Atuagagdliutit - 19.05.1977, Blaðsíða 3

smmmmtmn ©
GRØNLANDSPOSTEN
amgssuissoKarfik annoncellssarfigdlo (Kalfltdlit-nunane): Postbox 39, 3900 NOk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 6 85 70. agdlagfiup angmassarffi atausingornermit tatdliméngorner-
mut nal. 9-12 Sma 13-17. igdloKarfingmit annonceltnermut tuniussiviflssax kingug-
dlex: kingusingnerpSmik mardlungorneK sarKumerfigssaK sapåtip akOnera sujontut-
dlugo. akissugssauvdlune flrxigssuissox: Jørgen Fleischer. naxltarfia: Kujatftta naxiterivia
Annonceafdeling i Danmark: Harlang & Toksvig Bladfodag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
Briiel. Redaktion og annonceafdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 NOk. Tlf. 2 10 83.
Postgiro 6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl.
9-12 og 13-17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse.
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
OKartugssåussuseK
kalåtdlimsaoK
J. B. normume uvane kontorchef
Gert Vighip Kalåtdlit-nunånut mi-
nistere sivnerdlugo navsuiarpå su-
liaK, ministereKarfiup ingerdlatå å-
malo suliarerérsimasså sapIngisaK
tamåt Kalåtdlit-nunåne Qliasiorni-
kut augtitagssanigdlo iluaKuteKar-
niarnikut mingugtitsinavérsårniar-
nigssamut.
navsuiautip ersserKigsumik påsi-
nardluartumigdlo erssersipå, isu-
mangnaitdlufnartunik sordlo Qliap
aniassornigssånut isumangnaitdli-
sautigssaKångitsoK. åmame s6ru-
name taima KularnaitdlisaissoKar-
sinåungilaK, taimaisiortoKåsagalua-
rune pututitslssutåusangmat. mi-
ngugtitsingmigssarme Kularnait-
dlivingneKarsinåungilaK, mingug-
terislnaussut suliarititdlugit. sumi-
lunit sulinerme katagais’soKartar-
pcK. imånTtutdlo tsavko aserorsi-
nåuput.
åma pineKångivigpoK Kalåtdlit-
nunåt Danmarkilo mingugtitslngl-
nigssamut KularKérneKåsassut. i-
malOnlt KularKérniåsavdlugo, Kav-
dlunåt oKartugssautitaisa misiltv-
dlune Kivdlerinerit imalunit ilua-
KuteKarniarnigssat unigtisinåusa-
gait. taimatut Danmarkimit KularKU-
ssinglnerit kalåtdlit tungånit tatigi-
neKarsi'nåungivigput. tåssame ilua-
KuteKarniarneK autdlartigpat, inga-
ssagpoK isumaKåsavdlune, Dan-
markip isertitagssarpagssuane u-
nigtfsagai — Kalåtdlit-nunåta er-
Kåne ilånériardlune mingugtitsisso-
Kartarnera pTnardlugo.
taimåitumik kalåtdlit tungånit pi-
ssugssauvfigissariaKavigpoK, ka-
låtdlit politikikut pissugssaussut sa-
pIngisaK tamåt Kanimut demokra-
tiskiussumik nangminérdlulnardlu-
tik aulajangtsinautitaunigs'såt su-
lianik autdlartitsislnaunermut unig-
titsislnaunermutdlo — sordlo ulia-
siornermisut — plngortitamut i-
nuiaKatigtngnutdlo årdlerinaute-
Karpat.
Kavdlunåt nunanilo avdlamiut
neriorssuerKigsårnere naleKångit-
dlat — imåingitsoK Kavdlunåt av-
dlamiutdlo ugperissagssåunglne-
rungmata — kisiånile aningaussa-
tigut soKutigissarujugssuit, ujar-
dlernermik iluaKuteKarniarnermig-
dlo unigtitsinikut ulorianartorsiortl-
neKarsInaussut, iluamérdlune aula-
jangernigssaK ajornartilermåssuk.
sordlo åssersQtigalugo Danmarke
någgåsagaluarnerpoK kalåtdlit 0-
liautåt ukiune 25-ne ukiumut 10
milliardinik pigssarsivigislnaussane
någgåsavdlugo — Kalåtdlit-nunåne
plngortitaK pTnardlugo? tåssaKa.
månåkut kikut tamarmik navsue-
rutigingmåssuk, mingugtitsissoKar-
slnaussoK, — klkutdlo tamarmik
navsuerutigingmåssuk, Kalåtdlit-
nunåne plngortitaK aserorneKarsl-
naussoK, tauva isumaKatiglssuti-
gineKarsInåusaoK, ki ngugd I iuvd lu-
ne aulajangtvigdlune OKartugssåu-
ssuseK kalåtdlintsassoK.
Sidste ord skal
være grønlandsk
J.B. Kontorchef Gert Vigh redegør
i dette nummer på grønlandsmini-
sterens vegne for det arbejde, mi-
nisteriet udfører og allerede har
udført for at sikre sig mest muligt
imod forurening fra olie- og mine-
raludvinding i Grønland.
Redegørelsen lader klart og ty-
deligt forstå, at der ikke gives
fuldstændige sikkerhedsforanstalt-
ninger imod f.eks. olieudslip. De
garantier skal selvfølgelig heller
ikke gives, for det havde været
svindel. Der kan jo ikke garan-
teres imod forurening, når man
arbejder med forurenende stoffer.
Hvor der handles, der spildes. Og
„skidtet" derude på havet kan jo
gå i stykker.
Sagen drejer sig slet ikke om,
at Grønland og Danmark skal have
garantier imod forurening. Eller om
at sikre sig mulighed for, at dan-
ske myndigheder kan standse prø-
veboringer eller eventuel udvin-
ding. Sådanne forsikringer for
Er du medlem af
Grønlands
Idræts-
Forbund?
Så køb AG hver gang,
G.I.F. har sin egen
avis i AG
Danmark kan man nemlig ikke slå
sig til ro med i Grønland. For når
først udvindingen er i gang, så er
det nok lidt naivt at forvente, at
Danmark standser store indtægter
— eller udsigten til store indtæg-
ter — blot fordi der i ny og næ
sker lidt forurening ved Grønland.
Fra grønlandsk side må det der-
for være yderst magtpåliggende,
at de grønlandske politiske orga-
ner i mest muligt omfang får den
altafgørende ret til at bestemme
over igangsættelse og standsning
af arbejder, der — som f.eks. olie-
udvinding — skaber risiko for na-
tur og samfund.
Garantier fra dansk og uden-
landsk side er ingenting værd —
ikke fordi danskere og udlændinge
er særligt uærlige — men fordi de
helt enorme økonomiske interes-
ser, der kan trues af et stop for
efterforskning og udvinding, gør
en saglig stillingtagen umulig. Ville
Danmark f.eks. sige nej til en ind-
tægt for grønlandsk olie på 10 mil-
liarder om året i 25 år — af hensyn
til det grønlandske miljø? Næppe.
Når alle nu åbent erkender, at
forurening kan ske — når alle
erkender, at den grønlandske natur
kan ødelægges, så må der vel
også kunne nås til enighed om, at
det sidste og altafgørende ord må
være grønlandsk.
Bygderne i forgrunden
Bygderne og deres problemer er
så småt ved at komme med helt
i forgrunden i den politiske debat.
Senest har De grønlandske
kommuners Landsforening på sit
delegeretmøde for nylig vedtaget,
at bygderne skal have en kraftig
repræsentation på næste års de-
legeretmøde.
Desuden lovede grønlandsmini-
ster Jørgen Peder Hansen på sit
møde med delegeretmødet at un-
dersøge mulighederne for en lem-
pelse af reglerne for produktions-
anlæg i bygderne.
På delegeretmødet blev der be-
handlet et forslag om en bygde-
konference. Forslaget var udar-
bejdet af Thimothæus Poulsen,
Atangmik, og for et halvt år si-
den sendt til samtlige kommunal-
bestyrelser. K’eKertarssuaK og
ManitsoK havde på forhånd bak-
ket forslaget op, men en løseligt
anslået udgift til konferencen på
1,2 mili. kr. mente delegeretmø-
det var for meget. Man kunne
derfor ikke gå ind for forslaget,
men vedtog i stedet et kompro-
mis: Bygderne skal være kraftigt
repræsenteret på næste års dele-
geretmøde. Det skal ske ved, at
den delegerede fra hver kommu-
ne tager en bygderepræsentant
med til mødet i stedet for som
hidtil en suppleant. Bygderepræ-
sentanterne skal deltage i be-
handlingen af visse punkter på
delegeretmødet. I den øvrige tid
skal de holde deres egne møder
og drøfte bygdeproblemer.
SVÆRT AT SKAFFE
EGENKAPITAL
Bygdernes problemer udgjorde en
stor del af debatten under dele-
geretmødets møde med grøn-
landsministeren.
Borgmester Holger Sivertsen,
Ilulissat, indledte ved at foreslå,
at der gives bedre muligheder for
etablering af elværker og pro-
duktionsanlæg i bygderne. I dag
skal bygdebefolkningen selv
fremskaffe en vis procentdel af
startkapitalen. Det mente Holger
Sivertsen, der bør ændres på,
fordi befolkningen i de forskel-
lige bygder er fåtallig og derfor
har svært ved at skaffe den nød-
vendige egenkapital. Han under-
stregede, at selv om der var få
mennesker i den enkelte bygd,
har bygderne alligevel mulighed
for at lave produktion af grøn-
landske madvarer.
Holger Sivertsen sagde, at han
tror, at det er statens nuværende
bygdepolitik, som stammer fra
G-60 tiden, der er årsagen til
bygdernes problemer. Og han
mente ikke, at denne politik bør
køre videre.
— Jeg vil foreslå ministeren,
at han prøver at få staten til at
lægge penge til side til brug for
etablering af produktionsanlæg i
bygderne, sagde han og fortsatte:
— Vi ved godt, at staten i de se-
nere år er blevet meget spar-
sommelig, men hvis det alligevel
kunne lade sig gøre, ville det gav-
ne bygdebefolkningen meget, for
eks. ville det stoppe flytningen
fra bygderne.
Jakob Olsen, ManitsoK, var util-
freds med, at der kun går en me-
get lille del af statens tilskud til
bygderne. — På den måde får de
byer, der har flere bygder, van-
skeligheder hvad bygderne angår,
sagde han. Det er derfor nødven-
digt og ønskeligt, at tilskudsord-
ningen åbner mulighed for, at
bygderne kan få mere.
STRAMME REGLER
Grønlandsminister Jørgen Peder
Hansen svarede, at det var hans
fornemmelse, at det ikke er sta-
ten, der er mest tilbageholdende
overfor bygderne. — Der er to
andre instanser i denne sag, nem-
lig landsrådet og kommunerne,
sagde han og tilføjede: — Jeg er
klar over, at kommunerne er me-
get gavmilde.
Ministeren understregede, at
G-60 politikken overfor bygderne
ikke har været gældende de se-
nere år. Han sagde videre, at når
man i bygderne vil etablere fry-
sehuse og andet på andelsbasis,
må man også fra anden side være
parat til at hjælpe.
Borgmester Tage Frederiksen,
Nanortalik, ønskede en mere ret-
færdig fordeling af anlægsopga-
verne, sådan at man undgår ned-
skæring i yderdistrikterne til for-
del for store anlægsopgaver i en
enkelt by.
— Nanortalik kommunalbesty-
relse har mange gange talt med
grønlandsministeriet om bygder-
nes status, fortsatte han. — Der
er i dag mulighed for etablering
af andelsproduktionsanlæg, men
når man i en bygd ikke har prø-
vet noget sådant før, så er det
svært. Det betyder ofte, at kom-
munen må optage banklån for at
skaffe bygdens egenkapital til
etableringen.
Aron Davidsen, Angmagssalik,
var utilfreds med reglerne for
produktionsanlæg i bygderne.
— Vi har lagt mærke til, at de
er meget, meget stramme, sagde
han og nævnte som eksempel de
sundhedsmæssige krav. Dette pro-
blem er meget mærkbart i de
byer og bygder, hvor man ikke
har ordentlige elværker og hel-
årsvand, sagde Aron Davidsen og
opfordrede ministeren til at un-
dersøge muligheden for en lem-
pelse af reglerne.
Jørgen Peder Hansen lovede at
undersøge spørgsmålet.
Annoncér
i
G R 0 N L A N D S P 0 S T E N
M< izda
9 m
Vejledende udsalgspris
på Grønland
kr. 35.500,00
Godthåb
Auto Service
BOX 24 3900 GODTHÅB
pu/ortufiraap
akigssai ?
aperiuk Bikuben
Hvordan får
man råd tit
egen båd?
•få svar i
@ Bikuben
3