Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 26.10.1972, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 26.10.1972, Blaðsíða 8
Grønlands Kommando i Grønnedal Chefen for Grønlands Kommando, kontreadmiral E. Franch Petersen, redegør i en samtale med Grønlandsposten for kommandoens mange- artede opgaver og for planer om flytning, hvis afklaring kan ventes helikoptere aulisartunik alapernaerssulsavdlune KangåtartoK nunap isuata erKåne. Helikopteren letter på inspektion i Kap Farvel-området. inden 1975. — Grønlands Kommando blev oprettet i efteråret 1951 og har altså i år 21 års jubilæum. Kom- mandoen har til opgave at vare- tage søredningstjenesten i de grønlandske farvande i samar- bejde med politiet, fiskeriinspek- tionen, farvandsovervågningen og overvågningen af landterritoriet. Til at løse disse opgaver har vi et inspektionsskib og tre inspek- tionskuttere. Endvidere har vi Luftgruppe Vest, der omfatter et C-54-fly med besætning og jord- personel samt slædepatruljen „Si- rius“, som har sit hovedkvarter på Daneborg. Grønlands Kom- mando har endvidere en forbin- delsesofficer knyttet til stabene hos de kommanderende ameri- kanske officerer i Søndre Strøm- fjord og Thule, fortæller chefen for Grønlands Kommando, kon- treadmiral E. Franch Petersen, til Grønlandsposten. Vi har Flådestation Grønnedal, der ligger i bunden af Arsuk fjord. Flådestationens opgave er at yde støtte i form af forsynings- tjeneste, reparationstjeneste m.v., til vores sejlende enheder, og endvidere er Flådestation Grøn- nedal vært for mig og min stab, sammen med Flåderadio Grønne- dal, der også har kontorer på flådestationen. FLADERADIO OG SØOPMÅLING Flåderadio Grønnedal er Grøn- lands Kommandos vigtigste kom- munikationsmiddel med omver- denen. Vi har kontakt med vore skibe, vores fly og til stadighed kontakt med alle grønlandske kyststationer. Vi har kontakt med forsvarsområderne, og vi har kontakt med canadiske militære myndigheder og via dem ameri- kanske militære myndigheder. Endvidere har vi 24 timers kon- takt med Flåderadio Frederiks- havn, så al vor telegramkorres- pondance til og fra Danmark går via Frederikshavn. En anden vigtig del af Grøn- lands Kommandos opgaver er sø- opmålingen, der foregår hvert år fra maj til hen på efteråret. I år til hen i midten af november. Søopmålingen foretages af de fire søopmålingsbåde. Vi kalder dem populært SKA-bådene. Det er en forkortelse af Søkort-arkivet. Man har i Grønland set disse stærkt orangerøde både, der ar- bejder i skærgården. Endvidere indgår i perioder inspektionsski- bet i søopmålingen. Selve søopmålingsprogrammet fastlægges i København, men Grønlands Kommando er medrå- dende og har operativ kontrol over søopmålingen sålænge den foregår. Søopmålingen dirigeres altså herfra naturligvis i samråd med den søofficer, der er chef for søopmålingen. GRØNLANDSKE ORLOGS- GASTER — De har grønlandske frivillige. Hvorlænge har den ordning eksi- steret? — Ordningen med frivillige grønlandske orlogsgaster er et resultat af Grønlandskommissio- nen af 1950’s betænkning, hvor kommissionen udtalte ønske om, at unge grønlandske mænd skulle have lejlighed til at være med til at løse fiskeriinspektionsopga- ver, søopmålingsopgaver m. v., i Grønlands Kommandos sejlende enheder. Og ordningen har virket siden. I begyndelsen af 50-erne indkaldte vi for første gang fri- villige unge grønlændere, og si- den er der kommet et hold hvert år. De gør først tjeneste hos os i seks måneder som almindelige menige orlogsgaster. Derefter kan de egnede få yderligere seks må- neders tjeneste, og efter i alt tolv måneders forløb kan de særligt egnede tegne konstabelkontrakt, fuldstændig som danske konstab- ler. Og så kan de være hos os teoretisk til de fylder 32 år.. — Hvor mange frivillige har De haft i årenes løb, og hvilke erfaringer har De haft med dem? — Vi har vel alt i alt siden ord- ningen trådte i kraft haft ca. 130. Vi kan kun tage højst 12 hvert år, da vi ikke har kaserneplads til flere her i Grønnedal. Holdene plejer at møde i begyndelsen af august, hvor de lærer de militære systemer at kende, lærer motor- pasning, sømandskab og andre ting, som de får brug for om bord på skibene. Efter to måneders forløb bliver de udkommanderet i inspektionskutterne. Enkelte får tjeneste på flådestationen, men alle kommer ud at sejle. I inspek- tionskutterne indgår de som med- lemmer af besætningen. Vor erfaring med de unge grøn- lændere hidtil er, at de er dyg- tige søfolk. De har det i blodet på en hel anden måde end mange danske, og jeg har selv bemær- ket, når jeg har sejlet med vores skibe, at de grønlandske orlogs- gaster er meget udholdende i dår- lige vejrsituationer, o.s.v. De gi- ver ikke op. Og det er vores håb, efterhånden at få en lille kærne af grønlandske befalingsmænd og efterhånden at få det grønland- ske islæt i besætningen først og fremmest på inspektionskutterne gjort større og større og dermed færre og færre danske orlogs- gaster. Og når vi engang får in- spektionsskibet fast stationeret i Grønland året rundt, så må tiden også — efter min mening — være inde til, at vi får et voksende islæt af grønlandske orlogsgaster og efterhånden grønlandske befa- lingsmænd også i inspektionsski- bene. De unge grønlændere, som vi håber kan blive befalingsmænd, bør fortrinsvis have realeksamen, thi de fleste af de danske kon- stabler, der går videre og bliver befalingsmænd møder enten med realeksamen eller med en hånd- værksmæssig uddannelse. SØREDNINGSTJENESTE OG FISKERIINSPEKTION — Kan Grønlands Kommando lø- se sine opgaver med det mand- skabsstyrke og det materiel, som er til rådighed? — Som fiskerimønsteret her- oppe har udviklet sig i de senere år — jeg tænker specielt på lakse- fiskeriet — så har vi året rundt brug for et inspektionsskib og tre inspektionskuttere samt et langt- rækkende fly til fuld rådighed for Grønlands Kommando. Hvis vi havde det materiel så ville jeg mene, at vi ville kunne varetage, specielt fiskeriinspektionen, på betryggende vis. Sagen er jo den, at i øjeblik- ket flyver vort C-54-fly med is- observatørerne fra Meteorologisk Instituts Iscentral i NarssarssuaK, og det lægger beslag på en hel del af vore flyvetimer. Selv om vi i nogen grad kan kombinere fiskeriinspektionen med isobser- vationstjeneste, så betyder det alligevel, at vi ikke kan lægge den vægt på fiskeriinspektionen med vores C-54-fly, som tilfæl- det ville være, hvis vi helt kunne råde over det. Jeg vil lige slå fast, at isrekognoseringen er yderst vigtig for skibsfarten i de grønlandske farvande, og jeg be- tragter isrekognoseringen som præventiv søredningstjeneste. Og da Grønlands Kommando har an- svaret for søredningstjenesten heroppe, så er det i vor interesse, at der er en effektiv isrekognose- ringstjeneste, som der er i øje- blikket. Men den lægger altså be- slag på C-54-flyet i en sådan grad, at vi ikke kan løse fiskeri- inspektionstjenesten fra luften, som vi gerne ville. Vi har erfaring for, at vores C-54-fly og vore skibe i samar- bejde kan udføre effektiv fiskeri- inspektion. Vi sender flyet op langs kysten, og flyet indrappor- terer, hvad det ser, og i mange tilfælde dirigerer vi skibene ef- ter flyets rapporter. Med et inspektionsskib året rundt, to inspektionskuttere i vinterperioden og tre inspektions- kuttere i sommerperioden, kan vi i dag på fuld forsvarlig vis løse vore opgaver inden for søred- ningstjenesten. Hertil kommer, at politiets store redningskuttere til enhver tid, når Grønlands Kom- mando måtte have behov for det, bliver stillet til rådighed for os. Og så kan vi også til enhver tid, når det er nødvendigt, få assistan- ce fra Grønlandsflys helikoptere. Jeg kunne dog ønske, om vi til yderligere supplement af søred- ningstjenesten, havde en stor he- likopter af samme type som bru- ges i søredningstjenesten i Dan- mark, en helikopter specielt ud- styret til søredningstjeneste og med personel i et stadigt vedlige" holdt højt beredskab. EN HEL LILLE BY — Man har i den senere tid talt en hel del om nedskæringer i be- villingerne. Er Grønlands Kom- mando også ramt af sparekniven- — Ja, forsvaret er også ramt af sparekniven ligesom de øvrige ministerier. Hvorledes det vil komme til at berøre Grønlands Kommando — specielt Flådesta- tion Grønnedal — er det for tidligt at udtale sig om. Men jeg vil gerne sige, at for to år siden iværksatte Grønlands Kommando en analyse af sin beliggenhed og af flådestationens geografiske be- liggenhed, set i relation til de op- gaver, det er os pålagt at 10se; Og den analyse blev færdig i mal 1971. Dens konklusion var, at sa vel min stab som flåderadio og flådestationen, ville være bedre beliggende længere nordpå i en åbentvandsby. Jeg og min stab Admiralen hilser på de grønlandske orlogsgaster. kalåtdlit såkutQt admiralip ilagsigai. VIL DE HENTES I LUFTHAVNEN? Vognene bringes til lufthavnen, og kan afleveres samme sted. Skriv elier ring om tilbud og priser. Vi kan tilbyde følgende: VOLVO 142 — FORD 17 M — TAUNUS 1600 — ESCORD KADETT — VW Gronlands-specialisten Meget billige betingelser. Forudbestilling: Irwing Jensen Backersvej 15 2300 København S Tlf.: 55 10 60 Ole Siewartz Nielsen Postboks 9 3940 Frederiksh&b Tlf.: Frh. 72 85 8

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.