Atuagagdliutit - 19.05.1977, Blaðsíða 13

Kommunerne og hjemmestyret — kommunerne og hjemmestyret — kommunerne og hjemmestyret — kommunerne og hjemmestyret
Isi Foighels svar:
I har taget
nangminerssornerulernigssamut atautsimititaliat sujuligtaissuat, profes-
sor Isi Foighel (såmerdleK) kommuneKarfit atautsimmeråne landshøvding
Hans Lassenimik oKaloKateKartoK. isordliuvoK landshøvdingeKarfingme
fuldmægtig Lars Vesterbirk.
Hjemmestyrekommissionens formand, professor Isi Foighel (til venstre) i
samtale med landshøvding Hans Lassen under kommunernes delegeret-
møde. Yderst til højre fuldmægtig i landshøvdingembedet Lars Vester-
— De spørgsmål, der her er frem-
lagt, viser, at delegeretmødet har
taget fejl med hensyn til nogle
reelle problemer.
Sådan indledte hjemmestyre-
kommissionens formand, Isi Foig-
hel, sit svar på den bekymring
og skepsis overfor hjemmestyret,
som han blev præsenteret for i
resumeet fra delegeretmødets
lukkede debat.
Han fortsatte: — Det blev
nævnt, at jeg ikke havde over-
bevist mødet om, at hjemmestyre
er en god idé. Det er ikke min
opgave at overbevise nogen i
Grønland om, at hjemmestyre er
en god idé. Ønsket om hjemme-
styre er rejst fra grønlandsk side.
Fra grønlandsk side har man
præsenteret dette ønske for den
danske regering. Og regeringen
har imødekommet ønsket ved at
nedsætte en kommission, der skal
undersøge, hvordan ønsket kan
gennemføres. Hvis man ikke i
Grønland er overbevist om, at
hjemmestyret skal indføres, vil
det ikke blive indført.
SKOLEN
Til den skepsis, der var fremkom-
met med hensyn til skolens for-
valtning og finansiering, sagde
Isi Foighel bl.a.: — Skolen var
det første område, hjemmestyre-
kommissionen beskæftigede sig
med. Vores skitse for skolens
overførsel til hjemmestyret var
klar for cirka 1 år siden. Der var
sidste sommer møder i forskellige
byer, hvor vi med kommunalbe-
styrelserne drøftede skolens pro-
blemer. Skitsen blev offentlig-
gjort 1. september sidste år i pje-
cen „Hvad mener Grønland?'1,
som blev uddelt til alle husstan-
de.
Hensigten var naturligvis, at
man skulle kunne kritisere for-
slaget og komme med nye ideer.
Denne opfordring til at kritisere
vort forslag står stadig ved magt.
Hvis kommunerne nu — enkelt-
vis eller sammen — vil fremsætte
deres kritik, vil den blive grun-
digt behandlet. Men jeg håber,
man har forståelse for, at det er
svært for kommissionen at tage
stilling t(l en kritik, vi ikke ken-
der.
Med hensyn til skolens finan-
siering er det sådan, at staten
hverken skal tjene eller tabe på
indførelse af hjemmestyre i Grøn-
land. De penge, skolen hidtil har
kostet, plus de investeringer, man
forudser de næste 4-5 år, vil stå
til rådighed. Der er ingen af de
politiske deltagere i hjemmesty-
rekommissionens arbejde, der på
noget tidspunkt har antydet, at
de penge, der hidtil har været
brugt til skolen, ikke fortsat skal
stå til rådighed. Det, vi har dis-
kuteret er, om pengene skal tilgå
kommunerne på en anden måde
end hidtil, f.eks. som blokstilskud,
for at give kommunerne den
størst mulige handlefrihed.
FORDELINGEN
— Spørgsmålet om, hvilken for-
delingsmetode, der skal bruges,
er der god tid til at gennemdrøf-
te og overveje, understregede Isi
Foighel. — Det, kommunerne bli-
ver enige om, bliver accepteret
af kommissionen. Derfor venter
vi et udspil fra Kommunernes
Landsforening, efter at landsfor-
eningen har haft samråd med
landsrådet herom.
FINANSIERINGEN
Isi Foighel skitserede, hvordan fi-
nansieringen af hjemmestyret
forventes at foregå: — Der træf-
fes aftale mellem hjemmestyret
og den danske regering om finan-
sieringen år for år. Hjemmesty-
ret fremlægger et budget, hvoraf
det fremgår, hvor meget der skal
videresendes til kommunerne til
finansiering af kommunale op-
gaver. Når der er opnået enig-
hed mellem hjemmestyret og re-
geringen om et bestemt beløb, vil
det blive fremsendt til hjemme-
styret som et bloktilskud. Hjem-
mestyret skal så anvende beløbet
til dækning af de udgifter, der
måtte være. Men det er helt klart,
at hjemmestyret må sikre, at
kommunerne får tilstrækkeligt til
at finansiere de opgaver, de skal
løse.
IKKE VORES OPGAVE
Forslaget om en revision af byr-
de og opgavefordelingsudvalgets
betænkning kommenterede Isi
Foighel således:
— Det er ikke hjemmestyre-
kommissionens opgave at revidere
den betænkning, for kommissio-
nen skal ikke bestemme, hvordan
Grønland skal styres. Kommissio-
nen skal fastlægge, hvilke poli-
tiske organer, der i fremtiden
skal træffe beslutningerne. Den
skal finde ud af, hvordan det
indbyrdes forhold mellem de cen-
trale og lokale organer kan fast-
lægges. Men det er de grønland-
ske politiske instanser, som skal
bestemme, og som får ansvaret
for udviklingen.
Hvis man under hjemmestyret
vil ændre på betænkningen, må
det ske i et samarbejde mellem
fejl
det lokale styre, kommunerne, og
det centrale styre, landstinget.
På samme måde som kommu-
nalbestyrelserne uden indblan-
ding har ansvaret for de kommu-
nale anliggender, på samme måde
betyder hjemmestyre, at det cen-
trale organ, landstinget, uden
indblanding får ansvaret for de
centrale anliggender.
BYGDERNE
Til ønsket om retningslinier for
bygderåd og erhvervsanlæg i
bygderne, sagde Isi Foighel:
— Hjemmestyrekommissionen
skal ikke træffe beslutning om,
hvorvidt der skal gives til det
ene eller det andet område. Det
er en opgave for de grønlandske
politikere. Erhvervsproblemet i
bygderne er stort. Men jeg er
overbevist om, at når der bliver
indført hjemmestyre med bl.a. et
rent grønlandsk erhvervsstøtte-
udvalg, vil det være meget let-
tere end i dag at vinde indpas
med disse synspunkter.
OPLYSNING TIL
BEFOLKNINGEN
— Men hvordan bringer vi op-
lysningen ud, spurgte Isi Foighel,
da han kommenterede ønsket om
mere oplysning om hjemmestyret.
Han fortsatte:
— Samtlige hjemmestyrekom-
missionsmedlemmer har erklæret
sig villige til at medvirke. Kom-
missionens medarbejder Jakob
Janussen rejste næsten konstant
i Grønland for at fortælle om
hjemmestyret. GOF har på sit
repræsentantskabsmøde (i denne
uge) sat to dage af til at drøfte
oplysning om hjemmestyre.
Alt dette vil være helt forgæ-
ves, hvis de lokale politikere, som
befolkningen kender og har tillid
til, ikke hjælper med dette ar-
bejde. Fra kommissionens side er
alt det materiale og alle de do-
kumenter, vi arbejder med, of-
fentligt på dansk og grønlandsk.
Vi har sendt samtlige dokumen-
ter til samtlige kommunalbesty-
relser. Jeg kan forstå, at ikke alle
har fået dem, eller i hvert fald
ikke har set dem. Vi vil derfor
nu prøve at effektivisere udsen-
delsen af materiale til kommu-
nerne.
birk.
Isi Foighel appellerede kraftigt
til kommunerne om at arrangere
møder, evt. i samarbejde med
GOF, for at forklare befolknin-
gen om hjemmestyre.
DATOEN
Som sidste punkt tog Isi Foighel
bekymringen over datoen for
hjemmestyrets indførelse:
— 1. maj 1979 medfører ingen
revolution i Grønland, sagde han
og fortsatte: — Fra den dag vil
man have et nyvalgt landsting
og et grønlandsk landsstyre.
Spørgsmålet om hvornår skolen,
radioen osv. overgår til hjemme-
styret, afgøres alene af de nye
grønlandske politiske myndighe-
der — selvfølgelig efter aftale
med kommunerne. Men fra 1. maj
ved man, hvem der skal forhand-
le med hinanden. Det vil sige, at
der nu er mindst 2 år til politisk
diskussion, saglige undersøgelser
og fremsættelse af nye forslag.
Jeg tror derfor ikke, man for
alvor kan sige, at der ikke er tid
nok til at drøfte tingene, sluttede
Isi Foighel.
de forenede
revisionsfirmaer/
SKIBSHAVNSVEJ . 3900 GODTHÅB
BOX 12 . TLF. 2 15 11
TITTUSVEJ 1 .3911 HOLSTEINSBORG
BOX 33 . TLF. 1 44 49
statsautoriserede revisorer
dr
& Internationalt revisionssamarbejde med Touche Ross & Co.

sukoKangitsoK
anemerigsant
sukkerfri
halspastlller
MKSunnn/iT
- ET PROGRAM FOR ERHVERV OG FRITID
IMPORTØR: BRANLACO ApS
BOX 118
3900 GODTHÅB
TLF. 2 12 47
13