Atuagagdliutit - 14.07.1977, Qupperneq 18

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Vort land er spiritussens rige
Hvis spiritusmisbruget bliver
større og større, kan der ikke
skabes fred i familier, by og
samfund.
I det politiske arbejde er målet
netop at skabe fredelige forhold
i landet.
— Vort land er spiritussens
rige. Efterhånden som man hører
dette gentaget mange gange, be-
gynder man at tænke om frem-
tiden: Hvad bliver mon resulta-
tet? Mon spiritussen skal gøre
vert land berømt eller gøre det
agtværdigt?
Selvfølgelig kan der ikke ske
sådanne ting.
Hjemkommet efter ferien erfare-
de jeg, at jeg under min bortrejse
er blevet beskyldt for at have
vildledt Repræsentantskabet for
Grønlands Oplysnings-Forbund i
spørgsmålet om placering af en
regionalkonsulent.
Denne beskyldning (mistæn-
keliggørelse, kan man også kalde
den) var trykt i Atuagagdliutit/
Grønlandsposten nr. 22 af 9. juni
d. å., altså 3 dage efter min af-
rejse fra Nuuk til Danmark, og
artiklen, som jeg læste, da jeg
vendte hjem i slutningen af juni,
er underskrevet af „kp“.
„kp" er identisk med Kristian
Poulsen, ansat på A/G, der deltog
i mødet i Sisimiut som repræ-
sentant for Grønlands Pressefor-
ening.
I A/G nr. 25 af 30. juni, som
udkom 2 dage efter min hjem-
komst, fandt jeg et svar, skrevet
af G.O.F.s sekretariatschef, fru
Guldborg Chemnitz og kommen-
teret af „kp“, der denne gang har
underskrevet sig med sit fulde
navn.
Guldborg Chemnitz’s svar til
„kp“ er en korrekt redegørelse for,
hvad der faktisk skete i Sisimiut
under behandlingen af det pågæl-
dende spørgsmål. Det er således
unødvendigt at gentage den her.
Jeg vil derfor hellere benytte lej-
ligheden til at påpege den sær-
lige problematik for så vidt an-
går yderdistrikterne, folkeoplys-
ningsmæssigt.
SÆRLIG PLANLÆGNING
Jeg har haft en personlig samtale
med en repræsentant for en af
disse yderdistrikter. Det var for-
manden for G.O.F.s lokale afde-
ling for UmånaK-distriktet, Tho-
mas Pjettursson. (T. P. blev se-
Vi hører i tide og utide om
misbrug af spiritus — og vi ved
det jo egså. Det, man hører, er
store sager i forhold til så få
mennesker. Hvis disse forhold
bliver endnu værre, vil spiritus-
sen komme mere og mere over
landet, cg hvis dette fortsat ud-
vikler sig, vil kritikken af poli-
tikerne blive mere og mere hård.
Politikerne er jo ellers dem, der
skal arbejde for, at vort land bli-
ver berømt.
Vi ved, at der er blevet etab-
leret ting til meget stor gavn for
livet i vort land, og man har
meget smukke eksempler på det-
nere, ved repræsentantskabsmø-
dets slutning, nyvalgt som med-
lem i G.O.F.s forretningsudvalg).
I samtalen deltog også fru Guld-
borg Chemnitz.
Det var, efter min opfattelse,
en nyttig samtale. Den beroede på
forholdene i UmånaK-distriktet,
men omfattede også problemerne
i de andre yderdistrikter, rent
principielt. Uden her at komme
ind på detaljer i vores samtale,
skal jeg nøjes med at fortælle, at
konklusionen af samtalen blev, at
vi var enige om, at der var behov
for en særlig planlægning angåen-
de folkeoplysningsarbejdet i og
for yderdistrikterne.
På den baggrund, og udfra re-
sultaterne af G.O.F.s tidligere un-
dersøgelser af forholdene og pro-
blemerne i yderdistrikterne, an-
modede jeg Guldborg Chemnitz
cm, at det nye forretningsudvalg,
hvis medlemmer vi på daværende
tidspunkt endnu ikke kendte, tog
spørgsmålet om behovet for en
særlig planlægning for yderdi-
strikterne op til grundig over-
vejelse. Thomas Pjettursson var
enig heri, og da han senere, som
sagt, blev medlem i FU, fik han
endnu bedre mulighed for at gøre
sine erfaringer og synspunkter
gældende, når FU skulle lave op-
læg til en særlig betjening af
yderdistrikterne folkeoplysnings-
mæssigt.
Til slut skal jeg blot under-
strege, at en sådan planlægning
vil være værdifuld som arbejds-
grundlag for en regionalkonsulent
til betjening af alle yderdistrikter
i nøje samarbejde — først og
fremmest med de lokale G.O.F.-
afdelinger og sekretærer.
Nuuk, den 1. juli 1977.
UvdloriånguaK Kristiansen.
te. Men af alle kræfter at be-
kæmpe, at vort land får et dår-
ligt rygte på grund af spiritus-
sen, er der ingen, der vil. Vi ved,
at forskellige initiativer til hin-
dring af spiritusmisbrug ikke har
affødt større resultater. På den
baggrund vil jeg spørge: Magter
man ikke mer at prøve at sætte
en stopper for spiritusmisbruget?
Og findes der ingen andre mulig-
heder?
Vi ved, hvor stor en værdi, det
politiske arbejde har. Politisk ar-
bejde kan ikke udføres af en, som
ikke har forstand på politik. En-
hver, som opstiller sig som kandi-
dat til politiske valg, taler for åt
arbejde til gavn for samfundet.
Når vi vælgere hører hans tan-
ker for fremtiden og synes, at
vedkommende virker fortrøst-
ningsfuld, så stemmer vi på ham.
Derfor har jeg lid til dig, du,
som jeg har stemt på, og som
er kommet frem på mine vegne. I
dag kan vi endnu ikke sige, at der
er fredeligt over hele landet, men
vi er nødt til at sige, at spiritus-
sen efterhånden dækker mere og
mere af vort land. Ganske vist
ved vi, at borgerne også er med
til at bestemme politisk, men vi
ved, at politik ikke er til at spøge
med, og at man ikke kan være
med, hvis man ikke kan kigge
ind i fremtiden. Derfor mener
man om dem, som i dag bliver
Hvad vi dog kan blive budt på
her i Grønland — ikke mindst
vore børn.
Red Barnets Børnehave i
Nuuk er nu hjemme igen efter
et ferieophold på hotel Qorqut i
Godthåbsfjorden, som har en sær-
deles smuk natur, og udendørs et
meget børnevenligt miljø, der er
meget kreativt, ikke mindst for
børn, i enhver henseende.
Vi 3 medarbejdere ved børne-
haven oplevede i 5 samfulde
dage, at 18 børn trivedes særde-
les vel, og de har formentlig
hjembragt mange nye oplevelser
og indtryk.
Hvad er det så, man undrer sig
over?
Jo, mange ting.
For det første, at et arrange-
ment, der er meget fast aftalt i
måneder forud med hotel Qorqut
med fast afgangsdato og tids-
punkt, få dage før vor afrejse
pludselig bliver udsat til sidst på
dagen, fordi hotelværtindens eget
private arrangement, aftalt få
dage tidligere, pludselig bliver
væsentligere.
Foruden den uforskammede te-
lefonsamtale om dette at udsætte
noget så forretningsmæssigt fast
aftalt, blev jeg, børnehaveleder
Gerda Eriksen, også belært om,
„at det var blot at skrive en lille
valgt, at man ikke behøver at
give dem råd og dåd, men hold
øjnene rettet mod de ting, som
menes at være ødelæggende for
samfundet.
A hvilken grund volder man
en far og en mor sorg og samvit-
tighedskval? Af hvilken grund
har et lille barn så dårlige kår?
Af hvilken grund forlades ar-
bejdsstedet? Af hvilken grund
startes noget kriminelt?
Hvis de nævnte problemer for-
værres, hvordan vil vor fremtid
så blive? Vi ved, at alkoholike-
ren ikke kan forbedre sig, hvis
man ikke fratager ham spiritus-
sen eller formindsker hans for-
brug.
Hvornår er det, vi skal forstå,
at spiritussen er skadelig for
samfundet? Hvornår er det, vi
skal sejre over spiritussen, vi
borgere og politikere?
Spiritussen må overvindes, hvis
vi vil overdrage en ordnet frem-
tid til vore efterkommere.
Da jeg nævnede det at have
fred i landet, var der ingen, der
kunne misforstå det, for også
kristendommen er der jo.
Vi ved, at spiritussen volder
familier sorg, er skyld i dårlige
kår og ødelæggende for samlivet.
Hvis et menneske selv forstår, at
dette er til ingen gavn, så vil
vedkommende erfare, at fremti-
den bliver lysere. Hvem som
helst, der opdrager et barn, tæn-
ker: Hvordan mon dets fremtid
sedel til forældre om udsættelse".
Det er uforståeligt, at en hotel-
værtinde ikke kan se, at det er
uhensigtsmæssigt for børn (imel-
lem 3-7 år), der for manges ved-
kommende er hjemmefra for før-
ste gang og skal modtage mange
nye indtryk, ikke at komme frem
til sengetid.
Med gode kræfters hjælp lyk-
kedes afsejlingen alligevel til af-
talt tid med forældre den 15/6
kl. 8,00 om morgenen med Ikiut
cg Naguak.
Vi kom til Qorqut i strålende
sol med 18 glade, forventnings-
fulde børn, men følte os ikke rig-
tig velkommen.
Den følelse fulgte os ugen igen-
nem, naturligvis kun vi voksne.
Børnene var jo kun omgivet af os.
De mærkede ikke noget.
Eller gjorde de?
Vi fandt forplejningen af bør-
nene under al kritik, maden kun
indeholdende tomme kalorier og
manglende proteiner. Kan det
virkelig tillades i dagens Grøn-
land for en ganske pæn betaling,
da hvert værelse (efter aftale
med os) havde 7 opredninger.
Sejlturen var jo en gave til
børnehaven.
Rent praktisk blev der brugt
mange spildte arbejdstimer på
arrangering frem og tilbage.
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
bliver? Men hans/hendes mål
hele tiden bliver at være et godt
eksempel for samfundet? Hvis vi
altid vil beholde forstandigheden
cg vil give den i arv til vore efter-
kommere, skal budskabet om for-
standigheden altid lyde til vore
efterkommere. Hvis vi ikke har
forstandighed, hvordan bliver så
vores fremtid? Og hvis vi ejer
forstandighed, så vil det også
virke til forbedring af vore efter-
kommere
Små børn er også mennesker,
med følelser — glæder — for-
ventninger. Og en tro på, at vi
voksne holder vore aftaler.
Rita Jensen, Dorte Lundhøj,
Gerda Eriksen.
En lille rettelse
Angående AG nr. 21, side 12
„Lars Møllers gamle sten kommer
til ære og værdighed".
Eli Ponsaing har fortalt til AG,
at museet fik de fire sjældne sten,
da Sydgrønlands Bogtrykkeri flyt-
tede fra det gamle trykkeri på
Arnaluks Plads, og at „mange
sten" er kastet i havet i Koloni-
havnen.
Sandheden er den: Da jeg blev
lærling på trykkeriet i 1922, var
der kun ganske få mennesker, der
ejede disse sten — måske aller-
højest mellem seks og ti. Kun bog-
binderne benyttede dem. De lagde
skindene til bogrykke på disse
sten for at skrabe dem. Da bog-
trykkeriet holdt flyttedag og flyt-
tede til det nuværende trykkeri,
var det min opgave at smide det
væk, som skulle smides væk. Men
desværre var der ikke flere sten
„til at smide" i Kolonihavnen.
Eli Ponsaing har også sagt, at
sådanne sten var importeret fra
Tyskland i hundredvis. Det er lidt
usikkert, om disse sten, så tunge
som de er, er blevet importeret i
hundredvis — også fordi man
kunne bruge disse sten igen ved
at radere det færdigtrykte billede
væk.
Jeg regner ikke rigtig med, at
museet har skaffet sig de sten,
det ejer nu, under flytningen af
trykkeriet. Det er mere sandsyn-
ligt, at stenene har befundet sig
på „et gamle sygehus", som brug-
tes som gemmested for samlin-
ger.
Men ét er sikkert: Der findes
ingen af disse sten på bunden af
Kolonihavnen. Anda Holm.
Til Julianehåb
Udover senest annoncerede stilling ti'l vort børne- og ung-
domshjem i Julianehåb søges yderligere med snarlig tiltræ-
delse en uddannet 1. assistent med erfaring i arbejde ved
en døgninstitution.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst-
mæssig aftale af 12/9 1973 med løn efter 11. lønramme, 16.
skalatrin kr. 5.264,60 pr. md. for en udsendt og kr. 4.655,38
for en hjemmehørende medarbejder.
Kun skriftlig henvendelse med alle oplysninger til FOR-
ENINGEN GRØNLANDSKE BØRN, St. Kongensgade 46, 1.,
København K.
Vallensbæk
Gårdhavehus, 108 m2, beliggende Kolleruplund 66, opført i
gule brændte klinker med built-up tag indeholdende: For-
stue, opholdsstue, soveværelse, 2 kamre, køkken, badeværelse
m. kar. Endvidere en lukket have med gammel beplantning.
Pris kr. 475.000,— med kr. 43.000,— ud. Henvendelse:
FIRMA GURRESØ
v. statsaut. ejendomsmægler Benny E. Hansen
Stationsvej 13 . 2600 Glostrup
Tlf. (02) 96 14 96, privat (03) 67 81 51
Behov for særlig
planlægning for
yderdistrikterne
Mathias Andersen,
UmanåK.
Man må undre sig
18