Atuagagdliutit - 26.10.1972, Blaðsíða 7

tåmajuitsuvut
Kalåtdlit-nunåne igdloKarfingne
ardlaKalersune katerssugausive-
KarpoK kalåtdlit pigissåinik Ka-
nganitsanik tåmatsailiugkanik. i-
lumutdlume issigingnårdlugit
tugdlusimårnaKaut Kanga suju-
lerssuavta pigissamikut såkumi-
kutdlo isumatuvdluinartumik sa-
nariauseKarsimanerat. tamåna i-
nuiånguit avdlanit ilikarsimana-
go, kisiåne nunarssuarmingnut
nalerKutungorsardlugit pigissatik
sanassarsimavait. erKaiginartigo
KajaK pisatailo, kussanardluartut
isumatorssuarmik iluarsartune-
Karsimåput. Kujanardluarpordlu-
me ukiune kingugdlerne tamåko
tamarmik tåmatsailiorneKalerma-
ta.
uvangale erKartorniagkåka tå-
ssåuput katerssugausivingmut er-
KuneKarsinåungitsut témajuitsu-
tutdle pigissavut sujulerssuavta
nunauarfikue. nalungilara ukiut
1930—40 akornåne nunaicarfikut
tamåko KanoK pårivdluarneKar-
tigissut, uvangame igdlukorssuit
tamåko avataisigut kigdlilersu-
taussut ujarnat, KalipangneKar-
tarneråne suleKataussarsimavu-
nga. tåssalugoK nalunaeKutsiu-
ssugssat tåuko ilua’tungåne tu-
PersimassoKåsångilaK avdlatut-
dlunit aserorterissoKåsanane.
ukiune kingugdlerpåjussume
(ukioK måna) avdlångutsailiugka-
tut ilisimassama ilåt tikisimava-
ra narujumissutigingårsimavara-
lo tåssa Kulamångitsumik av-
dlångutsailiugkatut pigissarine-
Karnera ilisimaneKarsimångitsoK.
tåuna kigdligalugo isumersima-
vunga tamåko nunat avdlångut-
sailiugkat igdloKarfikutårtumik
(ajornångigpat) aserutsailiugau-
nere erssenrigsaivigissariaKåsa-
ssut tamåkuninga ilisimangnigtu-
Pit. nalungisåka nåpertordlugit
agdlagaK måna boligstøtteudvalg-
imit GTO-mitdlo navsuiautenar-
tiginigsså kigsautigineKarpoK.
K’utdligssat inueruneKarnerat
Pissutigalugo maunga K’eKertar-
ssuarmut nugsimavugut junime
Pugtunut sujugdlernut ilauvdluta
boligstøttemitdlo igdlumik igdlu-
tårsimavdluta. erssenrigpoK igdlo
nutåK Kéumatit pingasut sivner-
dlugit najorérsimalerigput. ig-
dlup tuniunerata agdlagartå (pro-
tokol vedrørende overdragelse)
autdlarsimatsiarnivne nuliavnut
stsiortineKarsimavoK, nauk sivi-
kitsuinarmik autdlarsimassug-
ssaugaluartunga (imalunit aut-
dlarnigssara utanrineKarsima-
PerpoK?)
igdlup, type 16/67, anartarfe-
Karfia avdlatut plasticimik nate-
KangilaK parketinigdle nateKar-
dlune. anartarfiata rujoria Kalia-
ta Kåtigut avdlatut angmalortu-
P>ik KulåtungeKångilaK sorunalo
S1agdlilerångat, aussarmånalo si-
agdlerajoKaoK, kuinavigtardlune,
kutsissaKartituaraluardlugulo na-
ieK parketiussoK aserorérpoK,
igdlup kiagsausersornerane ru-
1930 Kångilårnerane Grønlands
Styrelsep nåkutigissarai. månå-
kutdle sumit nåkutigineKarnere
påtsivéruneKarsimanerput? ta-
måna pivdlugo kommunalbesty-
relsimut ilaussortat ilait aperssu-
teKarfigisimagaluarpåka naluv-
dluinarpåtdle nunanik avdlångut-
sailiugkanik peKarnersoK. avdlå-
ngutsailiugaunerisa pingåruteKå-
ssusé ilisimavdlugit aperisinau-
vunga. sule atava nunaKarfiku-
tOKarssuit tamåko eriagissatut i-
liorfigissariaKarnere? pissariaKå-
nginerpoK kommunalbestyrelse
pissugssautitariaKartoK avdlå-
ngutsailiugaunerat tåukunånga
nåkutigineKåsassoK? tåssaugu-
narpume katerssugausiveKarner-
tut pingåruteKartigissut pårissa-
riaKartigissutdlo. tåssåuput suju-
lerssuavta tumångåissusiånik
merserissaKångissusiånigdlo taku-
ssutigssavut. nunaKarfikut ilait
magdlerajugtorssuarmitarput ku-
larnångitsumik angussuartaisa
nunaKarfikorssue, tamåko ingiug-
dlip nungutikiartuårpai, måkule
ingiuligfiungitsumitut inimiginé-
rukalugtuåinarput pissutauvdlu-
ne angatdlatit sukasut atutiler-
mata. pissariaKalerpoK nuånåri-
arfigssåinartut sivisumigdlunit
tupersimavfigssatut atornérutiti-
tariaKalernere.
tamåko erdlingnartutivut ig-
dlukorssuit sule atåinarKunaKaut
Kanganit pissusé atåinartitdlugit.
taimåitumik avdlångutsailiugau-
nerånik påsisimangnigtut ersser-
KigsauteKartariaKalerput nunat
sut niuvertoKarfikutårtumik av-
dlångutsailiugaussut, kikutdlo
tåuko pivdlugit inatsisaussunut
akissugssautitariaKåsassut.
Jonathan Boassen,
Påmiut.
jorit natikut kælderimut putu-
neKarnere isugutsernigssånut ig-
dlersutigisinaussåinik plasticinik
porneKarsimångitdlat ukiutdlo
ardlanångitsut aserorumårdlutik,
linoleumimik KagdlerneKarsimå-
ngitdlat.
igavfingme skåvit matue ner-
riviussat atåinltut magnetilerne-
Karsimångitdlat avdlatutdlo ajor-
narmat påpiaranik kiggerituser-
dlugit matusimaniartarpavut.
åssersutigalugit tåukua kisisa
taivåka.
Kulåne taissåka avdlatdlo pi-
ssutigalugit byggeledere atausiåi-
narnanga telefonikut OKaloKatigi-
ssarsimagaluarpara. suliarineKa-
rumårpungoK. KaKugo? sorunalu-
me kombestip formandia kæm-
nerassistentilo OKaloKatigisimaga-
luardlugitaoK.
avdlanisaoK kinguartiterisso-
KartarpoK. igdlut ilåne takuvara
igdlo sujorna kiagsausersorne-
Karmat igdlup isersimårtarfiata
igavfiatalo akornagut igaK ce-
mentiussoK rujorip putuvfigsså-
nik Kuvssardlugo sikitdloKissumik
putuneKarsimassoK iluarsineKaru-
mårlorOK ukioK migssiliulersi-
mayå sule laimaitdlune agtorne-
Karanilo.
pissulsir taimåitut ilerKuinaler-
simanei put?
igdlut boligstøttimit taorsigag-
nunavtine inoKatigit tamarmik
eraorneKarput uvdlumikut imi-
gagssap atugaunerujugssualigut.
inatsisil asule inatsisåuput ma-
lingnenarnatigdlo. pinerdlugtoKa-
rångai aitsåt inatsisit politinit i-
nat sisi tut issigineKålersarput.
nunavtine inoKatigit tamarmik
eiKorneKarput imigagssap atu-
gaunerujugssuatigut. angajorKåt
aitornamingnik någdliuteKarput
artugkerneKartardiutigdlo Kitor-
namik imigagssamik atuivatdlår-
neratigut. Kitcrnat någdliugtine-
Kartarput, issiginerdlugtitauvdlu-
tik ånilångatineKardlutigdlo. mé-
långup tarninga navianartorsior-
titaussarpoK atåta anånalo imi-
gagssai torpatdlårdlutik asangni-
ssusérukångala.
utoiKassåt peiKingnerat akor-
nuserneKartarpoK pissutigalugo
ilagissamingnit erdloKisineKar-
nermikut. inusugtaussut Kasusar-
neKartarput eiKigsivérutitauvdlu-
tigdlo utorKartaussut imigagssar-
torpatdlålerångata.
imigagssaK pivdlugo inatsit i-
nusugtuai'Kanut tungassoK ma-
lingneKångisåinarpoK. sutorniar-
tarfit angmassarnerisa sivitsor-
nerat sulissartunut avdlanutdlo i-
nutigssarsiortunut erKuivoK suli-
artungitsornermut autdlångitsor-
nermutdlo. erKarsautinut puigor-
Det er ønskeligt, at dette brevs
indhold behandles af boligstøtte-
udvalget og GTO.
Grundet nedlæggelsen af K’ut-
dligssat, flyttede vi hertil God-
havn i juni måned sammen med
de første tilflyttere og fik et hus
gennem boligstøtte. Vi har nu bo-
et i det hus i mere end 3 måneder.
Protokollen vedrørende overdra-
gelsen havde man ladet min kone
underskrive, mens jeg var bort-
rejst og dette til trods for, at jeg
kun var væk i ganske kort tid
(det kan vel ikke være sådan, at
man blot har ventet på min afrej-
se?)
Huset, der er af typen 16/67,
har ikke ligesom andre huse pla-
sticgulv på toilettet, men parket-
gulv. Ventilationsrørets åbning er
ikke som andre beskyttet af et
dæksel og når det regner (og i
sommer har det regnet ofte), løber
vandet ind og parketgulvet er
allerede ødelagt.
Husets varmerør, der er ført
gennem gulvet ned til kælderen,
er ikke plasticisolerede og vil i
løbet af få år gå i stykker.
Trinene på trappen op til 1.
ssarsiatut igdluliaritineKartut,
nauk igdluliortitsissoK ilungerso-
raluartoK, Kåumaiit pingasut i-
ngerdlaneråne aserorérsut piv-
dlugit boligstøtteudvalge Kanon
oKauseKarumava?
sautigalugo imigagssaK inungnit
amerdlavatdlårtunit atorneKar-
POK.
landsrådip kommunivdlo imi-
gagssaK agssortordlugo OKatdlisi-
gisinåungilåt atcrdluaKigamiko
pingitsorsinaunagulo. imigagssaK
landsrådime erdligineKarpoK
landskassip isertitamigut iluaKu-
tigivdluarmago, nauk landsrådip
imigagssalerissarnerane ilaussor-
tausimassut ilåt OKaraluartOK a-
tcrnerdluinerme isertitat piuma-
nagit.
méiKat aperssorterdlåt Dan-
markimut atuariartortut angajor-
Kånit tusarneKartarput aulakor-
tarlut.
nunavtine inusugtorpagssua.
KarpoK angerdlarsimavfingmik
nangminerissamik amigauteKar-
tunik tamånalo pissutigalugo 1-
migagssamut sangussortartunik.
tamåko pissortanit påserKunara-
luaKaut.
taimaingmat landsrådimut på-
terKunarpoK såkortumik iliuse-
KartOKångigpat imigagssap ajor-
nartorsiutaunera årKingneKarna-
viångitsoK, iluaKutåungitsordlo
imigagssat akisoréKissut akitsor-
neKartarnerat.
salen er ikke beskyttet med pla-
stic — ligesom i andre huse.
I køkkenet er der klapborde i
skabene, men disse er ikke forsy-
net med magneter, hvorfor vi må
bruge papirstumper for at holde
dem på plads.
Ovenstående er kun nævnt som
eksempler.
Vedrørende disse og andre ting
har jeg telefonisk flere gange talt
med byggelederen. De skal nok
blive repareret, plejer han at si-
ge. Men hvornår? Jeg har også
talt med kommunalbestyrelses-
formanden og kæmnerassistenten.
Er sådanne forhold tidssvaren-
de?
Hvad siger boligstøtteudvalget
til det faktum, at nye huse forfal-
der efter 3 måneders forløb.
Ulrik Møller.
Spiritus og
samfundet
Vort lands befolkning er langt
nede grundet spiritus. De givne
love følges ikke og når der først
er tale om kriminalitet træder
politiet til.
Spiritusmisbruget er for over-
vældende og det rammer vor be-
folkning. Selv forældre har be-
svær med børnene i den henseen-
de. Børnene lider under, hvad de
ser og bliver bange og nervøse,
fordi forældrene grundet for me-
get drikkeri ikke kan give dem
kærlighed nok.
De ældres helbred vakler, grun-
det de andres drikkeri. De unges
trivsel går planløst grundet de
ældres drikkeri. Klublovene i
ungdomsklubberne følges aldrig
og først ved kriminalitet benyttes
disse.
Restaurationernes forlængede åb-
ningstid har til følge, at lønmod-
tagere ikke kan passe deres ar-
bejde med afskedigelse til følge.
Der er alt for mange mennesker,
der har et for stort spiritusfor-
brug.
Landsrådsmedlemmer og kom-
munalbestyrelsesmedlemmer kan
ikke ordne spørgsmålet, fordi de
selv drikker for meget. Spiritus
er i højsædet i landsrådet, da
landskassen behøver afgifterne,
selvom et af medlemmerne en-
gang har udtalt at kunne undvæ-
re afgifterne, hvis der var tale
om MISBRUG.
Just konfirmerede, der sendes
til Danmark for at gå i skole,
drikker alt for meget, hvilket
forældrene hører ad omveje
I Grønland findes der mange
unge, der har mangler i hjemme-
ne og derfor trøster sig med sprut.
Det er nødvendigt, at landsrå-
det nøje sætter sig ind i det alt
for store spiritusmisbrug.
S. Dorph.
Nanortalik.
Vore kulturminder
I Grønland findes der nu museer
i flere byer, hvor gamle kultur-
genstande opbevares.
Det er dejligt at se på sådanne
ting og vide, hvorledes vore for-
fædre ved snildhed og omtanke
har kunnet forme deres værktøj
og brugsgenstande. Disse ting er
blevet til uden hjælp fra andre
og er konstrueret efter landets
geografi, der skaber specielle for-
hold.
Lad os blot se på kajakken og
dens tilbehør, der er uovervinde-
lige i konstruktion og det er en
glæde at se, at sådanne ting be-
vares. Jeg tænker ofte på andre
ting, der ikke kan tages ind i
museerne, nemlig VORE FOR-
FÆDRES GAMLE BOPLADSER.
Jeg kan huske, hvor velbevarede
disse var i 1930-40’erne
Kan disse ikke flyttes et eller
andet sted og restaureres med alt
tilbehør?
Vi må have retningslinier for,
hvem der skal have ansvar her-
for.
Frederikshåb,
den 20. september 1972.
Jonathan Boassen.
Kostskolen Sandalhuus
Drenge og piger fro ind- og udland optaget.
Særlig undervisningsordning (or udlandsdansk«.
Skolen har eksamensret. Indhent oplysninger.
Pris pr. elev årligt kr. 5-600.—.
MARKHOLT-OLESENS REALSKOLE
J. H. JACOBSEN 7000 FREDERICIA (05) 92 18 18
ilerKuinalersima-
ssok, imalunit...?
Ulrik Møller.
imigagssaK inuiaKatigitdlo
S. Dorph,
Nanortalik.
Er det bare blevet
en vane, eller...?
7