Atuagagdliutit - 26.10.1972, Blaðsíða 8

Grønlands Kommando
i Grønnedal
Chefen for Grønlands Kommando, kontreadmiral E. Franch Petersen,
redegør i en samtale med Grønlandsposten for kommandoens mange-
artede opgaver og for planer om flytning, hvis afklaring kan ventes
helikoptere aulisartunik alapernaerssulsavdlune KangåtartoK nunap isuata
erKåne.
Helikopteren letter på inspektion i Kap Farvel-området.
inden 1975.
— Grønlands Kommando blev
oprettet i efteråret 1951 og har
altså i år 21 års jubilæum. Kom-
mandoen har til opgave at vare-
tage søredningstjenesten i de
grønlandske farvande i samar-
bejde med politiet, fiskeriinspek-
tionen, farvandsovervågningen og
overvågningen af landterritoriet.
Til at løse disse opgaver har vi
et inspektionsskib og tre inspek-
tionskuttere. Endvidere har vi
Luftgruppe Vest, der omfatter et
C-54-fly med besætning og jord-
personel samt slædepatruljen „Si-
rius“, som har sit hovedkvarter
på Daneborg. Grønlands Kom-
mando har endvidere en forbin-
delsesofficer knyttet til stabene
hos de kommanderende ameri-
kanske officerer i Søndre Strøm-
fjord og Thule, fortæller chefen
for Grønlands Kommando, kon-
treadmiral E. Franch Petersen, til
Grønlandsposten.
Vi har Flådestation Grønnedal,
der ligger i bunden af Arsuk
fjord. Flådestationens opgave er
at yde støtte i form af forsynings-
tjeneste, reparationstjeneste m.v.,
til vores sejlende enheder, og
endvidere er Flådestation Grøn-
nedal vært for mig og min stab,
sammen med Flåderadio Grønne-
dal, der også har kontorer på
flådestationen.
FLADERADIO OG SØOPMÅLING
Flåderadio Grønnedal er Grøn-
lands Kommandos vigtigste kom-
munikationsmiddel med omver-
denen. Vi har kontakt med vore
skibe, vores fly og til stadighed
kontakt med alle grønlandske
kyststationer. Vi har kontakt med
forsvarsområderne, og vi har
kontakt med canadiske militære
myndigheder og via dem ameri-
kanske militære myndigheder.
Endvidere har vi 24 timers kon-
takt med Flåderadio Frederiks-
havn, så al vor telegramkorres-
pondance til og fra Danmark går
via Frederikshavn.
En anden vigtig del af Grøn-
lands Kommandos opgaver er sø-
opmålingen, der foregår hvert år
fra maj til hen på efteråret. I år
til hen i midten af november.
Søopmålingen foretages af de fire
søopmålingsbåde. Vi kalder dem
populært SKA-bådene. Det er en
forkortelse af Søkort-arkivet.
Man har i Grønland set disse
stærkt orangerøde både, der ar-
bejder i skærgården. Endvidere
indgår i perioder inspektionsski-
bet i søopmålingen.
Selve søopmålingsprogrammet
fastlægges i København, men
Grønlands Kommando er medrå-
dende og har operativ kontrol
over søopmålingen sålænge den
foregår. Søopmålingen dirigeres
altså herfra naturligvis i samråd
med den søofficer, der er chef
for søopmålingen.
GRØNLANDSKE ORLOGS-
GASTER
— De har grønlandske frivillige.
Hvorlænge har den ordning eksi-
steret?
— Ordningen med frivillige
grønlandske orlogsgaster er et
resultat af Grønlandskommissio-
nen af 1950’s betænkning, hvor
kommissionen udtalte ønske om,
at unge grønlandske mænd skulle
have lejlighed til at være med
til at løse fiskeriinspektionsopga-
ver, søopmålingsopgaver m. v., i
Grønlands Kommandos sejlende
enheder. Og ordningen har virket
siden. I begyndelsen af 50-erne
indkaldte vi for første gang fri-
villige unge grønlændere, og si-
den er der kommet et hold hvert
år. De gør først tjeneste hos os
i seks måneder som almindelige
menige orlogsgaster. Derefter kan
de egnede få yderligere seks må-
neders tjeneste, og efter i alt tolv
måneders forløb kan de særligt
egnede tegne konstabelkontrakt,
fuldstændig som danske konstab-
ler. Og så kan de være hos os
teoretisk til de fylder 32 år..
— Hvor mange frivillige har
De haft i årenes løb, og hvilke
erfaringer har De haft med dem?
— Vi har vel alt i alt siden ord-
ningen trådte i kraft haft ca. 130.
Vi kan kun tage højst 12 hvert
år, da vi ikke har kaserneplads
til flere her i Grønnedal. Holdene
plejer at møde i begyndelsen af
august, hvor de lærer de militære
systemer at kende, lærer motor-
pasning, sømandskab og andre
ting, som de får brug for om bord
på skibene. Efter to måneders
forløb bliver de udkommanderet
i inspektionskutterne. Enkelte får
tjeneste på flådestationen, men
alle kommer ud at sejle. I inspek-
tionskutterne indgår de som med-
lemmer af besætningen.
Vor erfaring med de unge grøn-
lændere hidtil er, at de er dyg-
tige søfolk. De har det i blodet
på en hel anden måde end mange
danske, og jeg har selv bemær-
ket, når jeg har sejlet med vores
skibe, at de grønlandske orlogs-
gaster er meget udholdende i dår-
lige vejrsituationer, o.s.v. De gi-
ver ikke op. Og det er vores håb,
efterhånden at få en lille kærne
af grønlandske befalingsmænd og
efterhånden at få det grønland-
ske islæt i besætningen først og
fremmest på inspektionskutterne
gjort større og større og dermed
færre og færre danske orlogs-
gaster. Og når vi engang får in-
spektionsskibet fast stationeret i
Grønland året rundt, så må tiden
også — efter min mening — være
inde til, at vi får et voksende
islæt af grønlandske orlogsgaster
og efterhånden grønlandske befa-
lingsmænd også i inspektionsski-
bene.
De unge grønlændere, som vi
håber kan blive befalingsmænd,
bør fortrinsvis have realeksamen,
thi de fleste af de danske kon-
stabler, der går videre og bliver
befalingsmænd møder enten med
realeksamen eller med en hånd-
værksmæssig uddannelse.
SØREDNINGSTJENESTE OG
FISKERIINSPEKTION
— Kan Grønlands Kommando lø-
se sine opgaver med det mand-
skabsstyrke og det materiel, som
er til rådighed?
— Som fiskerimønsteret her-
oppe har udviklet sig i de senere
år — jeg tænker specielt på lakse-
fiskeriet — så har vi året rundt
brug for et inspektionsskib og tre
inspektionskuttere samt et langt-
rækkende fly til fuld rådighed
for Grønlands Kommando. Hvis
vi havde det materiel så ville jeg
mene, at vi ville kunne varetage,
specielt fiskeriinspektionen, på
betryggende vis.
Sagen er jo den, at i øjeblik-
ket flyver vort C-54-fly med is-
observatørerne fra Meteorologisk
Instituts Iscentral i NarssarssuaK,
og det lægger beslag på en hel
del af vore flyvetimer. Selv om
vi i nogen grad kan kombinere
fiskeriinspektionen med isobser-
vationstjeneste, så betyder det
alligevel, at vi ikke kan lægge
den vægt på fiskeriinspektionen
med vores C-54-fly, som tilfæl-
det ville være, hvis vi helt kunne
råde over det. Jeg vil lige slå
fast, at isrekognoseringen er
yderst vigtig for skibsfarten i de
grønlandske farvande, og jeg be-
tragter isrekognoseringen som
præventiv søredningstjeneste. Og
da Grønlands Kommando har an-
svaret for søredningstjenesten
heroppe, så er det i vor interesse,
at der er en effektiv isrekognose-
ringstjeneste, som der er i øje-
blikket. Men den lægger altså be-
slag på C-54-flyet i en sådan
grad, at vi ikke kan løse fiskeri-
inspektionstjenesten fra luften,
som vi gerne ville.
Vi har erfaring for, at vores
C-54-fly og vore skibe i samar-
bejde kan udføre effektiv fiskeri-
inspektion. Vi sender flyet op
langs kysten, og flyet indrappor-
terer, hvad det ser, og i mange
tilfælde dirigerer vi skibene ef-
ter flyets rapporter.
Med et inspektionsskib året
rundt, to inspektionskuttere i
vinterperioden og tre inspektions-
kuttere i sommerperioden, kan vi
i dag på fuld forsvarlig vis løse
vore opgaver inden for søred-
ningstjenesten. Hertil kommer, at
politiets store redningskuttere til
enhver tid, når Grønlands Kom-
mando måtte have behov for det,
bliver stillet til rådighed for os.
Og så kan vi også til enhver tid,
når det er nødvendigt, få assistan-
ce fra Grønlandsflys helikoptere.
Jeg kunne dog ønske, om vi til
yderligere supplement af søred-
ningstjenesten, havde en stor he-
likopter af samme type som bru-
ges i søredningstjenesten i Dan-
mark, en helikopter specielt ud-
styret til søredningstjeneste og
med personel i et stadigt vedlige"
holdt højt beredskab.
EN HEL LILLE BY
— Man har i den senere tid talt
en hel del om nedskæringer i be-
villingerne. Er Grønlands Kom-
mando også ramt af sparekniven-
— Ja, forsvaret er også ramt af
sparekniven ligesom de øvrige
ministerier. Hvorledes det vil
komme til at berøre Grønlands
Kommando — specielt Flådesta-
tion Grønnedal — er det for
tidligt at udtale sig om. Men jeg
vil gerne sige, at for to år siden
iværksatte Grønlands Kommando
en analyse af sin beliggenhed og
af flådestationens geografiske be-
liggenhed, set i relation til de op-
gaver, det er os pålagt at 10se;
Og den analyse blev færdig i mal
1971. Dens konklusion var, at sa
vel min stab som flåderadio og
flådestationen, ville være bedre
beliggende længere nordpå i en
åbentvandsby. Jeg og min stab
Admiralen hilser på de grønlandske orlogsgaster.
kalåtdlit såkutQt admiralip ilagsigai.
VIL DE HENTES
I LUFTHAVNEN?
Vognene bringes til lufthavnen, og kan afleveres samme sted.
Skriv elier ring om tilbud og priser.
Vi kan tilbyde følgende:
VOLVO 142 — FORD 17 M — TAUNUS 1600 — ESCORD
KADETT — VW
Gronlands-specialisten
Meget billige betingelser.
Forudbestilling:
Irwing Jensen
Backersvej 15
2300 København S
Tlf.: 55 10 60
Ole Siewartz Nielsen
Postboks 9
3940 Frederiksh&b
Tlf.: Frh. 72 85
8