Atuagagdliutit - 14.09.1972, Blaðsíða 14

Derfor bør vi stemme JA til EF
t-----------------
Gronlandsposten har opfor-
dret EF-tilhængeren, lands-
rådsformand Lars Chemnitz,
til at begrunde, hvorfor han
mener, vælgerne bør stem-
me ja til EF!
—
Den 2. oktober finder folkeaf-
stemningen sted, hvorved der skal
træffes beslutning om, hvorvidt
Danmark og Grønland skal til-
sluttes Det europæiske Fælles-
skab eller ej. Hver enkelt af os
må gøre op med sig selv, om vi
vil stemme ja eller nej. Vi grøn-
lændere må gøre dette både som
danske statsborgere og som grøn-
lændere.
For mig er der ingen tvivl om,
at det danske rige, Danmark og
Grønland, vil være bedst tjent
med, at vi går ind i Det europæ-
iske Fællesskab, som oprindelig
bestod af 6 lande, men som nu vil
blive udvidet med England og Ir-
land og måske Danmark og Nor-
ge. Hvis Grønland og Danmark
kommer til at stå uden for dette
fælleskab, vil det få alvorlige
konsekvenser for eksporten og
dermed for hele den økonomiske
situation. Drastiske foran-
staltninger m å gennemføres —
foranstaltninger, som vil være be-
tydelig mere indgribende, end
dem der er blevet foretaget i de
senere år.
Modstandere af fællesmarkedet
er bange for, at de små nationers
særpræg som selvstændige områ-
der vil blive truet, hvis vi kom-
mer ind i EF. Det tror jeg ikke
på. Danmark og Grønland har be-
stået som selvstændige områder
i over tusinde år, og indtræden
i EF vil ikke bringe vores selv-
stændighed og kultur i fare. Med-
lemsskabet af EF vil selvfølgelig
betyde et forøget samarbejde med
andre lande og også en gensidig
kulturel påvirkning, men jeg me-
ner, at dette kun er af det gode.
Et sundt samfund kræver, at der
stadig sker en fornyelse, og så
længe denne sker ved et frivil-
ligt samarbejde, kan det efter
min opfattelse kun betyde frem-
gang. Det hidtidige samarbejde
inden for EF har da også vist, at
de forskellige lande, samtidig med
at de deltog i et udvidet internati-
onalt samarbejde, altid havde de-
res egen nations interesser for øje.
Frankrig og Tyskland vil selvføl-
gelig aldrig opgive deres kulturel-
le særpræg, og det vil englænder-
ne bestemt heller ikke. Beretnin-
ger fra de små lande inden for EF,
Holland, Belgien og Luxemburg,
går samstemmende ud på, at be-
folkningen synes, at det var en
stor fordel at være medlem af EF,
og at man ikke har følt sin selv-
stændighed truet. Det er selvføl-
gelig rigtigt, at et lille land ikke
kan have den afgørende indfly-
delse, når man sidder ved for-
handlingsbordet med de større na-
tioner, men man er med ved for-
handlingerne, og man kan gøre
Sine synspunkter gældende, lige-
som man kan modsætte sig afgø-
relser, som man finder er i afgø-
rende modstrid med ens eget
lands interesser. Hvis man står
uden for fælleskabet, ville man
i langt højere grad være afhæng-
ig af de afgørelser, som fælles-
skabet træffer, uden at blive
spurgt.
Når jeg som grønlænder skal
træffe beslutning om, hvorvidt
jeg vil sætte mit kryds ved ja
eller nej, vil jeg for det første
fremhæve, at den samhørighed
der er mellem Danmark og Grøn-
land bør medføre, at vi må følge
Danmark, hvis ikke grønlandske
interesser trues, og det er der ikke
tale om. Der er truffet aftale om
en del særordninger, der tager
hensyn til Grønlands særlige si-
tuation. Vi grønlændere skal nok
vide at bestemme udviklingen
i vores eget land og finde vores
plads i det større fællesskab.
FLEST ULEMPER
UDENFOR EF
Økonomisk vil det komme til at
skade Grønland, hvis vi står uden
for EF. Det er klart, at vi vil blive
stillet overfor store vanskelighe-
der ved indtræden i Det europæ-
iske Fællesmarked. Der bliver
mange problemer vi skal tage
stilling til. — Men det bliver san-
delig meget vanskeligere at stå
uden for EF.
De danske statsbevillinger til
Grønland er i de senere år blevet
skåret ned igen og igen. Hver
gang det danske samfund er ble-
vet stillet overfor krav om bespa-
relser fra regeringens side, har
det også hver gang smittet af på
bevillingerne til Grønland. Dette
viser i sig selv, hvor nær de to
lande er knyttet sammen økono-
misk. Hvis vi samtidig tænker på
vort vigtigste erhvervsgrundlag
fiskeriet, som netop i disse år er
inde i en vigende periode med
dårlige prognoser, kan enhver fo-
restille sig, at det grønlandske
samfund i endnu højere grad i
fremtiden vil være økonomisk
sårbart. Derfor er det vigtigt, at
vi stadig finder nye muligheder
til at sikre vort eksistensgrund-
lag.
Her er der også grund til at pe-
ge på de økonomiske vanskelig-
heder i forbindelse med gennem-
førelsen af vore sociale foran-
staltninger. Hvorledes vil vore
muligheder f. eks. være for at
gennemføre en forhøjelse af al-
dersrenten, hvis bevillingerne
yderligere nedtrappes i forhold
til det, som netop er sket?
Et nej vil betyde et meget „ma-
gert" statsbudget og dermed be-
tydeligt nedskårne beløb til grøn-
landske formål, mens et JA vil
betyde et noget bedre statsbudget,
end det vi kender i dag, med der-
af følgende virkninger også for
Grønland.
GRØNLAND RENDES IKKE
OVER ENDE
I debatten om etableringsretten
er det blevet anført, at der er fa-
re for, at Grønland skal blive
oversvømmet af fremmed ar-
bejdskraft, som helt vil overtage
det grønlandske erhvervsliv. Det
er der ingen grund til at tro. Men
for en sikkerheds skyld har vi
her opnået særdeles rimelige sær-
ordninger for Grønland. Reglen
om de seks måneders bopælskrav
vil fortsat være gældende efter
indmeldelse i EF. Der er derfor
ingen grund til at tro, at frem-
mede arbejdere vil overskylle
Grønland. Hvor skal de bo i de
første seks måneder? De må stille
op i boligkøen bag alle de øvrige
grønlandske ansøgere. De må stil-
le op i rækken ved de ledige stil-
linger særdeles handicappede på
det sproglige område, og vores ar-
bejdsmarkedskontorer har lov til
først at anvise den lokale arbejds-
kraft.
Et andet modstanderspøgelse er
trukket frem i debatten: kapita-
listerne. Men hvad er det i grun-
den de såkaldte kapitalister gør
med deres mange penge? De for-
søger at få pengene til at yngle.
Det vil sige, at de anbringer de-
res kapital, hvor den forrenter
sig bedst. Jeg tror ikke, at Grøn-
land er noget særligt attraktivt
område for kapitalister at an-
bringe deres penge i. Men vi kan
som forsvar mod det kapitalisti-
ske spøgelse koncentrere vor egen
kapital i andelsforetagender.
GRØNLAND, FISKERIET
OG EF
Som vor nugældende fiskerilov
lyder i dag, er alle grønlandske
farvande i princippet åbent for
alle danske statsborgere. Dog er
der som bekendt flere farvande
inden for fiskerigrænsen, som af
hensyn til de lokale fastboende
fiskeres interesser, som alligevel
er blevet lukkede for andre end
netop de grønlandske fiskere.
Vælger Grønland imidlertid EF,
bliver forholdet helt anderledes
klart og særdeles fordelagtigt tor
den fastboende kystbefolkning i
Grønland. Ved indmeldelse i EF
er det kun den fastboende kyst-
befolkning i Grønland, der må
fiske inden for den nye 12-sømi-
le fiskerigrænse. Og jeg anser en
sådan ordning som en betydelig
fordel for hele den grønlandske
befolkning.
OM 10 ÅR HVAD SÅ?
Jeg har mærket megen utilfreds-
hed med, at de grønlandske sær-
ordninger vedrørende fiskeriet og
etableringsretten er begrænset til
en periode af 10 år. Hvad vil der
ske, når de 10 år er gået?
Når vi har fået tilstået en 10-
årig periode, er det sket i erken-
delse af, at det grønlandske sam-
fund har brug for disse specielle
beskyttelsesordninger, således som
forholdene er i dag. Men det står
ingen steder skrevet, at disse sær-
ordninger ikke kan forlænges.
Det skal tages op til forhandling
til den tid. Og vi har ingen grund
til at tro, at vi ikke også til den
tid vil blive tildelt særordninger,
hvis det skulle vise sig, at et så-
dant behov stadig gør det rime-
ligt af hensyn til samfundsudvik-
lingen i vort land.
Forslaget om at skille Grønland
fra Danmark ved en speciel tæn-
kepause, er for mig en helt ab-
surd tanke. På grund af de man-
ge tætte økonomiske forbindelser
mellem Danmark og Grønland i
det daglige kan jeg ikke se andet,
end at en adskillelse på grund af
en eventuel tænkepause vil med-
føre uoverstigelige vanskelighe-
der, at hele det økonomiske- og
erhvervsmæssige system vil stå >
fare for at bryde sammen.
Jeg advarer mod at tro på den
skrækkampagne, der føres mod
EF. Den er i meget høj grad fø-
lelsesbetonet. Vi bør imidlertid
være realister og overveje tinge-
ne nøgternt og roligt. Jeg mener,
at jeg ud fra min allerbedste over-
bevisning kan anbefale de grøn-
landske vælgere at stemme ja
ved folkeafstemningen den 2. ok-
tober.
Motorbåd til salg
Slæbebåden „Iluliaic", tilhørende Den kongelige grønlandske
Handel, udbydes herved til salg.
Data:
Bygget 1958 af Holsteinsborg Skibsværft.
Dimensioner: Længde 7,22 m, bredde 2,51 m, dybgang 1,60 m.
Motor: Hundested glødehovedmotor fra 1961, 30 hk, vendbar
skrue.
Fartøjet henligger i Jakobshavn, og sælges i den stand
hvori det forefindes.
Tilbud afgives til Handelsinspektoratet, postboks 608, 3900
Godthåb, og skal foreligge her senest 30. september 1972.
Købesummen skal erlægges kontant, og eventuelle udgifter
til stempling af papirer afholdes af køber.
Afhentning af fartøjet sker ved købers foranstaltning og
for dennes regning og risiko.
Retten til skibets navn forbeholdes Handelen.
Handelen kan frit antage de tilbud der måtte forekomme
acceptable, men er iøvrigt ikke forpligtet til at antage nogen
af de indkomne tilbud.
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Handelsinspektoratet.
pujortuléraK tuniniagaK
kaligtaut „IluliaK", KGH-ip pigisså matumuna tuniniarne-
KarpoK.
påsissutigssat:
1958-ime Sisimiune umiatsialiorfingme sanauvoK.
7,22 meterinik takissuseKarpox, 2,51 meterinik silissuse-
Kardlune 1,60 meterinigdlo itsinertussuseKardlune.
motoria: Hundested, niaitusså kissagtagaK 1961-imérsoK,
30 HK-ilik, sarpé ulortartut.
pujortuléraK IlulissanipoK, månalo pissuserissåtut ititdlugo
tunineKåsaoK.
pisiumassut KanoK agtigissumik akiliumanertik unga nalu-
naerutigisavåt: Handelsinspektoratet, postboks 608, 3900
Godthåb, nalunaerutitdlo kingusingnerpåmik 30. september
1972 nagsitsivingmérisåput.
akiliutiginiagkat tamarmik atautsikut akilerneKåsåput,
påpiaranigdlo naKissusigagssaKåsagpat akiliutit pisissup aki-
lisavai.
angatdlatip aineKarnera pisissup nangmineK isumagisavå
akiligagssarisavdlugulo kisalo angatdlåneKarnerane aseror-
tOKåsagaluarpat nangmineK akiligagssarisavdlugit.
angatdlatip arKa Handelip piginarumavå.
akigitiniagaussut akuerineKarsinaussutut issiginenartut
Handelip nangminérdlune aulajangivfigisinauvai, pisiuma-
ssutdle tamarmik akiliutiginiagait itigartitsissutigisinauvdlu-
git.
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Handelsinspektoratet.
Bestyrer til vodbinderi
1 forbindelse med indsættelsen af en hæktrawler i Holsteins-
borg i april måned 1973 skal der oprettes et vodbinderi med
tilhørende lager. Til at bestyre dette vodbinderi søges fra
1. januar 1973 ansat en kvalificeret vodbinder. Vedkommen-
de må have flere års erfaring i reparation og fremstilling af
fiskeredskaber, enten erhvervet ved arbejde på et vodbin-
deri eller ved at havj sejlet med trawler gennem flere år.
Stillingen aflønnes i henhold til Regulativ om formænd og
underformænd i Statens tjeneste i Grønland. Henvendelse
bedes rettet til:
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Holsteinsborg
kagssusiorfingme pissortagssaK
Sisimiune april 1973-ime kilisautitårnigssaK peKatigalugo tå-
ssane KagssusiorfigtåsaoK atortugssausivigtalingmik. taima
KagssusiorfeKalernera ilutigalugo iliniarsimassumik vodbin-
dereKalisaoK 1. januar 1973-imit. taimåitungortugssaK ukiune
ardlalingne aulisarnerme piniutinik iluarsainerme nutålior-
nermilo sungiussisimarértugssauvoK, Kagssusiorfingme ima-
lunit ukiune ardlalingne kilisautine sulerérsimassusavdlune.
atorfik Kalåtdlit-nunåne nålagauvfiup formandisa underfor-
mandisalo maligtarissagssait najorKutaralugit akigssarsiaKar-
tineKåsaoK. sågfigingnigfigssauvoK:
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Holsteinsborg
HILTI
DX 350 DX 400 DX600
rn
Repræsentant for Grønland:
IB WOLFF
Postboks 197 . 3900 Godthåb
telefon 1597
14