Atuagagdliutit - 17.03.1977, Blaðsíða 27

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Det er livsfarligt!!!
I marts 1974 skrev jeg et indlæg
i det daværende lokalblad i Ma-
nitsoK „NIPE“ omhandlende
„Sniffing". Denne artikel har, i
betragtning af den seneste trage-
die, ingenlunde mistet sin aktua-
litet, snarere tværtimod. En af
grundene til, at sniffing er så ud-
bredt som tilfældet er, må være,
at oplysningerne om denne meget
farlige last er meget utilstrække-
lige.
Der er nok stadig enkelte, som
vil spørge: Hvad er sniffing? Det
er meget enkelte at svare på. Det
er en rusfornemmelse, som opnås
gennem indånding af mange for-
skellige midler. Mange af midler-
ne, som anvendes til sniffing, er
direkte livsfarlige at indånde.
Jeg vil her, ud fra et vist per-
sonligt kendskab til området (ikke
som sniffer, men gennem min ud-
dannelse som maler, hvor man tit
kommer ud for meget stærke op-
løsningsmidler) og gennem diver-
se lekture om emnet, forsøge at
give en kort orientering om nogle
af de følgevirkninger, sniffing
har.
Hvis man f. eks. har prøvet at
rense fingre i cellulosefortynder,
ved man, at disse bliver helt hvi-
de. Dette skyldes, at fortynderen
udtørrer de kirtler i huden, som
opretholder den naturlige fugtig-
ilmiartitsissut
akigssarsiatigut
naligfgsitauneK
matuniarpåt
iliniartitsissut tikikångamik ilisi-
marårtarpåt isumaKatigissut ma-
ligdlugo KanoK akigssarsiaKarnig-
ssartik, aperautaulerpordlo kikut
akilernerdlugauenrupat.
ukiorpagssuarne radio atuagag-
ssiatdlo avKutigalugit iliniartitsi-
ssut akigssarsiamingnik sugdlu-
ssiuarnerat tusartuarparput, sor-
dlule tåssa perdlilerdlutik ilu-
ngersunguårtut, issigalugitdle tai-
ma pasinarpiaratik.
Kangarssuardle Danmarkip Ka-
låtdlit-nunåt sulivfigssuarå, sav-
dlunåtdle ikingneroKissut ani-
ngaussart.utit 80 °/o-é akigssarsia-
rissarpait. ukiunile kingugdliune-
russune angnertugissagssåungit-
sumik akigssarsiatik migdlilerne-
Karmata OKausingnårssuatik, nu-
navse alianåinerssua inuisalo ku-
ngujulanerat cKautigisaerpait,
ingmingnut erssersitdlutik suna
pivdlugo tamånisimavdlutik, tåssa
aningaussat..
såkuliupåtdla uvagut såkugisi-
nåungisarput, akilernerdlugau-
guvta angerdlåinåsaugut.
taimaiginåsagpata avKutigssar.
siortariaKarpugut, sordlo må-
nangåK Danmarkime indremissio-
ne isumaKatiginiåsagigput Kalåt-
dlit-nunåne ørertordlutit suliait
tigoiKuvdlugit. tåukume suliner-
mingne ima ilungersortigissarput,
agdlåt silarssuarme ulorianarner-
påt sulivfigiartortardlugit, suliv-
fitik akissugssauvfigalugit, ag-
dlåtdlo nunat kinguarsimaneru-
ssut sulivfigiartortardlugit.
manangåK erKarsautiginiartigo
sujunigssame åndgssugagssat ig-
dluinarsiungitsumik OKimaeKati-
gigsitårnigssait.
imaica mérarpatdlagtumik ilåne
ei’Karsartarpunga, sordlo, iliniar-
titsissut Danmarkimisut akigssar-
sissaleriånguardlit, kisiånile Dan-
markimisut akilerårtalerdlutik
Danmarkimisutdlo igdlunut akili-
uteKartalerdlutik aggersitatdlo a-
jungitsorsiagssait pérdlugit, tai-
maileriarunigdlo piumassartik a-
ngujumårpåt.
ugperingisåinardlugo Dan-
markime iliniartitsissoKatimingnit
akigssautikinerussut piumassari-
niartigo mérartavtinut OKautigi-
ssaifagåt, aussaro angerdlåsaugut,
nipangiuterKuvdlugo. mérKat aki-
ssugssåussuseKångitdlat sulile
tåuko taima OKalugkångamik aki-
ssugssåussuseKångipalungneru-
put uvavtinit akuerssårneKarsi-
nåungitsumik.
iliniartitsissunik amigauteKali-
saguvta uggorisavarput, pissuser-
dle igdlugtut issigalugo mitag-
dlerneruvoK kångunartoK erKar-
sautigivdluagåungitsumik akig-
ssautitigut Kagfauvfigisagaluaråi-
ne. KagfauvfigineKåsagpata måna
ajornartorsiut kipititariasarpoK
akigssautikinerussut Kagfauvfi-
galugit. tåukume ajornartorsior-
nerme nangmasatåuput, taimåi-
tumigdlo nålagauvfiup aningau-
ssatigut ajornartorsiornerane ili-
niartitsissunit suleKatigineKarta-
riasarput sumissuseK encarsauti-
ginago.
agdlagara Kavdlunånik maler-
ssuinertut issigersungilara, isu-
maKåinartungauna KavdlunåK mi-
siligtagkavut nåpertordlugit ka-
låtdlit isumåinik atarKingnigdlune
suleKataussariaKartoK.
naggatåtigut politikerivut såg-
figiumavåka iliniartitsissut piu-
massaKarnerånut nangarsimåri-
niarKuvdlugit. aningaussalissuti-
me ilarpagssue kalåtdlinut iliniar-
titsissungorniartunut amigautige-
Kissavtinut atorfigssaKarteKåvut,
tåukume tåssaungmata mérartav-
ta kikussusinik ilisimassagdlit a-
jornartorsiutait ilångutdlugit.
Nikolaj Ludvigsen.
nunavta kulturia
nunavtine nutarterinenalermat
sorunamiussumik sagdlerpånut i-
långutdlugo Kalåtdlit-nunåne a-
tuarfeKørneK nutarterneKapat-
dlagpoK.
lamatumane ugtutit Danmarki-
me atcrneKartut nikisingivigdlu-
git erauneKarput kalåtdlingOK eu-
rcpamiutut pikorigsipatdlangniå-
sangmata. atuartiisinerme ajori-
ssat piarneKarput ajunginerusori-
ssatdlo ivertissunenapatdlagdlu-
tik. taimanikut angajomårpag-
ssuit nuånåput kisame mérKat pi-
korigsinigssamut periarfigssine-
Karmata, neriugdlutigalugo kisa-
me sujunigssaK KaumanerussoK
crningneKarsinångortoK.
atuagarpagssuit nutåt påsisi-
nåungisavut erKussuneKarput på-
sisinåungisavtinik cKalugtunik i-
Hniartitsissulersordlugit. bibeli-
mik atuartitsineK iliniagagssane
tur.crdlerpånut ilineKarpoK. bibe-
limik mérKanut iliniartitsineK a-
tuarfingme iliniagagssanut sår-
dlerpånut inigsseiKingniarsiuk
mérartavut kristumiutut ajoKer-
scmeKardlutik erKigsisimanarne-
russumik agdliartcrniåsangmata.
nunavtine mérsanut atuartitse-
1 iausea nutångorsartariaKardlui-
narpcK, kulturit éssigingitsut
mardluk aporåunerisa kingorna-
gut anersårtorfigssaleriardluta
uvdlumikut sumut kigdligsima-
nerput misigssortariaKarparput.
nunavtine inunerup ingerdla-
terningnigssånut europamiut atu-
agautait pugtåssutigssatut kisimik
atorsinåungitdluinarput. piniartu-
tut inutigssarsiorneK pingårtumik
Avangnåne ukiup angnerssåne
pugtaniutaulersartoK ataridssaor-
KigtariaKalerpcic pingårtumik
mérsat akornåne, uvnit Kavdlu-
nåt avisitdlo agdlagtaraluarpata
inutigssarsiutit nikanarnerssari-
gåt.
mérKat ajoKersornerdlugtaria-
Kångitdlat sulivfigssuaKarnermit
piniartutut inutigssarsicrnermut
utersåriarunik tornårssivingmut
nåkåsanerardlugit. åma isumaKa-
lersitariaKångitdlat Kalåtdlit-nu-
nåne umassut imarmiut neKåt ne-
rissagssauvdluångitsussoK pissuti-
ginardlugo europamiut Kiviåina-
rångamiko Kingatik eKitarmatigit
nautsorssutardlugulo inuiait ki-
nguarsimanerussut kisimik neri-
ssagssarigåt.
mérKat ajoKersortariaKarput
europamiunut takuterKuvdlugo
issigtup nunåine pendgdlune u-
majumagåine issigtup umassuisa
neKåt nerisavdlugo ipilimit asiu-
nikumit perKingnarnerungårtoK.
mérKat ajoKersorneKartariaKarput
KajaK atungikaluardlugo såkutdle
de Ibrenede
revisionsfirmaer/
statsautoriserede revisorer
SKIBSHAVNSVEJ . 3900 GODTHÅB
BOX 12 . TLF. 2 15 11
TITTUSVEJ 1 . 3911 HOLSTEINSBORG
BOX 33 . TLF. 1 44 49
<lr
& Internationalt revisionssamarbejde med Touche Ross & Co.
hed. Ved indånding gør det sam-
me sig gældende, blot med den
forskel, at det nu er slimhinderne
som udtørres. Ved længere tids
brug bevirker dette vejrtræk-
ningsbesvær, som i værste fald
kan bevirke kvælning.
Det næste, vi kan se på, er på-
virkningen af blodet. De fleste af
sniffmidlerne kan give blodabnor-
miteter, hvilket vil sige, at de an-
griber blodets naturlige fedtind-
hold og derigennem angriber de
bloddannende væv i knoglemar-
ven. Den farligste følgevirkning
må nok siges at være påvirknin-
gen af centralnervesystemet, alt-
så hjernen. For det første dræber
man en masse hjerneceller, og
hjernen har ikke den samme evne
til at genopbygge døde celler, som
resten af kroppen har. Altså ingen
nye hjerneceller i stedet for de
dræbte, hvilket vil sige, at hjerne-
strukturen ændrer sig og dermed
det pågældende menneskes ad-
færd. Dette kan være vejen til
en lukket afdeling på et statsho-
spital. For det andet kan påvirk-
ningen af centralnervesystemet
medføre, at man mister sin før-
lighed, d.v.s. ikke kan kontrollere
sine bevægelser. Endvidere vil der
næsten altid være en vis påvirk-
ning af hjerte og åndedrætscen-
tret, d.v.s. at hjertet vil slå hur-
tigere og åndedrættet vil blive
meget langsom og til sidst helt
standse.
Sluttelig må vi ikke glemme
påvirkningen af livsvigtige indre
organer, som kan beskadiges ved
sniffing. Her tænker jeg specielt
Gronlandspostcn onsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. livis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nodt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Gron-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
på nyre og lever. Ved at påvirke
leveren med disse farlige stoffer
bliver man et meget let bytte for
leversygdommen gulsot og skrum-
pelever samt andre grimme ting.
Altså, hvis det endnu ikke er
gået op for dig, vil jeg gerne slå
fast (med syvtommer søm),
„SNIFFING EK LIVSFARLIGT",
og jeg kan kun opfordre alle børn
og unge til at lade være. Hvis du
allerede sniffer, så hold op, inden
det er for sent, og du, som endnu
ikke har prøvet, men måske har
tænkt på det, „LAD VÆRE!"
Ole L. Hedensted.
nutåliaussut atordlugit piniartu-
tut inutigssarsiuteKarneK sulivfe-
Karfigtut avdlatutdle sujuarsarne-
KarsinaussoK.
mérKat isumaKalersitariaKå-
ngitdlat agdlagfigssuarnut avdla-
nutdlo åssigissåinut isisagunik tå-
ssa nunartik pugtåsinaulisagåt.
iliniartitariaKarput nunamik u-
massuisa amé åssiglngitsunut a-
tissaliaralugit pinersausiaralugit-
dlo icanoK kussanardluinartåssu-
siånik issigtuvdlo nunåne atusav-
dlugit europamiut atissaliåinut
nalendutdlugit KanoK unangmig-
dlertigisinaunerénik. atautsimut
OKautigalugo: iliniartitariaKarput
silarssuarmioKatimingnut taku-
terKuvdlugo Kalåtdlit-nunåt åma
tåssaussoK silarssup ilå pugta-
niarfigalugo inuvfiusinaussoK.
angajorKåt isumaKalersiniarta-
riaKångitdlat mérKatik iliniarsi-
massunik iliniartitsissugssaileKi-
ssuneKalermata sujunigssåt ta-
marme tårtuinångortoK tamatu-
mane puigortariaKångingmat pi-
ngortitarssuaK inuvfigissaK tå-
ssaussoK iliniarfigssarssuit pi-
ngårnerssåt.
issigtup kulturiata sujuarsarne-
Karnigsså avKutigssiutariaKaler-
poK avKutausinaussut nutåliaune-
russut tamaisa atordlugit kulturi-
kut piorsainigssaK inigssineKarta-
riaKalerpoK sagdlerpånut ilångut-
dlugo asulilo KinerKusårtarnerne
neKitsiutipalåginartarnago.
nålagauvfiup, landsrådip, kom-
munit kisalo piniartut aulisartut-
dlo peKatigigfiata aningaussaléKa-
taunerisigut angnertumik pimo-
rutdlugo pilerssårusiortariaKaler-
poK. nunane avdlane nerssutinut
tcKoraivit éssipajuinik sanaortor-
tariaKalerpoK puissit arferitdlo
neKåinik påssussivigtut nalerKU-
tungorsagkanik åminutdlc sutdli-
viusinaussunik. issigtup umassui-
sa amisa atissaliarineKartarnerat
sujuarsarneKartariaKalerpoK, å-
måtacK mérKat atuarfé iliniartit-
sinerme ilaussariaKarput.
kalåtdlit arnat puissit aminik
merssorsinaussumininguit måna
ni rgungr jalersut piginaunerat å-
nåuniarneKartariaKalerpoK tai-
mailiungikuvta ukiumininguit Kå.
ngiugpata tåmarérsimåsangmat.
kalåtdlisut OKautsivut kisisa pi-
nagit, kulturerputdle nutångorsa-
gaK tamåt avKutausinaussut ta-
maisa atordlugit ånåuniartaria-
Kalerparput atarKinauserKingnig-
sså anguniardlugo.
Gunnar Berthelsen,
Ausiait.
nalunaerKutanik iluarsaineK pilertortoK
TIK-TAK
Kongensgade 68 — 6700 Esbjerg
X-ileruk
□ ingerdlasinåungilaK
□ kinguartarpoK
□ sujuartarpoK
□ salitagssaK
□ ajorlngujuitsua
□ imaKa nutomik
□ amortautå
□ igalåuminertå
□ kalungnerit
□ uvngersartå
afs.:
ateK:
najugax:
27