den centrale plads", som
Grønlandskommissionen i sin be-
tænkning af 1950 tildelte dansk
erhvervsliv. (Det hed her, at ad-
gang til Grønland for privat
dansk kapital og privat initiativ
„på længere sigt kan bidrage til
at skabe forudsætningerne for, at
den grønlandske befolkning kan
forøge sin produktion og derved
— skabe højere levestandard").
Arbejdsgruppen beklager, at
ejerforholdet ikke helt klart frem-
går af den nævnte erhvervstæl-
ling fra 1970. En nærmere under-
søgelse af de i alt 34 aktieselska-
ber har vist, at den grønlandske
andel er så lille, at der kan ses
bort fra den. Omvendt er den
danske andel i de 39 virksomhe-
der med „øvrige" ejerforhold så
lille, at der her kan ses bort fra
Torskefiskeriet er i år gået stærkt
tilbage både i NarssaK og Juliane-
håb distrikter. I den første halv-
del af året indhandlede fiskerne
i NarssaK kun 460 kg torsk og
knap seks tons i Julianehåb by
mod knap 17 tons på samme tids-
punkt sidste år.
Fabrikslederen i NarssaK oply-
ser, at rejeindhandlingen til Nar-
ssaK i år har givet meget mere
end det forventede. Der blev ind-
handlet 30 tons mere i det første
halve år end indhandlingen på
samme tidspunkt sidste år, selv
om isen har generet meget i år.
Først i midten af juni blev Skov-
den. Hvis man regner aktiesel-
skaberne for danske og de „øv-
rige" for grønlandske (og medreg-
ner færøske og norske interesser
i enkelte fiskerianlæg til den dan-
ske andel), så er resultatet, at alle
større virksomheder er på danske
hænder.
Af 46 private virksomheder
med mere end 20 ansatte ejes de
44 af danske, de 100 største dan-
ske virksomheder (1/7 af det sam-
lede antal) beskæftiger 50 pct. af
den privatansatte arbejdsstyrke 1
de erhverv, som tællingen omfat-
ter. I alt ejer danskerne 58 pct. af
virksomhederne med 77 pct. af >
personalet og 84 pct. af omsæt-
ningen. Det vil sige, at det alt-
overvejende del af det private
grønlandske erhvervsliv (bortset
fra fiskeriet) er på danske hæn-
der.
Da der ikke findes nogen stati-
stik over omfanget af de private
investeringer, endsige størrelsen
af de fortjenester, som danske
virksomheder hjemtager fra
Grønland, er det ikke muligt at
måle værdien af den førte Grøn-
landspolitik for det danske er-
hvervsliv. Men udbyttet af inve-
steringerne, som forfatterne be-
tragter under samme synsvinkel
som u-landshjælpen, tilfalder
danskerne, fastslår de tre for-
skere.
fjorden isfri, og først da kunne
fiskerne benytte de bedste reje-
felter i fjorden.
— Hellefiskeriet gav også godt
i år. Der blev også indhandlet 151
stykker klapmydser, hvoraf vi fik
ca. 10 tons kød.
— Det er for tidligt at udtale
sig om den økonomiske side af
fabrikkens drift. Sidste år var fa-
brikkens underskud en kvart miil-
kr. større end underskudet i 1970-
Dengang var det 1,5 mili. kr. JeS
mener, at vi optimalt skal slagte
10.000 lam i år, men der er stærkt
delte meninger om antallet af
slagtelam, siger fabrikslederen.
Handelschef Jørgen Borchersen,
Julianehåb, oplyser, at der ikke
har været bundgarnsfiskeri 1
Julianehåb distrikt i årets første
seks måneder. Det første halve
år i 1970 blev der indhandlet
tons torsk i distriktet og 67 tons
i 1969. Bundgarnsfiskeriet i 19,70
begyndte i juni måned. I distrik-
tet har EKalugårssuit den største t
indhandling i år med 42 tons
torsk.
I Sydprøven er der blevet ind-
handlet ca. 10 tons sælkød ud-
over rejer. Der er også blevet ind-
handlet mange flere sælskind end
tidligere, både i Julianehåb by °S
i bygderne.
Både i Julianehåb og i Syd-
prøven bliver der i år foretaget
forundersøgelser med henblik Pa
havneudvidelser.
Rationering af
sukker?
Under krigen var der sukkena
tionering i Grønland. Ikke f°r 1
der var mangel på sukker. Tvært-
imod. Man havde store lagre a
sukker i samtlige kolonier. Men >
årsagen til rationeringen var mis-
brug. Man bryggede berusende
drikke af sukker. Nu har man
atter rejst spørgsmålet om suk-
kerrationering i Grønland. Den
ne gang fra tandlægeside.
Amanuensis, tandlæge Jan Ja
kobsen, skriver i tidsskrifte
„Grønland", at der er et så ek
stremt forbrug af sukker i Grøn
land, at man ikke kan løse Pr°'
blemet med huller i tænderne
alene ved tandpleje.
-weishaupf-
For ethvert
varmebehov den
rigtige brænder
Weishaupt fremstiller olie- og kombinationsbrænd-
ere med ydelser fra 15000 til 24 millioner kcal/h.
Det første Weishaupt oliefyr i Grønland blev instal-
leret 1963 i Narssaq. Siden da er der installeret
flere hundrede Weishaupt oliefyr af typerne U-
Monarch og WL i varmecentraler, industrivirksom-
heder samt privatboliger.
Komplet reservedelslager føres. Hurtig ekspedition.
Reservedelslister (opgiv type og nummer) samt
brochurer tilsendes.
Max Weishaupt A/S
Romancevej 27 - 2730 Herlev
Tlf. (01) *91 09 1 1 - Telex 15397 mwk
UNG MAND SØGER ARBEJDE
Alsidig uddannet ung mand søger arbejde på kysten, er
udlært speditør, men har også kendskab til lagerstyring,
indkøb, fakturering, edb og korrespondance, taler flydende
engelsk og har noget kendskab til tysk. Alt har interesse.
Kan tiltræde 1. oktober.
SVEN ERIK FOERSOM
c/o I.T.T. — A.S.I. . 3910 Søndre Strømfjord.
lonS
HOLLY
BAR
Alle holder af Holly Bar
den er med hele hasselnødder
Holly Bar tamanit kajungerine-
KartoK
ilivitsunik Kåxortarialik
Stærk tilbagegang for fiskeriet '
18