Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 03.06.1976, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 03.06.1976, Blaðsíða 4
ilmiartitsissugssaKarneK sule ajornarnerulersoK Danmarkime iliniartitsissut peKatigigfiata ilaussor- tane inerterai nunavtmukarnigssamut nunavtine iliniartitsissugssaileKi- neK pisanganarseriarKigpoK Dan- markime iliniartitsissut penatigig- fiat sapåtip akunerane kingug- dlerme nalunaermat iliniartitsi- ssut Kavdlunåt nunavtinukaru- sugtut inertersimagine iliniartitsi- ssutdlo nunavtinérérsut inåsima- gine erKarsautigerKUvdlugo nu- navtiniginarusungnerdlutik uteru- sungnerdlutigdlunit. iliniartitsissut peKatigigfiat tai- ma såkorlutigissumik iliuseitar- mat pissutauvoK nunavtinut mi- nistereKarfiup itigartitsisimanera aulajangersumik sivisussusiligka- mik iliniartitsissut atorfinigtine- Kartarnigssanik, ukiut tåuko nå- magtigpata Danmarkimut utertar- nigssanik. månåkut iliniartitsi- ssut atorfinigtinenartarput piu- magunik soraerningornigssartik tikitdlugo nunavtinisinautitdlugit. iliniartitsissut peKatigigfiata i- laussortaminut inåssuteKarnera tusardliuneKarsimatsiariartOK fol- ketingimut ilaussortaK Lars Emil Johansen nalunaerpoK avdlångor- tisimångikine aggersitat akigssau- taisa ilårtortuarneKarnigssanut a- kerdliunine. Danmarkime iliniartitsissut pe- Katigigfiata nalunaerutå imåipoK: „iliniartitsissut Kalåtdlit-nunå- ne atorfinigtitaussarnerånut tu- ngassut ukiune kingugdlerne nå- magigtaitdliutigineKarnerat pissu- tigalugo atautsimut sulissugssanik pilersitsissoKarsimavoK Kalåtdlit- nunånut ministerip Danmarkimilo iliniartitsissut peKatigigfiata isu- maKatigingneratigut. peKatigigfiup tungånit isuma- KartoKarpoK nalunaerume suju- nersut piviussungusagpat iliniar- titsissugssarsiniarneK ajornångi- nerulisassoK. pingårtumik peKati- gigfiup tikuarumavå nalunaeru- me sujunersutigineKartoK danskit iliniartitsissut ukiut amerdlåssu- sigssait kigdliligkamik Kalåtdlit- nunåne atcrfinigtineKartarnigssåt, tåssa sujunersut landsrådip agsut tapersersorsimasså. peKatigigfiuvdle tusarsimavå sujunersut tamåna ministereKar- fiup akueriumångikå, tamånalo nalunaerume pingårnerpåtut pe- Katigigfiup tungånit issigineKar- mat, peKatigigfik ilåussortaminik kåmagtuisinaujungnaerpoK Ka- låtdlit-nunåne atorfiningnigssa- mut, peKatigalugulo ilaussortane Kalåtdlit-nunåne atorfeKarérsut peKatigigfiup kajumigsårumavai isumaliorKutigerKuvdlugo uni- ngåinarnigssartik uternigssartig- dlunit". Jørgen Jensen, sujuligtaissoK Danmarkime iliniartitsissut peKatigigfiåne. Kupernerne tugdlerne ilångune- Karput iliniartitsissugssaileKineK pivdlugo agdlauserissarpagssuit i- lait. Det grønlandske sprog - og skolen I bladet Nordisk Kontakt skriver folketingsmedlem Nik. Rosing om forberedel- serne til hjemmestyret i Grønland. Om sprog- og skoleproblemer skriver Ro- sing bl.a.: Det grønlandske sprogs bedre placering i folkesko- len, et ønske landsrådet fin- der vigtigt, kan ikke frem- mes, så længe mere end 2/3 af lærerstaben er danskere. Med andre ord, vi har et stort underskud på grøn- landske lærere; dette kan ikke rettes op i løbet af få år, tværtimod. Det andet problem er, om folkeskolen alene eller hele skolevæsenet og erhvervs- uddannelsen skal overtages på én gang. Det er jo en stor mundfuld for hjemme- styret. Det grønlandske skolevæ- sen som helhed plus skole- gang for grønlænderne i Danmark er den dyreste post i finansloven i år, rundt regnet 145 mili. kr. Sker overførsel af skolen til grønlandske myndigheder, må man regne med et stort tilskud fra den danske stat. Alvorlig udvikling i lærerkonflikten Danmarks Lærerforenings drastiske skridt har skærpet krisen nuliaminiktOKut- sissungmerartoK Konflikten omkring lærersitua- tionen i Grønland er yderst til- spidset, efter at Danmarks Lærer- forening i sidste uge udsendte en erklæring, der fraråder danske lærere at søge job i Grønland og anbefaler de lærere som allerede arbejder i Grønland, om at „over- veje deres stilling". Den ydre anledning til lærer- foreningens meget drastiske skridt er grønlandsministeriets afslag på Autoriseret værksted tilbyder: 1. Garantireparationer udføres. 2. Der ydes 3 mdr. garanti på materiale/monteringsfejl i forbindelse med udførte rep. 3. Motorer forhandles mod kontant, vi garanterer DE tjener penge, indhent tilbud. Eksempel: Evinrude 6 HK. kr. 3750,- incl. fragt. Kun Evin- rude, sikkerhed fremfor alt. Telegrafer eller skriv til: UPERNAVIK HANDELSSELSKAB APS Marine service 3962 Upernavik at åremålsansætte danske lærere i Grønland i stedet for den nu- værende ansættelsesform. Straks efter offentliggørelsen af lærerforeningens henstilling til sine medlemmer erklærede folke- tingsmand Lars Emil Johansen til radioavisen, at meddelelsen ikke har ændret hans principielle hold- ning til lønpolitikken. Danmarks Lærerforenings er- klæring lyder: ARCTIC SEAFOOD llulissane matusimassok llulissane nangminerssortut reje- nut fabrikiutåt, Arctic Seafood, akiligagssaiiarfingminut nalu- naersimavoit, sulivfiup akilersui- nine unigtikå aktieselskabitutdlo ingminut akilersinåungitsutut a- torungnaersitauniardlune. ukiune kingugdlerne Arctic Seafood ani- ngaussatigut ajornartorsiorsima- vok, sujulerssuissuisalo iluagtitsi- natik nålagauvfik Kinuvigissarsi- magaluarpåt tapissuteKarKuvdlu- go. nålagauvfik måna sulivfingmut matussamut aningaussanik pi- ssagssaKarnerpauvoK. Kalåtdlit- nunånut ministeriaKarfiup radio- avisimut oKautigå, pissagssane 4 millioner kroner angumavdlua- rait. tamåkununga tungatitdlugo sulivfeKarfiup pigai igdlutit ma- skinatdlo åmalo rejet Kerititat Ka- ieragdlitdlo Kerissut millionit Ker- idsa nalinge. måssa akiligagssanut akilersui- neK unigsimagaluartOK Arctic Seafood-ip llulissane GTO sule a- kiligagssaKarfigå 50.000 kr. mig- ssåine elektricitetimut imermut- dlo, tauvalo kammeradvokatip Kalåtdlit-nunanut ministeriaKar- mik nalunaerfigisimavå nålagauv- fiup GTO-kut tamåkuninga su- livfik atortulersuinaratdlåsagå a- torungnaersitsiniaidlune suline- rup nalåne. taimåingigpat niorKu- tigssat Kerissut asiuinåsangmata pigissatdlo nalinge migdlisitdlu- git. „Foranlediget af den uro, der i de senere år har været omkring læreransættelse i Grønland, har der af grønlandsministeren efter aftale med Danmarks Lærerfor- ening været nedsat en fælles ar- bejdsgruppe. Det er foreningens opfattelse, at en gennemførelse af rapportens forslag vil kunne medvirke til en bedring af situationen. Specielt finder foreningen anledning til at fremhæve rapportens forslag om, at åremålsansætte danske lærere i Grønland i stedet for som i dag at ansætte udsendte lærere i varige tjenestemandsstillinger, et forslag som landsrådet har givet sin stærke tilslutning. Det er imidlertid nu overfor foreningen oplyst, at ministeriet ikke kan gå ind for en gennem- førelse' af dette forslag, og da for- eningen finder netop dette punkt i rapporten som det absolut væ- sentligste, kan foreningen ikke længere anbefale sine medlemmer at søge ansættelse i Grønland og må samtidig tilråde de medlem- mer, som på nuværende tidspunkt er ansat der, at overveje deres fortsatte forbliven. Jørgen Jensen, formand for Danmarks Lærerforening. AG bringer på de følgende si- der en del af de mange debat- indslag, som lærerkonflikten har udløst. Et klart nej til højere lønninger — Enhver tale om lønforbedringer til udsendte lærere er udelukket på forhånd, fordi den strider mod lønudjævningspolitikken, hedder det i en kommentar til lærersi- tuationen fra Sujumut-gruppen i Ausiait. — Hvis lærerne får for- bedringer i reallønnen, kan andre grupper af udsendte med god ret fordre det samme. Derfor skal der, siger Sujumut-gruppen, lyde et klart nej til lønforhøjelse til lærerne. I stedet foreslår grup- pen, at de manglende lærere re- krutteres blandt den hjemmehø- rende befolkning i stil med den to-årige læreruddannelse. angut sulissartOK 57-inik ukiulik NungmérsoK pasineKarpoK nulia- minik toKutsisimassutut majip 15- iåne. kredsretime aulajangeme- KarpoK tigumineKaratdlåsassoK junip 10-ata tungånut. pasineKar- toK misiarpoK. pasineKartoK imigagssartortoru- jugssusimavoK nuliame tOKunig- sså sujorKutdlugo. entartussiving- mut savssartitaugame navsuiai- vok, unukungmat nulianilo ag- Det faglige niveau sænkes i Grønland — På sundhedsområdet fører de danske myndigheder en grøn- landspolitik, der vækker forbløf- felse og giver anledning til be- kymring, erklærede Dansk Syge- plejeråds formand, Kirsten Stall- knecht, på sygeplejrådets kongres. — Aflønningen medvirker til, at et stort antal stillinger står ledige. Samtidig uddannes sundhedsmed- hjælpere, som fagligt ikke er på højde med de danske sygeplejer- sker. Dansk Sygeplejeråd og andre organisationer kan intet stille op over for den lagte politik. Myn- dighederne skal blot gøre sig klart, at det bliver stadigt svære- re at få sygeplejersker til at rejse til Grønland. — Man medvirker inddirekte til at sænke det generelle service- niveau i Grønland. Det skal grøn- landske og danske politikere vide, understregede Kirsten Stallknecht på kongressen. TV Angmagssalingmut Angmagssalik ukioK måna TV- KalisagunarpoK. kommunalbesty- relsip 50.000 kr-it TV-utigdlit pe- Katigigfiånut akuerssissutigrsima- vai. TV kabelitigortussugssåusaoK kitåne TV-Karfigtutdle. ssortutorujugssusimavdlutik, nuli- ame inerteråne igdloKarfiliarxu- nane ikingutine ilagalugit nangi- kiarnigssaminut. uvdlågssåkut sisamat encåne nulé tigdluardlugulo isingmigsi- mavå. nulia masagtorujugssusi- mavoK, nangminerdlo taima upi- simassoK ilaginarsimavå nal. aku- nerine sisamane. kingusingneru- ssukut sinigfingmut ilisimavå. paniat pulaordlune isersimavoK nåparsimassutdlo Kamutånik ag- gersitsivdlune, kisiånile nåparsi- mavingmut apunermine nuliaK toKorérsimavoK. sumerpiaK torKU- teKarsimanersoK pilagtainerup ki- sime påsitisinauvå. suliamut pisfnauneK nunavtine migdlisaoK perKingnigssap tungåtigut danskit pissortait Kalåtdlit-nunåne politi- keKarput uivssuminartumik ernu- matigissariaKartumigdlo, taima o- KarpoK Dansk Sygeplejerrådip su- juligtaissua Kirsten Stallknecht uvdlume Københavnime atautsi- mérssuarnerme. — akigssarsiati- gut pingitsailiniarneK kingune- KarsimavoK atorfigssat amerdla- Kissut inugtaKångingmata, peKa- tigalugulo iliniartineKarput sund- hedsmedhjælperit, suliap tungåti- kut iliniarsimanikut danskit syge- plejerskinut nagdlersusinåungit- sut. — Dansk Sygeplejeråd av- dlatdlo peKatigigfit taimatut po- litikip åndngneKarnigssånut pe- riarfigssaKångitdlat, kisiåne pi- ssortat påsissariaKarpåt ajornar- siartuinåsassoK sygeplejerskit Ka- låtdlit-nunåliartiniarnerat. — tå- ssa suleKatåuput malungnaitsu- mik suliap pitsaussumik ingerdla- tinigssåta migdlisarnigssånut. ta- måna danskit kalåtdlitdlo politi- kerisa ilisimåsavåt, taima Kirsten Stallknecht ersserKigsaivoK dan- skit sygeplejerskisa atautsimér- ssuarneråne. 4

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.