Atuagagdliutit - 21.07.1977, Blaðsíða 25

ulia aniassortOK
ukioK atauseK ma-
tuniarneKarsfnauvoK
Canadame issigtup pigssarititai-
nut komité nalunaerumine oKa-
lugtuarpoK, imane issigtunitune
uliamik aniassortoKåsagaluarpat
Kåumatine 9—12-ine matuni-
arneKarsinåusassoK, uliap ania-
ssårtup unigtineKarnigssåta tu-
ngånut, silap pissusiata Kanos i-
lioriarnigssaK ajomartisangmago.
uliasioKatigigfit nautsorssutigåt
ilåtigut, naKitsinikitdlisautigssa-
mik KivdlerissoKarsinåusassoK
Kivdleriviussup saniatigut. kisiå-
nile Beaufortip imåne uliasior-
dlune Kivdleriviusinåuput såu-
fdatit mardluk-pingasuinait sila
sikutdlo perKutigalugit, taimåitu-
hiigdlo ajutortcKåsagpat Kivdleri-
nerup nålernerane, Kanos ilioriu-
sigssaKartoKarsinåusångilaK.
HånguneKarsinauvoK, Kalåtdlit-
hunåta kitåne Kivdlerivfiusinau-
ssok Kåumatinik pingasuinarnik
sivisussusesarmat, taimalo taima-
tutdlo tamåne pissoKarsinauvdlu-
ne.
Beaufortip imåne sivdlerinerit
uliasioKatigigfiup Dorne Petro-
leumip ingerdlåpå. Kalåtdlit-nu-
nånut minisierip landsrådivdlo
sujuligtaissuata Canadame sujor-
na tikerårneråne Inuvingme i-
ngerdlåsseKatigigfiup sivnissuisa
havsuiarpåt, uliap aniassorsinau-
nera årdlerinaitdlisameKarsima-
ssok ilåtigut meterinik ardlaling-
nik portutigissumik, tonsinik ar-
dlalingnik oKimaitsigissumik si-
sangmik imap narsagut Kivdle-
rivfiussup ventililerneratigut.
tåuna nangminérdlune miligtug-
ssåusavdlune, Kivdlerivfiussume
putume naKitsines angivatdlåli-
sagpat.
aussavdle ilåne kingusingneru-
ssukut aniassortoKarpoK, tåssa i-
merujugssuaK 2 km-it migssaine
itissusilingmit Kivdlerutip suv-
dluagut tivfuneragut ventile saT
nimut ajangnesarmat. Inuit avi-
sisa ilåt maligdlugo ajutomes i-
sserluneKarsimavoK indianerit
nunanilo avangnardlermiut piv-
dlugit ministeriussumut, Warren
Allmandimut, taimanikorpiaK u-
miarssuarme Kivdlerivfiussumitu-
mut. umiarssuaK KivdlerivfiussoK
avdla gasimik aniassorpoK, a-
ngutdlo atauseK taimanikut tosu-
tauvoK.
Hudsonip kangerdliumamane
umiarssuaK sivdleriviussoK okto-
berime 1969-ime silamik patsise-
Kartumik nivdlerivingminit pér-
tariaKarsimavoK. Kujanavigsumik
Kivdlerinermine uliamik navssår-
simanane, tåssame putua miling-
neKångitsorsimavoK. aitsåt ukiut
tatdlimat sångiungmata putua
1974-ime naninesarKigpoK.
Der kan gå op til
1 år før et olie-
udslip kan stoppes
En rapport fra Canadian Arctic
Resources committee fortæller, at
hvis der sker et olieudslip i ark-
tiske farvande, kan der gå 9-12
måneder, før det er muligt at
standse olieudstrømningen, fordi
vejret gør det umuligt at operere.
Olieselskaberne regner bl. a.
med, at man kan bore et aflast-
hingshul for at lette presset i
borehullet. Men i Beaufort-havet
er sæsonen for olieboring kun
2-3 måneder på grund af vejr- og
isforholdene, så hvis der sker et
uheld ved slutningen af boresæ-
sonen, står man magtesløs.
Det kan tilføjes, at ved Vest-
Srønland er boresæsonen kun 3
måneder, så den samme situation
kunne opstå der.
Boringerne i Beaufort-havet
foretages af selskabet Dorne Pe-
troleum. Ved Grønlandsministe-
rens og landsrådsformandens be-
søg i Canada for et år siden for-
klarede selskabets repræsentanter
i Inuvik, at man sikrer sig mod
olieudslip ved bl. a. at anbringe
en flere meter høj, tonstung stål-
ventil på havbunden ovenpå bore-
hullet. Den skulle automatisk
iukke i, hvis trykket i borehullet
blev for stort.
Senere på sommeren skete der
alligevel et udslip, hvor store
mængder ferskvand fra godt 2
kms dybde brød op gennem bore-
røret og sprøjtede ventilen til
side. Ifølge en eskimoisk lokal-
avis blev uheldet holdt hemmeligt
f°r ministeren for indianske og
hordlige anliggender, Warren All-
mand, som netop var ombord i
boreskibet. Et andet boreskib blev
udsat for en gas-udblæsning,
hvorved en mand blev dræbt.
I Hudson-bugten blev et bore-
skib tvunget bort fra borehullet
i oktober 1969 på grund af vejret.
Til alt held havde man ikke fun-
det olie ved boringen, for man
nåede ikke at få det lukket til.
Det lykkedes ikke at finde hullet
igen før 5 år senere, i 1974.
angalassut 1977-ime
namagsisimassut
operanik erinarssortartoK Niels
Borksand pissortaralugo Kalåt-
dlit-nunåne angalaordlutik tusar-
nårtitsiartorsimassut Tunume
putsumik sikunigdlo kinguartoru-
teKørsimagaluardlutik Danmarki-
mut uterdlutik apusimåput arfi-
neK-åipagssånik tusarnårtitsiarto-
rérdlutik. angalaornermingne ka-
titdlugit 21-riardlutik issigingnår-
titsisimåput, „Kununguame" u-
miarssuarme tusamårtitsinertik
fjmånap Upernaviuvdlo akornåne
pissoK ilångutdlugo, kisalo Ang-
magssalingme sisamariardlutik
Kungmiunilo mardloriardlutik
tusarnårtitsinitik. tusarnåriat ka-
titdlutik 3800 migssåinisimåput.
Kalåtdlit-nunånut tusarnårtit-
siartortut mérKanut inersimassu-
nutdlo ornigutdlutik tusarnårtit-
sinere 1976-ime okoberime 25-
riardlutik pisimåput tusarnåriat
6500 migssåinisimavdlutik. tai-
mailivdlutik 1976-ime 1977-imilo
tusarnåriarsimassut 10.000 mig-
ssåinisimåput Kalåtdlit-nunåta i-
nuinit 49.000 sivneKartunit. taima
Niels Borksand oKarpoK.
grønlandsposten
• landsdækkende
usimånå Qliamik ujardlerdlune Kivdlerinerit, tauva Ingi Sørensenip 15jinik ukiugdlip, nOngmiup, titartagkami-
nik uvånga aperKutigå: tåssa Kalåtdlit-nunåta sujunigsså?

C-&S ».
h
Apropos olieboringer, så stiller 15-årige Ingi Sørensen, Nuuk, med denne tegning følgende spørgsmål: Er det-
te fremtidens Grønland?
Grønlandske bygder
får ny brandstation
Syv bygder vil få udbygget brandberedskabet i de
kommende år
1 Sydprøven er en ny brandsta-
tion under opførelse, og til okto-
ber vil et brandkorps på 15 mand
og en leder være etableret.
Det er første led i en plan for
udbygning af brandberedskabet i
de syv største bygder i Grønland,
som GTO har udarbejdet, og som
ministeriet om kommunerne har
godkendt, meddeler GTO’s pres-
setjeneste.
Senere skal efter planen Arsuk
og Kangamiut (1979), Fiskenæsset
(1980), KangatsiaK og Kungmiut
(1981) samt Kap Dan (1982) udbyg-
ges på tilsvarende måde.
Iflg. planen skal hver af byg-
derne have en ny brandstation,
der som standard er på 5X9 me-
ter og indeholder garage samt
værksteds- og lagerareal. Til sta-
tionen hører en terrængående
brandbil, en såkaldt Unimog.
Standardstørrelsen på brandsta-
tionen kan forøges efter omstæn-
dighederne. I Sydprøven bliver
stationen på 53 kvadratmeter med
højt tag. Den er af træ og højiso-
leret, og den placeres i vejkryd-
set ved skolen. Omkostningerne
bliver ca. 390.000 kr. (prisniveau
april 1977).
Foruden brandstationerne skal
der i alle de nævnte bygder etab-
leres pumpeskure, som indeholder
dels en bærbar pumpe, dels et an-
tal slanger, som kan udlægges
fra pumpeskuret.
Pumpeskurene vil blive place-
Bil i ferien
Incl. forsikringer og fri km
pr. måned.
2800,-
antsn
i Brønderslev
v/ IB H. SØRENSEN
Østergade 30 . 9700 Brønlerslev
Telefon 82 13 59 . Privat 82 39 39
ret på steder, som er udvalgt efter
vandforsyningsmulighederne, kør-
selsforholdene i området samt
bygningernes placering i nærhe-
den (stor bygningskoncentration).
Antallet af pumpeskure afhæn-
ger af de lokale forhold. I Syd-
prøven placeres to pumpeskure.
Staten betaler etableringsudgif-
terne for såvel brandstationer
som pumpeskure, mens kommu-
nerne skal betale driften.
Brandkorpsene vil få hjemme-
pligt, d. v. s. at halvdelen af et
brandkorps medlemmer altid skal
kunne møde på brandstationen
med få minutters varsel.
— Årsagerne til at brandbered-
skabet i bygderne nu udbygges
skal dels findes i de største byg-
ders betydelige arealmæssige ud-
bredelse, dels i det faktum, at man
i bygderne ikke som i byerne kan
basere brandvandsforsyningen på
helårsvandledninger, men må be-
nytte havet, søerne og elvene
med deraf følgende lange slange-
veje, fortæller lederen af GTO’s
brandsektion, sektionsingeniør
Jørgen A. Schmidt.
Hvor der er tilstrækkelig el-
kapacitet til stede, vil der som
led i udbygningsplanen blive etab-
leret elektriske sireneanlæg.
Derimod vil brandkorpsene ikke
i første omgang blive forsynet med
røgdykkerudstyr.
Hus sælges
B 463 beliggende SipisaK KujaleK 4, Godthåb sælges. Huset
der er opført i 1964 indeholder vindfang, toilet, to kamre,
stue køkken og installationsrum.
Advokat Anners P. Dahl
tlf. 2 13 70 . 3900 Godthåb
LysTuborg-til hverdag.