Atuagagdliutit - 14.09.1972, Blaðsíða 8

Ve, mit fædreland
Jeg sidder og studerer en bunke
danske avisudklip, der omhand-
ler Grønland. Tilsammen tegner
de et overordentligt broget bille-
de af det moderne Grønland og
dets befolkning. En ting er alle
enige om: Det er en storslået op-
levelse at få lejlighed til at se
den smukke, ja, overvældende
grønlandske natur. Tilmed har
Grønland en meget gæstfri og
venlig befolkning. Også det er
alle enige om. Enigheden ophø-
rer, når befolkningens „sundheds-
tilstand" skal vurderes, omend
flere af betragterne gerne ind-
rømmer, at det er fremskridtet,
daniseringen, der bærer skylden
for det menneskelige forfald,
de menneskelige opløsningsten-
denser, der på forskellige vis gi-
ver sig udtryk i den grønlandske
hverdag.
Det ville være en uoverkomme-
lig opgave i en enkelt artikel at
give et uddrag af de mange for-
skelligartede synspunkter om
Grønlandspolitiken og ikke mindst
om grønlænderne. Derfor vil jeg
i denne omgang prøve på at ci-
tere nogle af de udtalelser, der
på en eller anden måde giver ud-
tryk for svaghederne og svag-
hedstegnene i en befolkning, som
i dag er begyndt at ville selv.
Kanske er det ganske sundt og
nyttigt at lære den negative side
af omverdenens bedømmelse af
os at kende. Der skulle vel være
en chance for, at vi på den måde
kan animeres til at ville opnå en
mere fast grund under fødderne;
thi uden en såvel fysisk som psy-
kisk sundhed, som givet kun kan
erhverves ved hjælp af stærk
vilje og gennem stædigt, hårdt og
målbevidst arbejde, vil en så få-
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere og ældre, bortsælges til
spotpriser. Priser fra 350 kr.
Skriv efter lagerliste.
Autohuset
GI. Kongevej 76 . København V.
tallig befolkning som den grøn-
landske have meget små mulighe-
der for at kunne slå ind på en
udviklingens vej, som kan føre
til en større selvstændighed med
nogenlunde udsigt til at føre til
noget godt.
Nu er det jo ikke nok, at en-
keltindividerne i et samfund vi-
ser tegn på sundhed og styrke.
Også de forskellige organer i
samfundsmaskineriet som lands-
råd, kommunalbestyrelser, GAS,
KNAPP m. v., må være præget
af samme sundhedstegn. Målbe-
vidsthed, personligt mod, social
forståelse, engament og lignende
tegn på egnethed til at føre en
kamp på folkets vegne må ikke
være en mangelvare hos befolk-
ningens repræsentanter. Oppor-
tunisme må først og fremmest
være bandlyst. Heldigvis er der
noget, der tyder på, at f. eks.
Grønlands yngre politiske repræ-
sentanter for nogles vedkommen-
de tænker socialt. Sådan har det
ikke altid været. Kun ved at vise
sammenhold og målbevidsthed
kan vi opnå respekt blandt andet
hos de danske myndigheder og
politikere, der mange gange kan
have svært ved at betragte vore
drømme om større selvbestem-
melse som noget naturligt og
ikke-stridende mod det fra alle
sider ønskede større sammenhold
danske og grønlændere imellem.
Danmark bør være stolt over så-
danne ønsker fra grønlandsk side,
thi de er modenhedstegn — tegn
på, at vi langt om længe er ved
at vågne op af årstiers dvale, at
vi ikke længere ønsker at være
slaver af dogmatiske og autori-
tære udviklingsteorier, som Dan-
marks Grønlandspolitik alt for
længe har været præget af.
Må det være mig tilladt at
slutte artiklens prædiken-del med
at sige en ting, jeg længe har
haft lyst til at sige, men som jeg
ikke har haft mulighed for at
fremføre i al den tid, hvor der
herskede strid og gensidig mis-
tænkeliggørelse forskellige grup-
per grønlændere imellem: Grøn-
lændere såvel i Grønland som i
Danmark foren jer! Vi har
9tærkt brug for hinanden. Vi kan
kun opnå et bærekræftigt sam-
menhold, hvis vi fremover gan-
ske åbent og uden at blive uven-
ner kritisk kan gennemgå de for-
skellige synspunkter, der hersker.
Hvis vi alle har et sundt og selv-
bestemmende grønlandsk sam-
fund øverst på vores ønskeliste,
skal det ikke være umuligt at
lade personlige uoverensstemmel-
ser være noget, vi blot betragter
som forfriskende indslag i vort
samarbejde; tegn på, at vi hver
for sig er selvtænkende perso-
ner med vore meningers mod.
Amen.
Tilbage til avisudklippene og til
nogle af de svage punkter, som
Af translatør
JENS POULSEN
vi, mere eller mindre selvfor-
skyldt, har efter omverdenens
mening. Listen bliver selvsagt
langt fra udtømmende, men må-
ske kan udenforståendes vurde-
ringer føre til en nyttig selv-
ransagelse.
Det understreges endnu en
gang, at citaterne er løsrevne af
sammenhæng, og at kun få, sta-
digt tilbagevendende passager vil
blive taget med.
Det er ingen hemmelighed, at
vi „nærmest er blevet tilskuere
til det hele", for at bruge en af
de standardvendinger, der bru-
ges, når talen er om den grøn-
landske befolkning. Det er lige
så velkendt, at vi drikker, horer,
ryger, slikker o.s.v. i ganske
uanstændig grad". Herudover er
kriminaliteten stigende overalt i
de grønlandske byer. Alt dette
kan vi vel ikke komme uden om,
og hvis vi gerne ser et mere selv-
bestemmende Grønland inden fol-
en overskuelig årrække, bliver
det ganske simpelt nødvendigt, at
vi tager os voldsomt sammen og
i fællesskab prøver på at gen-
nemtænke og føre ud i livet en
politik, der fjerner eller formind-
sker mange af vore lidet flatte-
rende skavanker. Jeg er temmelig
sikker på, at vi allerede nu er
ved at være klar over vores si-
tuation. Derfor skulle vi kunne
koncentrere vore kræfter om at
præstere et mere fremadrettet ar-
bejde. — For at anskueliggøre
omverdenens syn på os citeres i
det følgende nogle få avisudtalel-
ser.
— Grønlandsk ungdom går til
bunds i København — samfunds-
mæssigt og menneskeligt. De
kommer til Danmark, fordi de
ikke har kunnet tilpasse sig det
grønlandske samfunds forandrin-
ger, eller fordi de søger dansk
uddannelse .. går for lud og
koldt vand i København og en-
der for alt for manges vedkom-
mende i alkohol- eller narkotika-
misbrug. Forsigtigt vurderer man
i grønlandskredse antallet af
vanskeligt stillede grønlændere
— for langt de flestes vedkom-
mende purunge og indtil midt i
tyve-års-alderen — til omkring
500. —
— Vi var 16 nordiske journali-
ster, der som deltagere i Nordisk
Journalislkursus, besøgte Grøn-
land i to uger. Vi var med på
passagerskibet „Disko“s første
sejlads i år op og ned langt kysten
og endte i Godthåb, hvor vi den
første aften var landshøvdingens
gæster ved en reception på Hotel
Grønland.
Vi fik en nydelig behandling,
og vi fik lejlighed til at møde
cirka hundrede mennesker, dan-
skere og grønlændere mellem hin-
anden, der alle uden undtagelse
var venlige og hyggelige til over-
mål. Atmosfæren var rar, og
snakken gik til drinks og pap-
kartofler.
Derfor er det slet ikke rart at
skulle sige det, men frem skal
det: — Her fik vi på et bræt ser-
veret hele den grønlandske over-
klasse, der selv om den kun har
haft 20 år til at vokse i, til for-
veksling lignede den, man træf-
fer ved receptioner i Danmark,
når noget særligt er på færde.
Her var alle de danskere, der be-
tyder noget, og en del af de
grønlændere, som er kommet over
kulturchoket og lige ind i dansk-
heden, hvor man taler pænt til
hinanden og er revnende ligegla-
de med hinanden. —
— Hvilken rolle får disse vel-
uddannede grønlændere, hvoraf
flere jo er uddannet i Danmark?
Ofte bliver de som den berømte
lus mellem to negle. Det sker
bl. a., fordi grønlændere har
svært ved at acceptere andre
grønlændere over sig, og hvis det
skal være, skal det i alle tilfælde
være en fra deres egen by. Man
er i det hele taget meget by-be-
vidste. Man oplever ikke i så høj
grad som f. eks. danskerne Grøn-
land som en helhed. —
— Prisen for en højere levefod
har været dyr, og det ved man i
Grønland. Man har set skel vokse
op, hvor der før var sammen-
hold og fællesskab, skel mellem
rige og fattige, skel mellem ud-
dannede og ikke-uddannede, ge-
nerationsmæssige skel på en ny,
voldsom måde, klassegrupperin-
ger og solidaritetsopløsning. —
— Lad os lige slå fast, hvordan
det virkelige billede af det grøn-
landske samfund i dag ser ud.
Vi har samlet befolkningen i byer,
der efter danske begreber er for-
holdsvis små, men hvor en mæng-
de af ulemperne ved de moderne
storbysamfund er slæbt med. Få
steder kan man opleve et sådant
antal taxier og i øvrigt en sådan
overdreven motorisering som i
Godthåb. Eller man kan nævne et
fiskerleje med i alt 700 meter as-
falteret vej, men alligevel forsy-
net med både biler og store mo-
torcykler. I disse byer er der
skabt slumkvarterer, som der ikke
findes mage til noget andet sted i
det danske rige. Folk lever i en
urenlighed, som er af en anden
karakter end den mangel på hygi-
ejne, som kan være almindelig i
primitive samfund. Som en na-
turlig følge eksisterer også en
kriminalitet, som er forfærdende.
Voldshandlinger hører til dagens
orden. Slagsmål som oftest under
indflydelse af spiritus forekom-
mer dagligt både på restauratio-
ner og i hjemmene. Også bevid-
ste forbrydelser, såsom berigel-
sesforbrydelser, forekommer i
stort antal. I havnebyerne er pro-
stitutionens omfang forbløffende
stort. Især er Godthåb kendt for
sine faste havnepiger, der sim-
pelthen oversvømmer skibene,
der lægger til kaj dér. Naturlig-
vis trives kønssygdommene af
denne grund også frodigt. Og an-
tallet af børn født uden for ægte-
skab er foruroligende stort, lige-
som mange af mødrenes alder er
rystende lav. —
— Vi løber på hinanden uden
for hoveddøren til det fashionable
Hotel Grønland i Godthåb, en
yndig pige i rød skindpjækkert.
Unge grønlænderinder er næsten
alle meget smukke Hun smiler
stort og genkendende og siger
godaw. Man vrider hjernen. Hen-
de kender jeg da ikke. „Det er
Henriette!" Dav, Henriette. Hvor
har jeg dog set hende før?
Hun afbryder spekulationerne,
og situationen er fuldstændig
klar: „Har du ikke en lille bajer!"
Det havde været Henriettes
honorar eller hendes påskud til
et lidt længere bekendtskab,
ægteskab, hvem ved — hvis vi
var gået gennem den fashionable
hall for at fortsætte samværet
indendørs.
Der er hundreder af Henrietter
i Grønlands hovedstad på ca. 8000
mennesker.
Er hun gadepige, er det hendes
erhverv?
Det er det sandsynligvis ikke.
Hun har måske fået adskillig0
bajere på denne gyldne, men kø-
lige sommerformiddag. Hun har
ikke fundet det hensigtsmæssigt
at gå på arbejde i så godt et vejr
— og hun vil for resten væie
sammen med mennesker. Tæt
sammen med dem, og det betyder
mere, end den forudsætningsløse
syddansker begriber. —
— Af grønlandske postkort og
turistbrochurer får man det ind-
tryk, at grønlandske byer består
af små pyntelige huse i smukke
farver. Man får også det indtryk,
at byerne er rene. Det er de ikke.
Tværtimod er de snavsede og
uhumske.
— Det er trist, at De kommer
netop nu, sagde et dansk kom-
munalbestyrelsesmedlem i Ege-
desminde. De skulle hellere være
kommet en måned senere. Til den
tid har vi nemlig ryddet op.
Så fortalte han mig, at Egedes-
minde hvert forår bruger 30.000
kr. til at få skidtet samlet sam-
men og kørt væk. Om det er få
eller mange penge i en by med
4000 indbyggere, ved jeg ikke,
men der bliver fjernet meget. —
Heller ikke de store, betydende
grupper i Grønland, arbejdere
(GAS) og fiskere (KNAPP), har
været forskånet for kritik ude-
fra. Desværre har det været m'S
umuligt at finde det avisudklip,
hvori GAS og dens ledelse blev
angrebet for træghed og ineffek-
tivitet; det havde jo ellers været
interessant at præsentere udtal-
elserne for bl. a. OdaK Olsen. Her
må vi nøjes med at citere et ud-
pluk af et interview i Frederiks-
havns Avis, hvor en fiskerikon-
trollør, der har fem års virke som
fiskeriinspektør i Grønland bag
sig, tegner et lidet flatterende
billede af den grønlandske fisker.
— Der er ikke sket større frem-
gang med hensyn til grønlænde-
res eget fiskeri, selv om man fra
statens side har udbygget fisker-
flåden med store trawlere. Des-
uden har der været en større til-
gang af fartøjer og redskaber,
som ikke er blevet udnyttet efter
forventning .. Man kan sagtens
lære grønlænderne at fiske, men
man må også lære dem noget om
penge. Og vedligeholdelsen af far"
tøjer og grej er meget dårlig • ■
For grønlænderne har det ofte
været for let at låne penge til
et større fartøj, og det nytter j°
ikke, når de ikke har forstand
på penge. I dag andrager det
grønlandske fiskeri kun 4 pro-
cent af de samlede danske lan-
dinger. Grønlænderne har fået
store fartøjer, men de er ikke me-
get for at tage på fiskeri uden for
skærene. De har stadig den op-
fattelse, at bare de får et stort
fartøj, kan de hurtigt og nemt fa
de fangster og så drage hjem igen-
— De fik store både, men når
man tænker på, at de f. eks. fiskel
indenskærs med en 60 tons kut-
ter, kan man sagtens forestille
sig, hvor fortvivlende lidt grøn-
lænderne forstår at udnytte fiske-
riets muligheder ..
I guder! Hvor er vi helt igen-
nem håbløse. Man kan til dom-
medag skændes om, hvem dei
bærer skylden for vores i omver-
denens øjne ret så fortvivlende
situation, men én ting kan vi hur-
tigt blive enige om: skavanker ei
der nok af, og det vil koste sved
og tårer at rette fiskeskuden op-
Kun en eneste liden trøst har vi-
situationens alvor er ved at Sa
op for os.
...på Junckers Bøgeparket
Parketgulve holdes smukke
og stærke med Blitsa eller
Matblitsa ...
Blitsa gi’r Deres parketgulv
smuk halvblank overflade,
mens Matblitsa gi’r elegant
mat overflade.
natit parkettit kussanartOti-
nekartarput nungutdlajaitsh-
tinexartardlutigdlo Blitsa i-
malunit Matblitsa atordlugit.
Blitsap natit parkette Kivdla-
lårtumik kussanartumik Kag-
dlisavå, Matblitsavdle irivdli-
ngitsumik Kussanavingmik
Kagdlisavdlugo.
A/S JUNCKERS SAVVÆRK
Sankt Annæ Flads 3 • 1250 København K.
8