Atuagagdliutit - 17.03.1977, Blaðsíða 18

landsrådimit nutårsiagssat — nyt fra landsrådet — landsrådimit nutårsiagssat — nyt fra landsrådet — landsrådimit nutårsiag
ilmiartitsissungorniat
ukioK atuartitsissåsåput
tamåna landsrådime Kulit akueråt tatdlimat akerdli-
uvdlutik. atuarfingne pissortat oKausé maligdlugit ta-
matuma kingunerisavå ilmiartitsissungorniat pisinau-
ssaisa 30 pct. anguvdlugo åpariarnerat
Kulit akuerssivdlutik tatdlimat
akerdliuvdlutik (mardluk peKå-
ngitdlat) landsrådip akuerå nu-
navtine iliniartitsissungorniat u-
kicK atauseK atuartitsivfigissåsa-
gåt iliniarnermingnut atatitdlugo.
ukioK tåuna taorsiuneKåsaoK nu-
navta seminariåne iliniartitsissu-
ngorniat atuartut ukioK atauseK
Danmarkirmtaraluarnerat. ilini-
artitsissungorniat atuarnerånut i-
natsimut avdlångutigssatut suju-
nersut tåuna iliniartitsissungorni-
at seminariamilo iliniartitsissut
ilinniarfissuaq -
Grønlands Seminarium
Optagelse af ny lærerstuderende
august 1977
Ansøgning om optagelse til den 5-årige læreruddannelse
skrives på et særligt skema. Dette skema fås ved hen-
vendelse til
Arbejdsmarkedskontoret
Skolens erhvervsvejleder
Grønlands Seminarium
Ministeriet for Grønland
Det udfyldte skema indsendes til
Rektor
Ilinniarfissuaq/Grønlands Seminarium
Postbox 61 . 3900 Nuuk . Telf. 2 1191
Ansøgningen skal være seminariet i hænde senest den 15.
april 1977.
Den 5-årige læreruddannelse består af en 2-årig basis-
uddannelse, der fortsætter i en 3-årig pædagogisk uddan-
nelse
Optagelse til basisuddannelsen afhænger af
1) om ansøgeren er 18 år eller fylder 18 år i løbet af det før-
ste uddannelsesår,
2) om ansøgeren har gode skolemæssige forudsætninger —
i reglen mindst 10 års skolegang — og er velanbefalet,
3) om seminariet skønner, at ansøgeren er egnet til uddan-
nelsen og til lærergerningen. Man lægger vægt på ansøge-
rens modenhed og selvstændighed.
I basisuddannelsen er følgende fag obligatoriske: grøn-
landsk, dansk, regning/matematik, kristendomskundskab, hi-
storie, biologi, geografi, fysik, engelsk, formning og psyko-
logi. Der kræves desuden tilvalg af mindst to af følgende fag:
formning, sang, sløjd, håndarbejde og gymnastik.
I særlige tilfælde kan Ministeriet for Grønland godkende
direkte optagelse til den pædagogiske del af uddannelsen,
dersom ansøgeren har en relevant uddannelse. Der kan i dis-
se tilfælde blive tale om tillægseksamen i visse fag.
I den pædagogiske overbygning er flg. fag obligatoriske:
pædagogik, psykologi, undervisningslære, grønlandsk og
dansk litteratur, formning, sang, gymnastik samt sløjd eller
håndarbejde.
Der skal desuden vælges to liniefag. Praktisk skolegang er
ligeledes obligatorisk — praktikken gennemføres i varierende
perioder under uddannelsen.
Der kan ydes uddannelsesstøtte. De nærmere regler herom
oplyses af arbejdsmarkedskontorerne, som også udleverer
ansøgningsskema vedrørende støtten, samt ordner frirejse til
Nuuk for de optagne studerende.
Yderligere oplysninger kan indhentes ved telefonisk eller
skriftlig henvendelse til rektor.
Seminariet kan tilbyde værelse på forskellige kollegier,
ligesom fuld eller delvis kost kan købes i seminariets kantine.
Betalingen herfor trækkes normal hver måned fra uddan-
nelsesstøtten.
Ingmar Egede
seminarierektor
kigsautigissånik tungaveKarpcK,
sujunersutigineKarsimavordlo u-
kiup agfå atuartitsiviussåsassoK
sivneralo iliniagkanik nangitsivi-
ussåsavdlune.
kisiånile Niels Carlo Heilmann
AtåssumérsoK avdlångutigssatut
sujunersuteKarpoK iliniartitsi-
ssugssailenineK akiorniardlugo
seminariamiut ukicic atauseK atu-
artitsissalernigssånik. tamåna Si-
umukormiut tamarmik taperser-
sugåt seminariame sujuligtaissup
navsuiainera maligdlugo iliniar-
titsissungornianut ilisimassagssa-
tigut nåkariangåtsiarfiussugssau-
piårtumik atulcrKunarpoK
Niels Carlo Heilmann oKarpoK i-
liniartitsissugssaileKineK måna i-
ma nukigdlånganartigilersimassoK
mérarpagssuit uvdlormut nal. ak.
Kavsikagtåinånguit atuartineKar-
talersimavdlutik. iliniartitsissu-
ngorniat ukioK atauseK atuartitsi-
ssalisagpata iliniartitsissut nutåt
20 pigssarsiarineKåsåput, tamåna-
lo uvdlumikut någgårneKarsi-
nåungilaK. tamåna landsrådip a-
kuerisagpago atorfigdlit angnerit
KinuvigineKåsåput sujunersut u-
kioK månamit atulersinaorKuv-
dlugo.
Jonathan Motzfeldt Siumukor-
miut sivnerdlugit nalunaerpoK
ukioK atauseK atuartitsissarnig-
ssamut isumaKataunermik OKar-
dlunilo politikerit piumassarissa-
riaKaråt iliniartitsissungorniat a-
tuartitsinermingne iliniartitsissu-
nit avdlanit mingnerungitsumik
akigssauserneKartarnigssåt. — ili-
niartitsissungorniat atuartitsiner-
mikut ilisimassagssat tungaisigut
nåkariarnigssånik oKalungneK
taimåisangatitsinerinauvoK. nu-
navtine Danmarkimilo iliniartit-
sissugssat atuartarnerat åssiging-
naviångilaK. kalåtdlit OKausinik
iliniartitsissarnerdlunit kisiat er-
Kåisagaluaråine taimåituåsaoK,
Jonathan Motzfeldt oKarpoK su-
junersutigålo kalåtdlit iliniartit-
sissut Danmarkime atorfinigku-
massut ingmikut misiligtitarnig-
ssåt.
naligigsitauneK akornuserpå
sujuligtaissup akerdlilerpå Atå-
ssuteKåne Niels Carlo Heilmann
OKardlune: KanoK sivisutigissu-
mik akuerssusavarput iliniartit-
sissungorniat atuartarnerata nu-
navtine Danmarkimilo åssigingi-
tuarnigssåt? iliniartitsissut atuar-
tarnerata nalinga åpartikuvtigo
naligigsitaunermik OKalungneK i-
sumaerutisaoK. akuerssorsinåu-
ngilarput mérKat nunavtinut må-
tukiartuinarnigssåt. uvdlumikut
pissariaKartiparput silarssuarmut
Jonathan Motzfeldt.
avativtinitumut atåssuteKarnig-
ssaK, nunavtinutdlo ingminut raå-
tunigssamik erKarsarneK asule
takordlugkerssårneruvoK.
iliniartitsissungorniat atuartar-
nerat Lars Chemnitzip åssersupå
akkumulatorit imerneKartarnerå-
nut. sordlo Kåumartartup orssua
imerdluarsimångitsoK Kaumaner-
mik nåmagtumik tunissisinåu-
ngitsoK, taimatutaoK ikumårput
iliniartitsissungorniat iliniardlu-
arsimångitsut, sordlo seminariap
sujuligtaissua navsuiauteKarner-
mine OKartoK.
OKalugtut ardlagdlit ilåtigut
Nikolaj Karlsen, Konrad Steen-
holdt, Lamik Møller åma Lars
Godtfredsen sujunersutaorKårtoK
tapersersorpåt tåssa ukiup agfå
atuartitsissarnigssaK. Lars Godt-
fredsen OKarpoK: nunavtine atu-
gagssåinait pinermit mérartavta
iliniagkatigut såkukitdlisarneKar-
nigssåt mianerssutigivdluinarta-
riaKarparput. Julut
Lærerstuderende skal
have et års praktik
Det vedtog landsrådet med 10 stemmer mod 5.
Ifølge skolemyndighederne vil det betyde sænkning
af lærerstuderendes kundskabsniveau med op til
30 procent
Niels Carlo Heilmann
En annonce i
GRØI\ILAI\IDSP0STEI\l
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
Med 10 stemmer mod 5 (2 var fra-
værende) vedtog landsrådet, at de
lærerstuderende i Grønland skal
have et års praktik som led i ud-
dannelsen. Praktikåret skal er-
statte det ene uddannelsesår, som
lærerstuderende ved Grønlands
Seminarium tilbringer i Danmark.
Ændringsforslaget til loven om
læreruddannelsen var fremkom-
met som følge af et ønske herom
fra lærerstuderendes og semina-
rielærernes side og gik ud på, at
det halve år skal bruges til prak-
tik og resten almindelige fortsatte
studier.
Men Niels Carlo Heilmann fra
Atåssut fremsatte et ændringsfor-
slag, som går ud på et års praktik
for at afhjælpe lærersituationen.
Et års praktik, som hele Siumut-
gruppen støttede, vil ifølge rek-
tors redegørelse medføre en
mærkbar sænkning af de lærer-
studerendes kundskabsniveau.
GENNEMFØRELSE HASTER
Niels Carlo Heilmann sagde, at
lærersituationen nu er så fortviv-
let, at mange af børnene får gan-
ske få timers undervisning om da-
gen. Et års praktik vil betyde 20
nye lærere, og det kan vi ikke
sige nej tak til i dag. Hvis det
vedtages må man anmode em-
bedsmændene om at få det gen-
nemført allerede i år.
Jonathan Motzfeldt erklærede
sig på Siumut-gruppens vegne
som tilhænger af et års praktik
og sagde, at man fra politikernes
side må forlange, at praktikanter-
ne ikke få ringere lønvilkår end
andre lærere. — Tale om sænk-
ning af kundskabsniveauet er bare
et postulat. Læreruddannelsen i
Grønland og Danmark bliver al-
drig ens. Alene faget grønlandsk
vil gøre den forskellig, sagde Jo-
nathan Motzfeldt og foreslog til-
lægsprøve for grønlandske lærere,
der vil virke i Danmark.
SKADER LIGESTILLING
Formanden gik imod sin gruppe-
fælle, Niels Carlo Heilmann og
sagde: Hvor længe skal vi accep-
tere, at der er forskelle i lærer-
uddannelsen i Danmark og Grøn-
land? Når vi sænker niveauet i
læreruddannelsen, vil al tale om
at kunne mødes på lige fod være
uden mening. Vi kan ikke gå med
til, at børnene isoleres i Grønland.
En sådan politik kan ikke prakti-
seres i dag. Det er utopi at isolere
sig nu, hvor man er afhængig af
omverdenen.
Lars Chemnitz sammenlignede
uddannelse af lærere med oplad-
ning af et batteri. Et ikke til-
strækkeligt opladt batteri kan
ikke give ret meget fra sig. Det
sagde rektoren også i sin rede-
gørelse.
Flere talere, bl. a. Nikolaj Karl-
sen, Konrad Steenholdt, Lamik
Møller og Lars Godtfredsen, støt-
tede det egentlige forslag om et
halvt års praktik. Lars Godtfred-
sen sagde: Vi skal være meget
forsigtig med at forringe kund-
skaberne hos vore børn. Børne-
skoleundervisning, der er tilpasset
det grønlandske behov er ikke
lykken.
Julut.
18