Atuagagdliutit - 17.03.1977, Blaðsíða 14

Lars Emil Johansen inatsissartut angmarneråne
oxatdlmerme:
Kalåtdlit-nunåt politfkikut
mardlungnik nipeKalerpoK
— Kalåtdlit-nunåt månåkut po-
litikikut mardlungnik nipeKarpoK,
inatsissartune ilaussortat aulaja-
ngivfiginiartagagssånik ardlåt i-
sumaKatigisanerdlugo isumaxati-
gisånginerdlugulunit, Kalåtdlit-
nunåt pivdlugo aulajanginiarto-
Kalerångat. tamåna inatsissartune
ilaussortap Lars Emil Johansenip
Siumut-mut ilaussortap inatsi-
ssartut angmarneråne cxatdliner-
me OKalugtarfingmikame ersser-
Kigsarpå.
Lars Emil Johansenip cxalung-
nermine pingårnersiuivfigai su-
livfeKarneK, aulisarneK, nunaxar-
fit, hjemmestyre kisalo iliniar-
titsissugssaKarniarneK.
sulivfeKarnen
ajussårutigå, ministerip lands-
rådip atorfinigtitsissarnerme i-
nugtagssarsiuissarnermilo inatsi-
sigssatut sujunersutå utertisi-
mangmago. ministere kajumigsår-
på sule åmalordlune erxarsautl-
gerKerKuvdlugo sujunersutip sar-
xumiunigsså åmalc tungavigssar-
sicrKuvdlugo pissariaKartumik
EF-ip maligtarissagssainit ingmi-
kut akueritinigssamut, påsisima-
gamiuk tåukua akornutausima-
ssut.
Lars Emil Johansenip tikuarpå
sulivfigssaerusimanerup agdliar-
tornera, 1975-imit 1976-imut ang-
nertuseriarsimassoK 57 prccenti-
ngajangmik. sulivfigssaxångitsu-
tut nalunaersimassut agfangajait
15 åma 24-t akcrnåne ukioKarput.
— nålagkersuissut Danmarkime
sulivfigssaerusimaneK akicrniar-
dlugo KanoK iliusexarpata, tama-
tumane åma inusugtut sulivfig-
ssaerusimanerat pivdlugo, tauva
uvar.ga såkortumik inåssutigisa-
vara, KanoK iliusexarnerit tåukua
åma Kalåtdlit-nunånut aningau-
ssanik akuerssissutit erxarsauti-
galugit suniutexartinexarnigssåt,
CKarpoK.
iliniarfigssanik sulivfigssanigdlo
ilimagissanik nautscrssutit takuti-
påt, pissariaKavisassoK ingmikut
iliusexarnigssax, suvfeKångineK
pingitsorniardlugo.
tamåna Lars Emil Johansenip
taivå inåssutigalugulo tamatumu-
nga atatitdlugo ministerimut inat-
sisiliortiterneK avKutigalugo aula-
jangersagaliorniarKuvdlugo nuna-
venartut nunap pisussutainik ilu-
aKuteKarniarnerne tamane kalåt-
dlit sulisserissagssat sulissut xav-
sit procenterissåsaneråt. sujuner-
sutigåtaoq, Kalåtdlit-nunåne sa-
naortortitsineK sapingisamik ka-
låtdlit sulissoralugit ingerdlåniar-
ssarerKuvdlugo angnikinerussu-
mik pivfigssaK tatigissåussuserdlo
Kigsimigårdlugit.
aulisarneK
Lars Emil Johansenip aningau-
ssersiornikut 200 sømilinik kig-
dleKarfigtaoK ilagsivdluarpå tikit-
dluarKuvdlugo nangigdlunilo:
— kisiåne kalåtdlit aulisarnera-
ta perssuarsiornartumik atuga-
Karnera ilångutdlugo nautsorssu-
tigisagåine nåmångilaK, kalåtdlit
aulisarnikut inutigssarsiornerata
perssuarsiornartumik ajornartor-
siutai nåmaginartumik årxingne-
Kåsagpata.
tikuarpå xanox pissariaxartigi-
Malersvende
1-2 malersvende søges straks.
Malermester Jørgen Frydensberg
Box 41 . 3922 Nanortalik . Tlf. 3 32 45
Til Grønland
Til vor døgninstitution, Prinsesse Margrethes Børnehjem,
Angmagssalik, (norm. til 22 børn) søges med tiltrædelse pr.
1/6 eller efter aftale samarbejdsvillig stedfortræder med rele-
vant uddannelse og erfaring i arbejde ved en døgninstitution,
gerne dobbeltsproget, også skriftligt.
Ansættelse sker i henhold til aftale mellem DSL og Mini-
steriet for Grønland af 12/9 1973 om løn- og ansættelsesvil-
kår for pædagogisk personal ved døgninstitutioner for børn
og unge i Grønland.
Aflønning sker efter § 3 i 14. lønramme. Bruttoløn i 19.
skalatrin kr. 5.261,84 for hjemmehørende og kr. 5.944,95 incl.
tillæg for udsendte.
For udsendte ydes fri op- og hjemrejse under forudsæt-
ning af mindst 2 års tjeneste. Der stilles l'/j værelses bolig til
rådighed på institutionen og svares bolig- og kostbidrag efter
gældende regler.
Stedfortræderen indgår i et team med 3 andre pædagoger
og bestrider i lighed med det øvrige pædagogiske personale
selvstændige opgaver, samt tager del i det administrative
arbejde sammen med forstanderen.
Der er gode muligheder for udendørs aktiviteter og forbin-
delse til vestkysten ugentligt.
Skriftlig henvendelse med alle oplysninger og papirer til
FORENINGEN GRØNLANDSKE BØRN, St. Kongensgade 46
1264 København K.
Frist ultimo april.
ssok kigdlivingmik pilersitsiniar-
nigssax, kigdlexarfivingmik ani-
ngaussarsiornikut kigdlexarfiup
iluane kalåtdlit kisimik aulisar-
figssaxalersitdlugit.
taimåitumik nålagkersuissut ka-
jumigsårpai månékumit sulissuti-
gilerérKuvdlugo Kalåtdlit-nunåne
kalåtdlit kisimitdlutik aulisarfigi-
sinaussagssånik kigdlexarfiliniar-
nigssaK.
nunanarfit
Lars Emil Johansenip tauva nu-
naxarfit ajcrnartcrsiutait tikipai:
— nunaxarfit amerdlasorpag-
ssuartigut erKcrneKarsimåput i-
nungnik eKitertitsiniarnermit, 60-
ikune Kalåtdlit-nunånut politike-
rissap anguniagagssame ilåtut au-
lajangersimassånit. pitsånguat-
dlautit 70-ikune ikingutingnerne-
russumik nunaxarfingnut politi -
kexarnerup månamut nagsatari-
simassai ilåtigut pitsaunerussumik
igdluliortiterneK ajunginerussu-
migdlo tunissagssiorfiliornigssa-
mut tapissutausinaussut, piårner-
påmik maligtexartinexartariaxar-
put, nunaKarfingmiut nåmaginar-
tumik periarfigssaxartinexåsagpa-
ta nutåmik taimatut periarfigssa-
Kalernermingnik atuiniarnigssa-
mingnut.
— nålagauvfik, landsråde kalåt-
dlitdlc kcmmunine pisscrtait sa-
nacrtugagssanut aningaussalissu-
tigssanik akuerssårnerujugssussa-
riaxarput, isumagssarsineK ta-
marmiussoK ajunginerussumik
nunaxarfit tungånut politikexar-
nigssaK asule siutinut tusarnerså-
rutåinåusångigpat, ersserxigsarpå.
hjemmestyre
nangminerssornerulernigssamut
kcmmissionip sulinera erxarsauti-
galugo Lars Emil Johansenip ti-
kuarpå, agssortussutiginexartox
kalåtdlit inugtut nunamik pisu-
ssutinigdlo pigingnigtunerånut tu-
ngassup månamut paitsornerit
angnerpåt pilersisimagai. OKarpox,
Siumup tungånit pexataujuma-
ssut paitsornerit pérniarnigssånut
kcmmissionip tugdlianik atautsi-
mlnigssåne pigingnigtugssauner-
mut aKutsinermutdlo tungassu-
mik ajornartorsiutip anigornexau-
tigisinaussånik sujunersutexarni-
kut. — sujunersutip anguniagåta
pingårnerssariumårpå, nunaxa-
vigsut inuit nunamik pigingnig-
tunerat pisussutainigdlo piging-
nigsunerat atarxinexåsassox, pe-
Katigititdlugo nålagauvfexatiging-
nerup pissugssauvfigititai atarxi-
nexåsavdlutik politikikut pisussu-
tit atornexarnerisa axunexarne-
rat xavdlunånut/kalåtdlinutdlo
Lars Emil Johansen.
atautsimorussagssångortitdlugo,
oxarpox.
ilmiartitsissugssaKarniarneK
iliniartitsissugssailexinerup ajor-
nartorsiutitai Lars Emil Johan-
senip agtutsiéinarpai, unersutigi-
gamigit agdlagkane, ardlalingnik
sujunersutitaxartut ministerimut
nagsiusimassane ajornartorsiuti-
nik aniguiniutigssanik. ilångupå:
— uvavne issigalugo tamåna nå-
lagauvfexatigingnerme pissug-
ssåussutsip ersserxigsumik pitsao-
xutaisa ilagåt xularxlsavdlugo,
mérxat nålagauvfiup tamarmiu-
ssup iluanitut atuartinexåsangma-
ta, piumassarissamigtut.
Lars Emil Johansen under folketingets åbnings-
debat:
Grønland har nu to
politiske stemmer
— Grønland har nu to politiske
stemmer, som tingets medlemmer
må veje for og imod, når der skal
træffes beslutninger vedrørende
Grønland. Det understregede fol-
ketingsmedlem Lars Emil Johan-
sen fra 'Siumut-bevægelsen, da
han under folketingets åbnings-
debat var på talerstolen.
Lars Emil Johansen trak i sin
tale nogle hovedlinier op omkring
arbejdsmarked, fiskeri, bygderne,
hjemmestyret og endelig lærersi-
tuationen.
Arbejdsmarked
Han beklagede, at ministeren har
trukket landsrådets forslag til lov
om besættelse og anmeldelse af
ledige stillinger tilbage. Han op-
fordrede ministeren til endnu en-
gang at overveje at fremsætte
forslaget og prøve at opnå det
fornødne grundlag til at dispen-
sere fra nogle EF-regler, som han
forstod var en hindring.
Lars Emil Johansen pegede på
den stigende arbejdsløshed, som
fra 1975 til 1976 er steget med
knapt 57 procent. Knapt halvde-
len af de registrerede arbejdsløse
er mellem 15 og 24 år.
— Når regeringen tager initia-
tiver til bekæmpelse af arbejds-
løsheden her i Danmark, herun-
der ungdomsarbejdsløsheden, må
jeg derfor på det kraftigste hen-
stille, at disse initiativer også
kommer til at omfatte Grønland
i bevillingsmæssig henseende,
sagde han.
Prognoser for uddannelse og be-
skæftigelse viser, at det vil være
nødvendigt med en særlig indsats,
hvis man skal undgå voksende
ledighed.
Det anførte Lars Emil Johansen
og henstillede i den forbindelse
til ministeren om ad lovgivnin-
gens vej at få fastsat en beskæf-
tigelsesprocent for hjemmehøren-
de grønlandsk arbejdskraft i for-
bindelse med alle aktiviteter om-
kring udnyttelsen af landets rig-
domme. Han foreslog tillige, at
anlægsvirksomhed i Grønland så
v*idt muligt bringes i takt med en
reel udnyttelse af den grønland-
ske arbejdsstyrke med en mindre
skelen til tidsfaktor og prestige.
Fiskeri
Lars Emil Johansen hilste den nye
økonomiske zone på 200 sømil vel-
kommen og fortsatte:
— Men den alvorlige situation,
det grønlandske fiskeri befinder
sig i, taget i betragtning er dette
positive skridt imidlertid ikke
nok, hvis det grønlandske fiskeri-
erhvervs alvorlige problemer skal
løses på en tilfredsstillende måde.
Han pegede på nødvendigheden
af at søge gennemført en egentlig,
altså eksklusiv grønlandsk fiske-
rigrænse indenfor den økonomi-
ske zone.
Han opfordrede derfor regerin-
gen til allerede på nuværende
tidspunkt at begynde at arbejde
for en indførelse af en eksklusiv
fiskerigrænse for Grønland.
Bygder
Lars Emil Johansen tog derpå fat
på bygdeproblematikken:
— Bygderne er på mange må-
der ofre for den befolkningskon-
centration, som 60’ernes Grøn-
lands-pol'itik 'havde sat som en af
sine vigtigste målsætninger. De
forbedringer som 70’ernes mere
bygdevenlige politik hidtil har
medført i form af forbedret bo-
ligbyggeri og forbedrede tilskuds-
muligheder til produktionsanlæg,
må hurtigst muligt følges op, hvis
bygdebefolkningen skal kunne få
et rimeligt udbytte af disse nye
muligheder.
— Staten, landsrådet og de
grønlandske kommunale myndig-
heder må være meget imødekom-
mende overfor bygde-investerin-
gerne, ihvis hele ideen om at føre
en mere bygdevenlig, politik skal
blive andet end søde toner for
ørerne, understregede han.
Hjemmestyre
Med hensyn til hjemmestyre-
kommisSionens arbejde pegede
Lars Emil Johansen på, at det
var diskussionen om det grøn-
landske folks ret til landet og res-
sourcerne, der hidtil har afsted-
kommet de største misforståelser.
Han sagde, at man fra Siumuts
side vil medvirke til at fjerne dis-
se misforståelser ved på næste
kommissionsmøde at fremlægge et
forslag til løsning af problemerne
omkring rettighederne og styrin-
gen. — Forslagets vigtigste sigte
vil være, at den fastboende be-
folknings rettigheder til landet og
dets ressourcer respekteres, sam-
tidig med at rigsfællesskabets for-
pligtelser respekteres ved at lade
den politiske styring af råstofud-
vindingen være et fælles dansk/
grønlandsk anliggende, sagde
han.
Lærersituationen
Problemerne omkring lærermang-
len berørte Lars Emil Johansen
kun ganske let, idet han henviste
til det brev, han har sendt mini-
steren med en række forslag til
løsning af problemerne. Han til-
føjede: — For mig at se er det
en af de klare fordele af rigsfæl-
lesskabets forpligtelser at sikre, at
alle børn i hele det danske rige
modtager den undervisning, de
har krav på.
14