Atuagagdliutit - 26.10.1972, Blaðsíða 18

ganske kort varsel. De grønland-
ske fiskeindustrier, som over-
vejende er indrettet til behand-
ling af lorskeprodukter, kan
umiddelbart indlede fremstillin-
gen af fjordtorskeprodukter. Det
er de samme maskiner og det
samme arbejde.
Og intet er til hinder for, at
det kan blive til samme priser.
Ligeså ukompliceret forekom-
mer afsætningen at være. Efter-
spørgslen på fisk på verdensmar-
kedet er enorm. Og mulighederne
på det felt er bedre, efter at
Grønland er kommet i fællesmar-
kedet.
Ingen vil med rimelighed kun-
ne påstå — uden at være udpræ-
get skeptiker — at en fisk af så
høj kvalitet som fjordtorsken ikke
kan sælges. En smagsprøve vil
overbevise enhver fiskespiser.
Den lokale aversion mod fjord-
torsken skyldes sikkert, at der i
de vestgrønlandske fjorde i
des ud, og dør som regel. — Men
det kan øjensynligt ikke ses på
bestanden, siger fiskeribiologen.
— Man skal dog ikke regne
med, at fjordtorsken bliver aflø-
ser for torsken, men bestanden
er temmelig stor og kan helt gi-
vet tåle befiskning, slutter Per
Kanneworff.
I virkeligheden ved man ikke
ret meget om fjordtorskens
mangfoldighed og kvalitet, og
derfor har Evald Knudsen sendt
et antal spørgsmål til fiskeribio-
logisk laboratorium i Godthåb.
FISKEMETODE
Evald Knudsen mener, at ruse-
fiskeri efter fjordtorsk må være
den rigtige fiskemetode. Rusen er
billigere i anskaffelse, den er let
at håndtere for småbåde, let at
flytte, hvis det viser sig, at fjord-
torsken ikke vandrer, og den
kræver ikke lavvandet, plan bund
— alt i modsætning til først og
For en halv snes år siden gennemførte man et forsøg med kunstig be-
frugtning af fjordtorsken. Her er det Jens Kreutzmann, der stryger er han
for mælke.
ukiut Kulit matuma sujornatigut ugaK kinguågssiortiniarssaralugo misiIT-
neKarpoK. auna Jens Kreutzmann ugkap (muanik aniatitsiniarssarissoK.
mange år har været store torske-
forekomster. Det er der ikke me-
re. Fjordtorsken har helt taget
magten fra de øvrige fiskearter.
FOREKOMST OG UDBREDELSE
Evald Knudsen oplyste, at fjord-
torsken i Grønland kun findes på
Vestkysten, men her til gengæld
i meget rige forekomster. Han
sagde også, at når den lever i
beskyttede farvande som de vest-
grønlandske fjordområder, kan
småbåde fiske den selv om vin-
teren.
Fjordtorsken opholder sig på
lavvandede områder i dybder fra
tre til 40 meter. Den lever altså
tæt ved kysten, som i Vestgrøn-
land med bugter, fjorde, vige og
øer er ca. 20.000 kilometer lange.
Fiskeribiolog Per Kanneworff,
Fiskeribiologisk laboratorium,
Godthåb, mener ikke, man skal
være bange for at opfiske fjord-
torsken.
Per Kanneworff fortalte Grøn-
landsposten, at i de bundgarn,
han har set, var to trediedel af
fangsten ofte fjordtorsk. De smi-
fremmest bundgarn, der ellers er
en indlysende fiskemetode. Des-
uden fisker ruser godt.
Måske bliver det ikke nødven-
digt at flytte ruserne. Noget tyder
nemlig på, at fjordtorsken van-
drer. Dens helt dominerende her-
redømme i de vestgrønlandske
fjorde og de formodede meget
store forekomster gør det nød-
vendigt for den uden ophold at
søge føde, og den trækker der-
for ofte i store stimer langs bred-
derne.
FJORDTORSKENS LIVSVILKÅR
Fjordtorskens livsvilkår er helt
indlysende bedre end samtlige
andre fiskearter i de grønlandske
farvande. Fjordområderne er
dens naturlige hjemsted.
Fjordtorsken er udvokset, når
den er fire år og har i den alder
gydet én eller to gange. Den ge-
neres ikke — tværtimod — af de
faldende vandtemperaturer, og
den er vokset i forekomst i takt
med torskens retræte.
Fjordtorsken har altså sikret
formeringen i en alder af fire år
1) Velegnede både til fiskeri
efter fjortorsk. 2) Godthåb
fiskeindustri. De grønlandske
fabrikker kan igangsætte pro-
duktion af fjordtorskeprodukter
uden investeringer. 3) Udmær-
kede både til fjordtorskefiskeri.
Også den moderne fibersjark
til venstre i billedet. 4) Tre
udmærkede fjordtorskebåde.
Aktuelt set er deres muligheder
tvivlsomme. 5) Fiskerikonsu-
lent Evald Knudsen mener,
fjordtorsken kan få stor betyd-
ning for det grønlandske fiskeri-
erhverv.
og kan derfor fiskes, inden den
bliver ældre.
Til sammenligning kan nævnes
torsken, som gyder første gang
i en alder af seks eller otte år
og i de nordlige områder bliver
steril 15 år gammel.
Desuden er de vestgrønlandske
fjorde torskens nordgrænse. Dens
produktion er langsom, og den er
ømfindtlig overfor klimaforan-
dringer og ensidigt fiskeri. Den
ensidige befiskning har derfor
tyndet ud i torskebestanden.
Fjordtorskens livsvilkår vil
blive forbedret ved befiskning-
Den forekommer i en sådan
mangfoldighed, at dens vækst
hæmmes af føde- og pladsmangel-
Ved at fiske den — ved at gøre
indhug på den — øger man det
enkelte individs muligheder.
NATURENS BALANCE OG
FØDEKÆDE
At man har fisket hårdt på én
art — som her til lands torsken
— giver gode muligheder for det
næste led i fødekæden. Fjordtor-
skens yngel får bedre muligheder
for at overleve, når torsken, der
er en rovfisk, er forsvundet fra
fjordområderne.
Det er muligvis det, der er sket.
Fjordtorsken har ikke andre næ-
ringskonkurrenter end sine arts-
fæller, nu da torsken er på retur,
og den vil udvikle sig enormt,
indtil bestanden når det omfang,
hvor føden og de øvrige livsbe-
tingelser naturligt stopper dens
udvikling.
Naturen kunne midlertid selv
have stoppet udviklingen, inden
arten var nået så vidt. Da skulle
nemlig konkurrencen med andre
fiskearter have bremset forme-
ringen, og det ville efter al sand-
synlighed være sket, hvis ikke
torsken var fisket så ensidigt, at
den i erhvervsmæssig forstand er
forsvundet fra fjordområderne.
I dag dominerer fjordtorsken i
den grad, at den ikke blot hæm-
mer sin egen udvikling, men også
andre fiskearters. I stenbiderens
gydetid er et af fjordtorskens ho-
vednæringsmidler stenbiderrogn.
af hvilken man i Grønland frem-
stiller noget af Verdens bedste
kaviar.
At indlede fiskeri på fjordtor-
sken vil ikke alene være gavn-
ligt, fordi man tjener nogle penge
på den, men også fordi der gen'
skabes en balance i naturen, som
blev nedbrudt ved ensidigt fisken
på torsken.
-den-
Hehctia
BOLCHER
er de bedste
sukuarxat
pitsaunerpåt
i nemme poser
12 forskellige slags
— pugssiarigsut
— åssigingitsut 12
Fjordtorsken er en
udmærket spisefisk
— Fjordtorsken kan få stor betydning for det grønlandske fiskerierhverv,
siger fiskerikonsulent Evald Knudsen til Grønlandsposten.
Ingen fisk noget sted i Verden
kan tåle ensidig befiskning. Det
kan torsken ved Grønland heller
ikke. At satse på en enkelt fisk
eller at bygge hele fiskerierhver-
vet op på en enkelt fiskeart dur
ikke. Derfor er trawlerprogram-
met ikke lykkedes helt som ven-
tet.
I landsrådets erhvervsdebat for
nylig blev fjordtorsken nævnt
som et indlysende fangstobjekt.
Fiskerikonsulent Evald Knudsen
blev citeret for nogle udtalelser
ved et møde med tre landsråds-
medlemmer fra fiskerierhvervet.
Rådets medlemmer støttede fi-
skerikonsulentens tanker.
Grønlandsposten spurgte Evald
Knudsen, hvad han har tænkt
sig, og han fortalte om fiskeri,
fødekæde, fiskekvalitet, om na-
turens balance, rentabilitet og om
nødvendigheden af utraditionel
tænkning.
Det drejer sig om, at fjord-
Tømrere og
rørlæggere
søges omgående. Fri bolig.
Skriftlig eller telegrafisk an-
søgning til
entreprenørfirmaet
Hansen og Nielsen
Egedesminde
torsken (uvakken eller ugax’en)
kan få stor betydning for det
grønlandske fiskerierhverv (i
denne artikel skelnes klart mel-
lem torsk og fjordtorsk). Fjord-
områderne i Vestgrønland er må-
ske Verdens fiskerigeste farvande.
— Ingen fiskeart i Verden kan
tåle ensidig befiskning, siger
Evald Knudsen. — Men hvis det
alligevel en dag viser sig, at en
enkelt art kan, er det fjordtor-
sken i Vestgrønland. Det skyldes
først og fremmest den meget
lange, men tyndt befolkede kyst-
strækning, langs hvilken fjord-
torsken lever.
UDMÆRKET SPISEFISK
Fiskerikonsulenten fortalte, at
fjordtorsken har en længde på
30—60 centimeter. Det er en kød-
fuld fisk, ligesom torsken, og der
kan skæres gode filetter af den.
Det er en af de mest velegnede
fisk til fars, og at den i forhold
til torsken har et lidt højere vand-
indhold, gør den velegnet til
fremstilling af torskeblokke.
Fjordtorskens kvalitet som spi-
sefisk er på højde med østersø-
torsken, som i øvrigt forøgede
omsætningen på andelsfiletfabrik-
ken i Nexø med ni millioner kro-
ner i 1971.
PRODUKTION OG SALG
Fiskerikonsulenten er overbevist
om, at fremstilling af fjordtorske-
produkter kan igangsættes med
18
*2 i iiitfiSlKr j
I#*«; -■i—vætMMaatr/ x Jk

ugaK aulisagauvoK neri-
ssagssa u vd I ua rtoK
Kalåtdlit-nunåne inussutigssarsiutigalugo aulisarnermut ug-
kat angnertumik pingåruteKalersmåuput taima oKarpoK, tai-
ma onarpoK aulisarnermut sujunersorte Evald Knudsen Atua-
gagdliutinut
silarssuarme sumilunit aulisagkat
sugaluartutdlunit igdluinåsiorpat-
dlåmik aulisameKartamertik å-
tånex saperpåt. Kalåtdlit-nunåne
sårugdlit åma taima iput. auli-
sagkat aulajangersimassut atau-
sinait piniapilornigssåt imalunit
aulisarnermik inussutigssarsior-
heK aulisagkanut aulajangersima-
ssunut åssigiginarnut tungavexar-
tisavdlugo ajorpoK. taimåitumik
kilisautinik pilerssårusiat ilima-
ginexartutut agtigissumik iluagti-
siméngitdlat.
landsrådip inussutigssarsiornex
Pivdlugo OKatdlinerane ugkat pi-
niartagagssatut taineKarsimåput.
aulisarnermik inussutigssarsiute-
Karnex pivdlugo landsrådimut i-
laussortanik pingasunik atautsi-
méxatigingningnermine aulisar-
nermut sujunersorte Evald Knud-
sen oKausinik issuaiviginexarsi-
naavoK. rådip ilaussortaisa auli-
sarnermut sujunersortip isumai
tapersersorpait.
Atuagagdliutit Evald Knudsen
Kanox erxarsautexarnersox ape-
risimavåt, oxalugtuarpordlo piv-
dlugit aulisarneK, nerissaussartut,
aulisagkat pitsåussusexarnere, pi-
ngortitap nagdlerKatigingnera, i-
luanårutexarsinaunex åmalo iler-
Kussartunit avdlaunerussumik er-
Karsartarnigssax.
tamatumane pinexarpox ugkat
Kalåtdlit-nunåne aulisarnermik
inussutigssarsiornerme angnertu-
mik pingåruteKarsinaunigssåt (ag-
dlagkame matumane sårugdlik
ama ugaK ersserxigsumik ingmi-
kortinexarput). Kalåtdlit-nunåta
kimut sineriåne kangerdluit si-
larssuarme imaxa aulisagaxar-
herssåuput.
— silarssuarme sumilunit auli-
sagkat sugaluartutdlunit igdlui-
nåsiorpatdlåmik aulisarnexartar-
nertik åtånex saperpåt, taima
Evald Knudsen oxarpox. — kisiå-
ne uvdlut ilåne påsinarsisinauvox
Kalåtdlit-nunåta kitåta sineriåne
tigkat angnertumik aulisarnexar-
sinaussut. tamatumane pingårtu-
mik pissutauvoK sineriarujug-
ssuax inukitsox ugkat inuvfigi-
ssåt.
1) nerissagssauvoK
ajungivigson
aulisarnermut sujunersorte oxa-
lugtuarpox ugax 30—60 centime-
terinik takissusexartox. sårug-
dligtutdle nerpexartigaox, nerpi-
arnexarsinauvdluarpordlo. auli-
sagkat fars-iliagssat piukunar-
nerpåt ilagåt, åmalo sårugdling-
mut nalerxiutdlugo nerpia imer-
taxamerulårmat ilivitsungordlu-
go xeritinexarnigssaminut piuku-
nardluartuvox.
ugkap nerissagssatut pitsåussu-
sexarnera nagdlersupox Østerse-
rne sårugdlingmut, tåukulo pissu-
tauvdlutik 1971-ime Nexø-me pi-
gingnexatigit fabrikiat nerpilior-
fik tunissaxartamermine 1971-
ime 9 mili. kruninik amerdlisitsi-
simavox.
2) niox-KutigssiorneK
tuniniaissarnerdlo
aulisarnermut sujunersortip xu-
larutigingivigpå ugkanit niorxu-
tigssiat pilertortorujugssuarmik
autdlarnernexarsinaussut. Kalåt-
dlit-nunåne aulisagkanik suliv-
figssuit sårugdlingnit niorxutig-
ssiat suliarinexarnigssånut iluar-
sartussaunerussut ugkanik nior-
xutigssiordlutik autdlarteriåinåu-
put. maskinat tåukussut atorne-
xartugssåuput, sulinerdlo åssigi-
ginarpox.
akornutigssaxångilardlo åssi-
gingmik akexartisavdlugit.
taimétaox tuniniarnexartarnig-
sså akornutigssaxarsorinångilax.
silarssuarme tuniniaissarfingne
aulisagkat piumanexartorujugssu-
put. tuniniainigssamutdlo periar-
figssat pitsaunerulerput Kalåt-
dlit-nunåt niuvexatigigfigssuar-
nut ilångungmat.
kiavdlunit xularniåinartungit-
sup tungavigssalingmik isuma-
xarfigisinåungilå aulisagkat ug-
katut pitsautigissut tuninexarsi-
nåunginigssåt. aulisagartortartup
kiavdlunit misilinardlugo tamåna
xularutigiungnaersinauvå.
ugkap Kalåtdlit-nunåne nake-
rinexarpatdlångineranut pissu-
taugunarpox ukiorpagssuame Ka-
låtdlit-nuntåa kimut sineriaine
kangerdlungne sårugdligpagssua-
xarsimangmat. måna sårugdlig-
pagssuaerupox. ugkat aulisagka-
nit avdlanit amerdlanerulersimå-
put.
3) ugaicarfit
Evald Knudsen nalunaerpox Ka-
låtdlit-nunåne ugkat kitåta sine-
riåne taimågdlåt navssågssaussut,
kisiåne amerdlasorujugssuvdlu-
tik. åma oxarpox kitåta sineriåne
kangerdlungne anorimut igdler-
sorfigssalingne umassugamik u-
kiugaluamilunit angatdlatinit mi-
kissunit aulisarnexarsinaussut.
ugkat ikagtormiuput 3 meteri-
nik itissusilingmit 40 meterinik
itissusilingmut. tåssalo sinerissa-
me umassuvox Kalåtdlit-nunåta
kimut sineriåne kangerdliumar-
nit, kangerdluit, kangerdluarxat
xexertatdlo ilångukåine 20.000 ki-
lometerit migssiliordlugit isorar-
tutigissume.
aulisagkanik ilisimatox Per
Kanneworff aulisagkat inunerå-
nut tungassutigut misigssuissar-
fingmérsox, Nuk, isumaxarpox
ugkat aulisarnexarpatdlårdlutik
nungunexarnigssåt årdlerxutigi-
ssariaxångitsox.
Per Kanneworff Atuagagdliuti-
nut oxalugtuarpox bundgarnine
takusimassamine pissat %-é ilå-
ne ugaussartut. iginexartarput a-
merdlanertigutdlo toxussardlutik.
— kisiåne tamåna ikiliartutigigu-
nångilåt, taima aulisagkanik ili-
simatox oxarpox.
— taimåitordle nautsorssutigi-
ssariaxångilax ugkat sårugdling-
nut taortåusassut, kisiåne amer-
dlasorujugssuput xularnångitsu-
migdlo aulisarulornexarnigssartik
åtåsinauvdlugo, taima Per Kan-
neworff naggasivox.
taimåitordle ugkat xanox a-
merdlatiginerat åmalo xanox pit-
såussusexarnerat ilisimanexarpat-
dlångitdlat, taiméitumigdlo Evald
Knudsen aulisagkat inunerinik
misigssuissarfingmut Nungmltu-
mut aperxutinik ardlalingnik nag-
siussaxarsimavox.
4) aulisartauseK
Evald Knudsen isumaxarpox
putdlatit atordlugit ugarniartar-
nigssax erxortusassox. putdlatit
pigssarsiarisavdlugit akikitsuput,
angatdlatinit mikissunit påssuku-
minartuput, nugkuminartuput
ugkat ingerdlaortungitsut påsi-
narsigpata, åmalo pissariaxångit-
dlat ikagtumitisavdlugit manigsu-
migdlo natilingme — tåssa bund-
garnisut pissusexartariaxaratik,
tåssame bundgarnit atusavdlugit
åma piukunaraluarmata. kisalo
putdlatit pissariaxardluartarput.
imaxa putdlatit nungnexarnig-
ssåt pissariaxåsångilax. tåssame
ugkat ingerdlaortunerat ilima-
narpox. Kalåtdlit-nunåta kimut
sineriåne kangerdlungne aulisag-
kanit avdlanit amerdlaneruvdlui-
narnerata åmalo amerdlasorssu-
sorinexarnerata pissariaxalersipå
uningaornatik nerissagssarsior-
tarnigssåt, taimåitumigdlo ilåne
amerdlasorpagssuvdlutik sinersi-
ssarput.
5) ugkat inunermingne
atugagssaiissait
ugkat inuniarnermingne atugag-
ssarissait Kalåtdlit-nunåta imar-
taine aulisagkanit avdlaningarnit
ersserxigsumik pitsauneruput. ka-
ngerdluit najugangnårait.
ugax sisamanik ukioxalerånga-
me inerivigtarpox taimatutdlo u-
kioxardlune atausiardlune imalu-
nit mardloriardlune sugfissar-
dlune. imap nigdlerneranit akor-
nusersornexarnex ajorpox, så-
1) ugarniarnigssamut angatdla-
tit piukunardluartut. 2) suliv-
figssuax Godthåb Fiskeindustri.
Kalåtdlit-nunåne fabrikit ugka-
nik tunissagssiulersinåuput ani-
ngaussalTssutexaratik. 3) Ogar-
niarnigssamut angatdlatit aju-
ngitdluinartut. åma åssilissap
såmiatungåne pujortulérax fi-
bersjark moderniussoK. 4) 0-
garniutigssat pingasut ajungit-
dluinartut. månåkorpiardle ili-
manautait nalorninarput. 5) au-
lisarnermut sujunersorte Evald
Knudsen isumaxarpoK Kalåt-
dlit-nunåne aulisarnermik inO-
ssutigssarsiornermut Ogkat ang-
nertumik pingårutexalersinau-
ssut.
rugdlitdlo tåmariartortitdlugit a-
merdliartuinarsimåput.
tåssalo ugax sisamanik ukio-
xalerångame kinguågssiorsinau-
lersarpox taimaingmatdlo utor-
xaunerulersinago aulisarnexarsi-
nauvdlune.
sanigdliussagssatut sårugdlit
tainexarsinåuput 6-inik imalunit
8-nik ukioxalerångamik aitsåt
sujugdlerpåmik sugfissartut, a-
vangnarpasigsumilo kinguågssi-
orsinaujungnaertardlutik 15-inik
ukioxalerångamik.
kisalo Kalåtdlit-nunåta kimut
sineriåne kangerdluit sårugdle-
xarfit avangnardlersarait, så-
rugdlit aritsuinarmik kinguågssi-
ortarput, åmalo imap nigdlerssu-
sianut malugssarigsorujugssuput
aulisarnexarpatdlåmigssamutdlo.
taimåitumik sårugdlingniarpat-
dlårnex sårugdlit ikilinerånik ki-
ngunexarsimavox.
ugkat aulisarnexardlualerunik
inuniarnermingne atugagssari-
ssait pitsångorsarnexartugssåu-
put. imame amerdlatigiput agdli-
artornigssaraluat kigaitdlagtine-
xartardlune nerissagssanik inig-
ssanigdlo amigautexarnermit.
aulisarnexartalerunik — ikili-
artulerunik — ugkat atausiåkåt
periarfigssait angnerulisåput.
6) pingortitap nagdlerKati-
gingnera nerissagssatdlo
måne sårugdlit aulisarnexarpat-
dlårsimanerat nerissagssaxarniar-
nerme periarfigssaxartitsivdluar-
pox. ugkat piarait umanigssa-
mingnut pitsaunerussumik peri-
arfigssarsisåput sårugdlit nering-
nigtigissagkatik kangerdlungnit
pérugpata.
tamånalume pisimagunarpox.
sårugdlérukiartulermat ugax ne-
rissaxartartunit åssingajangminit
unangmigdlertigssaerupox, amer-
dliartortorujugssusåputdlo neri-
ssagssaxarnermingne inuniarner-
mingnilo patsisigssamik avdlat
amerdliartornermingnik unigtitsi-
nigssåta tungånut.
kisiåne soruname amerdleru-
jugssuarnigssåt sujorxutdlugo pi-
ngortitap nangminex pissusia u-
nigtitsisinauvox. tåssame aulisag-
kanit avdlanit unangmigdlerte-
xarnerata kinguågssiomerat ki-
gaitdlagtitugssauvå, taimåisimå-
sagunaraluarpordlo sårugdlit sua-
lugpatdlåmik aulisarnexarsimå-
ngikaluarpata kangerdlungnit pé-
rututut oxautiginexarsinaulerdlu-
tik.
uvdlumikut ugkat ima amer-
dlatigaut nangmingnex amerdli-
artornertik kigaitdlagtinarnago,
kisiåne åma aulisagkat avdlat a-
merdliartornerat kigaitdlagtit-
dlugo. nipisat sugfinerata nalåne
ugkat nerissaisa pingåmerit ila-
gait nipisat suait, nipisatdlo suait
Kalåtdlit-nunåne suliarinexartar-
put silarssuarme kaviar-it pit-
saunerpårtåtut.
ugarniartalernex autdlarnisav-
dlugo aningaussarsiornermut ilu-
axutauginarnaviångilax, kisiåne
åma iluaxutaussugssauvox pi-
ngortitame nagdlerxatigingnerup
sårugdlit aulisarulorpatdlåme-
xarneratigut kipitinexarsimassup
pilersinexarxingnigssånut.
-den.
Officielt
„Under 27. september 1972 er der i
Aktieselskabs-registret optaget føl-
gende ændring vedrørende „Maga-
sinet Frederikshåb A/S“ af Godt-
håb:
Sofie Louise Priscilla Reiding er
udtrådt af bestyrelsen.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 4. oktober 1972.
J. R. Karlsson"
PERSISKE TÆPPER
EN FRYD FOR ØJET — EN GOD INVESTERING
Vort store lager af finere, håndknyttede, orientalske tæpper i Fri-
havnen giver Dem mulighed for at erhverve et værdifuldt tæppe
til en rimelig pris, da varerne er fri for told og moms — vi sender
gerne udvalg.
Skriv blot til os i hvilken retning
Deres ønsker går med hensyn til pris-
lag, størrelse og farver.
GOTHERS
GOTI1A TÆITLR a/s «de 43
»“ ■>"»"- Københ. K.
Tlf. By 5061
19