Atuagagdliutit - 18.01.1973, Qupperneq 12

VI HAR MODTAGET:
Bare det
løber rundt
Den 28/11-1972, kunne man i
Grønlands Radio høre et ualmin-
deligt interessant foredrag af
Niels Højlund, som beskæftigede
sig med grønlandsproblematik-
ken, set i et helt nyt perspektiv.
Foredraget var ualmindeligt i
De nordmænd ved,
hvordan en sødygtig båd
skal bygges
HER ER TRE
AF DE BEDSTE
1973-modeller med masser
af nyheder.
Sødygtig som få, klinkbygget,
stabil og bred snekke. Indven-
dig en moderne rummelig fa-
miliebåd med 4-5 sovepladser,
pantry o.s.v. — Trods det er
prisen kun kr. 31.450,— komplet
med 15 HK Volvo benzin m.
elstart.
SKILS023
Kabinebåd med lækker apte-
ring og 1. kl.s udstyr (også
toilet). En sødygtig feriebåd i
topklasse, hvor alt det ekstra
er standard, skønt prisen kun
er kr. 49.400,— komplet med
25 HK Volvo diesel MD-II-D.
Motorsejleren med overskud af
plads. Med sikkerhed og kom-
fort sat i højsædet. Soveplads
til 5-6 pers. Alle moderne fa-
ciliteter indbygget. En stor båd
til fritid på vandet. Trods
størrelse og udstyr er prisen
kun kr. 78.200,— komplet med
36 HK Volvo diesel MD-III-B.
(Fås også med 48 HK Perkins).
Alle både er godkendt af Norsk
Veritas. Priserne er incl. moms.
lev. ab Fredericia.
SALGET FOR 1973 ER I FULD
GANG —
Gør Dem selv en tjeneste. Re-
kvirer venligst udførlig bro-
chure hos eneimportør:
Købmagergade 19-21,
tlf. (05) 922499
FREDERICIA
den forstand, at det tangerede om-
råder, som hidtil har været „tabu",
og interessant fordi hele sagen
blev behandlet intelligent, og med
et let anstrøg af humor. Og frem-
for alt, blev tingene kaldt ved de-
res rette navn, grønlændere blev
kaldt grønlændere og danskere
blev kaldt danskere, og ikke som
en eller anden syg hjerne har fun-
det på, — for henholdsvis „nord-
danske og syd-danske“.
Der var dog et enkelt punkt,
hvor jeg absolut ikke var enig
med foredragsholderen, og det er
med hensyn til hans noget opti-
mistiske syn på de danske skatte-
yderes begejstring over, at få lov
til „at spytte i bøssen" ved opbyg-
ningen af det ny, moderne Grøn-
land.
Det er ganske vist rigtigt, at in-
gen nogensinde har protesteret og
det vil sikkert være vanskeligt —
om ikke umuligt — at finde blot
en enkelt artikel eller et læser-
brev i de danske aviser, hvor der
protesteres imod, at staten årligt
anvender mellem seks- og syv-
hundrede millioner kroner af
skatteydernes surt tjente penge,
i Grønland.
Denne mangel på reaktion skyl-
des imidlertid hverken høflighed
mod grønlænderne eller et særlig
udtalt ønske om, at støtte netop
denne sag, men derimod den
kendsgerning, at det stadigvæk
er et overordentlig begrænset an-
tal mennesker i Danmark, som har
en blot nogenlunde eksakt fore-
stilling om, hvad der egentlig sker
i Grønland, hvad der bruges af
penge, og hvad de bruges til.
Jeg vil vove at påstå, at 9 ud af
10, tilfældigt valgte mennesker, i
en hvilken som helst by i Dan-
mark, kender mindre til forholde-
ne i Grønland, end til f. eks. Viet-
nam eller Rhodesia, og det til
trods for Chr. Kriiger’s grønlands-
reportage i fjernsynet og utallige
mere eller mindre objektive skri-
verier i aviser og ugeblade, om
Grønland og grønlændernes pro-
blemer.
Men rent fortset herfra, er den
danske befolkning jo aldrig no-
gensinde blevet spurgt, om den
havde lyst til at være med, lige-
som den heller aldrig er blevet
orienteret om, hvad det rent skat-
temæssigt ville betyde for den en-
kelte. Man blev simpelthen stillet
overfor den kendsgerning, at det
var oprettet et grønlandsministe-
rie, med alt hvad dertil hører —
og det er ikke småting — men
hvor mange danske mon overho-
vedet lagde mærke til denne ny-
skabelse, udover de, som var di-
rekte impliceret i grønlandsarbej-
det? — sikkert meget få, og det er
derfor, jeg vil hævde, at det er
mildt overdrevet, at fremstille
sagen som noget, der har begej-
stret hele den danske befolkning
— noget i retning af „Ungarns-
hjælpen". Det er nemlig forkert.
Nu er dunske skatteydere et
ualmindeligt tålmodigt folkefærd,
som er vant til at blive plyndret,
så oprettelsen af det nye ministe-
rium, gør som regel intet større
indtryk, men selv om de eventu-
elt skulle have bemærket det, er
det højst tvivlsomt, om de havde
sat sig ned og og givet sig til at
regne ud i kroner og øre, hvad det
ville komme til at betyde på skat-
tebilletten.
De vekslende grønlandsministre
har i realiteten haft det let. Der
har i folketinget — som ikke må
forveksles med den danske offent-
lighed — normalt været det, som
af politikere kaldes „bred tilslut-
ning" til grønlandsministerens- og
de grønlandske folketingsruænds
ønsker og krav, hvilket da også
har givet sig tydeligt til kende
ved, at man i løbet af en periode
på godt 20 år, — rent teknisk —
har bragt Grønland frem fra sten-
alderen til atomalderen.
Det er en bedrift, som grønlands-
administrationen har grund til at
være stolt af.
Hvad grønlandsministeriet der-
imod ikke har gjort — simpelthen
fordi det er en umulig opgave —
er, at forcere den menneskelige
udvikling frem på samme måde.
En udvikling, som i Danmark
og i det øvrige Europa, har taget
fra 1500 til 4000 år, prøver mænd
som Moses Olsen, Jonathan Motz-
feldt og Lars Chemnitz, at bilde
deres grønlandske landsmænd ind,
og det grønlandske samfund kan
gennemløbe på 20—30 år, og des-
værre kommer denne — jeg er
fristet til, at kalde det sygelige
selvhævdelse — mere og mere til
orde i såvel det danske folketing,
som i landsråd, radio og presse.
Sådanne mænd er ikke ledere,
men vildledere, og de gør deres
landsmænd en dårlig tjeneste.
Men det besynderlige er, — at
det var Niels Højlund også inde
på, — at ingen hverken i Grøn-
land eller Danmark, tør tage ti1
genmæle og prøve, at få tingene
bragt på rette plads og få lidt me-
ning i galskaben. Når f. eks Jona-
than Motzfeldt, i den grønlandske
radio proklamerer, „at nu er det
på tide, at få nedlagt Ministeriet
for Grønland", så er der fra an-
svarlig side ingen som helst reak-
tioner, man sluger det åbenbart
råt. Hvorfor er der dog ingen, der
diskret spørger: Hvordan, og med
hvilke midler, skal dette praktise-
res, og hvad skal Grønland så
leve af fremover?
Grønlænderne har gennem ti-
derne haft mange fremragende
ledere, som umiddelbart forstod,
„at man må krybe, før man kan
gå". Disse mænd, blev det grøn-
landske samfunds ledere i kraft
af deres personlighed, og ikke ved
at råbe op og foregøgle deres
landsmænd en masse utopier. Det
er deres fortjeneste, at Grønland
og grønlænderne i dag har nået
det stade, de har, uden at have
mistet deres identitet som grøn-
lændere.
De nuværende ledere bør holde
sig for øje, at de med deres aggre-
sive, og til tider direkte fjendtlige
holdning overfor alt hvad der er
dansk, hvis de ikke øjeblikkelig
får deres krav opfyldt, meget let
kan sætte den good-will overstyr,
som trods alt stadig er grundlaget
for hele deres eksistens.
For uanset hvordan d’herrer
vender og drejer det, skal hver
eneste øre, som cirkulerer i Grøn-
land, stadig hales ud af de danske
skatteyderes lommer, og selv om
ingen forlanger — eller forventer
— at grønlænderne skal stå med
hatten i hånden og sige tak, så
er en smule beskedenhed altid
klædelig, og det er jo ikke netop
den egenskab, der har været mest
fremherskende i det ny landsråd
eller fra de ny grønlandske folke-
tingsmænds side.
Som Niels Højlund også frem-
hævede, skal der i endnu mange
år fremover investeres milliarder
i Grønland, og det er stadigvæk
de danske skatteydere, som må
holde for, også til financiering af
den „naresut", som indførelse af
skat i Grønland i virkeligheden
er.
Motiveringen for indførelse af
skat var, — da tanken for snart
mange år siden første gang blev
luftet den, at grønlænderne deri-
gennem fik en fornemmelse af,
at være med til opbygningen af
deres land, fremfor blot at stå
som tilskuere. En udmærket og
prisværdig motivering, men — og
det er her, „naresutten" kommer
ind i billedet — når de penge, som
grønlænderne eventuelt kommer
til at slippe i skat (1975?), sta-
digvæk ikke er baseret på sam-
fundsskabte værdier i Grønland
men — som indtil bevidstløshed,
tidligere nævnt — blot er penge,
halet ud af de danske skatteyderes
lommer, så kan jeg med min bed-
ste vilje ikke få øje på fidusen,
hverken set fra et grønlandsk eller
dansk synspunkt. Grønlænderne
får en lønningspose, som er endnu
mere slunken end den, de tidlige-
re har modtaget, men det er da
muligt, — omend ikke særlig
sandsynligt, at „stoltheden" over,
at være med til opbygningen af
Grønland, i nogen grad kompen-
serer for denne triste kendsger-
ning.
Følgesygdomme kan man na-
turligvis kun gætte sig til, men
det er da næsten 100 pct. sikkert,
at de udsendte omgående vil kræ-
ve kompensation for skatten, og
i hurtig rækkefølge derefter kom-
mer de fastboende, private me-
stre og så kører rouletten med dy-
rere administration og højere
byggeomkostninger, og det er så
skruen uden ende igen. Hvis det
ikke er hul i hovedet, så ved jeg
ikke, hvad man skal kalde det.
ned fra isen
Greenex A/S, der har koncession
på at udvinde zink- og blymalm
ved Marmorilik, har tilbudt at
forsøge med helikopter at hente
den propeldrevne slæde, som i
1930 blev efterladt på indlands-
isen af den tyske forsker Alfred
Wegener, der samme år selv om-
kom i et forgæves forsøg på at
nå ud til kysten. Slæden vil blive
foræret til Danmarks Tekniske
Museum i Helsingør.
Slæden, der i 42 år har været
begravet i ismasserne, befinder
sig på et klippe-plateau 970 me-
Greenex A/S, Marmorilingme
zinkimik axerdlugssamigdlo piai-
nigssamut akuerssiviginexarsi-
massut sujunersuteicarsimåput
helikopterimik ainiardlugit misi-
ligkumavdlugit Kamutit motorig-
dlit sarpigdlit, 1930-me sermer-
ssuarmut KimangneKarsimassut
tyskit ilisimassagssarsiortuånit
Alfred Wegenerimit, tåunalo u-
kioK tåuna ajunårpox sinerissa-
mut ånguniarssarigaluardlune.
Kamutit. tuniuneKartugssåuput
Danmarks Tekniske Museum-
imut Helsingørimitumut.
Kamutit ukiune 42-ne apumit
matussausimassut KåKartumiput
Man har en fornemmelse af, at
d’herrer Motzfeldt, Olsen og
Chemnitz, i en ikke ringe grad,
er ved at tage forskud af de vær-
dier, — i form af olie og minera-
ler, som eventuelt — i en fjern
fremtid — kan danne basis for at
Grønland, hvilende i sig selv og
uden tilskpd udefra. Når — og
hvis — detje nogensinde bliver en
realitet kan grønlænderne jo så
sparke til de danske, som altid
kun har villet det bedste for dem
— min egen ringhed indbefattet
— og som sædvanlig vil ingen vel
protestere, men — sålænge hver
eneste bolig i Grønland bliver op-
ført for statsmidler, og folk ude-
lukkende har råd til at bo i dem,
fordi staten også giver tilskud
hertil, og sålænge — praktisk talt
— hver eneste fiskekutter bliver
erhvervet for statsstøttemidler og
hver eneste kg fisk og rejer, som
indhandles, er mærket „stats-
støtte", sålænge må den danske
stat også have krav på, at have
hånd i hanke med, hvad pengene
bruges til, og enhver tale om,
nedlægning af Ministeriet for
Grønland og GTO er ganske en-
kelt noget vrøvl og tanken om
selvstyre, direkte latterlig, og til
benefice for Jonathan Motzfeldt,
kan jeg passende tilføje —■ og
slutte med ordene: „Salige ere de
fattige i ånden".
Bjørn Barfod, Narssax.
ter over havets overflade og i en
afstand af kun ca. 10 km. fra det
sted, Greenex for øjeblikket er
ved at anlægge en mine i fjeldet
„Sorte Engel".
Det historiske billede er stillet
til rådighed af den 63-årige kap-
tajn Knud Ibsen, der i 1930 som
ung matros ombord på „Gustav
Holm" var med til at bringe slæ-
den til Grønland og videre ind
over isen til den tyske viden-
skabsmand. Her ses slæden efter
udlosningen.
imap Kånit 970 meterinik Kutsi-
ssusilingme åmalo 10 km migssi-
liuinardlugit ungasissuseKardlu-
tik Kåsame „Ingile Kemertume"
Greenex-ip måna augtitagssanik
piaivfigssatut sanassåningarnit.
éssiliaK OKalugtuagssartalik ilå-
nguneKartOK atugagssångortitau-
simavoK kaptajn Knud Ibsen-
imit 63-inik ukiulingmit, tåuna
1930-me „Gustav Holm“-ime
matrosiuvdlune inusugtoK xamu-
tinik Kalåtdlit-nunånukåusseKa-
tausimavoK xamutitdlo sermiko-
rutdlugit tyskit ilisimatuånut i-
ngerdlaterKigsimavdlugit. Kamutit
niuneKarnermik kingornatigut
måne takuneKarsinåuput.
Gammel motorslæde
Kamutit motorigdlit pisorKat
sermerssuarmit aineKarniartut
12