Atuagagdliutit - 21.07.1977, Blaðsíða 20

Overenskomst-
forhandlingerne
GAS-ime sujuligtaissoK OdåK Olsen (såmigdlex) isumaxatigingniartarnermilo sujunersorte Jens Lyberth isu-
maxatigingniarnigssanut sap ak. una autdlartitugssamu t piarérput.
Formanden for GAS, Odåx Olsen (til venstre) og overenskomstkonsulent Jens Lyberth er klar til overens-
komstforhandlingerne, som startede i denne uge.
isumaKatigmgnialernerme
Som bekendt finder der overens-
komstforhandlinger sted til efter-
året mellem GAS på den ene side
og Ministeriet for Grønland på
den anden side. Det må under-
streges, at den kommende over-
enskomst ikke alene kommer til
at gælde mellem GAS og mini-
steriet, men også gælder for
landsrådet og Kommunernes
Landsforening.
Men lad mig straks understre-
ge, at det hidtil ikke har været
muligt at gøre overenskomsterne
gældende i fuld udstrækning in-
denfor landsrådet og Kommu-
nernes Landsforening. Her spiller
følgende faktorer ind som årsag:
"Erfaringerne viser, at øvede og
dygtige HK-ere er blevet efter-
tragtede på forskellige, også pri-
vate arbejdspladser, måske især
på private arbejdspladser.
Det samme er tilfældet på alle
andre områder. Forklaringen er
den ganske enkle, at arbejds-
pladser med bedre løn selvsagt
er mere eftertragtede. Det kede-
lige er blot, at lærlinge i stats-
institutionerne søger arbejde an-
dre steder, ligeså snart de er fær-
digudlært, fordi de ved, de kan
få mere i løn inden for den pri-
vate sektor. 'Derfor hører vi al-
tid, at især KGH og kommunerne
(kommunekontorerne) beklager
sig over, at de blot fungerer som
lærlingeuddannelsespladser, hvor-
efter den udlærte lærling forsvin-
der for at søge bedre betalt job
et andet sted.
Disse forhold har ført til, at
forskellige institutioner er blevet
ude af stand til at skaffe sig el-
ler fastholde gode medarbejdere,
når disse aflønnes efter GAS’ ta-
riffer. Disse institutioner har da
været henvist til at lokke med
større løn på forskellig, noget
ejendommelig, måde, såfremt de
ønskede at beholde deres gode
personale. For eksempel har man
ændret de ansattes tjenstlige sta-
tus, overført folk til tjeneste-
mandslignende status, til over-
assistenter og fuldmægtige i mod-
strid med overenskomstens be-
stemmelser.
Imidlertid nævnes ikke disse
forhold for at beklage, at de på-
gældende personer har fået hø-
jere løn. Tværtimod er det me-
get glædeligt. Det, jeg vil hen til
er, at disse forhold klart viser, at
alle nu har indset, at ønsker man
gode folk i sin virksomhed, kan
det ikke nytte noget at tilbyde
GAS-lønninger, for de er for små
til at lokke nogen. Også vi ved,
at det står sådan til idag. Men
selv om overenskomsten således
ikke er overholdt, har vi undladt
at gribe ind, idet vi ved, at GAS-
lønnen i dag er helt ude af trit
med prisudviklingen. Det gælder
især timelønningerne. Alle kan jo
se, at det vil være ganske natur-
ligt om arbejderne fremsætter be-
tydelige krav gennem deres fore-
ninger.
Det er ikke alene arbejderne,
der kræver sådanne forhøjelser.
Også adskillige statsinstitutions-
ledere har henvendt sig til os for
at finde ud af, hvorledes de skal
bære sig ad for at give deres an-
satte alle de tillæg, der kan til-
bydes. Men de er ikke alene om
det. Også kommunerne og lands-
Tådet har måttet begå „fornuf-
tige" overtrædelser.
Ligeledes er det et stort spørgs-
mål om vi hovedsagelig skal have
udsendt personale under hjem-
mestyret, bare fordi vi ikke under
de hjemmehørende rimelige løn-
vilkår.
OdaK Olsen.
sordlo ersserKigsumik nalunaeru-
tigineKarsimassoK ukiamut G.A.S.
ministeria igdluatungeralugo isu-
maKatigingniartugssauvoK. er-
sserKigsartariaKarpoK ministeria
kisimitdlune igdluatungerdliu-
ngingmat kisiånile isumaKatigi-
ssut téuna ministeriap pissorta-
Karfine tamane åmalo landsrådip
kommunitdlo kåtuvfiata isuma-
Katigissutåtut. nautsorssussauvoK.
matumunale ersserxigsardlara,
isumaKatigissut pineKartoK kom-
munit kåtuvfiane landsrådimilu-
me erKortumik atortineKarnigsså
angusinausimångikait, atordluar-
sinausimanagulo. måkua pissuti-
galugit:
malugineKarsimavoK niuver-
nerme agdlagfingmilo sulivfexar-
tut pingårtumigdlo suliagssanik
tamåkunånga suliaKarnermut su-
ngiussisimassut sulivfeitarfingne
åssiglngitsune, tåssa nangminer-
ssortunilo agsut atordluarneKaler-
simassut, mikinerungitsumingme
sulivfeKarfingne nangminerssor-
tune.
åma taimåipoK iliniagaKarfiu-
ssarlune åssiglngitsune tamane.
una pivdlugo, akigssautinik angi-
nerussumik tunissisinaussut soru-
name sulivfigisavdlugit piuminar-
nerungmata, tamånalume tuping-
nångilaK. åjunalo ajussåmartua,
nålagauvfiup sulivfiutaine iliniar-
neK ingerdlåneKarsimagångat, ili-
niartuneK nåmagsiniariartoK i-
nersimassungortoK avdlamik su-
liyfigssarsiortarmat, naitsumik o-
KaUtigalugo, anginerussumik a-
kigssausisinaussumik sulivfigssar-
siortarmata. taimåitumik tusartu-
artarparput pingårtumigdlo
KGH kommunitdlo (kæmnere-
Karfiusimassut) asule iliniamer-
mik ingerdlatsissuginaramik aju-
ssårnartikait, iliniartutik inersi-
massungorångata takoncingneK
ajoramikit tåssa akigssausineru-
ssunut nugtertarmata.
taimåitumik ukiut kingugdliu-
nerussut ingerdlaneråne påsinar-
sisimavoK pissortaKarfit åssigi-
ngitsut sulissugssanik pisinauv-
dluartunik iliniardluarsimassu-
nigdlo sulissoKåsagunik G. A. S.-
ip akigssarsiarititai atordlugit a-
kigssausisinaunatik, avdlatutdlo
ajornartumik akigssausissutit pit-
saunerussut tuniusinaujumavdlu-
git imalunit neKitariniardlugit pi-
ssusilersuteKartariaKartarsimå-
put, erKumiginartumik, pissusig-
ssamisungitsumigdlo sulissutik
pikorigsut sungiussisimassutdlo
tigummarumavdlugit. sordlo su-
lissut ilainit tamåna nalerKutu-
ngikaluartoK atcrfingne taigutait
avdlångortitertariaKalersima-
vait, sordlo tjenestemandslignen-
det akigssauteKarfinut nugtiteri-
ssardlutik, måssa nalungikaluar-
dlugo pineKartunut tamåna na-
lerKutungitsoK, overassistentitut,
fuldmægtigitutdlo akigssausissa-
lersimåput, nauk ukiut sulivfigi-
ssagssatut piumassarineKartut nå-
magtisimångikaluarait.
tamåkule taigungilåka taima-
tut atorfinigtineKarsimanerat a-
joralugo, ajoringitdluinarparame
Kujanåinarpordlo. kisiånile er-
ssersiniarpara tåssunåkut ersser-
sineKartoic måna: G. A. S.-ime a~
kigssautigitineKartut mikingår-
mata, imalunit namamåinangår-
mata sulissugssanik ptkorigsunik
piumassaKautigisavdlugit miki-
vatdlålersimassut tamarmik påsi-
simagait. amalume tamåna uva-
gut arajutsisimångilarput. pissut-
sitdle isumaKatigissutinut tunga-
ssut erKortineKartariaKaraluame-
rat taimailivdlutik uniorKutikalu-
arait akornuserniarsimångilavut,
nalunginavtigo G. A. S.-ip akig-
ssarsiarititai uvdluvtine akinut
nalerKukungnaersimassut. pi-
ngårtumik akigssarsiat nal. aku-
nisiåinarmik imagdlit erKåisagåi-
ne. takuneKarsinauvorme G.A.S.-
ime akigssautit angnertulårtumik
KagfagtineKåsagpata nunavtine
sulissartut peKatigigfitik avKuti-
galugo angnertujåmik piumassa-
Kåsagunik pissutigssaKardluinar-
mat.
tamånåtaoK sulissartut kisimik
piumassaringilåt, nålagauvfiuvdle
sulivfeKarfiutaine åssiglngitsune
pissortaussut ardlaligpagssuit kå-
tuvfivtinut aperKutigdlissuteKar-
tarsimåput tapisiat åssigingitsut
tuniuneitarsinaussut tamardlui-
naisa sulissumingnut tuniuku-
mavdlugit Kanos iliusanerdlutik.
tåukuinåungitdlatdle sujuline tai-
gugkåka tungavigalugit kommu-
nit landsrådilo, åma avdlatut a-
jornartumik silatumik uniorKU-
titsinerit atortariaKartarsimavait.
mikinerungitsumigtaoK aperxu-
tauvoK angisoK nunavtine nang-
minerssorneruleruvta tikisitåina-
ngajangnik sulissoKåsanersugut,
akigssautit iluamérsut nunavtine
najugaaavigsunut erdliginardlu-
git.
Odåic Olsen.
kursuseKartitsinigssat
„sulissartut højskoliat" K’aKortu-
mitugssaK julip nålernerane ator-
KårtineKarériarpat pilerssårutigi-
neKarpoic ukiariartcrnerane sapå-
tip akunere 10—11 atordlugit å-
ssigingitsunik tillidsmandinut
kursuseKartitsineKåsasscK. kursu-
seKautigineKartugssatdlo åssigi-
r.gitsut måko taisinauvavut. tuni-
ssagssicrdluarsinauneK pivdlugo
kursuse, tillidsmandinut pilerdlå-
nut kursusit mardluk, EF pivdlu-
go konference, suleicatigigdluarsi-
naunex pivdlugo kursuse kisalo
instruktørigssanut kursuse II.
GRØniLANDSPOSTEN
• to-sproget
tunissagssiordluarsinauneK ki-
salo suleKatigigdluarsinauneK
pivdlugit kursusit ingerdlåneKar-
tugssåuput Kavdlunåt nunåne su-
lissartut kåtuvfigssuata xåumar-
sainermut kåtuvfia sulexatigalu-
go aningaussat kursusinut ator-
neKartugssat Kavdlunåt nunåne
inutigssarsiornikut aningaussau-
leKarfingmit pigssarsiarineKar-
tugssauvdlutik. EF pivdlugo kon-
ference ilåtiguj EF-imit nangmi-
nermit aningaussalerneKartug-
ssauvoK, kursusitdlo sivnere nu-
navtine sulissartunut Kåumarsai-
nermul iliniartitaunermutdlo ani-
ngaussauteKarfingmit aningau-
ssalivfigineKartugssauvdlutik.
kursusit pilerssårutigineKartut
sunik imaKarsinaunere naitsumik
c-Kautigisaguvtigik imåiput: tuni-
ssagssiordluarsinaunermut kur-
susime sangmineKartartut tåssau-
neruput sulivfigssuarne suliner-
me KanoK ilivdlune periarfiusi-
naussut iluaKutiginiarneKarsinau-
nere iliniåsavdlugit, sordlo ak-
kordertarnermut, akigssarsiatigut
isumaKatigissutit nåmagsissaKar-
dluarsinaunermutdlo tungatitdlu-
go sulissunit piumassarineKartut
piumassausinaussutdlo iliniåsav-
dlugit.
tillidsmandinut pilerdlånut
sangmineKarnerussarput peKati-
gigfingmik ingerdlatsissarneK,
tillidsmandip suliagssainik sungi-
usarneK kisalo uvdluinarne peKa-
tigigfingmik ingerdlatsinerme au-
lajangersagkat åssigingitsut ilisi-
maneKartugssat sungiusarneKar-
tarnere.
suleKatigigdluarsinaunermut
kursuseKarnerme taigutå ersse-
rérpoK sumik sujunertaKarner-
sok, tåssame tåssane sulisitsissut,
formandit (sulisitsissupajåt) suli-
ssartutdlo atautsimordlutik sungi-
usartarmåssuk uvdluinarne sut-
dlivingne sulinerme ingmikortut
téuko pingasut sutigut suleKati-
gigfigisinaussait.
instruktørkursus nunavtine nu-
tauvdluinartuvoK, tåssame sujor-
na aitsåt tamåna misiligsimagav-
tigo. kursusip sujunertarå suli-
ssartut tillidsmandiussut Kulåne
taineKartunik kursusinik inger-
dlataKarérsimassut suleKatiming-
nut avdlanutdlunit ilitsersuissu-
ngornigssåinut sungiusåsavdlugit.
tåssane angnertungåtsiaKissumik
sangmineKartarput inersimassu-
nik atuartitsinigssamut ilisima-
ssagssat åssigingitsut kisalo tar-
nikut pissutsinut ilisimassaKar-
nigssaK sungiusåsavdlugo.
EF kcnferenceKarnerme soru-
name EF angnerpåmik sangmine-
KartarpcK, kisiåne nålagkersui-
nermut tungåssuteKångitsumik,
kisiånile EF-ip sunaunera sukut-
dlo sulissartunit iluaKutiginiarfi-
gineKarsinaunera, kisalo inuiaKa-
tigit atautsimut issigalugit EF-
imit suliniarfiussut åssigingitsut
sunere sangmineKartarput.
kursusit Kulåne taineKartut i-
nugtalersornigssånut tungatitdlu-
go sapingisamik ingmikortortavut
24-ussut tamaisa sågfigissarpavut
peKatautitagsséinik torKaerKuv-
dlugit, ilåtigutdle inigssaK pissu-
tigalugo nunavta agfå sujugdliu-
teriardlugo tugdligssånik ingmi-
kortortavut sule peKatausimå-
ngitsut aggersisinaussarpavut.
Cari.
20