Atuagagdliutit - 03.06.1976, Blaðsíða 10

Hjemmestyret
er allerede
tabt på gulvet
— Det folk, som stadig væk modtager og får tingene
„trukket ned over hovedet", bliver passivt og lammet
og vil til sidst udslette sig selv, hedder det bl. a. i
denne artikel af André Rønlov, Nuuk
Bikuben i Grønland åbnede sin nye sparekassebygning i Nuuk i sidste uge ved bl. a. at forære byens
børn biografbilletter. Her uddeler biografkontrollør — og chauffør for Grønlands Landsråd — Rasmus
Fleischer — billetter på Skibshavnsvej.
Bikuben Kalåtdlit-nunåne igdlorssuartåne Nungme sapåtip akunerata sujugdliane angmarpå ilåtigut
igdloKarfiup mérartai filmernigssamut billetinik avguardlugit. åjuna filmertitsissartoK — Kalåtdlit-nunåne
landsrådip bilertartua — Rasmus Fleischer — umiarssualiviup avKutåne billetinik avguaissoK.
Hjemmestyret skal have tid og ro
til at arbejde. Det er en alvorlig
sag, dette hjemmestyre. Kommis-
sionen skal finde ud af hvad,
hvordan og hvornår hjemmestyre-
opgaverne skal overtages. Det skal
være et virkelig gennemarbejdet
debatoplæg, der lægges frem for
den grønlandske befolkning.
Fremgangsmåden er sund og de-
mokratisk — set på papiret.
Men er det, der sker ikke, at
toppen i det danske samfunds
grønlandspolitik planlægger hjem-
mestyrets indførelse? Det er dem,
der udarbejder et debatoplæg —
ud fra de tanker, som er et resul-
tat af hjemmestyrekommissionens
arbejde.
Men hvad er det for et materia-
le, kommissionen arbejder med?
Hvor er røsten fra det grønland-
ske samfund?
Jeg tænker ikke på de grøn-
landske medlemmer af hjemme-
styrekommissionen. De er sikkert
flittige nok og gør et stort ar-
bejde.
Den røst, jeg mangler, er selve
samfundets. Selve „råmaterialet1^
som kommissionen skulle arbejde
med, er ikke fremskaffet.
I mangel heraf sidder man og
planlægger nogle områder, der
skal overgå til hjemmestyre.
Wien lad os se. hvad der sker,
for derigennem at anskueliggøre
påstanden om det manglende „rå-
materiale":
I spidsen for hjemmestyrekom-
missionen sidder en meget dygtig
og velformulerende dansk profes-
sor.
Han har da de allerbedste in-
tentioner og en meget stor viden.
Men han tænker dansk — eller
skal vi sige vesteuropæisk. Han
gør tilsyneladende noget rigtigt
ved at lægge et debatoplæg ud til
befolkningen. Men det er ham,
eller rettere hjemmestyrekommis-
sionen, der gør det. Ikke det grøn-
landske folk. Det grønlandske folk
står stadig som modtageren. Og
ikke som skaberen. Dette er kata-
strofalt.
Den omstændighed, at der er få
grønlændere i hjemmestyrekom-
missionen, er langt fra tilstræk-
kelig til at give den et grønlandsk
skabt præg.
Lad grønlænderne selv lave de-
res hjemmestyreplanlægning eller
i det mindste deres målsætning
og lad danskerne være rådgivere,
hjælpere, undervisere osv. — men
uden at sælge, lokke eller propa-
gandere for det moderne sam-
funds fortræffeligheder.
Naturligvis vil dette ikke kunne
lade sig gøre inden for den tid,
der er afsat i øjeblikket, men så
lad det tage ti år mere.
Det kan heller ikke lade sig
gøre uden at skabe en grønlandsk
overklasse — eller rettere udvide
den eksisterende — men riv så de
pågældende mennesker ud af de-
res daglige arbejde. Lad dem ud-
danne sig med det ene formål for
øje at forberede vejen til hjem-
mestyret. Lad dem modtage un-
dervisning selv. Lad dem sætte
sig ind i de virkelige problemer.
Lad dem undervise andre i be-
folkningen, helst hele befolknin-
gen, lad dem informere og kom-
munikere med befolkningen.
Hvis det grønlandske folk ikke
igen skal blive passive modtagere
er det nødvendigt, at hjemmesty-
ret bygges op med og af befolk-
ningen.
Det er slet ikke tilstrækkeligt
at lægge et debatoplæg ud til
dem.
Det eneste, der følger heraf er,
at kommissionen med god ret kan
sige, at „I har selv villet det så-
dan — I har haft lejlighed til at
skride ind".
Den debat, som utvivlsomt vil
blive ført, vil blive kandestøberi.
Den vil ikke have jordforbindel-
se og frem for alt: Den vil ikke
nogen sinde kunne give det grøn-
landske folk indtryk af, at folket
var med til at skabe hjemmesty-
ret.
Hjemmestyret vil derfor ikke
medføre anden ændring i forhold
til den nuværende ordning, end
at ansvaret lægges herop.
Der tales godt nok om bloktil-
skud, men kravene til bloktil-
skuddenes anvendelse er i sig selv
styrende. Det er ikke skabt af den
grønlandske befolkning. Det vil
stadig væk være os, der bestem-
mer, hvilken vej udviklingen skal
gå — ikke grønlænderne.
Det er os, der siger: „Nu skal
I bare se — lirum, larum, katten
gør æg. Er vi ikke dygtige?"
Jo, vi er dygtige, men det er
set med vore udviklingsøjne. Ikke
med befolkningens. Dermed ikke
sagt, at den udvikling vi skaber,
ikke er god. Men den er skabt af
os og ikke af grønlænderne
Befolkningen heroppe er blevet
et passivt nomadefolk, der stry-
ger op og ned ad kysten i en salig
brandert. Ikke nødvendigvis en
alkoholbrandert, men en neurose-
brandert — langt fra sig selv og
sit eget væsen. Den værdi, der
ligger i at skabe sit eget samfund,
har vi taget fra grønlænderne.
Der var en redningsplanke at
skue i hjemmestyret, og der fin-
des sikkert dem, som endnu har
denne opfattelse.
Men hjemmestyret bliver ikke
en redningsplanke. Grønlænderne
bliver fortsat det modtagende folk
som ikke skaber noget selv, fordi
de ikke får mulighed for det.
Grønlandiseringsarbejdet er et
helt kontant udtryk for, at denne
påstand er rigtig.
Hvis grønlænderne selv havde
skabt den udvikling, som er sket
indtil nu, og vi danskere blot hav-
de været med til at gøre arbejdet,
så ville vi i dag have haft en form
for grønlandisering, som havde
været den rigtige. Men nu er
grønlandiseringen blevet de sidste
krampetrækninger, der viser, at
grønlænderne indtil nu er trukket
i håret ind i udviklingsarbejdet.
De har ikke fået sig selv med.
Udviklingen i Grønland burde
naturligvis ske på grønlandske
betingelser. Men der er ikke mu-
lighed for en „national" grøn-
landsk økonomi. Grønland må ud-
vikles på internationale økonomi-
ske betingelser.
Hvis grønlænderne, som de jo
giver udtryk for, vil være mere
selvstændige, dvs. mere økono-
misk uafhængige, så skal de tæn-
ke mere i produktion og kapital-
dannelse. Økonomien skal da væ-
re stammen og fundamentet i det
grønlandske samfund, som den er
det i alle andre økonomisk ud-
viklede samfund.
Det danske samfund bør i for-
holdet til Grønland naturligvis
anlægge samme betragtninger og
ikke give Grønland 100 pct. øko-
nomisk selvstyre, før nogle af de
milliarder, der er pumpet ind i
Grønland er kommet tilbage. For
selv om man kan diskutere, om
udviklingen har været god eller
dårlig, så har den trods alt ført
med sig, at grønlænderne i dag
ikke behøver at lade sig løbe over
ende, selv om udviklingen ser ud
til at blive eksplosiv.
Hvorfor er postulatet om hjem-
mestyrets mislykkethed rigtig?
Fordi det folk, der stadig mod-
tager og „får trukket ned over
hovedet" bliver passivt og despe-
rat, lammet og neurotisk. Det bli-
ver kønsløst og vil udslette sig
selv til sidst.
Minoriteternes kamp for at
overleve er håbløs, så længe de
magthavende grupper til stadig-
hed passivt forærer og yder i ste-
det for at udvikle, undervise og
give folket alle muligheder for at
leve sit eget liv på de økonomiske
betingelser, det kan bære.
Det grønlandske samfund er
netop trådt ind i en slags økono-
misk himmerige, hvor ethvert an-
det samfund ville gå under i neu-
rotisk afhængighed, og hvor men-
nesker er tvunget til at fungere
som robotter. Den søde kløe er
ikke forbi endnu, men så vidt jeg
kan se, er det grønlandske sam-
fund blevet røvrendt — og har
ladet sig røvrende. Lokket med
sukkerstads og dansk overlegen-
hed.
Men er det egentlig ikke sådan
overalt i verden?
Kun den stærke er fri, siges
det. Men meget få i verden er
virkelig stærke i den betydning,
ordet har her. Et mere dækkende
udtryk i denne forbindelse er be-
klageligvis, at „den mere kloge
narrer den mindre kloge".
Dette er ved at være naturloven
i en verden, hvor økonomisk
fremgang er genstand for forgu-
delse.
André Rønlov
Nuuk
Tjenestemandsstillinger
SUNDHEDSVÆSENET
Stillingerne som afdelingssygeplejerske med foreløbig place-
ring ved Dronning Ingrids Hospital, Godthåb, henholdsvis
børneafdelingen, plejeafdelingen og røntgenafdelingen er le-
dige til besættelse efter nærmere aftale, røntgenafdelingen
dog gerne pr. 1. august 1976.
Endvidere er en stilling som 1. assistent med foreløbig place-
ring ved distriktssygehuset i Sukkertoppen ledig til besæt-
telse pr. 1. august 1976.
Stillingerne som afdelingssygeplejerske er klassificeret i løn-
ramme 17 og stillingen som 1. assistent i lønramme 11/12 i
henhold til lov om tjenestemandslønninger m.v. og klassifi-
cering af statens tjenestemandsstillinger i Grønland.
Ansættelse sker fortrinsvis som tjenestemand, men kan und-
tagelsesvis ske med tjenestemandslignende lønning svarende
til samme lønramme. Såfremt tjenestemandsansættelse ikke
ønskes bedes dette anført i ansøgningen.
Ansøgning med angivelse af tidligste tiltrædelsestidspunkt
samt bilagt fotokopi af eksamens- og autorisationsbevis stiles
til Ministeriet for Grønland og indsendes til Landslægen,
box 76, 3900 Godthåb. Ansøgninger, der skal påtegnes af
ansøgerens foresatte, kan evt. fremsendes telegrafisk.
Ansøgningsfristen udløber den 23. juni 1976.
atorfit Kulåne pineKartut pivdlugit ersserKingnerussumik
påsiniaissoKarsinauvoK kommunekontorimut sågfigingningni-
kut.
LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
^ A/S
KØBENHAVN
10