Atuagagdliutit - 21.07.1977, Blaðsíða 13

Landsrådet skal nu
høres i falke-sagen
Spørgsmålet om, hvorvidt olie-
fyrster i De forenede arabiske
Emirater som ønsket skal have
lov at erhverve tre par af den
sjældne og totalf redede grønland-
ske jagtfalk, skal nu afgøres af
landsrådet, oplyser Grønlandsmi-
nister Jørgen Peder Hansen til
Berlingske Tidende.
Han siger bl. a. videre: — I
denne sag som i andre ønsker vi
at være i overensstemmelse med
de kompetente grønlandske myn-
digheder. Vi undersøger derfor,
om der er grundlag for dispensa-
tion fra fredningen ud fra viden-
skabelige begrundelser. Og vi af-
venter de grønlandske myndig-
heders holdning. Derpå vil jeg
— og det bliver nok hen på som-
meren — give min indstilling til
regeringen.
Den hvide grønlandske jagtfalk
har i mange år været fredet, og
der er et udtrykkeligt forbud mod
eksport af den. Når der fra De
forenede arabiske Emirater søges
om tre par til avlsforsøg, er år-
sagen den, at højtstående perso-
ner i Mellemøsten traditionsmæs-
sigt driver falkonersporten -—
d.v.s. at falken bruges til at jage
andre fugle. Den mest eftertrag-
tede fugl til denne sport skal væ-
re den grønlandske jagtfalk, for-
mentlig primært fordi den på sin
farve og sin sjældenhed tager
sig ud og giver ejeren status.
Udenrigsministeriets stilling i
sagen er at efterkomme ansøg-
ningen, dels af kommercielle
grunde, dels for at stå sig godt
med de olieeksporterende lande.
Grønlandsministeriet afviste i før-
ste omg'ang tanken helt og aldeles
men nu vil ministeriet altså dels
høre landsrådet, dels undersøge
mulighederne for dispensation fra
fredningen.
Verdensnaturfondets danske af-
deling har taget skarp afstand fra
oliefyrsternes ansøgning. Den
danske dr. phil. Arne Schiøtz, der
er generalsekretær for Verdens-
naturfonden siger, at en dispen-
sation fra fredningen af den
sjældne fugl vil kunne virke
stærkt belastende på grønlænder-
nes tro på dansk oprigtighed i
fredningssager.
Arne Schiøtz peger også på, at
Danmark om kort tid ratificerer
en international konvention om
kontrol og forbud mod import og
eksport af de mest sjældne dyr
og planter. — Det vil, siger Arne
Schiøtz, nationalt og internatio-
nalt gøre et meget dårligt ind-
tryk, hvis der, umiddelbart før
eller umiddelbart efter ratifice-
ring af konventionen, gives tilla-
delse til eksport af et af de me-
get få danske dyr på dennes liste.
Lorenz Ferdinand fra Dansk
Ornithologisk Forening proteste-
rer også kraftigt og skriver i Po-
litiken gi. a.:
— Denne sag kan løses ved at
give et klart afslag på anmodnin-
gen om fremskaffelsen af falkene
med følgende begrundelse:
De hvide jagtfalke er arktiske
fugle, der er tilpasset til at leve
i et koldt klima.
Hvis jagtfalken fremskaffes
ved at Grønlandsministeriet giver
dispensation for den gældende
totalfredning, vil dette være et
slag i ansigtet på den vågnende
forståelse for natur- og fuglebe-
skyttelse i Grønland.
Det er moralsk uacceptabelt at
eksportere en fugleart, der om
ganske få måneder bliver omfat-
tet af en international konventi-
on.
Udstopper fugle og dyr
Der er i hvert fald mindst to i
Grønland, som udstopper fugle og
dyr. Den ene er Lorentz Mølgård,
som var omtalt i AG nr. 12. Den
anden er Frederik Jokumsen
(Faré) i Arsuk.
Faré er født i K’agssimiut ved
K’aKortOK i 1905. Hans far var
storfangeren Ujukuarak fra K’ag-
ssimiut. Han var engang roet i
kajak til en angmagssat-fangst-
Plads for at meddele præstens an-
ankomst. På fangstpladsen havde
han truffet Farés mor alene —
hvilket medførte Farés fødsel.
Som ung var Faré kivfak hos
kontrolløren i Ivigtut. I 1926 var
der en ingeniør der, som lærte
Paré at udstoppe fugle. Under
sit 15—20 års ophold i Ivigtut har
Paré udstoppet mange forskellige
Kalåtdlit -nunåne ikingnerpåmik
roardluk tingmissanik umassunig-
dlo imissarput. sujugdleK tåssa
Lorentz Mølgård, AG nr. 12-ime
erKartorneKartcK. åiparå Frederik
Jokumsen( Faré) Arsungmio.
Fare K’agssimiune K’aaortup
Pigissåne inungcrpcK 7. januar
W05, atåtagalugugOK piniartor-
ssuaa UjukuaraK K’agssimiormio,
angmagssianungoK Ujukuaraap
Palase pacrutigalugo Farep arnå
kisimitoK sujumoratdlardlugo
taimailivdlune silarssuaK takusi-
Paulersimavdlugo Fare OKalugtu-
arpoK.
Fare inusugtuarauvdlune Ivig-
tune kontrollørimut kivfångorsi-
fnavoK, 1926-milo ingeniørit ilå-
nk tingmissanik ImineK iliniarsi-
■Pavå iliniarnine tamåna uvdlui-
Parne sulerérnerme kingorna i-
Pgerdlåtarsimavdlugo. ukiut 15-
20-t Ivigtuninermine tingmissat
åssigingitscrpagssuit, ukatdlit å-
fPalo teriangnissat imertarsima-
vai, ilame agdlåt puissit igdlåve
sule merauningneKångitsut imer-
fugle, harer og ræve — ja, endda
sælfostre.
Under opholdet i Ivigtut blev
han oplært som kok. Da krigen
brød ud i 1940 blev han kok om
bord på KGHs skib, Gertrud
Hask, og var med på et togt helt
op til Siorapaluk. Siden var han
kok om bord på skibene Jutho og
Linda. To gange under krigen var
han med på ture til Amerika. An-
den gang blev konvojen angrebet
af tyskerne ud for New Found-
land, og konvojen var alvorligt
truet, men klarede sig.
Efter krigen bosatte Faré sig
i Arsuk, hvor han købte sig en
båd. Ved siden af sit erhverv som
fanger og fisker udstopper han
fugle.
— Jeg er godt nok oppe i årene,
tarsimavai. Ivigtuninermine iga-
ssutut sungiusarneKarsimavoK,
sorssungnerssuardlo 1940-kune a-
tutilermat handelip umiarssuautå-
ne Gertrud Raskime igassuvdlune
Avangnånut angalavcK Siorapa-
luk tikitdlugc. tamatuma kingor-
na umiarssuit „Jutho” åma „Lin-
de” igassuvfigalugit mardlcriar-
dlune AmerikaliartarpcK kingug-
dlermigdlo New Foundlandip er-
Kåne umiarssuit ingerdlaonatigit
tyskit araartartuinit såssuneaar-
mata ånakånajårfigivigsimavdlu-
git.
sorssungnerssuaK soraermat
Arsungmut nunagssipoK 1945-
milo pujortulérartårdlune. pini-
artutut aulisartututdlo inutig-
ssarsiornerme saniatigut tingmi-
ssanik imineK ingerdlåtuarpå. —
måna utorKakasingoraluarpunga.
kisiåne sule tingmissanik imigka-
nik piumavfigineKartuarpunga,
månalo åma uvkusigssanik Kipe-
ruineK ingerdlåtalerpara suliåka
piumaneKardluartarmata, taimak
Fare oicalugtuarpoK.
Julius Jakobsen, Arsuk.
men jeg udstopper stadig fugle,
når nogen har bestilt mig til det,
siger Faré. Derudover skærer jeg
i fedtsten, og har en god afsæt-
ning, slutter han.
Julius Jakobsen.
Faré.
Nej til Anti- oliegruppen
Anti-oliegruppen i Sisimiut har
fået afslag på at blive repræsen-
teret på en studietur til Norge
vedrørende olieudslippet fra Bra-
vo-platformen i Nordsøen.
Det er Grønlandsministeriet,
der har planlagt studieturen til
Norge, og Anti-oliegruppen anmo-
dede Grønlandsministeren om at
få en repræsentant med.
Gruppen har nu fået afslag,
hvori det oplyses, at ministeren
alene finder mulighed for at med-
virke ved tilrettelæggelse eller
gennemførelse af studieture for
valgte organer, såsom landsråd,
kommunalbestyrelser og lignen-
de.
Baggrunden for Anti-oliegrup-
pens anmodning om at få en re-
præsentant med på studieturen
er, at man ønsker, at også olie-
kritiske kredse deltager i sådanne
studierejser.
mnertaria umassut
tingrmssatdlo
kigssaviarssuk Kakortok siggungmigut papime nQinut 56 cm migss. angi-
ssusekarpok. naujanik tingmiårkanigdlo inussutekarneruvok. Kalåtdlit-nu-
nånit tusarfiussut nutåunglnerssåne „Kongespejlet“ime ukiup 1200 mig-
ssåne pissume kigssaviarssuk kanotork Kalåtdlit-nunåta tingmiarpagssui-
nit kisivingme tainekarsimavok. ukiut akugdlit nalånile Islandimit tingmiak
tåuna nunanut avdlanut EuropamTtunut niorkutiginekartarsimavok, kular-
nångitsumigdlo ilarpagssue araberinut tuninekardlutigdlunit avdlanik taor-
sernekartarsimåsavdlutik tingmiarniutigssatut. okalugtuatorkanipok kig-
ssaviarssokartarsimassok erdlingnartortalersugkanik, kungit akimanerssu-
itdlo kisimik tigumiarsinaussånik. kigssaviarssuk Danmarkime tainekarta-
raluarpok Islands-falken, kisiånile kigssaviarssuk Islandime erniortångi-
lak. Tunuvdliuna kigssaviarssue Islandimut ukiartortut pissarinekartarsi-
massut.
Den hvide jagtfalk måler fra næb til halespids cirka 56 cm. Den lever
mest af måger og små spurvefugle. I den ældste kilde om Grønland
„Kongespejlet11 fra 1200-tallet er det af samtlige grønlandske fugle kun
den hvide jagtfalk, der er blevet nævnt. Siden middelalderen eksporte-
rede man fra Island denne fugl til Europa, hvoraf mange formentlig er
solgt eller byttet videre til de arabiske lande til brug i falkoner-sporten.
Gamle beretninger fortæller om juvelprydede hvide falke, som kun kon-
ger og fyrster måtte have på hånden. Jagtfalken gik i Danmark under be-
tegnelsen Islands-falken, men falken yngler ikke i Island. Det var først
og fremmest østgrønland falke på overvintring i Island, man fangede.
sulivfigssuaKarneK
periarfigssaKåsaoK
Kalåtdlit-nunånut ministereKar-
fiup uliasioKatigigfingnut sakor-
tumik ersserKigsarsimavå, Kalåt-
dlit-nunåta erKåne akuerineKar-
simassunut, kalåtdlit Kavdlunåt-
dlo sulivfigssuaKarnerat uliasior-
niardlune autdlartinisalernerme
ilautineKåsassut.
taima OKarpoK Kalåtdlit-nunå-
nut ministere Jørgen Peder Han-
sen Helge Dohrmannimut, frem-
skridtpartimérsumut akissumine,
imatut aperisimangmat:
„ministere atarKinartOK tunga-
vigssalerscrdluagkanik akerdlili-
ssutigssaKarnerdlune Ålbcrgip
kcmmuniane suliniuteKarnigssa-
mut atautsimititaliat sujuligtai-
ssuata, ingeniør Jørgen Skovip,
CKautigissainut, åmalo kåtuvfing-
me sujuligtaissut, socialistit inat-
sissartunut Kinigagssångortitåta
Paulus Andersenip oKautigisså-
nut, ministere sininarsimanerar-
dlugo Kavdlunåtdlo sulivfigssua-
Karnerat ingminérdlugo, Kalåt-
dlit-nunåta kitåne uliamik ujar-
dlerdlune Kivdlerissunut pilersui-
sinaunermik aperKUt pineKalerå-
ngat?“
sujusingnerussukut ministerip
Jørgen Skovip oKauserissai inga-
ssåussinerunerarpai åmalo ulia-
mik ujardlernermut atatitdlugit
piviussunut nalerKutinginerardlu-
git. akissumine erssendgsarpå,
uliasicidlune Kivdlerinerit sule
angnertungeKissuf.
ama minislerip oKautigå, Kalåt-
dlit-nunånut ministereKarfiup
Industriråde åmalo Dansk Metal
peKatigalugit pilerssårutigisimagå
GKatdlisiginiardlugo Kavdlunåt
sulivfigSsuaKarnerata uliasiordlu-
ne Kivdlerinigssane peKatautine-
Karnigsså, åmalo taimatut isuma-
KatigissutigineKarsimassoK Ål-
borgip kcmmuniane akissugssau-
ssut sivnissuinik OKaloKateKar-
nigssaK.
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses1 i
næsten alle grønlandske
hjem
13