Atuagagdliutit - 03.06.1976, Blaðsíða 18

radio og tv — radio tv-lo — radio og tv — radio tv-lo — radio og tv — radio tv-lo — radio og tv — radio tv-lo — radio og tv — radio tv-lo
påsisitsiniaineK
pissariaKarpoK
20,00 USA ukiune 200-ne
ingm. 9. — Niels Henrik Lynge.
21,00 erinarssoKatigigta!
kisimitdlune kalåtdlisut erinarssug-
kanik autdlakåtitsineK.
21,10 AKåtaK
arnaK KajartumassoK pivdlugo tusar-
någagssiat arfiniliussut pingajuat.
agdlagtoK: Ole Brandt.
suliaringnigtut: Ole Brandt åma
Johan Abeisen. — (1971-ime imiussaK.
tugdlia autdlakåtisaoK tugdliane
atausingorpat).
21.40 rusit erinarssutait
23,05—23,50 GIt-9.15 tutsiupoK!
(arfiningornerme autdlakåterigaK).
mardlungorneK 15. juni
20,00 filmip Nashville-p erinartait
20.25 Christianiame kalåtdlit
Christianiame Christianshavnimltu-
me kalåtdlit najugaKavigsut pulaor-
tutdlo pivdlugit autdlakåtitagssiaK.
MåliåraK Vebæk-imit
Ancaluk Lyngemitdlo.
21,45 The Shadows —
Paris Olympiame tusarnårtitsissnt.
23,05—24,00 eriniarssuarnik atuivfik
tangnerumånik tusarnårfik.
pingasungornen 16. juni
19,3C inusugtorsiutit
Stephen Hammeken.
20,00 kigsautigissat
20.40 inuiaKatigit inutigssarsiornerdlo
erniat avdlångorarnerat. OKalugiau-
tip åipå. — Jørgen Hertling.
(tugdlia autdlakåtisaoK pingasu-
ngornerme 23. juni)
21.25 „Mazepa“
Franz Lisztip eriniå nr. 6.
21.40 kavfisorussåjutigalugo —
OKaluasårtumik tusarnårneK.
sisamångorneK 17. juni
19.30 niviarsiarnanut nukagpiarna-
nutdlo
20,00 Sergio Mendez —
åma Brazil 77 alikusersuissut.
20,50 kultisiorfitOKarssuaK Norne
igdloKarfingme nangminermine ava-
tånilo imiussat katiterdlugit aut-
dlakåtitagssiaK, 1975-ime autdlakå-
tineKarKårtoK.
Niels Henrik Lynge.
21.30 Kitigissat itsåkajåt
23,05—23,50 erinanik nuånarissalingne-å
ausiangmiut Marie åma Mads
Hendriksen, Jensigne åma Theo
Andersen OKalugtuardlutigdlo
erinarssortut.
årKigss.: Ulrik Rosing.
En steppe i Sverige
Boris Engstrom og Gunnar Bruse-
witz har lavet et program for
Sveriges TV I om en af de mest
egenartede naturtyper i Sverige,
Stora Alvaret, den træløse, vind-
omsuste, men blomsterrige steppe
i den sydlige del af Orland. I dag
hører Alvaret til Sveriges store
turistattraktioner, men hvorledes
så der ud, da de første Olændinge
kom dertil? Dyrkedes jorden? Var
der allerede bopladser i stenal-
deren? Og hvordan skal det gå for
Alvaret, når landbrugene nedlæg-
ges, og den oprindelige buskbe-
plantning igen breder sig? Man
kommer ind på disse spørgsmål i
programmet, og der gives et bille-
de af dette særprægede landskab.
Nuuk TV fredag den 4. juni kl.
19.40.
inungnik isumagingningnermut
tungassunut agdlagtarfik pingår-
nerssångulerpoK aulajangersima-
ssumik autdlakåtineKartartune,
Kalåtdlit-nunåta Radioane isuma-
gingningnermut tungassunik su-
liaKartitaisa sanassartagåt, sulia-
Kartunut pissortaussoK, autdlakå-
titagssiornerme suleKataussoK
Helene Riisager OKarpoK. — isu-
magingningnermut agdlagfigssaK
sujugdleK autdlakåtineKarpoK
marts nålersoK, ernlnardlo påsi-
narsisimavoK, autdlakåtitagssiaK
soKutigineKaKissoK, kalåtdlisuju-
ssok autdlakåtineKartardlunilo
uvdlut 14-ingornere tamaisa. åma
aussaunerane.
autdlakåtitsinigssamut aperKU-
tigssaileKineK ajorpugut, ajornar-
torsiutitdlc åssiglngitsorparujug-
ssuit, sarKumiuneKartarput: pe-
rorsaineK, iliniartunut tungassut,
anånat kisimitut, avineK, Kitor-
narsiartårniarnerme ajornartorsi-
utit, antabus, inigssaKarniarner-
me ajornartorsiutit, il. il. .
atautsimut issigalugit aperKuti-
gineKartartut takutipåt inuit a-
kornåne nalinginaussumik isuma-
gingningnerme piumassaKautigisi-
naussat periarfiusinaussutdlo på-
sitiniarnigssåt pissariaKartineKa-
KissoK. åma ilisarnautauvoK, aper-
KuteKartartut amerdlasut sordlu-
na isumagingningnermut agdlag-
feKarfingnukarusugpatdlångitsut
igdloKarfingne angnerussune i-
malunit nunanarfingne isuma-
gingningnermut udvalginut. ag-
dlåt misigisimavara, inuit nuna-
Karfingmiut ilarparujugssuisa na-
lugåt, sociaudvalgeKarmat, pi-
ssugssaussunik inungnik ikiuinig-
ssamut, ajornartorsiutilingnut,
Helene Riisager OKarpoK.
uvavne KularnångivigpoK, aut-
dlakåtitat inungnik påsisitseKa-
taussut isumagingningnerme su-
nik piumassaKarsinaunerinik, isu-
maKarpungalo, tusarnårnei<ardlu-
artartoK, imarissartagai åssigl-
ngilsukutårtaKingmata åmalo i-
maKartardlutik sangmissanik a-
jornarlorsiutinigdlo, inuit uvdlui-
narne atugkamingne nåmagtorta-
gånik.
Helene Riisager OKarpoK, åma
autdlakåtitagssiaK „suna pigssa-
råra sunalo pissugssauvfigåra" ki-
salo „ilaKutarit inuiaKatigitdlo" å-
ma suleKatigigsitalianit „social-
gruppen“-imik Kalåtdlit-nunåta
Radioanérsunit sananeKåsassut.
autdlakåtitagssiat åssigéKutigåt,
suleKataussut anguniarmåssuk
aulajangersumik påsisitsiniutåu-
sangmata.
issornartorsiorneKarsinauvoK, u-
vagut kalåtdlit inuiaKatigivinisut
itunérsugut, uvdluinarne atugari-
ssatigut ajornartorsiuteKaKissunit,
ingerdlatsinginavta issornartorsi-
ugaKarniaKissumik påsissagssarsi-
ordluta radiukut autdlakåtitagssi-
orneK ajoravta. sorunalume ta-
måna atautsimortugut OKatdlisi-
gisimavarput. uvanga nangmineK
isumaKarpunga, taimatut tusagag-
ssiniarnigssaK eKussorutausinau-
ssok. Kalåtdlit-nunåne taimaisior-
neK sungiusimaneKångilaK. inuia-
Katigime mikissuvugut. tamanga-
javta ingmivtinut ilisarisimavu-
gut. angnertumik kagdlusimassu-
mik tusagagssaKartitsiniarnerup
inuniarnerme atugarissanut tu-
ngassut ingerdlåneKarsinaugunå-
ngitdlat inuit atausiåkåt tamanut
tusagagssiutingitsordlugit. tama-
lumane pineKarput, atugarissaml-
kut atugardliuteKaKissut inuitdlo,
ajornartorsiutinik aniguisitsiniar-
tugssat. taimatutdlo åma tusa-
gagssériauseK Kavdlunåt nunåne
periausiussunik issuaiginarpasig-
patdlålersinauvoK, tamånalo imai-
llnardlugo iluarinartingilara. er-
Kaisitsissutiginarsinauvåka „ui-
patdlertitsiniutit", Kavdlunåt tu-
sagagssiuissartut ilaisa sanasinau-
ssartagåt sapåtip akunerine mar-
dlugsungne Kalåtdlit-nunånéréri-
ardlutik.
— • akunivtine isumaKatigigkat-
dlarpugut, suliagssavta pingårner-
ssarigatdlåsagåt påsissaKartitsini-
åsavdluta inungnik isumaging-
ningnernik inatsimut tungassunik
isumagingningnermut sulivfeKar-
fingnik. kigsautigårputdlo sapi-
ngisarput tamåkerdlugo soKuti-
ginartiniardlugulo malingnauvfi-
giniåsavdlugo, Helene Riisager
naggasivoK.
Christianiame
kalåtdlit
upernariartorneranut tusar-
tuarparput Christianiame
Københavnimitume pisso-
KartuartoK danskit inuiait
soKutigeKalugo maligtari-
ssånik. tamatumane danskit
inuiait mardlungordlutik
ingmikorsorinalerput, ilaisa
Christiania atåinarKuvdlu-
go ilungersutigigåt ilaisalo
inueruterKugåt, inueruter-
Kussinermilo nipiliornre-
påuput nålagkersuissut, ig-
dlorssuit Christianiamitut
nålagauvfiup pigissaring-
magit Københavnivdlo
kommuniata nuna tungavi-
gissåt avdlamut atomiar-
mago Christianiap KanoK
sujunigssaKarnigssånik au-
lajangissariaKalersut.
mardlungorpat 15. juni
unukut nal. 20,25 autdlakå-
tisavarput MåliåraK Ve-
bækip ArKaluk Lyngevdlo
kalåtdlisut tusagagssiåt na-
lunaeKutap akuneranik si-
visussusilik, KuleKutaråtdlo
„Christianiame kalåtdlit";
ukiume ingerdlaneråne ka-
låtdlinik tåssane najuga-
lingnik sujumugagssaKar-
tåinarsimavoK.
Elefant-
drengen
Filmen „Elefantdrengen" fra 1937
bygger på Kiplings berømte bog
„Toomai of the Elefants", skrevet
44 år før. Det er historien om den
lille indiske dreng, Toomai, hvis
familie i generationer har været
berømte for deres evne til at om-
gås elefanter, tamme og vilde.
Men det er også historien om
drengens venskab med elefanten
Kala Nag, filmens anden hoved-
person. Toomai færdes i jungle-
lejren, hvor Petersen Sahib, en
berømt jæger, planlægger en eks-
pedition, som skal indfange vilde
elefanter. Dette gøres ved hjælp
af en flok tamme, og Kala Nag
skal selvfølgelig med. Da dreng-
ens far bliver dræbt af en tiger,
beslutter Petersen imidlertid at
sende drengen til byen, hvor han
kan komme i skole, men Toomai
vil meget nødigt forlade lejren,
for han har kun lyst til at blive en
berømt jæger engang, og det kan
kun ske, hvis han har set „elefan-
terne danse".
Og så vil han ikke kunne holde
ud at skilles fra Kala Nag. Da
elefanten af sorg over sin herres
død kaster sin nye passer til jor-
den, overvejer man at skyde den,
og det får Toomai til at flygte ind
i junglen med den.
Det er den berømte indiske
drengestjerne Sabu, der spiller
Toomai. Filmen er tekstet for
børn af Birgitte Bruun Folmann.
Nuuk TV. 3. juni kl. 19.15.
Sverigime
narssaK
Boris Engstrom ama Gunnar Bru-
sewitz Sverigep tv-anut issiging-
någagssaliorsimåput Sverigeme
ingmikut pingortitap avdlåkajå-
nertånut, Stora Alvaret, orpeKa-
rane anordlerajoKalune, kisiåne
naussorpagssuaKartardlune nar-
ssaumaneK Orlandip kujatåtungå-
ne. uvdlume Alvaret Sverigeme
takornariat ornigkumassaisa pi-
ngåmerit ilagilersimavåt, kisiåne
Kanorme tauva Ipa Olandermiut
sujugdlit tikerKårmåne? nuna
naggorigsarneKarsimava? ujaråi-
narnik såkoKaratdlamerup nalå-
ne tamåne inoKarsimava? Kanor-
dlo Alvaret pisava naggorigsaisso-
Karungnaerpat Kangalo omigkat
naussorisimassai naorKigtalerpa-
ta? autdlakåtitame tamåko pine-
Kardlutik nuna ingmikut pinissu-
silik takutiniarneKarpoK.
Nuk TV. tatdlimångornerme 4.
juni nal. 19,40.
nukagpiaraK
navguahsutilik
filmiliausimassoK „nukagpiaraK
navguaitsutilik" 1937-me sanane-
Karsimavoit Kipling-ip atuagkiå
tusåmassaK maligdlugo, ukiut ta-
matuma sujornagut 44 sujorKut-
dlugit agdlagsimasså. tåssane o-
KalugtuarineKarpoK nukagpiaraK
Toomai, ilaKutai ukiorpagssuame
tusåmassausimassut navguaitsu-
nik ikinguteKarsinaunermingnik,
nujuitsunik nujuartanigdlo. kisiå-
ne åma okalugtuauvoK nukagpiar-
Kap navguaitsumut Kala Nag-
imut ikingutaunera, filmime pi-
ngårnerssap åipå. Toomai orpig-
pagssuarujugssuarne angalaorpoK,
tamåne Petersen Sahib, autdlai-
niaK tusåmassaoKissoK, piarérsai-
ssok navguaitsut nujuartat pissa-
riniamigssåinut. nukagpiarKap a-
ngutå tigerimit toKutaungmat, Pe-
tersen aulajangerpoK nukagpiaraK
igdloKarfingmut autdlartikumav-
dlugo, atuarniåsangmat, kisiåne
Toomai-p najugartik Kimagkumå-
ngeKå, tåssame autdlainiartartor-
ssuartut tusåmassångorusugkame,
tamånalo aitsåt pisinauvoK „nav-
guaitsut Ki'tangnerat" takoréru-
niuk. åmalume Kala Nag Kimå-
savdlugo sapivigpå. navguaitsup
nålagkame tOKunera aliasutiginer-
mit pårssissortåne nunamut i-
gingmago erKarsautigineKalerpoK
toKuneKåsassoK, tamånalo pissu-
tigalugo Toomaip orpigpagssuaru-
jugssuarnut Kimarngussineranik
kinguneKarpoK.
indiamioK nukagpiaraK issi-
gingnårtitsissarnerminik tusåma-
ssaoKissoK Toomai-ussårpoK. filme
måncanut nalerKutungorsagka-
nik agdlagarlalersorneKarsimavoK
Birgitte Bruun Folmann-imit.
Nuk TV. 3. juni nal. 19,15.
kan del siges
stærkere "

Aiel
Diolen/bomuld
18