Atuagagdliutit - 18.01.1973, Qupperneq 26

nårtuersitameK pivdlugo OKatdlineK:
amerdlanerit nipangersimåi
nartut KanoK isumaKarpat?
OKalonatigingneK — OKatdlineK — orKåneK
KaKUgukut OKatdlineK sujunerta-
mut iluaKutaussarpa? oKatdlinig-
ssanut autdlarnlssutine nipe su-
nik pingåruteKarpa? KanoK ilior-
dlune OKalOKatigingnigssamut i-
luaKutaussumut inuit tungavig-
ssaKartilerneKarsinåupat? KanoK
iliordlune — autdlåvigissat åssi-
gingikaluartut Smalo encartugag-
ssat pivdlugit isumåt åssiglngi-
kaluartut — anguniarneKarsinau-
va OKalOKatigingnigssaK, nalingi-
naussumik inuit ingmingnut atar-
KeKatigigdlutik OKaloKatigigsi-
naunigssåt?
OKatdlinerme igdluatungerit a-
perKutit tåuko akitinagit maleru-
artinagitdlo erKartugagssat piv-
dlugit OKatdlineKalivingnaviaru-
nångilaK, taimågdlåt imaKa orKå-
neK. tauvalo pitsaunerusaoK nipa-
nginaråine avdlanigdlo avKutig-
ssarsiordlune.
måne nunavtine avisitigut OKat-
dlinerit ilisimaneKartutut tamati-
gordluinangajak angussaKångit-
sorfiungajagtarsimåput. tama tu -
mane imaKa pissutausimavoK
inuiaKatigit ikissusiat, taimaing-
matdlo — aviséraat taimåtaoK
Atuagagdliutine — inungnut a-
tausiåkånut tunganerussunik ilå-
ngussissoKantajåssardlune tai-
maisivdlunilo OKatdlineK penrig-
sårtumik sujunertaKartugssau-
galuaK avdlamut sangutineKar-
tardlune. imaKa oKatdlisigineKar-
tugssame mana sarKumerérsima-
ssume — Kalåtdlit-nunåne når-
tuersitarnigssaK pivdlugo OKat-
dlineK — ajussårnartumik ilumor-
toK tamåna påsivdluartariaKara-
luarpoK pingårnerussutigutdlo
aperKutit agdlauserinagit onalug-
dlune OKatdlinikut sarKumiutdlu-
git avKutigalugit rådiukut OKalo-
Katigigsitsinerit, amat peKatigit
suliagssaKarfiåne ilaKutaringnik
pilerssårusiorneK pivdlugo ataut-
simérssuartitsinikut åma GOF-
imut atatitdlugo tamanut angma-
ssumik OKatdlititsivdlune ataut-
siminertigut.
pissarialingmit angnertunerussu-
mik kussanångitsuliornerit naKi-
tigångordlugit takorusunginerå-
nik kigsautigissaK tåisångikåine
avdlamik — pingårnerungåtsia-
Kissumigdlo — tungavigssaKarpoK
kigsaut.igisavdlugo OKatdlinigssaK
angnertunerussutigut avisit naai-
tigkat avareutdlugit ingerdlåne-
KartugssaK. tåssalo kigsautigissaK
kalåtdlit nipåt tusåsavdlugo.
nauk inuit atausiåkåt kalåliu-
nerat imalunit kalåliunginerat
ilåtigut sukut kigdlilisavdlugo a-
jornakusorsinaugaluartOK — suli-
lo ajornakusorneruvdlune „kalå-
leK KanoK påsineKåsanersoK nav-
suiåsavdlugo" — tauva ardlåinav-
talunit Kularutigingilå KanoK isu-
maKartineKartoK OKarångavta ki-
sitsisingordlugit nalunaerssugkat
kingugdlerpåt nåpertordlugit Kav-
dlunåt 85 procenté kalåtdlit. tai-
måtaoK miserratigineKarsinaugu-
nångilaK Kalåtdlit-nunåne avi-
sérKatigut OKatdlinerme påsissaK
nalinginaussoK unaussarmat, o-
Katdlinerup 85 procentiata mig-
sså ingerdlåneKartartoK Kavdlu-
nånit ilåinaralångualo 15 procent
migsså kalåtdlinit ingerdlåneKar-
tardlune. tamåna Kangale nalu-
ngerérparput — ajussårutigisi-
mavdlugulo.
kisiåne mana sarKumiuneKar-
tume tungavigssaKardluarpoK ta-
måna ajorusutiginarnago inger-
dlanusavdlune — Kanordlunit ili-
ordlune påsiniartariaKarpoK når-
tuersitarnermik aperKUt pivdlugo
kalåtdlit KanoK isumaKarnersut
påsisavdlugo. soruname ima isu-
maKångilanga avdlat tamarmik
nipanginartariaKalersut. kisiåne
OKatdlinerme matumane sujuner-
tarineKarpat tunuleKutåusassoK
Kalåtdlit-nunåne nårtuersitarnig-
ssamut inatsisiliornigssame ingmi-
kut itume, tauva 85 procentit a-
perKumut isumåt ingmikut pingå-
mteKartugssauvoK. Kavdlunåt 15
procentiussut isumåt angnertu-
nerussutigut ilisimavarput av-
dléussuteKangårnaviångingmat u-
kiorpagssuarne Kavdlunåt avisine
takussartagkavtiningarnit. kisiå-
ne aperKut tamåna pivdlugo ka-
låtdlit amerdlanerssait isumalior-
dlutigdlo misiginersut naluvar-
put, tåssalo tamåna påsiniartaria-
lik. taimåingigpat tungavigssamik
uvanga nangmineK takussaKarsi-
nåungivigpunga Kalåtdlit-nuna-
nut ministere akerdliunerame-
Karsimangmat nårtuersitameK
pivdlugo Kavdlunåt inatsisåta nu-
tåp taimaiginardlune Kalåtdlit-
nunånut atortineKarnigssånut.
avdlatut OKautigalugo sarKU-
mersimassume soKutigingningneK
nålagkersuinermut tungassoK ang-
nerpåK tåssåusaoK nunap inui-
nit amerdlanernit nipanginarsi-
magajugtunit nipe tusåsavdlugo.
avdlamik pitsaunerussumik taku-
ssagssaKångilanga tamavta isu-
maKatigigsinaunigssavtiningar-
nit.
ABORTDEBATTEN:
Hvor står
Dialog — debat — skænderi.
Hvornår tjener en debat sit for-
mål? Hvilken rolle spiller tonen
i debatindlæggene? Hvorledes
motiveres folk til en positiv me-
ningsudveksling? Hvordan kan
man — uanset forskellige ud-
gangspunkter og forskellige me-
ninger om tingene — bære sig
ad med at sigte mod en dialog,
mod at få hinanden i tale i al-
mindelig gensidig respekt?
Førend parterne i en debat be-
svarer disse spørgsmål for sig
selv og tager dem til følge, kan
der næppe udvikle sig nogen dia-
log om tingene, højst et skænderi;
og da er det bedst at holde inde
og søge andre veje.
Avisdebatter har som bekendt
næsten altid haft en kummerlig
skæbne her til lands. Det skyl-
des måske samfundets lidenhed,
at man synes så tilbøjelig til —
i lokalbladene såvel som i A/G
— at komme med personligheder
og således afspore diskussionen
i dens saglige sigte. Måske skulle
man allerede nu i den forelig-
gende sag — abortdebatten i
Grønland — tage højde for denne
beklagelige kendsgerning og i all
væsentligt lægge problemerne ud
til mundtlig debat gennem rund-
bordssamtaler i radioen, familie-
planlægningsseminarer i kvinde-
foreningernes regie og offentlige
diskussionsmøder under G.O.F.
Bortset fra ønsket om at und-
gå at se flere uartigheder på tryk
end højst nødvendigt er der en
anden — og betydeligt vægtigere
— grund til at ønske sig en de-
bat, som i hovedsagen køres uden
om den trykte presse. Og det er
ønsket om at høre det grønland-
ske folks stemme.
Uanset at det i en del grænse-
tilfælde kan være vanskeligt at
afgøre om et givet individ er
grønlænder eller ej — og bestemt
endnu vanskeligere at opstille en
„definition på en grønlænder" —
så er ingen af os i tvivl om hvad
der menes når vi siger, at ifølge
de seneste statistikker er 15 pct.
AKTIESELSKABET
NORDISK SOLAR COMPAGNI
m
Elektriske artikler og belysninger
Fabrikation og en gros
Svanevej 17 -2400 København NV
'JonS
HOLLY
BAR
Alle holder af Holly Bar
den er med hele hasselnødder
Holly Bar tamanit kajungerine-
KartoK
ili vitsunik KåKortarialik
sujuline OKautigissåka pingår-
nerssautitdlugit Anne Lise Ege-
dep OKatdlinermut ilångutarisså-
nut naitsunguanik imatut OKå-
saunga:
franskeK nobelpris-imik tunine-
KarsimassoK atarKigaluaKalugo
kisiåne isumaKarpunga OKautsit
issuarneKartut pingåmerutitag-
ssamik avarKutsissussut: Kanga
uvavnut FL, inuneK autdlarner-
pa, imalunit ilingnut, ALE?! umå-
ssuseKartutut inuneK taimatut
autdlarningilaK, ingerdlandgtar-
POK — eiKorpoK. kisiåne inuit
atausiåkåt, angutit arnatdlo tai-
måitOK autdlarnerfeKartarput
sordlutaoK naggateKartartut. inu-
ssuseK nangmineK KaKUgukut aut-
dlamersarpa? isumaminérsungit-
sumik nårtuersineK inussutsip
taima itup pivfigssåungitsukut
naggatiginerpå? aperKut tamåna
ilungersornartorujugssuvoK i-
nungnut 100.000-iligpagssuarnut,
tamånalo pivdlugo isumaliutait
unigtineKarsinåusagunångitdlat
isumanit umåssuseKarnermut tu-
ngassunit, suliagssamut aulaja-
ngersimassumut tungassutigut
nangmineK ilisimavdluagkaming-
nut sujumut issigingningnere Ka-
nordlunit erKortigigaluarpata.
ALE ilumorpoK OKarame når-
tuersineK nårtumik katagtineru-
ssok, amalo pissuseK nåpertor-
dlugo isuma ilerKorigsåmigssa-
mut tungassoK pivfigssamut na-
lerKUtungorsarneKarsinåungit-
sok. kisiåne tamatumane pingår-
tuvoK inatsisinut tungassut åma
ilerKorigsårniarnermut tungassut
ingmikortisavdlugit. inatsit iler-
Korigsåmerdlo åssigingitdlat. i-
natsit inuiaKatigit isumerfigissag-
ssaråt, ilerKoringnigssamut tu-
ngassortå inuit atausiåkåt nang-
mingneK isumerfigissariaKarpåt
nangmingneK akissugssauvfigalu-
go — kisalo nautsorssutigalugo i-
sumernermut atarKingningnig-
ssaK nalinginaussoK, igdluanut
igdluanutdlunit sangmigaluarpat.
sarKumersimassune OKatdlinerme
pingåmerutitagssaK tåssaussaria-
KarpoK suliagssap inatsisinut tu-
ngassortå, tåssame inatsisigssatut
sujunersumut tungavigssamik pi-
arérsainigssaK pineKarmat. OKat-
dlinerme tamatumane kikut ta-
marmik ilausinåuput, ilerKorig-
sårnermut tungassutigut nang-
mingneK KanoK isumersimagalua-
runigdlunit. tamavtame ilaussor-
tauvugut inuiaKatigingnut aju-
ngitsoi-talingnut ajortortalingnut-
dlo.
OKausiussartut nalilerujugssuit:
inunermut atanringningneK, piv-
dlugo ALE-p isumai pitsauvdlui-
nartut erssencingnerussumik o-
KauseKarfigingikaluardlugit —
naggatåtigut isumaKatiginarsi-
nauvara Kalåtdlit-nunåne akor-
nuteKångitsumik nårtuersitameK
pivdlugo erKarsåume årdlerisug-
dlune aperKutå: nåmagtumik a-
kissugssåussuseKardlutalo inerisi-
måssuseKarpugut?
tauvalo tamavta neriugtaria-
Karpugut amerdlanerit nipanger-
simåinartut nipåt tusarfigiumår-
dlutigo.
Finn Lynge.
den tavse majoritet?
af dette lands indvånere danske
og 85 pct. grønlændere. Ligeledes
kan det dårligt benægtes, at det
almindelige indtryk af lokalblads-
debatten i Grønland er, at ca.
85 pct. af den føres af danske,
og kun en meget ringe, ca. 15 pct.
af grønlænderne selv. Dette har
vi alle længe vidst — og bekla-
get.
I den foreliggende situation er
der imidlertid god grund til at
gå videre end blot at beklage
dette — der må tages skridt til
på en eller anden måde at finde
ud af, hvad grønlænderne mener
om abortspørgsmålet. Dermed
være naturligvis ikke sagt, at
alle andre bare har at holde de-
res mund. Men er det meningen
med denne debat, at den skal
komme til at danne baggrund
for en særlig grønlandsk abort-
lovgivning, så er det de 85 pct.s
indstilling til spørgsmålet, som
har særlig interesse. Indstillingen
hos de 15 pct. danske kender vi
stort set, for den kan næppe ad-
skille sig meget fra, hvad vi har
set i danske aviser i årevis. Hvad
derimod det brede grønlandske
folk tænker og føler om denne
sag, det ved vi simpelthen ikke,
og det er dette, som der på en
eller anden måde må tages skridt
til at kortlægge. Ellers kan jeg
for mit vedkommende ikke se
nogen som helst grund til at
grønlandsministeren skulle have
modsat sig, at den ny danske
abortlov også uden videre skulle
gælde Grønland.
M. a. o. har det i den forelig-
gende situation den største poli-
tiske interesse at høre stemmen
fra landets normalt så tavse ma-
joritet. Dette kan jeg ikke se
bedre, end vi alle må kunne være
enige om.
Med ovenstående som hoved-
anliggende i øvrigt skal jeg til
Anne Lise Egedes debatindlæg
kun ganske kort sige følgende:
Al ære og respekt for den
franske nobelpristager, så synes
jeg alligevel, at det brugte citat
går uden om det springende
punkt: hvornår begyndte livet
for mig, FL, eller for dig, ALE?!
Det biologiske liv som sådan be-
gynder ikke, det fortsætter —
rigtigt. Men den individuelle
menneskelige person, han/hun
har dog en begyndelse, såvel som
en ende. Hvornår begynder den-
ne individuelle eksistens? Er en
provokeret abort en i sig selv
utidig ende på en sådan? Dette
er rent faktisk et alvorligt spørgs-
mål for hundredtusindvis af men-
nesker, og deres overvejelser
desangående lader sig næppe
standse af almentbiologiske be- ,
tragtninger, så slående rigtige
disse end måtte være i deres eget
fagligt-begrænsede perspektiv.
ALE har ret i, at en abort er
en abort, og at den etiske aspekt
ifølge sagens natur ikke kan til-
passes lejligheden. Men her er
det væsentligt at skelne mellem
det juridiske og det etiske. Lov
og etik er to forskellige ting.
Loven skal samfundet tage stil-
ling til, den etiske side af sagen
må hvert enkelt menneske tage
stilling til for egen regning —
og i øvrigt påregne en alminde-
lig respekt omkring sin stilling-
tagen, hvad enten den går i den
ene eller den anden retning. De-
battens hovedanliggende må i
den foreliggende situation være
den juridiske side af sagen, , al
den stund det drejer sig om at
berede grunden for et lovforslag.
I den debat kan alle være med,
uanset deres personlige, etiske
stillingtagen. Vi er alle medlem- ,
mer af samfundet på godt og
ondt.
Uden i øvrigt nærmere at kom-
mentere ALEs udmærkede be-
tragtninger over det værdiladede
begreb: respekten for livet —
skal jeg til sidst kun tilslutte
mig hendes ængstelige spørgs-
mål ved tanken om fri abort i
Grønland: er vi ansvarlige og
modne nok?
Og så må vi alle håbe at høre
røsten fra den tavse majoritet.
Finn Lynge.
26
1