Atuagagdliutit - 03.06.1976, Blaðsíða 4

ilmiartitsissugssaKarneK
sule ajornarnerulersoK
Danmarkime iliniartitsissut peKatigigfiata ilaussor-
tane inerterai nunavtmukarnigssamut
nunavtine iliniartitsissugssaileKi-
neK pisanganarseriarKigpoK Dan-
markime iliniartitsissut penatigig-
fiat sapåtip akunerane kingug-
dlerme nalunaermat iliniartitsi-
ssut Kavdlunåt nunavtinukaru-
sugtut inertersimagine iliniartitsi-
ssutdlo nunavtinérérsut inåsima-
gine erKarsautigerKUvdlugo nu-
navtiniginarusungnerdlutik uteru-
sungnerdlutigdlunit.
iliniartitsissut peKatigigfiat tai-
ma såkorlutigissumik iliuseitar-
mat pissutauvoK nunavtinut mi-
nistereKarfiup itigartitsisimanera
aulajangersumik sivisussusiligka-
mik iliniartitsissut atorfinigtine-
Kartarnigssanik, ukiut tåuko nå-
magtigpata Danmarkimut utertar-
nigssanik. månåkut iliniartitsi-
ssut atorfinigtinenartarput piu-
magunik soraerningornigssartik
tikitdlugo nunavtinisinautitdlugit.
iliniartitsissut peKatigigfiata i-
laussortaminut inåssuteKarnera
tusardliuneKarsimatsiariartOK fol-
ketingimut ilaussortaK Lars Emil
Johansen nalunaerpoK avdlångor-
tisimångikine aggersitat akigssau-
taisa ilårtortuarneKarnigssanut a-
kerdliunine.
Danmarkime iliniartitsissut pe-
Katigigfiata nalunaerutå imåipoK:
„iliniartitsissut Kalåtdlit-nunå-
ne atorfinigtitaussarnerånut tu-
ngassut ukiune kingugdlerne nå-
magigtaitdliutigineKarnerat pissu-
tigalugo atautsimut sulissugssanik
pilersitsissoKarsimavoK Kalåtdlit-
nunånut ministerip Danmarkimilo
iliniartitsissut peKatigigfiata isu-
maKatigingneratigut.
peKatigigfiup tungånit isuma-
KartoKarpoK nalunaerume suju-
nersut piviussungusagpat iliniar-
titsissugssarsiniarneK ajornångi-
nerulisassoK. pingårtumik peKati-
gigfiup tikuarumavå nalunaeru-
me sujunersutigineKartoK danskit
iliniartitsissut ukiut amerdlåssu-
sigssait kigdliligkamik Kalåtdlit-
nunåne atcrfinigtineKartarnigssåt,
tåssa sujunersut landsrådip agsut
tapersersorsimasså.
peKatigigfiuvdle tusarsimavå
sujunersut tamåna ministereKar-
fiup akueriumångikå, tamånalo
nalunaerume pingårnerpåtut pe-
Katigigfiup tungånit issigineKar-
mat, peKatigigfik ilåussortaminik
kåmagtuisinaujungnaerpoK Ka-
låtdlit-nunåne atorfiningnigssa-
mut, peKatigalugulo ilaussortane
Kalåtdlit-nunåne atorfeKarérsut
peKatigigfiup kajumigsårumavai
isumaliorKutigerKuvdlugo uni-
ngåinarnigssartik uternigssartig-
dlunit".
Jørgen Jensen,
sujuligtaissoK
Danmarkime iliniartitsissut
peKatigigfiåne.
Kupernerne tugdlerne ilångune-
Karput iliniartitsissugssaileKineK
pivdlugo agdlauserissarpagssuit i-
lait.
Det grønlandske
sprog - og skolen
I bladet Nordisk Kontakt
skriver folketingsmedlem
Nik. Rosing om forberedel-
serne til hjemmestyret i
Grønland. Om sprog- og
skoleproblemer skriver Ro-
sing bl.a.:
Det grønlandske sprogs
bedre placering i folkesko-
len, et ønske landsrådet fin-
der vigtigt, kan ikke frem-
mes, så længe mere end 2/3
af lærerstaben er danskere.
Med andre ord, vi har et
stort underskud på grøn-
landske lærere; dette kan
ikke rettes op i løbet af få
år, tværtimod.
Det andet problem er, om
folkeskolen alene eller hele
skolevæsenet og erhvervs-
uddannelsen skal overtages
på én gang. Det er jo en
stor mundfuld for hjemme-
styret.
Det grønlandske skolevæ-
sen som helhed plus skole-
gang for grønlænderne i
Danmark er den dyreste
post i finansloven i år,
rundt regnet 145 mili. kr.
Sker overførsel af skolen til
grønlandske myndigheder,
må man regne med et stort
tilskud fra den danske stat.
Alvorlig udvikling
i lærerkonflikten
Danmarks Lærerforenings drastiske skridt
har skærpet krisen
nuliaminiktOKut-
sissungmerartoK
Konflikten omkring lærersitua-
tionen i Grønland er yderst til-
spidset, efter at Danmarks Lærer-
forening i sidste uge udsendte en
erklæring, der fraråder danske
lærere at søge job i Grønland og
anbefaler de lærere som allerede
arbejder i Grønland, om at „over-
veje deres stilling".
Den ydre anledning til lærer-
foreningens meget drastiske skridt
er grønlandsministeriets afslag på
Autoriseret værksted tilbyder:
1. Garantireparationer udføres.
2. Der ydes 3 mdr. garanti på
materiale/monteringsfejl i
forbindelse med udførte rep.
3. Motorer forhandles mod
kontant, vi garanterer DE
tjener penge, indhent tilbud.
Eksempel: Evinrude 6 HK. kr.
3750,- incl. fragt. Kun Evin-
rude, sikkerhed fremfor alt.
Telegrafer eller skriv til:
UPERNAVIK
HANDELSSELSKAB APS
Marine service
3962 Upernavik
at åremålsansætte danske lærere
i Grønland i stedet for den nu-
værende ansættelsesform.
Straks efter offentliggørelsen af
lærerforeningens henstilling til
sine medlemmer erklærede folke-
tingsmand Lars Emil Johansen til
radioavisen, at meddelelsen ikke
har ændret hans principielle hold-
ning til lønpolitikken.
Danmarks Lærerforenings er-
klæring lyder:
ARCTIC SEAFOOD
llulissane
matusimassok
llulissane nangminerssortut reje-
nut fabrikiutåt, Arctic Seafood,
akiligagssaiiarfingminut nalu-
naersimavoit, sulivfiup akilersui-
nine unigtikå aktieselskabitutdlo
ingminut akilersinåungitsutut a-
torungnaersitauniardlune. ukiune
kingugdlerne Arctic Seafood ani-
ngaussatigut ajornartorsiorsima-
vok, sujulerssuissuisalo iluagtitsi-
natik nålagauvfik Kinuvigissarsi-
magaluarpåt tapissuteKarKuvdlu-
go.
nålagauvfik måna sulivfingmut
matussamut aningaussanik pi-
ssagssaKarnerpauvoK. Kalåtdlit-
nunånut ministeriaKarfiup radio-
avisimut oKautigå, pissagssane 4
millioner kroner angumavdlua-
rait. tamåkununga tungatitdlugo
sulivfeKarfiup pigai igdlutit ma-
skinatdlo åmalo rejet Kerititat Ka-
ieragdlitdlo Kerissut millionit Ker-
idsa nalinge.
måssa akiligagssanut akilersui-
neK unigsimagaluartOK Arctic
Seafood-ip llulissane GTO sule a-
kiligagssaKarfigå 50.000 kr. mig-
ssåine elektricitetimut imermut-
dlo, tauvalo kammeradvokatip
Kalåtdlit-nunanut ministeriaKar-
mik nalunaerfigisimavå nålagauv-
fiup GTO-kut tamåkuninga su-
livfik atortulersuinaratdlåsagå a-
torungnaersitsiniaidlune suline-
rup nalåne. taimåingigpat niorKu-
tigssat Kerissut asiuinåsangmata
pigissatdlo nalinge migdlisitdlu-
git.
„Foranlediget af den uro, der i
de senere år har været omkring
læreransættelse i Grønland, har
der af grønlandsministeren efter
aftale med Danmarks Lærerfor-
ening været nedsat en fælles ar-
bejdsgruppe.
Det er foreningens opfattelse, at
en gennemførelse af rapportens
forslag vil kunne medvirke til en
bedring af situationen. Specielt
finder foreningen anledning til at
fremhæve rapportens forslag om,
at åremålsansætte danske lærere i
Grønland i stedet for som i dag at
ansætte udsendte lærere i varige
tjenestemandsstillinger, et forslag
som landsrådet har givet sin
stærke tilslutning.
Det er imidlertid nu overfor
foreningen oplyst, at ministeriet
ikke kan gå ind for en gennem-
førelse' af dette forslag, og da for-
eningen finder netop dette punkt
i rapporten som det absolut væ-
sentligste, kan foreningen ikke
længere anbefale sine medlemmer
at søge ansættelse i Grønland og
må samtidig tilråde de medlem-
mer, som på nuværende tidspunkt
er ansat der, at overveje deres
fortsatte forbliven.
Jørgen Jensen,
formand for
Danmarks Lærerforening.
AG bringer på de følgende si-
der en del af de mange debat-
indslag, som lærerkonflikten har
udløst.
Et klart nej til
højere lønninger
— Enhver tale om lønforbedringer
til udsendte lærere er udelukket
på forhånd, fordi den strider mod
lønudjævningspolitikken, hedder
det i en kommentar til lærersi-
tuationen fra Sujumut-gruppen i
Ausiait. — Hvis lærerne får for-
bedringer i reallønnen, kan andre
grupper af udsendte med god ret
fordre det samme. Derfor skal
der, siger Sujumut-gruppen, lyde
et klart nej til lønforhøjelse til
lærerne. I stedet foreslår grup-
pen, at de manglende lærere re-
krutteres blandt den hjemmehø-
rende befolkning i stil med den
to-årige læreruddannelse.
angut sulissartOK 57-inik ukiulik
NungmérsoK pasineKarpoK nulia-
minik toKutsisimassutut majip 15-
iåne. kredsretime aulajangeme-
KarpoK tigumineKaratdlåsassoK
junip 10-ata tungånut. pasineKar-
toK misiarpoK.
pasineKartoK imigagssartortoru-
jugssusimavoK nuliame tOKunig-
sså sujorKutdlugo. entartussiving-
mut savssartitaugame navsuiai-
vok, unukungmat nulianilo ag-
Det faglige niveau
sænkes i Grønland
— På sundhedsområdet fører de
danske myndigheder en grøn-
landspolitik, der vækker forbløf-
felse og giver anledning til be-
kymring, erklærede Dansk Syge-
plejeråds formand, Kirsten Stall-
knecht, på sygeplejrådets kongres.
— Aflønningen medvirker til, at
et stort antal stillinger står ledige.
Samtidig uddannes sundhedsmed-
hjælpere, som fagligt ikke er på
højde med de danske sygeplejer-
sker. Dansk Sygeplejeråd og andre
organisationer kan intet stille op
over for den lagte politik. Myn-
dighederne skal blot gøre sig
klart, at det bliver stadigt svære-
re at få sygeplejersker til at rejse
til Grønland.
— Man medvirker inddirekte
til at sænke det generelle service-
niveau i Grønland. Det skal grøn-
landske og danske politikere vide,
understregede Kirsten Stallknecht
på kongressen.
TV
Angmagssalingmut
Angmagssalik ukioK måna TV-
KalisagunarpoK. kommunalbesty-
relsip 50.000 kr-it TV-utigdlit pe-
Katigigfiånut akuerssissutigrsima-
vai. TV kabelitigortussugssåusaoK
kitåne TV-Karfigtutdle.
ssortutorujugssusimavdlutik, nuli-
ame inerteråne igdloKarfiliarxu-
nane ikingutine ilagalugit nangi-
kiarnigssaminut.
uvdlågssåkut sisamat encåne
nulé tigdluardlugulo isingmigsi-
mavå. nulia masagtorujugssusi-
mavoK, nangminerdlo taima upi-
simassoK ilaginarsimavå nal. aku-
nerine sisamane. kingusingneru-
ssukut sinigfingmut ilisimavå.
paniat pulaordlune isersimavoK
nåparsimassutdlo Kamutånik ag-
gersitsivdlune, kisiånile nåparsi-
mavingmut apunermine nuliaK
toKorérsimavoK. sumerpiaK torKU-
teKarsimanersoK pilagtainerup ki-
sime påsitisinauvå.
suliamut pisfnauneK
nunavtine migdlisaoK
perKingnigssap tungåtigut danskit
pissortait Kalåtdlit-nunåne politi-
keKarput uivssuminartumik ernu-
matigissariaKartumigdlo, taima o-
KarpoK Dansk Sygeplejerrådip su-
juligtaissua Kirsten Stallknecht
uvdlume Københavnime atautsi-
mérssuarnerme. — akigssarsiati-
gut pingitsailiniarneK kingune-
KarsimavoK atorfigssat amerdla-
Kissut inugtaKångingmata, peKa-
tigalugulo iliniartineKarput sund-
hedsmedhjælperit, suliap tungåti-
kut iliniarsimanikut danskit syge-
plejerskinut nagdlersusinåungit-
sut. — Dansk Sygeplejeråd av-
dlatdlo peKatigigfit taimatut po-
litikip åndngneKarnigssånut pe-
riarfigssaKångitdlat, kisiåne pi-
ssortat påsissariaKarpåt ajornar-
siartuinåsassoK sygeplejerskit Ka-
låtdlit-nunåliartiniarnerat. — tå-
ssa suleKatåuput malungnaitsu-
mik suliap pitsaussumik ingerdla-
tinigssåta migdlisarnigssånut. ta-
måna danskit kalåtdlitdlo politi-
kerisa ilisimåsavåt, taima Kirsten
Stallknecht ersserKigsaivoK dan-
skit sygeplejerskisa atautsimér-
ssuarneråne.
4