Atuagagdliutit - 18.01.1973, Side 19

asassaka landsrådit
atuarfeKarnermilo
Kutd lersat!
kalåtdlisut OKausilingnik iliniar-
^tsissugssaileKinei-ujugssuaK
landsrådip atausiarane OKaluseri-
Sarsirnavå, tamånalo kinguneKar-
iliniartitsissugssanik iliniar-
'‘sineKamialerdlune ukiune 2-ne
nniartussugssanik, åmalo piuma-
ajoKigssatut iliniarsinauvdlu-
*"■ atuarfeKarfiuvdlo Kutdler-
aisa (påsissåka nåpertordlugit)
Ulniarnigssap Kanoritunigsså ilu-
sHnrsimavåt. taimåitumik agdla-
®ak una tåukununga ingerdlati-
andsrådet behandlede et par
§ange den store mangel af grøn-
andsksprogede lærere, som nu
fssulterer i, at der startes en to-
ri§ uddannelse for vordende læ-
Gere> med en frivillig kateketlinje.
S skoledirektionen (så vidt jeg
ar forstået) har „formet" uddan-
helsens karakter. Derfor adresse-
re1' jeg denne artikel til disse.
et er altså angående den 2-årige
uddannelse for vordende lærrer.
1 december 1972 fik vi (menig-
edsrepræsentanter, kateketer og
Præster) en rundskrivelse fra
andsprovsten, hvor der bl. a. står,
at uddannelsen sigter mere på læ-
rergerningen, og derfor har det
j'mret umuligt at tage fagene for
.ateketlinjen med til de obligato-
riske fag,
som landsprovsten ellers
avde kæmpet for, men var ble-
dnedstemt. Men at uddanne sig
1 kateket (prædikant og lærer) er
er mulighed for, således, at fage-
ud denne kan tages frivilligt,
°ver (ved siden af) lærerfagene,
t^et lyder jo smukt og vel de-
mokratisk — 0g dog! Efter min
ening „låser" skolemyndighe-
erne kateketlinjen med denne
■> nviiiige“ mulighed. Og på denne
as§rund bliver formningen af
dannelsen mindre demokratisk,
or skolen satser kun, på sin in-
eresse, nemlig: undervisning af
ørn, 0g tager ikke hensyn til
on almene interesse: at under-
Vlse børn og voksne. Dette sidste
undervisningsmål er vel skolens
egentlige opgave. Derfor vil det
para, tåssa iliniartitsissugssanik
iliniartitsinigssaK pivdlugo.
decemberime 1972 landsprovsti-
mit agdlagarsivugut (ilagit siv-
nissait, ajoKit palasitdlo) ilåtigut
ima OKausertaKartumik, iliniar-
titaunigssaK iliniartitsissUgssanut
tungangmat ajornarsimassoK ajo-
Kitut iliniartitaunigssap faginut
iliniagagssarititaussunut ilångu-
nigsså, ilångussinigssaK lands-
provstimit ilungersutigineKarsi-
magaluardlune, ajorssartitausi-
være mere retfærdigt, hvis ud-
dannelsen er for vordende kateke-
ter (prædikanter og lærere). Jeg
er helt klar over vigtigheden af
at uddanne rigtige lærere. Derfor
mener jeg at man skal dele ele-
verne i den 2-årige uddannelse i
to hold (hvis man har elevmateri-
ale nok), hvor halvdelen uddannes
til kateketer og halvdelen til læ-
rere, men hvor de sidste kan ud-
dannes videre i en anden og hø-
jere læreanstalt, måske også i 2
år, altså så lærerne får en 4-årig
(mindst) uddannelse.
Mine begrundelser herfor ken-
der landsråd og skoledirektion
særdeles godt og kan derfor sprin-
ges over. Men jeg føler mig nød-
saget lige til at fremhæve dem.
Og lad mig til at begynde med
understrege, at jeg ikke alene
tænker på byernes mangel af un-
dervisere i grønlandsk, men hele
landets vel.
I byerne er problemet eensidigt,
at forstå således, at vi har prædi-
kanter, men skolen mangler grøn-
landsksprogede lærere. Men i
mange bygder (altfor mange) er
problemet tosidigt, hvor vi både
mangler uddannede og grøn-
landsksprogede prædikanter og
lærere.
I en del bygder har vi for øje-
blikket sådanne forhold, at der
findes 2 lærere, den ene uden ud-
dannelse (udover børneskolen),
altså en „læser", og den anden
med stor uddannelse. I nogle til-
fælde kan de 2 lærere ikke forstå
mavdlunile. ajoKimuldle (tåssa
oicalussissarlutut iliniaititsissu-
tutdlo) niarnigssaK ajornarti-
tåungila tåssa ima, iliniartitsi-
ssugssati 'liniarnerup saniatigut
iliniarneK; i sinauvdlune.
tusarumin. ssusiame nangmi-
nerdlo aulajangisinåussuseKar-
nardlune, — kisiåne! isumaga
maligdlugo ajoKigssångorsinau-
neK atuarfeKarfingmit måtune-
KarpoK „nangmineK ginersisi-
naunikut". tåunalo tungaviliut-
dlugo iliniartitaunigssap Kanori-
tunigsså nålagkissutaorpaluler-
poK, tåssa atuarfiup soKutigissa-
ne pingårnerutilermago, una:
mérKat iliniartitaunigssåt, soku-
tiginartordle tamanut tungassoK
tunugdliutdlugo, una: mérKat i-
nersimassutdlo iliniartitaunigssåt.
iliniartitsineK kingugdlermut tu-
ngassoK atuarfiup suliagssaviatut
IsumaKarfiginarpoK. taimåitumik
nåpertuivdluarnerusagaluarpoK i-
liniartitsinigssaK ajoKingortugssa-
nut (oKalussissartut iliniartitsi-
ssutdlo) tungatineKaraluarpat. i-
liniartitsissunik iliniartitsinigssap
pingåssusia nalungitdluinarpara.
taimåitumik isumanarpunga ili-
niartungortugssat (ukiune mar-
dlungne iliniartussugssat) mar-
dlungordlugit avineKartariaKar-
tut (namagtunik iliniartugssaKar-
sinaugåine), agfait ajonigssatut i-
liniartineKåsassut agfaitdlo ili-
niartitsissugssatut, kingugdlitdle
tåuko iliniarfingne anginerussune
iliniartinenarKigsinausassut, i-
maKa åma ukiune 2-ne, tåssa ili-
niartitsissugssat mikinerpåmik u-
kiune 4-ne iliniartusavdlutik.
tamatumunga sut pissutigisså-
ka landsrådip atuarfeKarfingmi-
utdlo nalungitdluarpait taimåitu-
migdlo KånginartariaKaraluardlu-
tik. pissariaKartiparale sarKumi-
uneKarnigssait. autdlarKausiut-
dlugulo una OKautigiumavara: er-
Karsautiglnångilåka igdloKarfing-
me kalåtdlisut iliniartitsisinau-
ssunik amigauteKarneK, erKar-
sautigåra nunamut tamarmut i-
luaKutaussugssaK.
ajornartorsiut igdloKarfingnut
tungatitdlugo atausinauvoK, tå-
ssa imaitdlune: OKalussissartoKar-
hinanden, i hvert fald ikke såle-
des, som man forstår ved „at for-
stå". Og ligeledes kan man komme
udfor et sådant tilfælde, at den
højtuddannede er ateist (i værste
fald) eller slet ikke interesserer
sig for religion (i bedre fald), hvor
„læseren" så er alene om kristen-
domsundervisningen både for sko-
lebørn (som jo er obligatorisk) og
voksne.
Virkningen af sådanne forhold
kan i mange tilfælde ikke ses
med det blotte øje (der er dog
undtagelser), men vi kan vel alle
være enige: et sådant forhold kan
ikke være godt. Et sådant forhold
kan ikke virke efter hensigten,
ikke efter skolens almene mål.
Timeplanen for lærerlinjen er
ikke fremme endnu. Det bliver
spændende at se, hvor mange ti-
mer der er sat til religion om
ugen. ^vis det kun er 1 time eller
2 timer ugentlig, så er det for lidt,
når vedkommende skal undervise
i kristendomskundskab i børne-
skolen. Eller skal den bestemmel-
se, der siger at en lærer kan blive
fritaget for kristendomsundervis-
ning, også gælde for dem? Hvis
de vordende lærere ikke ønsker
at undervise i kristendom, hvad
så? Så kan man vel placere dem
i bygderne. Så er det kun byerne,
der får fordel af den 2-årige ud-
dannelse! Det vil være uretfær-
digt.
Vi må se i øjnene, at vi ikke
kan lave om på naturforholdene.
pugut, atuarfiuvdle iliniartitsi-
ssut kalåtdlisut onausigdlit ami-
gautigai. nunaKarfingnile amer-
dlasune (amerdlavatdlårtune) a-
jornartorsiut mardluvoK, tåssa
tåukunane amigautigalutigik OKa-
lussissartut iliniartitsissutdlo ili-
niarsimassut kalåtdlisutdlo OKau-
sigdlit.
nunaKarfit ilåine pissutsit ilå-
tigut imåiput: 2-nik iliniartitsi-
ssoKarpoK, åipå iliniarneKångit-
sok (mérKat atuarfiata saniati-
gut) åipålo angisumik iliniarsi-
massoK. nunaKarfit ilåine ilini-
artitsissut tåuko ingmingnut på-
seKatigigsinaussångitdlat, tåssa
påseKatigivigdlutik. åmalo pissut-
sit imåitut nåpitagssaussarput,
sordlo iliniardluarsimassoK gutit-
sussardlune (ajornerpauvfingme)
imalunit ugperissarsiomermik so-
KutigissaKångitsussardlune (pit-
sauneruvfikut), tauvalo „tiguina-
gaK" kisimitarpoK kristumiussut-
simik iliniartitsissutut, ménca-
nutdlo (pingitsorane atuartitsi-
ssutigssauvoK) inersimassunut-
dlo.
pissutsit taimåitut KanoK ki-
nguneKarsinaunerat issåinarmik
takuneKarsinaussångilaK (ilåni-
kutdle sarKumertardlune), ta-
mavtale isumaKatigissutigisinau-
varput: pissutsit taimåitut aju-
ngitsusinåungitdlat. pissutsit tai-
måitut sujunertarineKartumut na-
lerKutingitdlat, atuarfiup suju-
nertarissånut.
iliniartitsissugssat sunik iliniaga-
Karnigssåt sule sarKumingilaK.
scKutiginåsaoK sapåtip akunera-
nut timit Kavsit religionerfigisså-
sagait. sap. akuneranut time a-
tausinaugpat mardluinaugpatalu-
nit mikivatdlårpoK, iliniartitsi-
ssugssat mérKat atuarfiåne kri-
stumiussusermik atuartitsissu-
sagpata. aulajangersagardlunit u-
na åma tåukununga atortineKå-
sanerdlune: piumagunik kristu-
miussutsimik atuartitsiumångisi-
naussut? iliniax'titsissugssat tåu-
ko kristumiussutsimik atuartitsi-
umångigpata, tauva KanoK? nu-
naKarfingnut inigssineK ajornå-
såput. tauva ukiune 2-ne iliniar-
toKarnigssaK igdloKarfingnuinaK
Problemet er mindre, hvis man
kan anlægge veje mellem by og
bygd, hvor man kan sætte sig ind
i sin bil og besørge gudstjenester
og andre kirkelige handlinger. Det
kan man ikke. Og bygderne skal
eksistere, det har landsrådet sagt
god for. Og derfor skal man vel
også gøre sit bedste for at betjene
bygdebefolkningen så godt, som
det overhovedet er muligt i alle
samfundets forgreninger. Og til
disse hører kirken og skolen.
Kære skoledirektion eller andre
implicerede i formningen af denne
2-årige uddannelse. Prøv nu igen
at se på forholdene ikke alene med
skolens interessers øjne, men også
med det almene oplysningens øjne
og den form den 2-årige uddan-
nelses karakter med dette for øje.
Og endnu bedre: prøv at tage
eksemplet fra de „gode, gamle
dage", hvor kirken og skolen sam-
arbejdede for befolkningens vel.
Det gav jo meget gode resultater.
Det er meget godt med al denne
„frivillighed". Det også „frivilligt"
i de kommunistiske lande, om man
vil have religion eller ej. Kirken
og staten er adskilt, ligeledes sko-
len og kirken. Men myndigheder-
ne forfølger alligevel de forældre
som har religion og underviser
deres børn i deres tro, og det er
forbudt børn under 18 år at blive
undervist i religion og at deltage
i gudstjenester. Hvis det bliver
overtrådt, så bliver børnene taget
fra deres forældre med magt.
Jeg er helt klar over, at det
ikke er myndighedernes mål at
indføre sådanne tilstande —- men
alligevel!
Otto Sandgreen.
iluaKutigssåusaoK. tamånalo nå-
pertuivdluartungilaK!
pingortitarssup Kanorissusia av-
dlångortineK saperparput. ajor-
nartorsiut mikinerusagaluarpOK
igdloKarfiup nunaKarfiuvdlo a-
kornåne avKusineKaraluarpat, bi-
limut ikitsiåinardlune omigdlu-
gitdlo nålagiartitsinerit avdlat-
dlo ilagingne suliagssat suliari-
neKarsinauvdlutik. taimailiorner-
dle ajornarpoK. nunaKarfitdlo a-
tanigssåt landsrådip isumaKa-
tauvfigisimavå. taimåitumigdlo
nunaKarfingmiutaoK inuiaKatigl-
ssusermut tungassune tamane sa-
pingisamik pitsaunerpåmik suli-
ssutdluartariaKarput. tåukunu-
ngalo ilåuput OKalugfik atuarfig-
dlo.
asassåka atuarfeKarfingmiut
avdlatdlo ukiune 2-ne iliniarti-
taunigssap Kanoritunigssånut a-
kusimassut. pissutsit Kimerdlor-
Kilåriarsigik atuarfiup soKutigi-
ssai kisisa tungaviginagit åmale
tamanut KåumarsainigssaK piv-
dlugo soKUtiginartut tungavigalu-
git, tamånalo tungaviliutdlugo u-
kiune 2-ne iliniartitaunigssap Ka-
noritunigsså ilusilerniardlugo.
sulilo pitsaunerussumik: „tai-
manimånamit" maligagssaKarnia-
riåsause, OKalugfik atuarfigdlo
suleKatigigdluarmata inungnut
tamanut iluaKutigssamik. kingu-
neKardluartarsimavorme.
„nangmineK KinersisinauneK"
ajungikaluarporme. åma nunat
kommunistinik nålagkersuissug-
dlit ilåine „nangmineK Kinersisi-
nåuput" ugperissaKarnigssaK piv-
dlugo. ilagit nålagauvfigdlo avig-
sårsimåput taimatutdlo atuarfik
ilagitdlo. angajorKåtdle ugperi-
ssaKarniartut mérKamingnigdlo
ugperissamingne iliniartitsiniar-
tut malerssorneKarput (Kinugine-
Karput), mérKatdlo 18-it inordlu-
git ukiugdlit ugperissamik ilini-
artineKarnigssåt nålagiartarnig-
ssåtdlo inerterKutauvoK. tamåna
uniortineKarpat tauva angajorKåt
méråinik pingitsailivdlugit ar-
sårneKartarput.
nalungilara pissutsit taimåitut
nålagkersuissuvta erKuniångikait
— taimåitordle!
Otto Sandgreen.
E Bo godt og billigt i ■
S København
■i m
™ 2. min. fra Amalienborg,
■ til Københavns rimeligste
■ priser efter kvaliteten,
■ alle moderne
m wm
■i bekvemmeligheder,
™ værelserne ny-moderniseret, ™
[ tlf. på alle vær.
| Dejlig restaurant, bar, TV,
i HOTEL VIKING |
■ Bredgade 65, 1260 København K m
S Tlf. (01) 12 45 50, Telex 19590. S
SJ Rekvirer brochure.
m m
'SiiiiiiiiiHiiiiiiiiim*
URE URE URE
HERREUR nr. 72, vand-
tæt, stødsikkert, 17 stene.
Et fint og stærkt ur, m.
en pæn skive. I stål .... kr. 131,—
Samme ur i gulddouble kr. 139,—
Automatisk herreur, nr.
74, vandtæt, stødsikkert,
med dato. stål eller guld-
double kasse ........... kr. 188,—
DAMEUR nr. 83, stød-
sikkert, 17 sten guld-
double, m. rem. Et smukt
og nydeligt ur ......... kr. 142,—
Samme ur med guld-
doublelænke i murstens-
mønster ................ kr. 178,—
URREPARATIONER
Urreparationer godt og hurtigt, de
bliver afsendt senest 1 uge efter
modtagelsen.
URMAGER SVEND BIEDE
Købmagergade 23, København K.
Postnr. 1150 . Telefon (01) 11 45 53
Kære landsråd og skoledirektion!
19