Atuagagdliutit - 03.06.1976, Blaðsíða 25

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Kritik af AG
Før i tiden forholdt det sig så-
dan, at AG kunne betegnes som
det organ der styrede vor grøn-
landske sprogbrug. Men i dag er
4pt vist sådan, at det modsatte er
tilfældet. Formuleringen i mange
af indlæggenes oversættelser til
grønlandsk, eller version er så
dårlig, at man nærmest føler sig
krænket, når man læser bladet.
Selv interessante artikler eller
indlæg, som man har lyst til at
læse på grønlandsk opgiver man
sommetider af samme grund.
Hvem har lyst til at læse sit eget
sprog, for samtidig at forsøge at
lyde meningen.
Da AG er det mest læste blad
i Grønland, burde det behandle
sproget mere seriøst.
Overskrifterne skulle være det,
som siger noget om indholdet af
artiklerne, og som skulle give læ-
serne lyst til at læse dem. En
uklar overskrift med fejl gør ar-
tiklen uinteressant, og kan endog
få læseren til at tænke: „Er de
da rigtig kloge?“
Beklageligvis er nogle af over-
skrifternes ordstillinger — selv
har de er smukt opsatte — som
regel bagvendte eller har en fejl.
Som eksempel kan vi nævne føl-
gende:
AG nr. 43 af 30. oktober 1975 —
•A-G ekstra — side 12 var der en
dansk artikel med overskriften:
»Havretskonferencen peger mod
200 sømil“. I oversættelsen til
grønlandsk har overskriften fået
følgende betydning: „200 sømil
kræver havretskonference.“
Ligeledes i AG nr. 45 af 13. no-
vember 1975 side 21 — indlægget
der behandler spiritusudskænk-
hing var overskriften bagvendt.
Og AG nr. 7 af 12. februar 1976
— en grønlandsk overskrift med
store bogstaver: KALATDLIT
NUN ANE ARN Q“ med det sid-
ste „A“ som var skrevet med
hovedet nedad. Er det ikke flot?
AG nr. 17 af 29. april 1976 side
10. Der stod på dansk: „Ikke in-
formeret om livsvigtig flyvning".
Den var oversat således (fra dansk
til grønlandsk): „Ingen har infor-
meret os, at flyvningen skulle ko-
ste menneskeliv". Især for læsere
som ikke forstår dansk, kan så-
danne fejloversættelser være me-
get chokerende.
AG nr. 18. af 6. maj 1976 side
31. Der stod på grønlandsk: „Øde-
lagte, knuste." På side 33 stod der
på dansk: Ødelagt nation." For-
kert oversat eller smart?
AG nr. 18 af 6. maj 1976 side
26. En overskrift på grønlandsk
lyder således: „igdlo Christians-
havnimitoK autdlakautitahgssi-
aralugo issigingnågagssiat nutåt
6." Siden hvornår er man begyndt
at bruge bogstavet „H“ i grøn-
landsk retskrivning?
Disse eksempler er blot en lille
del af de mange fejl man støder
på. Som grønlænder bliver man
flov, når man er vidne til et så-
dan sprogmishandling. Det er som
om man er ligeglad med alle disse
fejl, som muligvis kunne være
undgået, hvis der fandtes nogle,
som gennemgik oversættelser og
forståeligheden i artiklerne. Har
redaktionen slet ikke mulighed
for at gribe ind?
Eller er man blevet vant til
alle disse dårlige sætningsformu-
leringer, at man er begyndt at
betragte disse som korrekte? Mon
sprogudvalgets medlemmer er
klare over hvor meget vort sprog
bliver mishandlet? Fejlene og
sætningernes usammenhængen
bliver stadig hyppigere. Kan
sprogudvalget ikke blande sig ind
her?
Vi har her på tolkeskoluen ad-
skillige gange villet bruge AG
i oversættelsesarbejdet. Men der
er så mange skævheder i de grøn-
landske tekster, at vi først har
måttet gennemgå de artikler vi
vil bruge. Og vi som troede, at
her har vi en fortrøstning.
Baggrunden for vor kritik er at
gøre opmærksom på, at vort
sporg, som i dag gang på gang
bliver angrebet for at være ufuld-
stændigt (mangelfuldt), ikke yder-
ligere gøres mere sårbart ved at
blive brugt så skødesløst!
Med venlig hilsen
Tolkekursister Nuuk
AG’s svar:
Ingen er fejlfri. Hverken AG
eller et hold tolkekursister. Vi
erkender, at der er fejl, som bur-
de have været undgået. Men det
forekommer os også, at en del af
det, som tolkekursisterne frem-
drager, er rene bagateller. M.h.t.
det „omvendte" bogstav, så tyder
det på, at tolkekursisterne i hvert
fald ikke har læst korrektur på
bagsiden af AG nr. 7. Bogstavet
var led i bagsidekonkurrencen!
Venlig hilsen AG’s redaktion.
Fire beklagelser
Det må på det kraftigste beklages,
at folketingsmedlem Lars Emil
Johansen i det danske folketing
(refereret i den grønlandske ra-
dioavis den 19.5. kl. 19.00) udtaler,
at Grønlands Lærerforening fører
skrækkampagner vedrørende an-
sættelse som lærer i Grønland, da
foreningen indtil nuværende tids-
punkt udelukkende har orienteret
om de faktiske forhold.
Det må beklages, at „knastud-
valget", som havde til opgave at
forbedre forholdene for udsendte
lærere, tilsyneladende har udar-
bejdet ændringer, som endnu ikke
er offentliggjort for lærerne i
Grønland samt offentliggjort til
brug ved rekruttering af nye læ-
rere til det grønlandske skolevæ-
sen.
Det må beklages, at folketings-
medlem Lars Emil Johansen næg-
ter at vedgå den kendsgerning, at
den skrumpende realløn er hoved-
En væmmelig by
Så er vinteren ved at være slut,
°g sneen smelter. Det næste bli-
ver sommeren med mange ud-
Hugtsmuligheder og hvor blom-
sterne springer og hvor folk
strømmer til for at se de steder,
som de har hørt meget om. Men
der er een ting som burde påpe-
ges: Godthåb, kendt som den
største by i Grønland, er mere
væmmelig end selv den mindste
doplads ved kysten. Alle steder
Lyder der med affald. Hvorfor
lader kommunen som ingenting
°verfor alt det skarn? Hvorfor ser
sundhedskommissionen ingenting,
selv om alt det skidt kan forår-
sage sygdomme?
Vi andre burde også være lidt
klogere. Det er ikke kun hjemmet
vi skal renligholde, men også den
jord vi går og træder på.
Måske er der mange unge men-
nesker, som har lyst til at arbejde,
men som ikke kan finde arbejde
nogen steder. Hvad med at enga-
gere dem til byens renligholdelse?
Lad os se på det sted, vi er flyt-
tet til. Lad os se på affaldsarbej-
derne på deres job: De tager kun
affaldsposerne og lader resten af
skidtet ligge på jorden. Så bliver
det blæst væk og lander rundt
omkring. Er vi mon ikke i stand
til at samle det på en affalds-
plads? Hvis vi ikke lærer vore
børn, hvordan man ordner sådan
noget, vil de blive ved med at
smide skidtet på tilfældige steder.
Derfor må vi gentage og gentage:
Vi burde alle være med til at ren-
ligholde jorden, således at vore
omgivelser skal blive ved med at
se pæne ud.
En tilflytter
årsagen til den alvorlige lærer-
mangel, som kendetegner det
grønlandske skolevæsen.
Det må ikke mindst beklages,
at folketingsmedlem Lars Emil
Johansen fremkommer med for-
slag om fritagelse for militærtje-
neste samt eftergivelse af studie-
gæld (det kan vel pr. person be-
løbe sig til 60.000 kr.) for nyan-
satte lærere i Grønland. Dette vil
betyde, at hovedparten af de ny-
rekrutterede lærere til enhver tid
er unge nydimentterede, (som må-
ske kun vil være her i kort tid),
og at ældre lærere vil blive her-
fra.
Man kan så undre sig over, at
det kun er de nyansatte, som
skal opnå en økonomisk forbed-
ring, og at lærere, som har været
her i nogle år, ikke får forbedret
økonomien, at det kun er dem,
som har stiftet studiegæld, der
skal have fordel, og ikke den
gældfri gruppe, og at en mandlig
lærer skal belønnes med fritagel-
se for militærtjeneste, når man
ikke kan tilbyde en kvindelig læ-
rer tilsvarende.
Men folketingsmedlem Lars
Emil Johansen har måske en for-
klaring på det.
Ole Hvalsum
Lærer
Usaglig
kritik
Kære Mogens Møllegård! Jeg ser,
at du i din kronik — „Hovedløs"
beslutning — i AG nr. 19, årgang
1976 kritiserer landsrådet for sin
beslutning om adgangsbegræns-
ning til renjagt. Tilsyneladende er
landsrådsbeslutningen truffet på
Grønlandsposten ønsker at
brinfte et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
et dårligt grundlag, og landsråds-
medlemmerne vil sikkert være
villige til at omstøde deres be-
slutning, dersom de faktiske for-
hold viser noget andet, og der kan
argumenteres fornuftigt imod be-
slutningen.
Men i dit indlæg er jeg ked af,
at du fremkommer med usaglig
kritik. Du efterlyser saglighed i
landsrådets behandling af emnet.
På den baggrund synes jeg, at det
ville have været naturligt, om du
selv gennemførte saglighed i dit
kritiske indlæg. Det er muligt, at
du har en fornemmelse af, at
landsrådsbeslutningen er truffet
på baggrund af danskerhad, magt-
begær og hævntørst, men lad væ-
re med at give udtryk for det of-
fentligt, for der er jo intet, som
•tyder i den retning, idet lands-
rådsbeslutningen rammer mange
flere grønlændere end danskere.
Man skal ikke altid lade munden
flyde over med, hvad hjertet er
fuldt af.
I virkeligheden gavner den form
for argumentation og kritik intet
— tvært imod, det gør tingene
vanskeligere for alle parter. Vi
er trods alt mange „lyshårede",
der gerne vil kunne færdes frit
heroppe, og som holder af at om-
gås landets beboere, hvem de end
er. Lad os alle, i stedet for altid
at fremkomme med disse evinde-
lige skelsættende bemærkninger,
kappes om at være de første til at
række hånden ud til gensidig for-
ståelse og varigt venskab. Med
venlig hilsen Jgrn Bork Arsuk
En annonce
i Grønlandsposten
koster 1,75 kr. pr. mm
Knud Rasmussenip
Højskolia Sisimiut
junip 29-ånit julip 6-iånut kalåtdlinik iliniartitsissunik kate-
risimaortitsiniarpoK.
sangmineKartugssat ilagait:
1. kalåtdlit OKausisa atuarfingne inigssisimanere.
2. Inuit (eskimut) OKausé.
3. kalåtdlit atuagkiortausiat taigdliortausiatdlo.
4. nugterineK nugtigkatdlo.
5. åssigingitsunik atuagagssiorneK.
kalåtdlit iliniartitsissut peicatauniartut skoleinspektørertik
avKutigalugo Knud Rasmussenip Højskolianut nalunaersinåu-
put. uvdlormusiaKarnigssaK nautsorssutigineKåsångilaK. nalu-
naerfigssatc kingugdleK junip 15-iat 1976.
Knud Rasmussenip Højskolia
Sisimiut.
25