Atuagagdliutit - 17.03.1977, Blaðsíða 4

Selvstyre er målet
- hjemmestyre nu
— Men for at få glæde af det, må vi holde os til et
lille land eller danne union med andre små lande,
siger landsrådsmedlem Jørgen C. F. Olsen
tåssa Jørgen C. F. Olsenip „kungeKarfiata" Sisimiut nutårtåt. mardlung-
ningme aterusexarpox „Sisimiut kungiat" åma „Lumumba".
Her ses et nyt kvarter i Jørgen C. F. Olsens „kongerige", Sisimiut.
Han bærer nemlig to tilnavne „Kongen af Holsteinsborg" og „Lumumba".
— Tiden er inde til indførelse af
hjemmestyre. Grønlænderne må
ikke tabe selvtilliden, når det gæl-
der hjemmestyre. Det er ethvert
folks ret og pligt at styre deres
egne anliggender. Det tror jeg
fuldt og fast 'på. eg foretrækker,
at vi gennem ofre realiserer hjem-
mestyre, fremfor en fortsat social-
betonet højnelse af levestandar-
den. Det er den sundeste måde at
løse et lands problemer på, siger
landsrådsmedlem Jørgen C. F. Ol-
sen til Grønlandsposten.
Jørgen C. F. Olsen er den før-
ste grønlænder, som luftede tan-
ken om hjemmestyre. Hans ud-
talelser herom i „Information" i
1959 vakte en berettiget opsigt i
Grønland. På landsrådets samling
samme år blev han hårdt angre-
bet af sine kolleger. Man for-
langte, at han skulle komme med
en undskyldning for at have frem-
sat en så uhyrlig tanke. Men det
ville Jørgen C. F. Olsen ikke.
NORDATLANTISKE UNION
— Har du også haft tanker om
selvstyre?
— Ja, det er det, som alle folk
higer efter. Det kan ikke bort-
forklares ved at pakke det ind i
vat. Selvstyre kommer engang,
men jeg oplever det ikke.
I forbindelse med selvstyre har
jeg for mange år siden fremsat en
tanke om en union af Nordatlan-
tiske llande: Norge, Færøerne,
Danmark og selvfølgelig Grøn-
land. Grønlands geografiske pla-
cering er meget vigtig i selvstyre-
sammenhæng. Stormagterne på
begge sider er interesseret i Grøn-
land. Når det gælder selvstyre må
Grønland have et land at støtte
sig til, ellers kunne vi ikke mod-
stå trykket fra de multinationale
selskabers side, som stadigt og
grådigt vil skele til Grønlands rig-
domme. Vi vinder ikke noget ved
selvstyre, hvis vi står alene. Vi
bliver bare kastebold for de store
lande.
Det fornuftigste er derfor, at vi
holder os til et lille land, og at vi
sammen med det og eventuelt i
union med andre små lande hæv-
der os over for de store.
LÆRERE SOM OPDRAGERE
— Uddannelse er meget vigtig for
hjemmestyre. Hvad mener du om
den nuværende lærersituation?
— Det er vigtigt, at børnene bli-
ver undervist på deres eget‘sprog.
Men i den nuværende situation
kan vi ikke undvære danske læ-
rere.
Der er megen råddenskab i det
grønlandske samfund i disse år.
Det kommer til udtryk på en ræk-
ke uheldige måder, som vi alle
kender. Under sådanne forhold er
det vigtigt med lærere, som er
inde i den grønlandske tankegang.
Den opdragende side af lærerger-
ningen forsømmes i dag. Tyveri,
vold og selvmord var ukendte i
min barndom, men en dagligdags
(ting i dag.
— Hvordan kan man afhjælpe
1 ærerma n gelen ?
— Jeg har ikke noget imod den
to-årige læreruddannelse. Men
man skal have mulighed for vi-
dereuddannelse, som afsluttes
med rigtig lærereksamen.
UNGDOMMEN KRÆVER BARE
— Man taler tit om arbejdsløshed
blandt ungdommen?
— Det kan jeg ikke forstå. Det
kan ikke være rigtigt, når fabrik-
kerne smider tonsvis af fisk væk,
fordi der ikke er arbejdskraft at
få. Jeg tror, at unge piger ikke
gider at arbejde på fabrikkerne,
fordi de ikke ønsker at lugte ilde.
De vil hellere hente penge på so-
cialkontoret. Jeg spurgte engang
to unge piger, hvorfor de ikke
ville arbejde på fabrikken. De
svarede: Det lugter for meget!
— Man hører også om manglen-
de fritidsfaciliteter for ungdom-
men?
stå. I dag har ungdommen mange
muligheder, også hvad angår fri-
tiden. Der er mange bøger, senior-
klubber, TV og radio. Snakken
om overfyldte lejligheder er også
overdreven. Hvad gjorde vi i sin
tid? Vi var 17 mennesker i en
elendig hytte, der ikke målte mere
end 8 gange 8 alen. Vi levede un-
der så hårde kår, at jeg flere
gange sultede.
Man bliver gal over at høre de
mange beklagelser. I sammenlig-
ning med svunden tid lever ung-
dommen i dag under paradisiske
forhold. Men de unge kræver bare
og kender ikke noget til tak.
I min barndom havde vi kun to
fritidsmuligheder. Vi legede Kivi-
tokker og kørte i hundeslæde.
DE STJÆLER MINE IDEER
I de 'sidste 22 år har Jørgen C. F.
Olsen fremsat mange forskellige
forslag, som ikke blev bakket op,
fordi tiden ikke var inde. Nu ta-
ger man hans ideer op påny.
Han var den første, som efter-
lyste udvidelse af søterritoriet og
den første, som foreslog en 200
sømils fiskerigrænse. Flere af
hans forslag blev ikke taget alvor-
ligt og henlagt uden at blive frem-
sat. Det gjaldt således forslaget
om deling af Davidsstrædet mel-
lem Grønland og Canada og for-
slaget om, at torskefiskeriet ved
Grønland under gydetiden skal
forbeholdes grønlændere. Ministe-
riet sagde, at ICNAF ikke ville gå
med til det.
Men nu prøver man på at vir-
keliggøre disse tanker.
— Jeg oplever nu, at Siumut-
folkene bruger mine ideer i deres
valgoplæg. Det er mit indtryk, at
Siumutterne støvsuger landsråds-
forhandlingerne fra 1955 og indtil
i dag op for allerede fremførte
forslag. Nu må det være slut med
at stjæle mine ideer. Dem har
jeg fremsat, da Siumutiternes
navle endnu ikke var tør, siger
Jørgen C. F. Olsen. Julut.
Film fremkaldes
og kopieres
nu med meget kort leveringstid.
Konkurs
Ved dekret af 7. marts 1977 har Grønlands landsret som
skifteret taget
Bent Pedersens bo
under konkursbehandling. Skyldneren boede ved dekretets
afsigelse: Blok S/315, box 618, 3900 Godthåb, og drev for-
retningen
GRØNLANDS FRIMÆRKEHANDEL, Hobby for Alle,
i Godthåb
Boets aktiver er den 7. marts 1977 ved forsegling inddraget
under skifterettens varetægt, og skifteretten har til midler-
tidig bobestyrer udpeget
advokat Anners P. Dahl,
box 36 . 3900 Godthåb
I boet afholdes på skifterettens kontor, Skibshavnsvej, Godt-
håb, følgende Skiftesamlinger:
Den 28. marts 1977, kl. 10.00, til afgørelse af, om der skal
beskikkes kurator og vælges kreditorudvalg, eventuelt valg
af kurator og kreditorudvalg, samt til afgørelse af, om kura-
tor skal stille sikkerhed, og hvori denne eventuelt skal be-
stå. Endvidere vil der eventuelt blive taget bestemmelse om
understøttelse af skyldneren og salg under hånden af boets
aktiver.
Den 26. maj 1977, kl. 10.00, til prøvelse af anmeldte for-
dringer over hvilke fortegnelse fra den 16. maj 1977 henlig-
ger hos skifteretten til gennemsyn.
Samtidig indkaldes fordringshavere til inden den 1. maj
1977 skriftligt fer skifteretten, Grønlands landsret, box 32,
3900 Godthåb, at anmelde deres fordringer og at fremsende
i original og genpart de dokumenter, hvorpå fordringerne
støttes.
GRØNLANDS LANDSRET
Godthåb, den 7. marts 1977.
P. 1. v.
M. Lyngbo-Jensen
dommerfuldmægtig
Det kan jeg heller ikke for-
GRUI1DIG
En detail og en gros
GODTHÅB
ELEKTROVÆRKSTED
v. M. TROLLE . POSTBOX 38 . 3900 GODTHÅB
ANNONCE
■nå I to ,EFå -ere , bl i
snart til noget ?
tåssame, orralorussåginartoKar-
sinaungilaK amataoK nalunaer-J
figssaK kigdleisarpoK...
det -ja. man kan ja ikke bar« gå og
snakke, der er også noget, der
hedder tilmeldingsfrist...
...amataon mignerpåmik ulvut ku I i-
ngiluat atuarfingmTsima'sause, taimai-
Korsimångi’kuvse £F&-mik ilfniar-
fingnut pisinåunqitdluinarpuse
Cdrr£, agdlagfingmut^
sulivfi'gssars iussissar-
fmgmukasaw-
gut, 2S. marts
nagdlertir
... 09 J skal også ad
ellers Ka
gøre niende
klasse færdig ellers kan I slet
ikke komme ind på
EFG -skolerne.
- hvad med dig selv l
- det er ordnet
forlaencjst.
-hvad skok skal du pa ?
-du er nok nysgerrig , hvad.
Vi leverer gerne ny film med
retur.
Bestiller man tre film, betales
kun for to. Gælder alle filmtyper.
K. Albeck
Nygade 15
9700 Brønderslev
Postbox 150
4