Atuagagdliutit - 26.10.1972, Qupperneq 12

Fritidsundervisningen og
Grønlands Lærerforening
Den 13. september i år tilstillede
Grønlands Oplysningsforbund føl-
gende åbne brev til Grønlands
Lærerforening:
Grønlands Oplysnings Forbund
erfarer med stor beklagelse A-U-
lærernes og Grønlands Lærerfor-
eningens seneste aktion.
G.O.F. vil straks understrege,
at det ikke ønsker at blande sig
i striden om lønspørgsmålet.
G.O.F. vil imidlertid udtrykke
ønsket om, at dette spørgsmål
vil blive løst til tilfredshed for
begge parter.
Men indtil da må alle gøre sit
til, at fritidsundervisningen ikke
forsømmes eller standses.
Ifølge den nye fritidslov vil
G.O.F. efterhånden overtage fri-
tidsundervisningen for voksne.
Det er et arbejde, som samfundet
ikke har råd til at boykotte. Vok-
senundervisningen er et af
G.O.F.s bedste midler i sit virke.
I fritidsundervisningen er der
et klart behov for professionelle
læreres medvirken, og G.O.F. vil
vove at påstå, at disse lærere i
kraft af deres uddannelse og kva-
lifikationer har en forpligtelse at
opfylde også dér.
G.O.F. vil derfor indtrængende
anmode Grønlands Lærerforening
og A-U-lærerne om at tænke på
det — samtidig med, at der for-
handles om lønspørgsmålet.
Lars Peter Olsen
formand
Uvdl. Kristiansen
næstformand
T. Emil Lynge
sekretariatschef.
I et brev, dateret den 30. sep-
tember, svarede Lærerforeningen:
Som svar på Deres brev til
Grønlands Lærerforening af 13.
september 1972 skal vi indled-
ningsvis slå fast, at det er med
den største beklagelse, lærerne
ser sig nødsaget til at nægte de-
res medvirken ved undervisnin-
gen i aften- og ungdomsskolen,
idet vi naturligvis er klar over
det store behov for fritidsunder-
visning, der er til stede.
Vi er også indforstået med, at
den nye fritidslov forudsætter
medvirken af uddannede lærere.
Dog kan vi ikke gå med til, at
det ligefrem skulle være en for-
pligtelse for lærerne at deltage
i undervisning i henhold til den-
ne lov.
Den lærermangel, der for øje-
blikket hersker i Grønland, giver
sig bl. a. udslag i tilbud om over-
timer og vikartimer til lærerne
i børneskolen. Når lærerne på-
tager sig dette ekstra arbejde,
vil det uvægerligt påvirke in-
teressen for ekstraarbejde også
om aftenen.
Den ekstra belastning for læ-
rerne, som dette overarbejde i
børneskolen giver, vil altså i sig
selv være medvirkende til, at til-
gangen af undervisere i aften- og
ungdomsskolen kan være svig-
tende.
Vi mener også, at G.O.F. i sit
brev — selv om forbundet hæv-
der det modsatte — blander sig
i striden om lønspørgsmålet. Det
gør man jo i det øjeblik, man
opfordrer os til ikke at forsømme
fritidsundervisningen. Vægringen
ved igangsættelsen er netop et
led i bl. a. løsningen på løn-
spørgsmålet.
Det, der imidlertid har forår-
saget, at lærerne spontant har
nægtet at undervise i aften- og
ungdomsskolen, er den kends-
gerning, at man er utilfreds med
den herskende lønpolitik — for-
valtet af Ministeriet for Grøn-
land — som man også agter at
føre i fremtiden.
Den af ministeren for Grøn-
land bebudede nedsættelse af
realindkomsten i Grønland frem-
sat i hans tale til de forhand-
lingsberettigede organisationer
13. december 1971 kan således
meget vel komme til at betyde,
at såvel udsendte som hjemme-
En udtalelse fra
Oplysningsforbundet
vedrørende
Lærerforeningens
aktion i
forbindelse med
fritidsundervisningen
og Lærer-
foreningens svar.
hørende tjenestemænd og over-
enskomstansatte i Grønland in-
den længe vil komme til at oppe-
bære mindre disponibel løn, end
man på samme tidspunkt får i
Danmark.
I sin tale hævdede ministeren,
at de udsendte tjenestemænd og
overenskomstansatte har modta-
get en stigende „grønlandspræ-
mie“ i tiden efter 1964, og at de
disponible lønninger til hjemme-
hørende tjenestemænd og hjem-
mehørende ansat i henhold til
overenskomst indgået med dan-
ske organisationer var blevet
højere end de disponible lønnin-
ger, som tilsvarende ansatte hav-
de i Danmark.
For at imødegå denne påståede
stigningsforskel i den disponible
løn i Danmark og Grønland —
fremstået ved skattefrihed i
Grønland og stigende skattebyr-
der i Danmark, bebudede mini-
steren bl. a. indførelse af bolig-
bidrag, bortfald af brændsels-
kompensation og gratis levering
af vand og bortfald af gratis ud-
bringning af olie.
Der skulle endvidere ikke gen-
nemføres regler om dyrtidsregu-
lering af grønlandstillægget, og
lønfremgangen ifølge de nye klas-
sificeringer og indplaceringer
skulle komme til udbetaling over
en længere periode.
Alt dette er nu gennemført, og
vi står nu over for at skulle til
at betale indkomstskat i Grøn-
land.
Dette punkt gik ministeren i
sin tale alt for let hen over, idet
han ganske kort omtalte, at skat-
ten i begyndelsen ville blive lille,
og at der fortsat ville være en
stor forskel på skatterne i Grøn-
land og Danmark.
Det er sikkert rigtigt, at „skat-
terne i begyndelsen vil blive
små“, men vi tror absolut ikke
på, „at der fortsat vil være en
stor forskel på skattebyrden i
Grønland og Danmark"..
Enhver, der følger lidt med i
de økonomiske problemer i Dan-
mark i dag, vil vide, hvordan re-
geringen beskærer bevillingerne
på næsten alle områder samtidig
med, at man pålægger befolknin-
gen så stor en afgiftsbyrde og
skattebyrde, som den overhove-
det har mulighed for at betale.
Dermed være ikke sagt, at rege-
ringen ikke er tvunget til det i
Danmark.
Det vil være en rent ud sagt
latterlig optimisme at tro, at re-
geringen ikke vil søge at frem-
tvinge en meget hurtig stignings-
takt i den grønlandske indkomst-
skat, især når den skal betragtes
som en kommuneskat, og kom-
munerne samtidig får mere selv-
styre og får brug for flere penge.
Lærerne står nu i den øjeblik-
kelige situation, at MfG under
henvisning til, at der ikke beta-
les skat i Grønland, nægter at
regulere lønsatserne for aften-
og undomsskolen, skønt de ligger
langt under de danske satser, og
skønt fritidsloven indeholder be-
stemmelser om en sådan regule-
ring.
I samme øjeblik, vi påbegyn-
der undervisning i aften- og ung-
domsskolen til de nuværende
satser, er vi ifølge ministeriets
begrundelse for afslag som den
første gruppe i Grønland begyndt
at betale indkomstskat, og vort
efterslæb vil vokse med foruro-
ligende hast og forsvinde ud i det
blå.
Når skatten indføres for alle,
vil denne indkomst, som altså i
forvejen er beskattet, blive be-
skattet én gang til.
Når man samtidig henviser til
den af ministeren indrømmede
merudgift til husholdning m.m. i
Grønland på 10% af indkomsten,
vil enhver kunne se, at den dispo-
nible løn bliver lavere i Grøn-
land end i Danmark.
Denne udvikling kan vi som
tjenestemænd — hjemmehørende
som udsendte — ikke gå med til.
Vi forudser, at de nævnte for-
hold vil vanskeliggøre rekrutte-
ringen af lærere fra Danmark og
mindske tilgangen til seminariet
i Grønland.
Den vej, man her fra politisk
side og fra MfG’s side er slået ind
på, vil også betyde en udvandring
af danske lærere, og det er vel
ikke ønskeligt for øjeblikket, hvor
de udgør 75% af samtlige lærere.
Man behøver bare at spørge
henholdsvis lærere, der før har
været interesserede i at rejse til
Grønland, og lærere, der er her
for øjeblikket.
En meget vigtig faktor spiller
ind her. Der er en betydelig læ-
rermangel i Danmark, og tilvæ-
relsen i Grønland er trods alt pa
flere måder belastende og kræver
afsavn af forskellig art.
Den ovenfor skitserede udvik-
ling vil i første omgang ramme
alle statsansatte i Grønland,
hjemmehørende som udsendte.
Det er vort håb, at alle i Grøn-
land må få øjnene op for den
udvikling, der foregår.
Det er ikke bare danske, dei
rammes, det er også grønlæn-
derne; i første omgang mere di-
rekte — senere vil hele det grøn-
landske samfund komme til al
lide under mangel på kvalificeret
arbejdskraft på flere områder.
Under hensyn til ovenstående
kan lærerne ikke medvirke til
aften- og ungdomsskolens start,
før en lønregulering har fundet
sted.
Med venlig hilsen
p. b. v..
Gunnar Hansen
formand.
-weishaupt-
For ethvert
varmebehov den
rigtige brænder
Weishaupt fremstiller olie- og kombinationsbrænd-
ere med /delser fra 15000 til 24 millioner kcal/h.
Det første Weishaupt olief/r i Grønland blev instal-
leret 1963 i Narssaq. Siden da er der installeret
flere hundrede Weishaupt oliefyr af typerne U-
Monarch og WL i varmecentraler, industrivirksom-
heder samt privatboliger.
Komplet reservedelslager føres. Hurtig ekspedition.
Reservedelslister (opgiv type og nummer) samt
brochurer tilsendes.
Max Weishaupt A/S
Romancevej 27 - 2730 Herlev
Tlf. (011*91 09 1 1 - Telex 15397 mwk
SKIBS-ELECTR0NIC
Radar, ekkolod, VHF og radiostationer.
Agent for:
ITT Marineudstyr.
Terma Radar.
M. P. Pedersen Radiostationer.
Atlas radar og ekkolod.
S. P. Radiostationer.
ARCTIC ELECTRONIC '/,
Box 619 . 3900 Godthåb . Telefon 21286 - 21486
12