Atuagagdliutit - 26.10.1972, Blaðsíða 2

G RØN LAN DS POSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb .................................. kr. 70,00
Årsabonnement 4- porto, Grønland ................................kr. 94,60
Arsabonnement + porto, Darmark, fly ............................. kr. 103,70
Årsabonnement 4- porto, Danmark, skib ........................... kr. 86,80
Løssalgspris .................................................... kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK 4- nagsiiinera, NQngme ..................... kr. 70,00
uk. pissartagaKarneK 4- nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane ....... kr. 94,60
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 86,80
pisiarinerane ................................................... kr. 2,50
Annoncer skal være redaktionen i hænde senest 14 dage
før udgivelse
Trykt i offset på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane offset-imik naKitat
aulisarnigssamik pilerssårut
nutåK tapersersortariaKarpoK
Marius Abeisen er død
J. B. Kalåtdlit-nunåne aulisarne-
rup ineriartortinera angnertuvat-
dlåmik aulisagkanut åssigiginarnut
tungavexartlnexarpatdlårsimavox
— tåssa sårugdlingnut. sårugdlit
Kalåtdlit-nunåne avangnarpasing-
nerpauvfeKartut aulisarnexarpat-
dlårsimåput. (mane tåukunane fmap
nigdlertikiartorneranut ilungersor-
nartumik akiOput. tamatumungalo
peKatigititdlugo sårugdlit aulisar-
neKarpatdlårujugssuaKaut.
silarssuarme sumilOnit aulisagkat
åssigigsut sQtdlunit aulisamexar-
patdlårnertik åtåslnåungilåt, Qma-
niarnermingnut patsisigssatik pit-
saunerpaugaluarpatalunit, pingår-
tumigdlo arritsumik agdliartorfigi-
ssartagkamik kigdlingane.
taimåitumik aulisagkanik avdla-
nik åmalo aulisartautsinik avdlanik
navssårniartariaKarpoK taorsiutdlu-
go atausfnait sujunertaralugit ani-
ngaussalissutexarujugssuartamer-
nut inuiaKatigit aningaussarsiorne-
rånut naleKarssusé xularutiginar-
tunik.
Atuagagdliutit KerKåne agdlagax
ilånguparput, tåssane aulisarner-
mut sujQnersorte Evald Knudsen
sujunersQtexardlune ugarniartaler-
nigssamut perKigsårtumik tunga-
vigssarsiugkaminut. Ogax pissariu-
minartOvoK suliariuminartQvdlunilo
åmalo ilivitsQtitdlugo xerititagssa-
tut fars-iliagssatutdlo pitsaussQ-
J.B. Udviklingen af fiskeriet i Grøn-
land er i alt for vid udstrækning
baseret på en enkelt fiskeart —
nemlig torsken. Den er hidtidigt
blevet fisket ensidigt, selvom den
i Grønland har sin nordgrænse.
Den kæmper i disse farvande en
vanskelig kamp mod klima og hav-
temperaturer. Og samtidig lægger
man altså for stor en del af sit fi-
skeri an på den alene.
Ingen fiskeart i verden kan tåle
ensidig befiskning, ikke engang
hvor livsbetingelserne er bedst, og
slet ikke i grænsen af dens udbre-
delsesområde, hvor væksten er
langsom.
Derfor må der søges efter andre
fiskearter og andre fiskemetoder i
stedet for at foretage ensidige ma-
mutinvesteringer, hvis samfundsø-
konomiske værdi er tvivlsom.
På midtersiderne bringer vi en
artikel, hvor fiskerikonsulent Evald
Knudsen slår til lyd for fjordtorske-
fiskeriet, som han begrunder sag-
ligt. Fjordtorsken er let at fange,
let at behandle, og dens kvalitet
vox. europamiut tuniniaissarfiåne
tuniniåsavdlugo ajornångilax, åma-
lo akigssasiutauvdluarsinauvox a-
ngatdlatérxanitdlo piniarnexarsl-
nauvdlune iluanårnartumik. kisalo
aulisagkat inOnerinik ilisimatut au-
lisarnermut sujunersorte matumuna
isumaxatigåt, ugkat aulisarnexar-
patdlårdlutik nungutaunigssåt år-
dlerxutigissariaxångitsox.
suliniarnera tapersersornexarta-
riaxarpox aulisarnermik inussutig-
ssarsiutexarnerme oxartugssaussu-
nit sulissorinexartunitdlo akissug-
ssåussusexartunit tamanit.
ilaisa kukusimanertik miserrati-
gisångikaluarpåssugdlunit i lale r-
sornexartariaxarpox. taimatutaox
pinexartariaxarput Kalåtdlit-nunåta
imartaine iluatingnartut iluaxutigi-
nexarnigssånik pilerssårutit tamar-
mik.
aulisarnermut sujunersorte aker-
dlilersortariaxångilax, pfssutigTnar-
dlugo sulinerata nagsatarisså tå-
ssausinaungmat aulisarnermik
ingerdlatsinerup avdlångortinexar-
dlufnarnigsså.
silarssuarme sumilunit tunissag-
ssiarinexarsinaussut taima pitsau-
tigissut, sordlo ugkat oxutatdlo
iluaxutiginexarnigssåt ilaginåinar-
nexarnaviångilax. silarssuarme
atuissugssat aulisarnermut suju-
nersortip isumå maligdlugo periar-
figssanik tamåkunlnga ilaginåinau-
sinåungitdlat.
til torskeblok- og farsproduktion er
god. Den er let at sælge på det eu-
ropæiske marked, den giver en god
indhandlingspris og kan med fordel
fanges fra småbåde. Desuden er
fiskeribiologerne enige med fiske-
rikonsulenten i, at man ikke skal
være bange for at fiske fjordtor-
sken op. Hans initiativ fortjener at
blive støttet af alle fiskerierhver-
vets ansvarlige myndigheder og
personer.
Selvom det skulle betyde, at
nogle må indrømme fejltagelser,
bør fjordtorskeprojektet behandles
positivt. Det bør iøvrigt alle planer
om udnyttelse af værdifulde fore-
komster i de grønlandske farvan-
de.
Fiskerikonsulenten må ikke mø-
des med modstand, blot fordi kon-
sekvensen af hans arbejde kan be-
tyde en helt ændret fiskeripolitik.
Ingen andre steder i verden la-
der man hånt om udnyttelsen af så
glimrende en råvare som fjordtor-
sken og f. eks. håisingen. Det har
verdenshusholdningen efter fiske-
rikonsulentens mening ikke råd til.
Landsrådsmedlem. viceskolein-
spektør Marius Abeisen, Nanorta-
lik, døde lørdag 14. oktober efter
et par måneders sygdom. Han
blev 43 år.
Marius Abeisen var elev på Se-
minariet i Godthåb i 1948—50.
Derefter supplerede han sin læ-
reruddannelse på Vordingborg
Seminarium og fik eksamen i
1955. Inden han blev ansat som
lærer i Godthåb, var han i en
kort periode med i samfunds-
forskningsudvalgets arbejde i
Grønland.
I 1962 blev han udnævnt til
leder af oplysningsafdelingen un-
der skoledirektionen, og i 1966
blev han konstitueret skolein-
spektør i Nanortalik, hvor han
var født og opvokset. Dér virkede
han til sin død.
I 1967 blev Marius Abeisen
valgt til landsrådet og blev bl. a.
medlem af landsrådets forret-
ningsudvalg og medlem af Grøn-
landsrådet.
I 1971 blev han genvalgt til
landsrådet, men blev ikke med-
lem af landsrådets forretningsud-
valg og Grønlandsrådet. Han blev
medlem af bestyrelsen for Grøn-
landsfly, erhvervsudannelsesrå-
det og repræsentantskabet for
Grønlands Oplysningsforbund, og
han blev formand for landsrå-
dets spiritusudvalg samt medlem
af tilsynsrådet for kommunerne.
Da landsrådsmødet åbnede
mandag 16. oktober, sagde for-
manden følgende mindeord om
Marius Abeisen:
I anledning af den sørgelige
meddelelse om landsrådsmedlem
Marius Abeisens død vil jeg ger-
ne have, at vi her i landsrådet
mindes Marius og hans indsats
og medarbejderskab her i rådet.
Marius Abeisen har, fra han
blev valgt i 1967, med stor iver
og interesse taget aktivt del i
landsrådets arbejde. Hans bræn-
dende og levende, ligefrem glø-
dende interesse for de mange ak-
tuelle problemer i grønlandspoli-
tikken har mange gange virket
inspirerende og tankevækkende,
således at han helt naturligt gen-
Grønlands Fiskeri-
undersøgelser til-
bageføres til Mini-
steriet f. Grønland
Efter ministermødet den 16. ok-
tober kunne grønlandsminister
Knud Hertling oplyse, at Grøn-
lands Fiskeriundersøgelser nu
igen er tilbageført til Ministeriet
for Grønland, efter den tidligere
grønlandsminister A. C. Normann
i sin ministerperiode havde over-
ført det til Fiskeriministeriet.
Allerede på KGHs fiskerimøde
i København den 28. februar be-
budede Knud Hertling dette
skridt, idet han sagde:
— Jeg skal ikke finde på andre
uoverensstemmelser med min kæ-
re kollega, fiskeriministeren, men
jeg tror, at disse undersøgelser
hører hjemme i Ministeriet for
Grønland.
Ministeren gav den gang også
udtryk for, at det ikke alene var
hans personlige ønske, men at og-
så store dele af den grønlandske
fiskeribefolkning og Grønlands
landsråd stod bag dette ønske.
-rg.
nem tiden har haft en central
placering i landsrådets arbejde
som medlem af forretningsudval-
get og Grønlandsrådet og sidst,
men ikke mindst i oplysnings-
arbejdet samt i arbejdet omkring
uddannelses- og beskæftigelses-
problemerne i Grønland.
Hans gode humør, hans kam-
meratskab og hans mange gange
kompromisløse fasthed i hans po-
litiske arbejde vil vi komme til
at savne i landsrådet.
Vore inderligste tanker og med-
følelse i den store sorg går også
i dag til hans kone og familie.
Ære være hans minde!
landsrådimut ilaussortax, vice-
skoleinspektør Marius Abeisen,
Nanortalik, arfiningornerme ok-
toberip 14-iåne toKuvoK xåuma-
tine mardlugsungne nåparsima-
nerme kingorna — 43-nik ukio-
xardlune.
Marius Abeisen Nungme Semi-
nariamlpoK 1948-mit 1950-imut,
tamatumalo kingornatigut atuar-
nine Vordingborgip Seminariåne
nangitdlugo; 1955-ime tåssane so-
raerumérdlune. tamatuma ki-
ngornatigut sivikitsumik nunav-
tine inugtaussut påsiniaivigine-
xarneråne sulexatauvoK tauvalo
Nungme iliniartitsissungordlune.
1962-ime xaumarsainerme ing-
mikortortaKarfingmut, atuarfe-
xarnermut xutdlersap agdlagfe-
xarfianut atassumut, pissortå-
ngorpox. 1966-ime Nanortalingme
atuarfiup pissortåtugatdlartox a-
torfinigtineKarpoK, tamatumalo
kingornatigut Nanortalingme i-
nungcrfigisimassamine agdliar-
torfigisimassaminilo najugaxar-
pox.
1967-ime Kinersinexarmat
landrådimut ilaussortångorpox
Nanortagdlip xinersiviane xiner-
nexardlune. landsrådip forret-
ningsudvalgianut, grønlandsrådi-
mut åmalo danskit kalåtdlitdlo
kulturimut aningaussautexarfiå-
ne sujulerssuiseunut ilaussortå-
ngorpox. 1967-ime landsrådimut
ilaussortatut KinigaorKigpox kisi-
åne forretningsudvalgimut grøn-
landsrådimutdlo ilaussortaujung-
naerdlune. ilaussortauvfigilerpai
nunavtine tingmissartortitsexati-
git, inutigssarsiutinut iliniartitsi-
nex pivdlugit sujunersuissoKati-
git, xåumarsainerme katuvfexar-
fiup autdlartitai. imigagssanik
niorxuteKarsinautitaunermut
landsrådip atautsimititaliaine su-
juligtaissuvoK kisalo kommunit
nåkutigdlissoxarfiåne ilaussor-
tauvdlune.
Marius Abeisen aussax nåpar-
Marius Abeisen.
simalermat ukiax måna lands-
rådip atautsiminerane kingorår-
tigsså Jøregn Poulsen atautsimi-
giarxunexarpox — månalo ilau-
ssortavingordlune.
Marius Abelsenip ximatarai nu-
lé, xitornatik arfinex-mardluk,
angunilo Jakob Abeisen.
atausingornerme oktoberip 16"
iåne atautsimineK autdlarnermat
sujuligtaissoK erxainiaivdlune i"
ma oxausexarpox:
uvdlume atautsiminerput aut-
dlartitsinago kigsautigåra lands-
rådime ilaussortap Marius Abel-
senip toKuneranik tusagax alia-
nartOK pivdlugo Mario månilo
landsrådime sulexatausimanera
erxainiåsagigput.
Marius Abeisen 1967-ime lands-
rådimut xinigaunerminitdle
landsrådime suliane kajumigexa-
lugo soKUtigexalugulo ingerdlåsi-
mavå.
Kalåtdlit-nunåne politikikut
nåmagsiniagagssarpagssuarnik
suliaKartarnivtine sulianik soKUti-
gingningnerujugssuarmigut amer-
dlasorpagssuartigut umarigsaissu-
ssarsimavoK erxarsautigssarsisit-
sissardlunilo, taimalo forretnings-
udvalgime grønlandsrådimilo i"
laussortausimanermigutaoK
landsrådime suniutexamerpåt ila"
tut inigssisimasimavoK, mingne-
rungitsumigdlo xaumarsaineruP
tungåtigut nunavtinilo illniarti-
taunerup sulivfigssaKartitsiniar-
neruvdlo tungåtigut aperxutine l-
lungersutexartarnermigut suniu-
texarnerpånut ilausimavdlune.
Kimassarnera, ikingutåussusia
amerdlasutigutdlo malartitag-
ssåungitsumik pissusexartarnera
landsrådime sulinivtine maxaissi-
savavut.
taima alianartume angisume
umåmit pissumik erxarsautivut
åma uvdlume nulianut ilagissai-
nutdlo tungatipavut.
erKainexarnera atarxinartule.
FORSIDE: — Det ligner slet ikke Grønland! udbryder folk ofte,
når de første gang står i dette bykvarter i Sukkertoppen.
Reaktionen er forståelig. Der er noget alpint over fjeldskabet,
og samtidig virker det usædvanligt koncentrerede etagehus-
byggeri en smule fremmedartet. Helhedsbilledet er egentlig
ret betagende; men det kræver sit offer — af trafikken. Vin-
teren igennem er mennesker og biler i skred ned ad den stejle
Plateauvej — måske med lynbussen i spidsen. At de klarer
pynten — det er godt klaret! (Tegning og tekst: Jørn Wurtz).
sarxå: — Kalåtdlit-nunånut aulassinångivigpox! taima inuit
oxartåinarput Manitsume igdloxarfiup ilå måna takorxårånga-
miko, tamånalume påsinex ajornångilax, tåssame xutårdlunera
xåxarssuarne Alpine avxusinernut erxainardluinarmat åma
etagehusinik eximagtanik igdloxarnera erxumiginalångitsorane.
takuvdlugo ajasornakulugpox, bilinigdle angatdlavfiunera ulo-
rianångitsorane. ukiunerane bilit — ilåne busit sujuleralugit
kugssangaxissukut tamaunarxutartut issigalugit najusimanar-
tarpox, xujanaxaordle perdlasivfiussångingmat. (titart., agdl.:
Jørn Wurtz).
Nyt fiskeriprojekt bør støttes
Marius Abeisen toKuvoK
2