Atuagagdliutit - 26.10.1972, Blaðsíða 21

Indtryk fra sommer-
dage i Grønland
10 døgn i Grønland er ikke lang
tid, men nok til at give en mang-
foldighed af indtryk, som vil
præge opfattelse og fremtidig
stillingtagen til grønlandske
spørgsmål og tvinge til ikke blot
at se sagen fra 2 sider, men under
mange synsvinkler.
Vi oplevede sejlturen langs
vestkysten fra Egedesminde til
NarssarssuaK i alt slags vejr:
nordpå i den tåge, storm og regn,
som må bringe forståelse for
alskens trafikvanskeligheder i
Grønland, og sydpå i det strå-
lende solskin, der får isbjerge til
at glimre og grønne bjergskrå-
ninger og dale til at favne den
rejsende i en storslået og stille
velkomst.
Langs denne vestkyst mødte vi
så langt overvejende det nye
Grønland i de byer, hvor vi op-
Gronlands-Rejetrawl
siden 1932
Kalåtdlit-nunåne
réjerniut kilisaut
1932-mitdle
Iver Christensen
Skagen
holdt os timer eller dage. Ikke
mindst samtalerne med de mange
grønlændere følte jeg givende, en-
ten det var medlemmer af kom-
munalbestyrelserne, ledere og
medarbejdere på institutioner
eller passagerer på skibene, alle
gjorde deres til, at problemernes
mangesindighed såvel i den øje-
blikkelige situation, som i de
nærmeste årtier trængte sig ind
på én.
Det er slående, så forskellig al-
dersfordelingen virkede sammen-
lignet med forholdene i det syd-
lige Danmark. Indtrykket be-
kræftes også af tallene: Den 31.
decbr. 1969 boede der i alt i Grøn-
land 46.331 mennesker, hvoraf
7.417 var født uden for Grønland,
men af de i Grønland fødte var
48,9 °/o under 15 år.
Uddannelse og arbejde.
Befolkningen i Grønland er for-
dobfet siden 1949 og med den
nævnte aldersfordeling er det
klart, at Grønlands største pro-
blemer i de nærmeste år må blive
ungdommens uddannelse og frem-
skaffelse af tilstrækkeligt med
arbejdspladser til den. Det var
derfor med tilfredshed man kun-
ne konstatere, at den nye central-
fagskole er kommet igang og by-
der unge gode vilkår jævnsides
med den almindelige skolegang.
Men Grønland har fiskeriet og
fiskeindustrien, vil mange sige!
Vi så da også flere store fiskeri-
industrianlæg. Imponerende var
således det helt nye anlæg i Fre-
derikshåb. Men her fornemmede
NerissagssiordluarneK
Otto Mønstedip makarinånik
autdlarKauteKartarpoK
Otto Mønstedip måkarinå mamåssutsip,
tipiglssutsip suj atsissausinauneruvdlo
tungaisigut angumassagssåungilaK.
atortugssat pineKarsmaussut pitsaunerpåt
atortoralugit sanåjuvoK - taimåitumik
angussaK pitsaunerussarportaoK - tamatigut.
Sikker madlavning
begynder med
Otto Mønsted margarine
Otto Mønsted margarine står i særklasse
hvad angår smag, aroma og stegeegenskaber.
Den bliver kærnet af de bedste råvarer,
der findes - derfor bliver resultatet også
Folketingets grønlandsrejser 1972:
I rækken af folketingsmedlemmer, der efter deres rejser i år har
lovet at skrive en kronik til A/G, præsenterer vi i dette nummer
rektor Edele Kruchow.
Edele Kruchow har siden 21. september 1971 repræsenteret
Det radikale venstre i Roskilde amtskreds. Før valget i 1971 har
Edele Kruchow været partiets kandidat i Odense-kredsen. Hun
har været medlem af styrelsen for Gymnasieskolens lærerforening
1952—60. Formand for Dansk samråd for Forenede Nationer 1968-
70. Formand for Danske kvinders nationalråd fra 1967. Medlem
af styrelsen i Danida (Afdelingen for internationalt udviklings-
arbejde) fra 1968. Fra 1. april 1970 medlem af kommunalbesty-
relsen i Søllerød. I folketinget er Edele Kruchow medlem af Miljø-,
Forsknings- og Kommunaludvalgene. Fra 1960 rektor ved Sorte-
dam gymnasium, H. Adlers fællesskole i København.
man, at der var vanskeligheder
både m.h.t. fiskens, især torskens
stabilitet, og arbejdskraften. Der
er kun mulighed for rigtig gang
i fabrikken i sommermånederne,
og det medførte, at fast bosæt-
telse i Frederikshåb var mindre
fristende. Skulle man mon i ste-
det for at lave de store fabrikker
og fryseanlæg på landjorden i
fremtiden hellere investere i store
skibe med fryse- og konserve-
ringsanlæg, der opholder sig,
hvor fisk og rejer findes? Så
kunne fiskekuttere og trawlere
indhandle fangsterne på dem i
nærheden af de fiskebanker og
rejefelter, hvor øjeblikkelige
fangstmuligheder forekommer!
Godthåb.
Godthåb, Grønlands største by,
bekræftede de indtryk, man på
forhånd havde erhvervet af en
by i rivende vækst. De store bo-
ligkarréer, som kendes fra bille-
der og film, sås nu på baggrund
af byens mindre énfamiliehuse af
træ, malet i forskellige farver, og
kraner som led i opførelsen af
nye boligblokke. Kritikere er
ofte ude efter dette byggeris ka-
rakter, — i denne sag, som i
mange andre, — er det min op-
fattelse, at grønlændere snarest
helt og holdent selv skal tage
stilling til og ansvar for hvilket
præg den fortsatte udvikling skal
have.
Foretrækker grønlænderne én-
familiehuse af den gamle type
uden muligheder for moderne be-
kvemmeligheder såsom installa-
tioner til kloakering, rindende
vand og kollektive anlæg af for-
skellig art, må der gives mulig-
hed for at vælge dette. Veleg-
nede tilgængelige arealer til be-
byggelse er der mangel på, men
ved Godthåb er der nu sprængt
en tunnel gennem bjerget, som
i løbet af få år vil gøre Malene-
landet tilgængeligt for bebyggelse.
Lad derfor projekteringen af
ny bebyggelse her blive helt
præget af grønlændernes egne
ønsker — uanset hvad dansk tek-
nologi måske kan have at ind-
vende herimod eller byde på! Det
Godthåb, der i 1950 havde 1000
indbyggere, har idag 8000 og for-
ventes omkring 1980 at passere
10.000. Det er vigtigt, at den nu-
værende befolkning i Godthåb
får fornemmelsen af helt at få
ansvaret for den fremtidige ud-
vikling af boligstruktur og by-
plan i nye dele af byen!
Sundhedstilstanden.
De gæstfri grønlandske kvinde-
foreninger viste os en dag flere
sociale institutioner, børnehaver,
vuggestuer og mødrehjælpens
hjem i Godthåb. Også Dronning
Ingrids Hospital og Sundheds-
medhjælperskolen gav indtryk af
systematisk arbejde til fortsat
højnelse af sundhedstilstanden.
At lungetuberkulose i Grønland
er faldet fra 23 tilfælde pr. 1000
indbyggere i 1955 til 2 i 1970 må
betragtes som bedrift. Men netop
denne indsats forklarer måske
også, hvor vanskeligt det ville
have været at nå sådanne resul-
tater, hvis der ikke var sat ind
med bedre boliger og den deraf
følgende samling i byer af den
grønlandske befolkning!
Skal Grønland betragtes som
et ø-samfund?
Finansudvalget har i sommer af-
lagt besøg på en række mindre
danske øer, f. eks. Læsø, Samsø,
Anholt m. fl. Af beskrivelser fra
denne tur fremgår det tydeligt,
at det er et grundtræk i disse
øers problemer, at de er ved at
affolkes, fordi yngre mennesker
foretrækker at leve i større sam-
fund. Under min rejse på Grøn-
land slog det mig gang på gang,
at vi i vor Grønlandspolitik må-
ske har haft et for kunstigt sigte.
Mens man har søgt at skabe livs-
betingelser i Grønland, der sva-
rer til de vestlige industrisam-
funds, har vi så ikke samtidig
låst udviklingen fast i et mønster,
som egentlig er umuligt for en
fåtallig befolkning i så nordlige
egne med begrænsede ressourcer?
Vil den grønlandske ø-befolk-
nings yngre generationer ikke om
få år — ligesom de unge på Læsø
og Anholt idag — føle trang til
at leve deres egentlige liv andet-
steds?
Fåreholderne.
Stærkt i erindringen står fami-
lien Lunds ensomme fåreholder-
sted ved K’anisartut. Det ligger
nogle timers sejlads fra Juliane-
håb og en halv times vandring
inde i landet. Jeg så det i strå-
lende solskin, omgivet af frodige
græsmarker. Men jeg havde også
fantasi til at forestille mig stedet
en kold og mørk vinterdag. Der
skal ikke blot indsigt i fåreavl
til at leve et sådant sted, men
en stærk natur og vilje til at kla-
re de udfordringer, som det bar-
Rektor Edele Kruchow
ske klima med mellemrum stil-
ler fåreavleren overfor. En kata-
strofevinter kan mer end hal-
vere fårebestanden i Grønland!
Forhåbentlig vil der fortsat være
driftige fåreavlere, der vil ud-
nytte chancerne for at holde op
til de 60.000 får, der i alt skulle
være mulighed for i det sydlige
Grønland.
Grønlændernes egenart.
På Grønlands Landsmuseum, der
er indrettet i Herrnhutternes
gamle hus i Godthåb, er udstil-
let genstande fra eskimoernes liy
gennem flere tusinde år i Grøn-
land. Den syede skindkajak, de
rafinerede fangstredskaber, det
solidt forarbejdede sæl- eller
bjørneskind, et stærkt seletøj til
et slædeforspand af en kæmpe-
vifte af hunde! Altsammen vær-
dige museumsgenstande, som
ingen mere i det sydlige Grøn-
land drømmer om at anvende
for alvor. Måtte den skaberkraft,
der ligger bag disse ting, få mu-
lighed for at slå igennem i det
samfund grønlænderne skal stå
for i de kommende år.
Mod slutningen af sejlturen
sydpå til Julianehåb sludrede jeg
med en af de yngre grønlændere,
der med en uddannelse bag sig
havde været viden om på klo-
den. En sommerferie hjemme 1
Grønland for et par år siden var
for ham stilfærdigt gledet over
i arbejde og foreløbig forbliven
deroppe. Mens han så fra ræ-
lingen ud over landskabet, gav
han sig til at citere Halfdan Ras-
mussens digt:
Om du har set det glemmer
du det aldrig.
Om du har elsket det er du
fortabt.
Et landskab i dit sind. Drøm
i dit blod.
Og længsel synger evigt
i det hjerte.
Jeg tror, det er på folk som
ham og af hans holdning Grøn-
land skal bygge sin fremtid.
Den 29.8-1972
Edele Kruchow.
Bo godt og billigt i
København
Stærkt reducerede vinterpriser.
Hotel Viking byder Dem alle
moderne faciliteter fra værelser
u/bad til værelser med eget
bad og toilet. Tlf. på alle
vær., 1 kl. restaurant, bar, TV.
Kun 2 min. fra Amalienborg,
5 min. til Kongens Nytorv og »Strøget<
HOTEL VIKING
Bredgade 65, DK 1260 København K.
Tlf. (01) 12 45 50, Telex 19590
Rekvirer brochure og prisliste.