Atuagagdliutit - 17.03.1977, Blaðsíða 19

landsrådimit nutårsiagssat — nyt fra landsrådet — landsrådimit nutårsiagssat — nyt fra landsrådet — landsrådimit nutårsiag
nunanut avdlanut poli-
tikeKarneK ajornarpoK
Kalåtdlit-nunåt periarfigssaKå-
ngilaK nangminerissaminik nuna-
nut avdlanut politikeKarnigssami-
nut, kisiåne Kalåtdlit-nunåt pe-
riarfigssaKarpcK Danmarkip nu-
nanut avdlanut politikiata suner-
nigssånut suliane, Kalåtdlit-nunå-
nut ingmikut pingåruteKartune.
tamåna CKautigineKarpoK lands-
rådip Anders Andreassenip aper-
Kutigdllssutå rådip nunanut av-
dlanut politikeKarneranut tunga-
ssck CKaluseringmago.
Anders Andreassenip aperKu-
tigdlissune patsiseKarnerarpå, EF-
imut tungassut erKåisångikåine,
kalåtdlit någgårsimanerat, lands-
rådip angmassumik nunanut av-
dlanut KanoK pclitikeKarnine na-
lunaersimångingmegc. inuit
landsrådimilo ilaussortat amer-
dlasiartuinartut nunanut avdla-
nut autdlartalerput, aperineKaku-
lavdlutigdlc, nunavta politikerisa
nunanut avdlanut KanoK isuma-
Karfigingningnerånik, uparuarpå.
taimåitumik isumaKarpoK, ilua-
KutåusagaluartoK, nunanut avdla-
nut angalassartut — tamatumane
åma landsrådime ilaussortat —
sujunigssame landsrådip tamatu-
munga KanoK isumaKarnera o-
Grønland har ikke mulighed for
at udiforme sin egen udenrigspoli-
tik, men Grønland har mulighed
for at påvirke Danmarks uden-
rigspolitik på områder, der har
særlig betydning for Grønland.
Det oplystes under landsrådets
behandling af Anders Andreas-
sens forespørgsel om rådets uden-
rigspolitik.
Anders Andreassen begrundede
sin forespørgsel med, at bortset
fra EF-spørgsmålet, hvor grøn-
lænderne sagde nej, har landsrå-
det ikke åbent tilkendegivet sin
udenrigspolitik. Flere og flere pri-
vatpersoner og landsrådsmedlem-
mer tager på udenlandsrejser, og
bliver ofte spurgt, hvordan vort
lands politikeres holdning er over-
for udlandet, påpegede han. Der-
for mente han, at det ville være
en fordel, såfremt udenlandsrej-
sende — herunder landsrådsmed-
lemmer — fremover kunne ud-
trykke landsrådets meninger, når
de bliver spurgt, fremfor deres
egen personlige opfattelse.
Landsrådsformanden pegede i
svarnotatet på, at i henhold til
grundloven forestås forholdet til
omverdenen af rigsmyndigheder-
ne — altså regering og folketing.
Den eksisterende ordning giver
ikke Grønland nogen særstilling
og udelukker således, at grønland-
ske myndigheder kan fastsætte en
særlig grønlandsk udenrigspolitik
løsrevet fra det øvrige riges.
Hverken hjemmestyreudvalget
eller hjommestyrekommissionen
har ønsket at ændre dette forhold,
oplyste Lars Chemnitz.
MEN...
— Men, sagde han videre, dette
er naturligvis ikke til hinder for,
at landsrådets og dets enkelte
medlemmer inddrages i forbere-
delsen og gennemførelsen af
Kautigisinåusagpåssuk, aperineita-
rångamik, nangmineK påsingning-
nertik pinago.
landsrådip sujuligtaissuata aki-
ssutigssatut agdlagkiamine tiku-
arpå, inatsisit tungaviussut malig-
dlugit silarssuarmut avativtinltu-
mut tungassut nålagauvfiup pi-
ssortainit isumagineKartugssau-
ssut — tåssa nålagkersuissunit i-
natsissartunitdlo. månåkut atutu-
ssup Kalåtdlit-nunåt ingmikut pi-
sinautingilå taimalc måtutdlugo,
kalåtdlit pissortaisa ingmikut ka-
låtdlinik nunanut avdlanut politi-
keKartitsisinaunigsså nålagauv-
fiup sivneranit ingmikortumik.
hjemmestyreudvalgip hjemme-
styrekcmmissionivdlunit kigsau-
tigisimångilå tamatuma avdlå-
ngortinigsså Lars Chemnitz oKar-
poK.
kisiåne...
— kisiåne, OKaridgpoK, tamatu-
male akornusingilå, landsrådip
ilaussortaisalo atausiåkåt ilångu-
neKarnigssåt piarérsarnerme nu-
nanutdlo avdlanut politikimik au-
lajanginiartarnerne. åma akornu-
tigssaKångilaK rådime ilaussortat
OKauseKartarnigssånut, Kalåtdlit.
udenrigspolitiske beslutninger.
Det er heller ikke til hinder for,
at rådets medlemmer udtaler sig
om emner, der vedrører Grønlands
forhold til omverdenen.
Til sikring af, at grønlandske
synspunkter vedrørende udenrigs-
politiske anliggender af særlig be-
tydning for Grønland inddrages i
beslutningsprocessen, har man en
landsrådslov fra 1970. Den be-
stemmer, at landsrådets udtalelse
så vidt muligt Skal indhentes i
sager ud over lovforslag og ud-
kast til administrative bestem-
melser, når de er af betydning for
Grønlands velfærd.
Landsrådsformanden oplyste, at
hvis man ønsker det, vil der i
hjemmestyreloven kunne optages
en bestemmelse om udenrigsmini-
sterens mulighed for indenfor vis-
se rammer at bemyndige det kom-
mende hjemmestyres organer til
direkte at føre forhandlinger
udadtil.
Han sagde videre, at man fra
rigsmyndighedernes side søger at
tilgodese grønlandske interesser
ved i videst muligt omfang at ind-
drage landsrådet i alt forbereden-
de arbejde. Dette vil i øget grad
finde sted efter hjemmestyrets
indførelse. Endelig har de grøn-
landske folketingsmedlemmer
mulighed for at fremhæve grøn-
landske synspunkter i udenrigs-
politiske sammenhænge, sagde
han.
MEDLEMSSKAB UMULIGT
Anders Andreassen havde i sin
forelæggelse specielt spurgt om
bl. a. landsrådets holdning til
etablering af et større samarbejde
med Island og Færøerne og om
rådet mener, Grønland bør være
repræsenteret i Nordisk Råd.
Landsrådsformanden pegede i
sit svarnotat på, at der i dag alle-
nunåta avatåne pissutsinut tunga-
ssunik.
kalåtdlit nunanut avdlanut po-
litikime isumaisa Kalåtdlit-nunå-
nut pingåruteKartune aulajangi-
niartarnerne ilånguneKartarnig-
sstå Kularicerniardlugo 1970-imér-
sumik landsrådit inatsiseKarput.
tåussuma aulajangerpå, sapingi-
samik landsrådip oKauseKautigsså
piniarnenartåsassoK inatsisiliag-
ssat pissortatigortumigdlo aulaja-
ngersagkat pilerssårusiornerisa
saniatigut, tamåna Kalåtdlit-nu-
nåta ajungitsumik atugaKarnig-
ssånut suniuteKarsinaugångat.
landsrådip sujuligtaissuata o-
Kautigå, kigsautigineKarpat,
hjemmestyreKarnermik inatsimut
ilångussissoKarsinaussoK aulaja-
ngersagkamik nunanut avdlanut
ministerimik periarfigssissumik
hjemmestyriulersugssap cKartug-
ssautitaisa ilaisa piginaunilertar-
nigssånut, avåmut torKåinartumik
atautsiméKateKarsinångordlugit.
kisalo OKarpoK, nålagauvfiup
pissortaisa tungånit sapingisamik
kalåtdlit soKutigissait ilånguniar-
neKartartut sapingisaK tamåt
landsråde piarérsainerne ilauti-
tardlugc. tamåna angnertuneru-
rede findes et ikke ubetydeligt
samarbejde med Færøerne, ho-
vedsageligt på fiskeriområdet,
men også på det kulturelle om-
råde. — Med Island har Grøn-
land hidtil ikke haft mange fæl-
les interesser, sagde han.
Med hensyn til repræsentation
i Nordisk Råd oplyste Lars Chem-
nitz, at spørgsmålet havde været
undersøgt, men at det viste sig,
at der efter Nordisk Råds ved-
tægt ikke er mulighed for med-
lemsskab eller observatørstatus
for Grønland. Med hjemmestyrets
indførelse vil der være mulighed
for, at Grønland kan få en status
i Nordisk Råd svarende til Fær-
øernes: 2 medlemmer valgt af
Færøernes lagting og 1 repræsen-
tant for Færøernes landsstyre ind-
går i den danske delegation, som
er reduceret tilsvarende.
Landsrådsformanden konklude-
rede, at det som noget generelt
må anføres, at sager, der omhand-
ler grønlandske interesser i for-
hold til omverdenen, altid fore-
lægges i landsrådet. Og han slut-
tede: Formentlig kan alle med-
lemmer af landsrådet tilslutte sig,
at landsrådet — i alle interna-
tionale anliggender, hvor grøn-
landske interesser er involverede
— deltager i udformningen af den
danske holdning, og at grønland-
ske repræsentanter i de sager,
hvor det skønnes nødvendigt, ind-
går i den internationale danske
delegation.
Anders Andreassens bemærk-
ninger’ til landsrådsformandens
svarnotat var, at Grønlands med-
lemsskab af Nordisk Råd må
drøftes i hjemmestyrekommissio-
nen, at de grønlandske kommuner
skal arbejde på at få venskabs-
byer i de nordiske lande, og at vi
ikke må glemme at pleje vore
stammefrænder i Canada.
Anders Andreassen.
ssumik atorneKalersugssauvoK
hjemmestyreKarneK atulerpat. ki-
salo åma kalåtdlit inatsissartune
ilaussortait periarfigssaKarput ka-
låtdlinut nunanut avdlanut poli-
tikimut tungassunik isumait sar-
Kumiutåsavdlugit, OKarpoK.
ilaussortauneK ajornarpoK
Anders Andreassenip aperKumi-
nik sarKumiussinermine pingårtu-
mik aperKutigå ilåtigut lands-
rådip KanoK isumaKarfiginerå
angnerussumik Islandimik Sava-
lingmiunigdlo suleKateKalernig.
ssaK amalo råde isumaKarnersoK,
Kalåtdlit-nunåt Nordisk Råd-ime
ilausscrtaKalertariaKartoK.
landslådip sujuligtaissuata ag-
dlagkiame akissutigssiamine tiku-
arpå, uvdlumikut angnikigissag-
ssåungitsumik Savalingmiut sule-
KatigineKarérsut, pingårtumik au-
lisarnerup iluane, kisiåne åma
kulturip tungågut. — Kalåtdlit-
nunåt uvdlumikumut Islandimik
soKutigissaKaKateKarpatdlårsi-
mångilaK, OKarpoK.
Nordisk Rådime sivnissoKarsi-
naunermut tungatitdlugo Lars
Chemnitzip OKautigå, aperKut mi-
sigsscrneKarérsimassoK, påsinar-
sisimasscrdle, Nordisk Rådip ma-
ligtarissagssai maligdlugit ilau-
ssortaKalersitsisscKarsinåungit-
eok imalunit alapernåitoKartitsi-
neKarsinaunane Kalåtdlit-nunå-
nérsumik. nangminerssorneruler-
nerup atulerneratigut periarfig-
ssaKalerumårpoK, Kalåtdlit-nunå-
ta Nordisk Rådime Savalingmiu-
tut pineKarnigssånut: ilaussortat
2 Savalingmiut lagtingiånit Sava-
lingmiunilo landsstyrip autdlarti-
tå atauseK Kavdlunåt autdlartitåi-
nut ilåuput, åssinganik Kavdlunåt
autdlartitait ikilivdlugit.
landsrådip sujuligtaissua eKi-
kaivoK, atautsimut issigalune o-
KautigissariaKartcK, suliagssat,
kalåtdlit silarssuarmut avativti-
nitumut tungatitdlugit soKutigi-
ssait, tamatigut landsrådimut sar-
KumiuneKartartut. naggasivordlo:
ilimanarpoK landsrådime ilau-
ssortat isumaKatigisinåusagåt,
landsrådit — silarssuarmiunut ta-
manut tungassune tamane, kalåt-
dlit soKutigissait ilaugångata —
Kavdlunåt KancK isumerniarnerå-
ne peKataussåsassut, amalo sulia-
ne taimåitune kalåtdlit sivnissue,
pissariaKarsorinarångat, Kavdlu-
nåt nålagauvfiata autdlartitainut
peKatausåsassut.
Anders Andreassen landsrådip
sujuligtaissuata akissutigssiånut
cicauserai, Kalåtdlit-nunåta Nor-
disk Rådime ilaussortausinaunig-
sså hjemmestyrekommissionime
oKatdlisigineKartariaKartoK, ka-
låtdlit kommuneKarfé sulissuteKå-
sassut nunane avangnardlerne ig-
dlcKarfingnik ikingutitårniardlu-
tik, amalo puigusångikiput Cana-
dame nagguveKativta åtavigitui-
narnigssåt.
Ikke mulighed for
egen udenrigspolitik
En
fælles
pligt
En opfordring til befolkningen om
at overholde love og vedtægter,
oplysning om de gældende love
og vedtægter og koordination
mellem de instanser, der udfor-
mer love og vedtægter, og poli-
tiet, der skal påse, at de overhol-
des.
Det er landsrådets løsning på et
problem, der blev rejst i rådet af
Konrad Steenholdt: Hvem skal
holde øje med, at kommunal- og
landsrådsvedtægter overholdes.
Konrad Steenholdt pegede på,
at det især er fredningsreglerne
samt hundevedtægter, der er pro-
blemer med at håndhæve. — Po-
litiet har ikke tid, sagde han, men
der bliver færre og færre fredede
fugle og fisk, og der bliver mere
og mere krybskytteri samt fiskeri
i fredede områder.
Med hensyn til hundevedtæg-
terne har politiet pligt til at påse,
at de overholdes, men politiet har
hidtil afvist at aflive hunde med
henvisning til, at det ikke er en
politimæssig opgave. Imidlertid er
politiet villig til at autorisere hun-
deaflivere, som er ansat af kom-
munen.
Konrad Steenholdt sagde, at det
er et alvorligt problem for kom-
munerne at få hundeaflivere. De
kan ikke holde deres stilling ud i
længere tid, og i perioder kan man
ikke få ansat en ny.
Der var bred enighed i rådet
om, at mange overtrædelser sik-
kert skyldes ukendskab til de på-
gældende love og vedtægter og
behovet for oplysning både gen-
nem pressen, GOF, foreninger
m. v. blev kraftigt understreget.
Det blev også kraftigt under-
streget, at vi alle har pligt til at
overholde love og vedtægter samt
at påtale overtrædelser fra andre.
I øvrigt pegede både Hendrik
Nielsen og landshøvdingen på, at
man skal sørge for at få overens-
stemmelse mellem retsbevidsthe-
den det pågældende sted og det,
man vedtager.
HØNG STUDENTER
OG HF-KURSUS
2-årigt, statsanerkendt,
selvejende kursus.
★ STUDENTEREKSAMEN —
nysproglig og matematisk fysisk
linie.
Matematisk-naturfaglig og sam-
fundsfaglig linie oprettes hvis
tilstrækkelig tilslutning opnås.
★ HØJERE FORBEREDELSES-
EKSAMEN (HF) almindelig 2-
årigt forlob.
★ KOSTELEVER modtages.
★ UNDERVISNINGEN er gra-
tis. Bøger udlånes.
★ UDDANNELSESSTØTTE ef-
ter sædvanlige retningslinier.
★ PROGRAM tilsendes ved
henvendelse til 4270 Hong.
Helst inden 1. april 1977. Kon-
tortid 10-15. (03) 55 26 36.
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
19