Atuagagdliutit - 21.07.1977, Blaðsíða 2

side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2— side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — Kupe
Kritik af en Grønlandsbog
Forhenværende landsdommer C. F. Simony gennem-
går i en efterkritik Keld Hansens bog, Grønlands-
billeder, og påviser en række fejl og misforståelser.
Ved dette billede har Keld Hansen erstattet fotografens tekst med en
ny tekst, hvori der er forkerte oplysninger, skriver C. F. Simony i sin
efterkritik af bogen Grønlandsbilleder.
Keld Hansens billedbog „Grøn-
landsbilleder / Assilisfiat Kalaal-
lit nunaannit 1860—1920“, udgivet
efteråret 1976 af Christian Ejlers
Forlag, fik vist al den ros med
på vejen, den kunne bære — og
måske mere til.
„Fremragende fotoværk" og
„'Den gamle fangerverden i ene-
stående billedbog" var nogle af
de overskrifter, der blev brugt i
anmeldelserne. Som undertitler
brugtes bl. a. „Grønland under
dansk kolonistyre — i enestående
billeder" og „Fremragende foto-
grafers arbejde i Grønland 1860-
1920 først fremdraget nu".
(Det sidste kan nu ikke være
helt rigtigt.
Blot med et nogenlunde kend-
skab til den allerede eksisterende
Grønlands-litteratur vil man væ-
re gjort bekendt med de allerfle-
ste af de viste billeder, og man
vil her have dem i den rette sam-
m —
menhæng i stedet for som i Keld
Hansens bog at få dem „væltet"
ud i en tilfældig rækkefølge uden
respekt for tid og sted.
Kun meget få af Keld Hansens
billeder er for mig helt nye og
føjer intet til det billede, jeg i
forvejen har af den tids Grøn-
land.
Nogle af billederne er efter min
mening overflødige, eg kan så-
ledes ikke se, hvorfor billedet af
arbejderne fra Ivigtut på udflugt,
pi. 98, skal vises i denne forbin-
delse.
Hvis det hovedsageligt er for at
vise stereoskop-kameraet, se bag
i bogen ved „ukendt fotograf",
havde dette billede og historien
om „Elfelt" (pi. 75) vel bedre haft
sin plads i et fotografisk tids-
skrift. Dette billede angmagssat-
fangst, har været anvendt før —
bl. a. i Meddelelser om Grønland,
bind 60, og jeg kender ca. en halv
snes billeder i Grønlandssammen-
hæng, der angiver „Elfelt" som
fotograf.
Ved historien om Elfelt er der
i øvrigt en trykfejl. Navneforan-
dringen skete i 1901.
Billedet planche 88 skulle vise
et dansk hjem i Vestgrønland,
men da der intet er, end ikke en
fotograf, der tyder på Grønland,
synes billedet ret interesseløst.
John Møller har indtil flere in-
teriører fra danske hjem, til og
med befolket, også f. eks. med
familien og den vestgrønlandske
hushjælp.
Et sådant ville være af mere
interesse.
En enkelt anmelder undrer sig
over de mange fotografer fra
denne tid.
Mange andre end de her an-
givne har leveret illustrationer til
tidens bøger — f. eks. embeds-
mænd som inspektør Ryberg, in-
spektør Daugaard-Jensen, pastor
Vi'bæk og kolonibestyrer Mai-
gaard for blot at nævne nogle.
Trods teksten til planche 8 om
Thule viser Keld Hansen ingen
billeder taget af Knud Rasmus-
sen, og Mylius Erichsens udbytte
fra „Den litterære ekspedition"
afvises som „magert" samtidig
med, at der som planche 92 under
den tilslørende betegnelse
„ukendt fotograf" viser et af My-
lius Erichsens billeder tillige med
en forkert tidsangivelse. Det skal
være „1903", se Mylius Erichsen
og Moltkes bog „Grønland", side
360.
'Det er en pæn billedbog, Keld
Hansen har præsteret, et smukt
teknisk arbejde, men desværre
ødelægges dette ved den videre
behandling af materialet.
Ganske vist bliver Keld Han-
sen af anmelderne også rost for
sine tekster, f. eks. „prisværdig
kort og klart.. giver måske min-
dre grønlandskyndige et pålide-
ligt indtryk", „der ligger en solid
etnografisk kundskab bag kom-
mentarerne".
Ak! var det bare så vel!
Der er vel næppe den form for
fejl, Keld Hansen ikke fer „plum-
pet i med sine tekster.
Der er rene fejldateringer, der
er forkerte angivelser af personer,
der er forkerte fotografer, for-
kerte stedsangivelser, helt for-
kerte, mangelfulde og i visse til-
fælde vildledende kommentarer.
Henved halvdelen af kommen-
tarerne lider efter min mening
af mere eller mindre væsentlige
fejl, fejl, der kunne være und-
gået blot ved opslag i så almin-
deligt tilgængelige hjælpemidler
som „Direktoratets Meddelelser"
(senere „Beretninger vedr. Grøn-
lands Styrelse") og samleværket
„Grønland i 200-året for Hans
Egedes Landing". (Medd. om
Grønland), bind 60 og 61).
Ejendommeligt er det iøvrigt, at
de grønlandske og danske tekster
ikke altid følges. Somme tider er
den grønalndske tekst mere oply-
sende.
Ved samtaler om de konstate-
rede fejl i Keld Hansens bog er
jeg blevet mødt med den indsi-
gelse, at det kun er de færreste
læsere af bogen, der vil bemærke
fejlene, endsige lade sig genere
af dem.
Det er næppe noget rigtigt ud-
gangspunkt. Det drejer sig som
sagt om en bog ved hvis udgivel-
se, der er ofret mange gode kræf-
ter for at nå et smukt resultat,
det er en temmelig kostbar bog,
og så er den som sagt fulgt på
vej af mange smukke ord af folk
„som har forstand på det".
Bogen vil for eftertiden stå
som et værk, hvorfra man burde
kunne hente korrekte oplysninger
om den tids Grønland.
Det vil være ganske uover-
kommeligt her at gennemgå alle
fejl, men en eksempelvis angi-
velse vil vise, hvad det drejer sig
om.
Ved planche 8, der viser et af
Krabbes billeder af syv børn fra
„Thule", skriver Keld Hansen bl.
a. „at det først var ved oprettel-
sen af en missionsstation ved
Thule i 1909, at befolkningen bo-
satte sig i dette område. Polar-
eskimoerne blev i årene herefter
kendt for omverdenen, bl. a. gen-
nem fotografiet, Peary var den
første og hans arbejde blev fortsat
af Knud Rasmussen....“:
Befolkningen blev mig bekendt
hverken mere eller mindre bo-
faste i distriktet ved stationens
oprettelse, og kendskab til be-
folkningen har man haft, siden
Ross havde forbindelse med den
i 1818, et kendskab, der blev ud-
bygget ved senere ekspeditioner
i 1800-tallet i hvilke f. eks. Hans
Hendrik (se planche 34) og Karl
Petersen deltog. Karl Petersen
har herom skrevet bøgerne „Erin-
dringer fra Polarlandene" 1857 og
„Den sidste Franklin-Ekspediti-
on“ 1860. Vi når så op til Peary’s
beskrivelser 1892-94 og nordman-
den Astrup’s „Blandt Nordpolens
Naboer" fra 1896, for endelig at
nå til Knud Rasmussens „Nye
Mennesker" fra 1905 og Mylius
Erichsens foredrag i „Betesda" d.
3. maj 1905 samt den dagblads-
polemik, der fulgte. Hvor er
Peary’s og Knud Rasmussens fo-
tografier?
Det bør heller ikke stå uimod-
sagt, at Keld Hansen ved planche
12 siger, at Samuel Kleinschmidt
„vokser op i Godthåb". Han kom
først til Godthåb som voksen.
Planche 19 og 20 mener Keld
Hansen skulle vise kolonister, ud-
liggere og assistenter med deres
koner i Julianehåb ca. 1892.
Trods bemærkningen i indled-
ningen om, at forskellen er iøjne-
faldende, når danske og grønlæn-
dere optræder sammen på bille-
derne, synes Keld Hansen her at
overse, at planche 19 viser en in-
spektør, en kolonibestyrer og to
assistenter, nemlig henholdsvis
Regnar Stephensen, Brummer-
stedt, Hastrup og Lauritz Mathie-
sen. Billedet må tidsbestemmes til
1899.
På planche 20 ses i døren i bag-
grunden volontør Baohe, som var
i Julianehåb i 1894, således at
dette billede må stamme fra dette
år. Billederne hører således ikke
sammen.
Ved planche 35, der viser en
samling østgrønlændere fotogra-
feret af Krabbe den 5. september
1906, har Keld Hansen erstattet
fotografens dækkende tekst med
en ny tekst, der fortæller, at øst-
grønlænderne allerede en halv
snes år efter stationens oprettelse
1894 havde erstattet skindtøjet
med bomuldsstoffer og beklæd-
ningsgenstande fra butikken, og
så tilføjer han, at Gustav Holm
allerede ca. 20 år tidligere havde
bemærket denne ændring, og at
det dengang var hvalfangere, der
havde leveret lærredsstoffer og
kasketter til 'befolkningen.
De „20 år" kan ikke helt passe,
da Gustav Holm først traf øst-
grønlænderne i 1883-84, men
bortset herfra, har hvalfangerne
ikke nogen andel i østgrønlæn-
dernes udvikling, selvom Keld
Hansen også ved andre billeder
mener dette.
Keld Hansen giver i sin ind-
ledning udtryk for et ønske om,
at bogen nu og i fremtiden må
blive taget frem, studeret og di-
skuteret. Med dette ønske er det
noget uheldigt, at teksterne er så
behæftede med fejl, som de er.
Forudsætningen for en diskusion
må være, at det faktiske grund-
lag er i orden.
Keld Hansen ønsker åbenbart
ikke selv at diskutere sin bog.
Min første henvendelse til ham
er fra midten af januar, bl. a.
med et forslag til en artikel i
tidsskriftet „Grønland" af hvilket,
han som bekendt er redaktor.
I en senere henvendelse har- jeg
redegjort for de fejl, jeg efter-
hånden har konstateret, men end-
nu er jeg uden svar eller ander
reaktion fra Keld Hansens side
Ultimo maj 1977.
C. F. Simony.
Let forkortet af redaktionen.
Red.
Jørgen Viemose
Dansk
■
akia kr. 27,75
GRØniRIID 5
-imPERmusmE ®
mED DflnsK nnsiGT |
3
mm
E
ro

akia kr. 46,00
Dansk gr»nl»ndspt>l>tik forbindes »fen*
begrebet Imperialisme. De skarpeste kritikere bur taft om
de uheldige følger »I »kuftuf sammens (odel- Men denne
kritik er tilslørende Gronland er og h*r»»r»t el otier
(ot dansk Imperialisme - økonomisk. politisk og kultu-
ren. Der Indledes mod en artikel om IMPERIALISMEN I
HISTORISK PERSPEKTIV. Men hovedvægten er lagt p,1
den kulturelle og ideologiske undertrykkelse. Analyser al
DET GRØNLANDSKE UDDANNELSESSYSTEM. MEDIE
STRUKTUREN KULTURPOLITIKKEN og en række
GRO N LANDSFILM viser «« ensidig tilpasning »I grøn-
tænderne pi danske præmisser. Her overfor stilles de
aktuelle grønlandske bestræbelser på »i loimulBts an
enii-imperialistisk ktitik geonem LYRIK og MUSIK.
ro
Øm
Bestillingskupon — pisiariniarpara/-påka
□ Jørgen Viemose: DANSK KOLONIPOLITIK I GRØNLAND
□ Litteratur & samfund 19—21: GRØNLAND — Imperialisme
med dansk ansigt
Navn/ateK
Adresse/najugaK
Postnr. By/igdloKarfik
BOX 609 . TELF. 213 37 3900 GODTHÅB/NUUK
2