Atuagagdliutit - 17.03.1977, Blaðsíða 24

^KENWOOD KR-9600
Uansvarligt forslag
fra skoledirektion
Vejl. pris kr. 6.440,-
Simpe/then det ypperste
Vil De vide mere om denne helt enestående modtager, så
hent en brochure hos Deres forhandler, elier rekvirer direkte
hos os, nærmeste forhandler opgives.
Total udgangseffekt 750 watt v/4 ohm
Forvrængning mindre end 0,08 pct.
r 'i
9270 KLAR UP
En gros for Grønland
— Man må være langt ude, før man begynder at
spekulerer på denne løsning
— Det vil være meget voveligt og
uansvarligt at sende skolebørnene
fra afgangsklasserne i Grønland
et år til Danmark, siger socialråd-
giver Martha Labansen, som i de
senere år har beskæftiget sig me-
get med de sociale problemer, der
opstår for unge grønlændere, der
er på uddannelse i Danmark.
KimitsissarneK
inerterKutaulerKugå
inatsissartune ilaussortap, Lars
Emil Johansenip, Kalåtdlit-nunå-
nut ministere Jørgen Peder Han-
sen sågfiginiarpå Kinuvigalugulo
sulissutigerKuvdlugo, Kalåtdlit-
nunåne Klngmit KimineKartarne-
rat inerterKutautilerKuvdlugo,
Mini-avisen agdlagpoK.
tamatumunga pernutauvoK su-
jorna svenskip avisiliortup King-
mimik Kimitsinermik åssiliortor-
simanera pereutigalugo nunane
avdlane Kavdlunåt autdlartitanar-
finik nåmagigtaitdliorfigingnigsi-
maneK. tåssa åssit Kingmimik Ki-
mitsinermérsut, sunauvfale åssili-
ssup piniartoK Kimitsisitane 500
kr-nik akilerdlugo taimaisiortisi-
mavå.
— Mange er ikke i stand til at
klare uddannelsen på grund af
sprogproblemet og de fremmede
omgivelser, og de magter ikke
altid at tage tilbage uden uddan-
nelsen, så de bliver hængende i
Danmark som sociale tilfælde.
Mange grønlændere har idag
svært ved at bibeholde en mulig-
hed for at bedømme, hvad der er
rigtigt og hvad der er forkert, og
hvis vi bliver ved med at tappe
den grønlandske ungdom ved at
sende den til Danmark, vil vi få
svagere mennesker ud af det, og
det har man ikke råd til i en så
lille befolkning.
Det er en fuldstændig forkert
kurs. Så snart man har et pro-
blem indendørs prøver man at
sparke det ud ad døren. Der er
et stort materiale, der viser at det
ikke duer. Man må være langt
ude, før man begynder at tænke
på den løsning. Det er en mærk-
værdig holdning at lave en nød-
løsning for 16-årige. De blev jo
født for 16 år siden. Det er som
om man havde forventet, de ville
dø i mellemtiden.
Der er sendt skolebørn til Dan-
mark som en nødløsning siden
1966. Forældrene gik med til det,
fordi de selv havde erfaret, at
man ikke kan blive til noget i sit
eget land, når man ikke kan tale
dansk. Men man må respektere
de ny politiske krav i Grønland
om et samfund på grønlandske
forudsætninger.
Når man har en fremmed stab
af opdragere, får man fremmede
idealer. Jeg underviste i en stor
skoleklasse i Nuuk og spurgte
børnene, hvad de ville være. De
svarede filmstjerner, racerkørere
og fodboldspillere. Deres idealer
er helt løsrevet fra samfundet.
Der skulle være mere undervis-
ning i fiskeri og fangst og skind-
syning. I det hele taget er der
behov for mere erhvervsuddan-
nelse, der svarer til det grønland-
ske samfund.
Der har været talt meget om
de store pædagogiske problemer 1
der er i den grønlandske skole,
fordi lærerne er danske. Der er
meget stort behov for en pæda-
gogisk debat. Men lærerne har
aldrig oppet sig så meget til en
debat som nu, hvor det drejer sig
om penge.
KN.
Martha Labarrsen.
socialrådgiver Martha Labansen:
Lars Emil Johansen Mini-avi-
sen-imut OKarpoK, kalåtdlit auli-
sartut piniartutdlo tamåna ilua-
Kutiginaviångikåt, kalåtdlit nuna-
nut avdlanut tunissagssiait måtu-
nenarsinaungmata. isumairarpoK,
tamanut atortussumik inerterKU-
teKalerneK umassunik ikingutilig-
pagssuit iluarusutigisinaungmå-
ssuk, inerterKutaulersitsineK ilua-
KutausinaussoK.
Annoncér i
GRØN LAN DSP0STEN
skoledirektionip sujunersuta
akissugssåussuseKångitsuliorneruvoK
— avdlatut ajornardluinarpat aitsåt taimatut årKinig-
ssaK erKarsautigineKarsinauvoK
ulorianartorujugssuvdlunilo aki-
ssugssåussuseKångitsuliorneru-
saoK atuartut angnerit Kalåtdlit-
nunånit Danmarkimut ukioK a-
tauseK atuariartortisavdlugit, tai-
ma OKarpoK socialrådgiver Mar-
tha Labansen, ukiune kingugdler-
ne suliaKartarsimassoK inuniar-
nerme ajornartorsiutinik, kalåli-
arnat akornåne pilersartunik,
Danmarkime atuarneråne.
— amerdlasut iliniarnertik nå-
magsisinaussångilåt oKautsit ajor-
nartorsiutigalugit avatangissitig-
dlo takornardlugit, åmalo nukig-
ssanarfigissarnago ilikagaKaratik
uternigssartik, taimalo Danmar-
kimut uninartarput ikiortariå-
ngordlutik.
kalålerparujugssuit nalilisinåu-
ssusertik piglnaruminåititarpåt,
takusinåusavdlugo suna erKortoic
sunalo kukussussoK, kalåtdlitdlo
inusugtut ikilisartuåinaruvtigit
Danmarkimut autdlartitardlugit,
inuit nukigdlånganerussut pilersi-
savavut, taimaisiornigssardlo inu-
it taima ikigtigissut akornåne
akigssaKarfigingilarput.
ingerdlavik kukuvdluinartuvoK,
igdlup iluane ajornartorsiuteita-
lerdlunilo kisiéne silåmut ising-
miniarssaralugo. najorKutagssar-
pagssuanarpoK tamatuma ajortu-
neranik takussutigssanik. ajor-
nartorsiorneK angnertusimåsa-
KaoK taimatut aniguiniaråine. er-
KumitsoKaoK 16-inik ukiulingnut
pissusilersorneK avdlatut ajor-
nartumik åricissuteKåsavdlune.
ukiume 16-it matuma sujornagut
inungorput. avdlåungivigpoK su-
le taima ukioKaleratik toKusimå-
sangatineKarsimassut.
1966-imitdle avdlatut ajornar-
tornikut mérnat atuartut Dan-
markiliartineKartrput. angajorKå-
ve akuerssissarsimåput, nangmi-
nérdlutik påsisimagamiko, nang-
mineK nunagissame sungorneK a-
jornartoK, Kavdlunåtut oKalung-
neK saperåine. Kalåtdlit-nunanile
politike nutåp piumasså inuiaKa-
tigéKarnigssamik kalåtdlit pisi-
naussait tungavigalugit atanrissa-
riaKarpoK.
takornartanik perorsaissoKaråi-
ne, takornartanik nuånårtorissa-
KalernarpoK. Nungme atuartut a-
ngisut atuartisimavåka mérKatdlo
aperalugit, sungorusungnersut.
akissarput filmstjerningorusugpu-
nga, sukaniutartungorusugpunga,
arssåutartungorniarpunga. nuå-
nårtorissait inuiaKatigingnut tu-
ngångitdluinarput. atuartitsine-
KarnerussariaKarpoK aulisarner-
mut piniarnermutdlo åma arner-
nik merssornermut. ilame inutig-
ssarsiutinut iliniartitsineK ang-
nertunerussariaKarpoK, kalåtdli-
nut inuiangnut nalerKutumik.
OKatdlisigineKartorujugssuvoK
kalåtdlit atuarfine perorsainiar-
nerme ajornartorsiuteKaKissoK, i-
liniartitsissut Kavdlunåjunere
perKutigalugit. perorsainermut
tungassunik oKatdlitoKarnigsså
pissarialerujugssuvoK. iliniartitsi-
ssutdle månékut eKérsimårtigi-
ngitdlat, aningaussanut tunga-
ssoriarmata.
KN
Officielt
Under 18. februar 1977 er der i Ak-
tieselskabs-registeret optaget føl-
gende ændringer vedrørende
„CARL BEJDER CHRISTENSEN,
ENTREPRENØRFIRMA A/S“ af
Godthåb:
Under 9. november 1976 er sel-
skabets vedtægter ændret. Selska-
bets navn er: „KARL BEJDER
CHRISTENSEN, ENTREPRENØR-
FIRMA A/S“.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 28. februar 1977.
J. R. Karlsson
24