Atuagagdliutit - 26.10.1972, Blaðsíða 3

Landskassens underskud
60 mili. næste fire år
En stor dei af underskuddet kan dækkes af landskassens likvide formue.
Budgetforslaget for landskassen
for 1973 viser en samlet indtægt
På næsten 46 millioner kroner,
sagde landsrådsformand Lars
Ghemnitz i sin forelæggelsestale.
— De samlede udgifter bliver på
56,5 millioner. Underskuddet bli-
ver ca. 10,5 millioner, hvis de fore-
slåede udgifter tiltrædes, og hvis
der ikke kan skaffes yderligere
indtægter end de budgetterede.
— Af forslaget for drifts- og
anlægsplan for landskassen 1972-
75 fremgår, at udgifterne i den
fid bliver næsten 250 millioner,
mens der i øjeblikket kun kan
fegnes med indtægter på 190 mil-
lioner. Underskuddet bliver de
fire år i alt ca. 60 millioner.
Alligevel ser det ud til, at un-
derskuddet kan sættes noget la-
vere, fordi der — efter at bud-
Settet er udarbejdet -— er kom-
met meddelelse om, at grønlands-
ministeriet i forbindelse med den
almindelige nedskæring af sta-
tens budgetter også har måttet
nedskære budgettet for statstil-
skuddet til sociale driftsudgifter
i Grønland.
Og når man ikke kan få stats-
refusion, kan man ikke afholde
de tilsvarende sociale udgifter.
Og derfor må landskassens bud-
getterede sociale driftsudgifter
nedsættes med 70 pct. eller til-
sammen ca. 2,5 millioner kroner.
Periodens underskud skulle
hermed bliver knap 58 millioner.
UNDERSKUDDET DÆKKES
En del af underskuddet kan dæk-
kes ind af landskassens likvide
formue ved begyndelsen af 1972.
Det vil ganske vist kræve, at der
sker en formindskelse af lands-
kassens grundfond, og det forud-
sætter ministerens tilladelse. Men
i betragtning af, at indkomstskat-
ten må formodes at være indført
i løbet af 1974, kan man sikkert
regne med at få tilladelsen, hvis
det bliver nødvendigt.
Underskuddet i 1972 og 1973
kan sikkert dækkes ind af bank-
og sparekassebeholdningerne. Det
vil sige, at en eventuel realisa-
tion af obligationsbeholdningen
først skulle blive aktuel til dæk-
ning af underskuddet for 1974.
Og det skal først ske ved regn-
skabsafslutningen i sommeren
1975.
Landskassens likviditet skulle
således være sikret, indtil ind-
komstbeskatningen er indført.
DRIFTSUDGIFTER
STIGER STÆRKT
Driftsudgifterne stiger stærkt de
kommende år. Fra 1972 til 1975
Landskassens overskud
er 6,1 million kroner
Indtægterne er 47,4 millioner og udgifterne 41,3 millioner.
Ved forelæggelsen af landskas-
sens regnskaber for 1971 i lands-
rådet oplyste regnskabschef Han-
sepåjuk Gabrielsen, at landskas-
sens samlede indtægter efter fra-
drag af kommunernes andel af
afgiftsindtægterne var 47,4 mil-
lioner kroner. I beløbet er stats-
refusioner af sociale udgifter
medregnet.
I samme periode var landskas-
sens samlede udgifter på 41,3 mil-
lioner kroner medregnet lands-
kassens tilskud til kommunernes
sociale udgifter.
På den måde bliver driftsresul-
tatet et overskud på 6,1 millioner
kroner.
STORE SOCIALE UDGIFTER
Be største udgifter er de sociale.
Landskassens tilskud til kommu-
bernes sociale udgifter er 21,2
millioner kroner, og tilskud til
sociale anlægsudgifter og andre
sociale formål er 12,5 millioner
kroner.
Driften af landsrådssekretaria-
tet koster 3,7 millioner kroner,
børne- og ungdomsklubber, op-
lysningsudvalg og forskellige for-
ringer koster 1,3 millioner kro-
ker, og idrætsanlæg og forsam-
lingshuse har kostet landskassen
1.1 millioner kroner.
Landskassens likvide behold-
ning i lokale pengeinstitutter var
ultimo 1971 7,3 millioner kroner.
Be har givet en rente på 0,3 mil-
lioner kroner.
Obligationsbeholdningen på 19,8
millioner kroner har givet 1,1
millioner kroner i renteindtægt.
Saldoen på ministeriets mel-
hiuti
DX 350 DX 400 DX600
Repræsentant for Grønland:
IB WOLFF
Postboks 197 . 3900 Godthåb
telefon 1597
stiger de ifølge budgetterne fra
42,3 millioner kroner til 58 mil-
lioner kroner eller 37 pct.
Forslaget om et revaliderings-
institut og et institut for evne-
svage og forhøjnelsen af alders-
rentesatserne vil forøge stignin-
gen til næsten 50 pct.
En væsentlig del af den ud-
giftsstigning skyldes sociale in-
stitutioners drift, og udgifterne
vil fortsat stige, efterhånden som
nye institutioner tages i brug.
Til drifts- og anlægsudgifterne
er der allerede i regnskabsåret
1973 lagt beslag på omkring 30
millioner kroner af nettoprove-
nuet af indkomstskatten. Det gæl-
der naturligvis kun, hvis udgifts-
forslagene tiltrædes, og hvis der
ikke sker udvidelse af kommu-
nernes nuværende økonomiske
aktivitet.
Set i et andet forhold vil alene
fremskaffelsen af 30 millioner
kroner gennem indkomstbeskat-
ningen bevirke, at den grønland-
ske befolknings nuværende skat-
tebetaling forøges med 50 pct.
Der var i rådet en hel del be-
tænkeligheder ved at påføre
landskassens nye sociale drifts-
udgifter med hensyn til nye so-
ciale institutioner. Alle var enige
om, at de sociale institutioner,
samfundet virkelig har behov for,
er et gode. Men man var altså
betænkelig med de øgede drifts-
udgifter.
Budgettet gik til 2. behandling
to uger senere. Herom kan man
læse i næste nummer af Grøn-
landsposten.
lemregningskonto var på godt fem
millioner kroner.
På grund af tidnød er der ikke
udarbejdet et periodeafgrænset
regnskab for motorbådsforsik-
ringsfonden, men et kasseregn-
skab. Forsikringsfondens kapital-
konto var 1,9 millioner kroner
ultimo 1971.
GRUNDFOND
Landskassens grundfond er pr. 1.
januar 1971 opgjort til 32,5 mil-
lioner kroner. Grundfonden be-
står af landskassens nettoformue
pr. 1. januar 1971 reguleret med
ejendomme og anlæg, og herfra
trukket gældsposter og værdien
af tilsagn om bevillinger før
samme dato.
Debatten om regnskabet var
meget kort, og samlede sig mest
om uddybelse af forskellige min-
dre poster.
Regnskabet blev godkendt.
GRØNLANDSKE
FOLKESAGN
111XI-1
Kr. 215,-
excl. moms
Det drejer sig om en stor boglig sjældenhed, GRØNLANDSKE FOLKESAGN BD. 1-4, der hermed
udgives, og foreligger omkring 1. november 1972. Værket, af hvilket der kun findes nogle ganske få
eksemplarer bl.a. i Det kongelige Bibliotek, består af 4 bind på ialt 664 sider (bd. 1: 188 sider, bd.2:
164 sider, bd. 3: 176 sider, bd. 4: 136 sider). Værket omtales bl.a. i Knud Oldendows bog „Bogtryk-
kerkunsten i Grønland" som „tidens litterære hovedværk, der er samlet i årene 1859-63, og er det
første egentlige bogværk, der er trykt og udgivet i Grønland".
atuagkat tungåtigut KaKutigortorujugssQvoK, kalåtdlit oxalualåtoKait, atuagkat 1—4, matumOna sar-
KumersineKarput 1. november 1972-ivdlo migssåne inerneKarsimåsavdlutik. suliarssuit amerdlångitsu-
nguåkOtårdlugit pigssarsiarineKarsfnausimåput ilåtigut Det kongelige Bibliotekime, atuagkat sisamat
katitdlugit 664-inik Kupernigdlit (atuagaK sujugdleK: Kup. 188, atuagkap åipå: Kup. 164-it, atuagkat
pingajuat: Kup. 176-it, sisamåt: Kup. 136-t). atuagkiarssuit ilåtigut Knud Oldendowip atuagkiåne
„Kalåtdlit-nunåne naKiterineK“me „atuagkiornerme suliarssuit pingårnerssåinik, ukiune 1858—63-ime
katerssorneKarsimassut, Kalåtdlit-nunåne atuagkat naKiterneKarsimassut atuagkiarineKarsimassutdlo
sujugdlersait“nik taineKardlutik.
Værket indeholder 46 sagn og en lang række tegninger og træsnit, 2 farvelitografier, og 2 kortblade.
Knud Oldendow fortæller: „Disse gammeldags grønlandske tekster er de ureskimoiske udtryk for
folkesjælens rørelser og bevæger sig i myternes svært tilgængelige, ukontrollable sfærer. Sagnene
havde den virkning på læseverdenen, at grønlænderne ligesom besindede sig på deres væsens
egenart; de var nedfældet gennem generationer og blev nu som tændt lys på rad fremstillet på
prent til glæde, gennemtænkning og indbyrdes drøftelser. Sagnene er gamle, sådan er jo sagns væ-
sen, men de viser samtidig frem mod andre toner og andre røster, som skulle få mæle i kommende
tiders bladspalter. De gav holdepunkter for lyssyn og håb, åndelige øvelser og eksercitier, fryde-
fulde beretninger om stort og småt, altid af interesse, ofte af betydning, og sprudlende af det med-
fødte fortællertalent".
BESTILLINGSKUPON-
Herved bestilles . stk. GRØNLANDSKE FOLKESAGN
□ Beløbet bedes opkrævet □ Deb. min konto
Navn
Adresse
anaan
POSTBOX 609 . 3900 GODTHÅB
DET GRØNLANDSKE FORLAGS

3