Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 26.10.1972, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 26.10.1972, Blaðsíða 3
Landskassens underskud 60 mili. næste fire år En stor dei af underskuddet kan dækkes af landskassens likvide formue. Budgetforslaget for landskassen for 1973 viser en samlet indtægt På næsten 46 millioner kroner, sagde landsrådsformand Lars Ghemnitz i sin forelæggelsestale. — De samlede udgifter bliver på 56,5 millioner. Underskuddet bli- ver ca. 10,5 millioner, hvis de fore- slåede udgifter tiltrædes, og hvis der ikke kan skaffes yderligere indtægter end de budgetterede. — Af forslaget for drifts- og anlægsplan for landskassen 1972- 75 fremgår, at udgifterne i den fid bliver næsten 250 millioner, mens der i øjeblikket kun kan fegnes med indtægter på 190 mil- lioner. Underskuddet bliver de fire år i alt ca. 60 millioner. Alligevel ser det ud til, at un- derskuddet kan sættes noget la- vere, fordi der — efter at bud- Settet er udarbejdet -— er kom- met meddelelse om, at grønlands- ministeriet i forbindelse med den almindelige nedskæring af sta- tens budgetter også har måttet nedskære budgettet for statstil- skuddet til sociale driftsudgifter i Grønland. Og når man ikke kan få stats- refusion, kan man ikke afholde de tilsvarende sociale udgifter. Og derfor må landskassens bud- getterede sociale driftsudgifter nedsættes med 70 pct. eller til- sammen ca. 2,5 millioner kroner. Periodens underskud skulle hermed bliver knap 58 millioner. UNDERSKUDDET DÆKKES En del af underskuddet kan dæk- kes ind af landskassens likvide formue ved begyndelsen af 1972. Det vil ganske vist kræve, at der sker en formindskelse af lands- kassens grundfond, og det forud- sætter ministerens tilladelse. Men i betragtning af, at indkomstskat- ten må formodes at være indført i løbet af 1974, kan man sikkert regne med at få tilladelsen, hvis det bliver nødvendigt. Underskuddet i 1972 og 1973 kan sikkert dækkes ind af bank- og sparekassebeholdningerne. Det vil sige, at en eventuel realisa- tion af obligationsbeholdningen først skulle blive aktuel til dæk- ning af underskuddet for 1974. Og det skal først ske ved regn- skabsafslutningen i sommeren 1975. Landskassens likviditet skulle således være sikret, indtil ind- komstbeskatningen er indført. DRIFTSUDGIFTER STIGER STÆRKT Driftsudgifterne stiger stærkt de kommende år. Fra 1972 til 1975 Landskassens overskud er 6,1 million kroner Indtægterne er 47,4 millioner og udgifterne 41,3 millioner. Ved forelæggelsen af landskas- sens regnskaber for 1971 i lands- rådet oplyste regnskabschef Han- sepåjuk Gabrielsen, at landskas- sens samlede indtægter efter fra- drag af kommunernes andel af afgiftsindtægterne var 47,4 mil- lioner kroner. I beløbet er stats- refusioner af sociale udgifter medregnet. I samme periode var landskas- sens samlede udgifter på 41,3 mil- lioner kroner medregnet lands- kassens tilskud til kommunernes sociale udgifter. På den måde bliver driftsresul- tatet et overskud på 6,1 millioner kroner. STORE SOCIALE UDGIFTER Be største udgifter er de sociale. Landskassens tilskud til kommu- bernes sociale udgifter er 21,2 millioner kroner, og tilskud til sociale anlægsudgifter og andre sociale formål er 12,5 millioner kroner. Driften af landsrådssekretaria- tet koster 3,7 millioner kroner, børne- og ungdomsklubber, op- lysningsudvalg og forskellige for- ringer koster 1,3 millioner kro- ker, og idrætsanlæg og forsam- lingshuse har kostet landskassen 1.1 millioner kroner. Landskassens likvide behold- ning i lokale pengeinstitutter var ultimo 1971 7,3 millioner kroner. Be har givet en rente på 0,3 mil- lioner kroner. Obligationsbeholdningen på 19,8 millioner kroner har givet 1,1 millioner kroner i renteindtægt. Saldoen på ministeriets mel- hiuti DX 350 DX 400 DX600 Repræsentant for Grønland: IB WOLFF Postboks 197 . 3900 Godthåb telefon 1597 stiger de ifølge budgetterne fra 42,3 millioner kroner til 58 mil- lioner kroner eller 37 pct. Forslaget om et revaliderings- institut og et institut for evne- svage og forhøjnelsen af alders- rentesatserne vil forøge stignin- gen til næsten 50 pct. En væsentlig del af den ud- giftsstigning skyldes sociale in- stitutioners drift, og udgifterne vil fortsat stige, efterhånden som nye institutioner tages i brug. Til drifts- og anlægsudgifterne er der allerede i regnskabsåret 1973 lagt beslag på omkring 30 millioner kroner af nettoprove- nuet af indkomstskatten. Det gæl- der naturligvis kun, hvis udgifts- forslagene tiltrædes, og hvis der ikke sker udvidelse af kommu- nernes nuværende økonomiske aktivitet. Set i et andet forhold vil alene fremskaffelsen af 30 millioner kroner gennem indkomstbeskat- ningen bevirke, at den grønland- ske befolknings nuværende skat- tebetaling forøges med 50 pct. Der var i rådet en hel del be- tænkeligheder ved at påføre landskassens nye sociale drifts- udgifter med hensyn til nye so- ciale institutioner. Alle var enige om, at de sociale institutioner, samfundet virkelig har behov for, er et gode. Men man var altså betænkelig med de øgede drifts- udgifter. Budgettet gik til 2. behandling to uger senere. Herom kan man læse i næste nummer af Grøn- landsposten. lemregningskonto var på godt fem millioner kroner. På grund af tidnød er der ikke udarbejdet et periodeafgrænset regnskab for motorbådsforsik- ringsfonden, men et kasseregn- skab. Forsikringsfondens kapital- konto var 1,9 millioner kroner ultimo 1971. GRUNDFOND Landskassens grundfond er pr. 1. januar 1971 opgjort til 32,5 mil- lioner kroner. Grundfonden be- står af landskassens nettoformue pr. 1. januar 1971 reguleret med ejendomme og anlæg, og herfra trukket gældsposter og værdien af tilsagn om bevillinger før samme dato. Debatten om regnskabet var meget kort, og samlede sig mest om uddybelse af forskellige min- dre poster. Regnskabet blev godkendt. GRØNLANDSKE FOLKESAGN 111XI-1 Kr. 215,- excl. moms Det drejer sig om en stor boglig sjældenhed, GRØNLANDSKE FOLKESAGN BD. 1-4, der hermed udgives, og foreligger omkring 1. november 1972. Værket, af hvilket der kun findes nogle ganske få eksemplarer bl.a. i Det kongelige Bibliotek, består af 4 bind på ialt 664 sider (bd. 1: 188 sider, bd.2: 164 sider, bd. 3: 176 sider, bd. 4: 136 sider). Værket omtales bl.a. i Knud Oldendows bog „Bogtryk- kerkunsten i Grønland" som „tidens litterære hovedværk, der er samlet i årene 1859-63, og er det første egentlige bogværk, der er trykt og udgivet i Grønland". atuagkat tungåtigut KaKutigortorujugssQvoK, kalåtdlit oxalualåtoKait, atuagkat 1—4, matumOna sar- KumersineKarput 1. november 1972-ivdlo migssåne inerneKarsimåsavdlutik. suliarssuit amerdlångitsu- nguåkOtårdlugit pigssarsiarineKarsfnausimåput ilåtigut Det kongelige Bibliotekime, atuagkat sisamat katitdlugit 664-inik Kupernigdlit (atuagaK sujugdleK: Kup. 188, atuagkap åipå: Kup. 164-it, atuagkat pingajuat: Kup. 176-it, sisamåt: Kup. 136-t). atuagkiarssuit ilåtigut Knud Oldendowip atuagkiåne „Kalåtdlit-nunåne naKiterineK“me „atuagkiornerme suliarssuit pingårnerssåinik, ukiune 1858—63-ime katerssorneKarsimassut, Kalåtdlit-nunåne atuagkat naKiterneKarsimassut atuagkiarineKarsimassutdlo sujugdlersait“nik taineKardlutik. Værket indeholder 46 sagn og en lang række tegninger og træsnit, 2 farvelitografier, og 2 kortblade. Knud Oldendow fortæller: „Disse gammeldags grønlandske tekster er de ureskimoiske udtryk for folkesjælens rørelser og bevæger sig i myternes svært tilgængelige, ukontrollable sfærer. Sagnene havde den virkning på læseverdenen, at grønlænderne ligesom besindede sig på deres væsens egenart; de var nedfældet gennem generationer og blev nu som tændt lys på rad fremstillet på prent til glæde, gennemtænkning og indbyrdes drøftelser. Sagnene er gamle, sådan er jo sagns væ- sen, men de viser samtidig frem mod andre toner og andre røster, som skulle få mæle i kommende tiders bladspalter. De gav holdepunkter for lyssyn og håb, åndelige øvelser og eksercitier, fryde- fulde beretninger om stort og småt, altid af interesse, ofte af betydning, og sprudlende af det med- fødte fortællertalent". BESTILLINGSKUPON- Herved bestilles . stk. GRØNLANDSKE FOLKESAGN □ Beløbet bedes opkrævet □ Deb. min konto Navn Adresse anaan POSTBOX 609 . 3900 GODTHÅB DET GRØNLANDSKE FORLAGS 3

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.