Atuagagdliutit - 17.03.1977, Blaðsíða 15

Danmarke
Kalåtdlit-nunåtdlo
atautsimortuput
Otto Steenholdt inatsissartune OKalorKårame:
Danmark og
Grønland er
et fællesskab
Otto Steenholdt i sin jomfrutale i folketinget:
kalåtdlit inatsissartune ilaussortåt
KinigaordlåK Oto Steenholdt Atå-
ssumérsoK sujugdlerpåmérdlune
inatsissartut OKalugtarfiånut Ka-
KivoK 3. marts inatsissartut ataut-
simérKårdlutik oKatdlineråne. o-
KalcrKårnine atordlugo Atåssutip
sunera isumailo ilisaritipai.
ilåtigut ima OKalugpoK:
Kavdlunåtut Samhørighedsbe-
vægelsimik ingminut taivugut.
tåssanlpoK, Kalåtdlit-nunåt uki-
orpagssuarne Danmarkimut ata-
simangmat, ataneK, Kalåtdlit-nu-
nanut iluaKutausimassoK, uva-
gutdlo isumaKarfigissarput pigi-
nartariaKartoK iluaKutaussumik
nuånårutaussumigdlo nålagauv-
feKatigingnerup iluane inungnut
tamanut. tåssanlpoK åma, sulini-
åsångitsugut pissariaKarnera siv-
nerdlugo ingmivtinut ungasigdlu-
ta. Danmark Kalåtdlit-nunåtdlo
atautsimorfiuput, igdlugigdlunilo
atarKCKatigigdlune atausimorni-
kut soKutigeKatigingneK angner-
tusiartusaoK, ardlarissap KanoK
ingerdlaneranut.
åssersuneKarsinåungilagut Kav-
dlunåt partivinut, uvagume Ka-
låtdlit-nunåne pissutsit tungavi-
galugit suligavta. isumavutdle
agsorujugssuaK Kavdlunåt parti-
vinut icavdlunåt politikiata Ker-
Kane ingmikortiterisimassunut
Kanigtuararssuput.
hjemmestyre
nangminerssornerulernigssaK piv-
dlugo Otto Steenholdt oKarpoK
ilåtigut: — nangminerssorneru-
lernigssaK takordlungilarput
nangminerssulernigssamut avdlo-
riarnerussoK sujugdleK, kisiånile
atortugssatut Atlantikumik avig-
såruteKarnivta ajornakusortorsiu-
tigititainik aniguiniutigssatut å-
ma måna navsuerutigalugo, Ka-
låtdlit-nunåne uvdluinarne atu-
garissat pilersineKartariaKartut i-
nungnit Kalåtdlit-nunåne najuga-
Kartunit, maligutlnarnerup inug-
taussut ilatslnartungortisånging-
magit.
EF
OKarpoK, Atåssut kinåussusilerne-
KarsimassoK EF-imut ikinguting-
nersutut, åma Atåssut Danmark
peKatigalugo EF-ime atåinaimig-
ssamik soKutigissaKarpoK. — er-
sserKigdluinartariaKarpordle,
nangigpoK, hjemmestyriuleru-
mårtup akuerssårsinåungikå må-
nåkut maligtarissagssaussut nå-
Det er allerede for sent at af-
værge, at flere hundrede skole-
børn fra afgangsklasserne bliver
sendt til et års skolegang i Dan-
mark, oplyses det i Grønlandsmi-
nisteriet.
Grønlandsminister Jørgen Peder
Hansen vil søge at få gennemført
overenskomstforhandlingerne med
Tjenestemændenes Fællesudvalg
så hurtigt som muligt, og er ind-
stillet på at forhandle om lønfor-
holdene for udsendte lærere, og
han håber at blokaden derefter
kan hæves.
Men Grønlandsministeriet ple-
lagauvfingmilo pissortanut pissut-
sit ajornerulersineKarnigssåt. tai-
måitumik Kalåtdlit-nunåt EF-ip
maligtarissainut aitsåt ilautine-
KartariaKarpoK, landstingip tama-
ko akuerigångagit imalunit a-
tåinarnigssånut pissariaKardlui-
narångata aitsåt.
aulisarnex
aulisarnermut tungatitdlugo er-
sserKigsarpå, Atåssutip kigsauti-
gigå årKigssussineK, kalåtdlit nu-
nap pisussutainik aulajangisinau-
nerme oKausigssaKaKatauvdlui-
narfigissåt, taimalo kalåtdlit au-
lisartuisa ersserKigsumik sujug-
dliutineKartarnigssåt. nangigpor-
dlo: — silarssuarmutdle avativti-
nltumut pissugssåussuseKarner-
put nalungilarput. aulisagkatigut
pisussutivta ilait, pingortitap ig-
dlersorneKarnigsså erKarsautiga-
lugo årdlerinångigpat pissaxar-
nigssaK uvagutdlo nangmineK pi-
ssarisinåungikuvtigit, avdlamiut
aulisartuinut pissaritisinauvavut.
nunap ilua
tåussuma kingorna Otto Steen-
holdt nunap iluanut tungassumik
aperKumut nugpoK: — Kalåtdlit-
nunåta ilua Kalåtdlit-nunåne
najugaKavigsut pigåt, kisiåne A-
tåssutip iluane nålagauvfexati-
gingnerme pigeKatigigssatut issi-
gårput. Kalåtdlit-nunånile pisu-
ssutit Kalåtdlit-nunåne pingorti-
tamut pingåruteKardluinarmata
Kalåtdlit-nunåtalo sujunigssånut,
kisiånile åma Danmarkip ani-
ngaussarsiornerane pingåruteKar-
torujugssusinauvdlutik, isuma-
Karpugut, aulajangissusinauner-
me periauseK ingerdlåtariaKartoK
naligigdlune periusiussoK tunga-
vigalugo malugisiuk naligivig-
dlune.
tikuarpå, pisussutinik iluaKute-
Karniarnerup imåne pissutsit a-
kornusisångingmagit, kalåtdlit
inugtaussut ikingnerussuteKaliså-
ngitsut aningaussangnangniarner-
ssuarme, inuiaKatigit nanertorne-
Kåsångitsut, kalåtdlit sulisineKå-
sassut ujaragsiorfeKalisagpat uli-
asicrtcKalisagpatdlo, åmalo ani-
ngaussat isertitat Kalåtdlit-nunå-
nut; iluaKutåusassut.
pikorigsarneK
pikorigsarneK, Otto Stennholdt
nangigpoK, pingitsorneKarsinåu-
ngilaK Kalåtdlit-nunåta inuisa
atorfingnik sulivfingnigdlo Ka-
jer at være i gang med at ansætte
lærere til det kommende skoleår
allerede i februar, oplyser depar-
tementschef Erik Hesselbjerg. Det
tager tid at ansætte flere hundre-
de lærere. Overenskomstforhand-
lingerne kan ventes at trække ud
til engang i løbet af april, og til
den tid plejer de fleste lærere at
have truffet aftale om ansættelse
i kommunerne i Danmark. Det
gælder også de nyuddannede læ-
rere fra seminarierne.
Erik Hesselbjerg siger, at det
under ingen omstændigheder bli-
ver alle 17-1800 børn fra afgangs-
Otto Steenholdt
låtdlit-nunåne tigusisinaunigsså-
nut kisalo ingminut tatigerKiler-
nigssånut. Atåssutip isumå malig-
dlugo pikorigsarneK pingitsorne-
KarsinåungilaK Kalåtdlit-nunåne
sulivfigssaerunerujugssup mig-
dlisineKarnigssånut. taimåitumik
sule såkortumik anguniartaria-
KarpoK Kalåtdlit-nunåne inutig-
ssarsiutinik iliniartitaussarneK a-
kuerssissutigssatdlo pissariaxartut
atugagssiutariaKarput.
tamatumane tikuarpå, åma su-
liniartoKartariaKartoK nutånik
sulivfigssanik pilersitsiniardlune.
— åma aulisagkanik tunissagssi-
ornerup avatåne, taimatutdlo
månåkut sulivfit pilersineKarér-
sut tapersersortariaKardlutik. Ka-
låtdlit-nunåne inutigssarsiorne-
rup piorsarneKarnerane pingår-
tuvoK, uvagut nangmineK pexa-
taunigssarput, kalåtdlitdlo inuia-
Katigit soKutigissaisa Kularxérne-
Karnigssåt.
iliniartitsissugssaKarniarneK
Otto Steenholdtip ajussårutigi-
ssorujugssuvå Danmarkime ilini-
artitsissut peKatigigfiata måtussi-
simanera. piumassarissariaKar-
parput, OKarpoK, Kalåtdlit-nunå-
nut ministereKarfik iliniartitsi-
ssutdlo peKatigigfiat ajornartor-
siutip anigorneKautigssånik nav-
ssåsassut. nålagkersuissut Dan-
markimilo iliniartitsissut peKati-
gigfiata tamatumane pakatsisi-
sagpatigut, tamåna akissugssåu-
ssuseKångitsuliornerusaoK ang-
nertOK kalåtdlinut inuiangnut, u-
tersårtugssaK, kisiåne åma Kav-
dlunåt ingmivtinutdlo ataKati-
gingnivtinut, inatsissartunut i-
laussortångordlåp oKalorKårner-
mine erssendgsarpå.
klasserne, der skal sendes til Dan-
mark, men antagelig et sted mel-
lem 600 og 800 elever i alle til-
fælde.
Men man håber alligevel at nå
til enighed med Danmarks Lærer-
forening, så blokaden kan ophæ-
ves, og foreningen kan anbefale
sine medlemmer at tage til Grøn-
land. Det er forudsætningen for,
at situationen kan reddes for de
elever, der bliver tilbage i Grøn-
land.
Grønlandsminister Jørgen Peder
Hansen siger iøvrigt, at den al-
mindelige lønudjævningspolitik i
Grønland bør opretholdes, for med
de meget store lønforskelle vil det
være meget problematisk at op-
give den. Men der må være mu-
lighed for de nødvendige justerin-
ger. Og sådan har han også op-
fattet landsrådets udtalelser.
KN.
Det nyvalgte grønlandske folke-
tingsmedlem Otto Steenholdt fra
Atåssu’t-bevægelsen var for før-
ste gang på folketingets talerstol
den 3. marts under folketingets
åbningsdebat. Han benyttede sin
jomfrutale til at præsentere Atå-
ssut-bevægelsen og dens syns-
punkter.
Han sagde bl. a.:
På dansk kalder vi os Samhørs-
bevægelsen. Deri ligger, at Grøn-
land igennem mange år har væ-
ret tilknyttet Danmark, en til-
knytning, som har været til gavn
for Grønland, og som vi mener
bør bevares til gavn og glæde for
alle befolkningsgrupper inden for
rigsfællesskabet. Deri ligger også,
at vi ikke skal arbejde os længere
fra hinanden end højst nødven-
digt. Danmark og Grønland er et
fællesskab, og jo mere man i gen-
sidig respekt er fælles om, jo
større bliver den gensidige in-
teresse for, hvordan det går den
anden part.
Vi kan ikke sammenlignes med
et dansk parti, fordi vi arbejder
ud fra forholdene i Grønland. Vo-
re synspunkter er imidlertid i høj
grad samfaldende med de danske
partier, som grupperer sig om-
kring midten i dansk politik.
Hjemmestyre
Om det kommende hjemmestyre
sagde Otto Steenholdt bl. a.: —
Vi betragter ikke hjemmestyret
som et første skridt på vej mod
selvstyre, men som et middel til
at fjerne en del vanskeligheder
som følge af Atlanterhavs-kløf-
ten og ud ifra en erkendelse af,
at dagligdagen i Grønland bør
skabes af de mennesker, som bor
i Grønland, for at de ikke skal
blive passive, demoraliserede bor-
gere.
EF
Han sagde, at Atåssut er blevet
karakteriseret som en EF-venlig
bevægelse, og at Atåssut da også
er positive overfor en fortsat for-
bliven i EF sammen med Dan-
mark. — Det må imidlertid være
helt klart, fortsatte han, at et
kommende hjemmestyre ikke kan
godtage en forringelse af nugæl-
dende regler og nugældende prak-
sis i forhold til rigsmyndigheder-
ne. Grønland bør derfor kun om-
fattes af EFs retsforskrifter, hvis
landstinget godkender disse, eller
de er af livsvigtig betydning for
fællesskabet.
Fiskeri
Om fiskeriet understregede han,
at Atåssut ønsker en ordning, der
giver en afgørende grønlandsk
indflydelse på landets ressourcer,
så Grønlands fiskere får en helt
klar fortrinsret. Han fortsatte: —
Vi vedkender os imidlertid en for-
pligtelse overfor verden omkring
os. Den del af fiskeressourcerne,
som det er biologisk forsvarligt
at fange og som vi ikke selv kan
fange, kan andre fiskere have lov
at fange.
Undergrund
Otto Steenholdt gik derefter over
til undergrundsspørgsmålet: —
Grønlands undergrund tilhører
den fastboende befolkning i Grøn-
land, men i Atåssut betragter vi
den som en del af rigsfællesska-
bets eje. Da ressourcerne i Grøn-
land imidlertid spiller en helt af-
gørende rolle for Grønlands miljø
og Grønlands fremtid, men også
kan få en afgørende indflydelse
på Danmarks økonomi, mener vi,
at bestemmelsesretten ska'l udøves
ud fra et ligestillings-princip og
vel at mærke en reel ligestilling.
Han pegede på, at ressourceud-
vinding ikke må ødelægge hav-
miljøet, at den grønlandske be-
folkning ikke må blive et mindre-
tal i et hektisk klondyke-eventyr,
at samfundet ikke må lide over-
last, at grønlændere skal beskæf-
tiges i evt. mine- og olievirksom-
hed, og at indtægterne skal kom-
me Grønland til gode.
Dygtiggørelse
Dygtiggørelse, fortsatte Otto
Steenholdt, er en afgørende for-
udsætning for, at Grønlands be-
folkning kan overtage stillingerne
og arbejdspladserne i Grønland
samt genvinde tilliden. Efter Atå-
ssuts mening er dygtiggørelse den
væsentligste forudsætning for at
nedbringe Grønlands store ar-
bejdsløshed. Der må derfor fort-
sat satses kraftigt på erhvervsud-
dannelsen i Grønland og de nød-
vendige bevillinger stilles til rå-
dighed.
Han pegede på, at der også må
gøres en indsats for at skabe nye
arbejdspladser — også udenfor
fiskeindustrien, ligesom allerede
etablerede virksomheder må støt-
tes. I opbygningen af Grønlands
erhvervsliv er det vigtigt, at vi
selv er med, og at det grønland-
ske samfunds interesser sikres.
Lærersituationen
Otto Steenholdt beklagede stærkt
Danmarks Lærerforenings bloka-
de. — Vd må kræve, sagde han,
at Ministeriet for Grønland og læ-
rerforeningen finder frem til en
løsning på problemet. Svigter re-
geringen og Danmarks Lærerfor-
ening på dette punkt, er der tale
om en grov uforsvarlighed over-
for det grønlandske samfund, som
vil slå tilbage, ikke alene på det
grønlandske samfund, men også
på det danske og på det indbyr-
des forhold, understregede det
nye folketingsmedlem i sin jom-
frutale.
soKutigissaraigit
pisissartutut
ajornartorsiutit?
tauva forbrugerrådip
nangmineK avisia
atuaruk AG-me
Grønlandske
frimærker
En tak til alle vore kunder som
har sendt os grønlandske fri-
mærker. Vi modtager gerne
flere frimærker, og vi betaler
Dem som sædvanlig 15 pct. af
pålydende.
Stein Pettersen,
Maridalsveien 62,
Oslo 4 . Norge
Elev-eksport kan
ikke afværges
15