Atuagagdliutit - 21.07.1977, Blaðsíða 6

nunane issigtormiut ilmiartitauneK pivdlugo seminareKarnerat . Det tværpolare uddannelses-seminar . nunane issigtormiut iliniartita
Projekt om Grønland
En gruppe elever på journalist-
skolen i Utrecht, Holland, har
valgt at lave et projekt om Grøn-
land. Som et led heri besøger
gruppen Grønland i september.
Som baggrund for at have valgt
Grønland som emne siger journa-
listeleverne, at de mener, Grøn-
land er et usædvanligt land, ene-
stående historisk, politisk, økono-
misk, socialt og geografisk set.
— Det er et land, som hollæn-
derne kun ved lidt om, fordi den
information, der bliver givet om
Grønland i Holland, er minimal,
fortsætter journalisteleverne. —
For seks måneder siden startede
vi vores projekt om dette ukend-
te område. Hver af os — gruppen
består af 15 iberegnet læreren —
specialicerede sig i et særligt in-
teressant emne i det grønlandske
samfund. Vi har læst bøger. Vi
har også læst mange studier ovér
forskellige emner og kontaktet
mange autoriteter, som er vel-
kendte med emnet.
For at underbygge vores teore-
tiske viden om dagliglivet i Grøn-
land, vil vi besøge landet, siger
journalisteleverne videre. Det
sker i september, og de håber i
løbet af denne måned at få et
indgående indtryk af landet.
Journalisteleverne mener, at
Grønland er et af de lande, folk
skulle vide mere om end det, at
det er en hvid plet på landkortet.
Det er deres plan at skrive om
deres oplevelser i hollandske og
belgiske aviser og blade.
Boring i indlandsisen
En række forskere vil denne som-
mer foretage en prøveboring
den grønlandske indlandsis mec
en ny type bor. Prøveboringer
finder sted i forbindelse med for-
beredelserne til en større boring
som om et par år skal gå ned ti!
bunden af indlandsisen, hvor der
er tykkest, nemlig 3,2 km.
Den store boring skal være mec
til at kortlægge, hvordan istider-
ne begyndte. Professor Villi Dans-
gaard, Geofysisk Isotop Labora-
torium ved Københavns Universi-
tet siger til Berlingske Tidende,
at man med den store undersøgel-
se håber at kunne konstatere, om
klimaet pludselig kan skifte fra
varmt til ekstremt koldt, sådan
som en undersøgelse i Camp Cen-
tury ved Thule har antydet at
det skete for 90.000 til 115.000 år
siden.
rektor Ingmar Egede — nunane fssigtune NOngme ilfniartitauneK
pivdlugo seminareKarneråne årKigssuissOssoK — åjuna Tagax
Curleyimik, Canadamérsumik (talerpigdlex), uvdlunik mardlug-
sungnik kingusinårdlune tikitumik tikitdluarKusissox.
Rektor Ingmar Egede — som var praktisk leder af det tværpolare
uddannelses-seminar i NGk — byder her velkommen til Tagax
Curley, Canada (til højre), som ankom med et par dages forsin-
kelse.
Spørgsmålstegn ved den traditionelle lærerud-
dannelses værdi på det tværpolare uddannelsesse-
minar i Nuuk.
På det tværpolare uddannelsesseminar i
Nuuk satte en af debatindlederne, drifts-
leder AngmalortOK Olsen, Sisimut,
spørgsmålstegn ved værdien af den
hellige, autoriserede læreruddannelse i et
samfund som det grønlandske.
— Jeg tror ikke meget på det
pædagogiske volapyk, som har været
fremherskende i de senere årtier. Det gør
næppe undervisningsmetoderne mere ef-
fektive. Og den moderne tyrkertro på, at
man overhovedet ikke kan undervise, hvis
man ikke har en rigtig pædagogisk
eksamen, er det rene vrøvl. Det er en slags
retfærdiggørelse af et stykke fagfor-
eningsmæssigt arbejde, som sigter mod
monopol på al undervisningsvirksomhed.
Det gælder for undervisningsarbejdet
som for de fleste andre jobs: Nogle har
vidunderlige og naturlige evner for denne
specielle form for arbejde. Andre må
studere hårdt for at tilegne sig faget, og
sommetider udfører de ikke jobbet særlig
godf, selvom de måske står med de fineste
eksamenspapirer.
— Min egen livserfaring m.h.t. under-
visning er, at undervisningen kun lykkes,
hvis underviseren har evner til at omgås
andre mennesker, at kommunikere med
dem og at øve indflydelse på dem, sagde
AngmalortOK Olsen.
EN KOPI AF DET DANSKE SYSTEM
AngmalortOK Olsens debatoplæg var et
forsøg på at besvare spørgsmålet: Hvad
forventer samfundet af skolen? — Intet er
vigtigere for et samfund end dets ud-
dannelsessystem. Derfor kan man meget
groft sammenfatte, at samfundets for-
ventning til skolen vedrører alt, der kan
være med til at sikre samfundet en frem-
tid. Derfor er samfundets allerførste for-
ventning til uddannelsessystemet, at det
overhovedet fungerer.
AngmalortOK Olsen udtrykte sine tvivl
om, at det nuværende grønlandske sko-,
lesystem fungerer hensigtsmæssigt. —
Systemet er en god kopi af det danske sy-
stem. Den officielle begrundelse herfor
er, at man ikke kan køre med to for-
skellige uddannelsessystemer i een
nation. Skolen skal have samme indhold i
Danmark og Grønland. Det lyder jo
umiddelbart rigtigt, men man må se i
øjnene, at skolesystemet er skræddersyet
til det danske samfund. Hvis vi skal have
held med at kopiere det danske ud-
dannelsessystem, så skal vi være sikre på,
at det danske passer til vort samfunds
værdinormer, vort sprog, vore beskæf-
tigelsesmuligheder. Ligner det grønlan-
dske samfund det danske i en sådan
grad? Nej. Og jeg tror aldrig, det kommer
til det.
FORAGT FOR ELEVERNE
AngmalortOK skildrede de forholdsvis
fåbeskæftigelsesmuligheder, grønlandske
skolebørn har i Grønland efter endt
skolegang — sammenlignet med det store
tilbud af erhvervsmuligheder, som danske
børn har i Danmark. — Jeg betragter det
som foragt for de grønlandske skole-
elever, hvis skolen ikke gør dette klart for
dem, men tværtimod gennem hele deres
uddannelse bibringer eleverne den tro, at
blot de er flittige og dygtige, så har de alle
muligheder bagefter.
Istedet for denne snak burde skolen
gøre sig klart, hvilke beskæftigelses-
muligheder, vi reelt har i Grønland. Og
derefter gennem skoleforløbet forsøge at
motivere eleverne for at gennemgå disse
uddannelser.
LÆRERMANGELEN...
AngmalortOK Olsen pegede i denne for-
bindelse på, at skoleinspektørerne råber
sig hæse, fordi de mangler lærere til at
undervise i formning, strikketøj, religion,
o.s.v., mens man ikke giver børnene i
folkeskolen een eneste time i vedlige-
holdelse og brug af både, fiskeredskaber,
motorer, eller instruktion i almindeligt
sømandsskab, jagt og fiskeri. — I disse
fag kunne man ellers finde lokale lærere
bare ved at spørge sig for blandt den
lokale, arbejdende befolkning.
VI MÅ PRØVE SELV...
For at tilvejebringe et realistisk grundlag
for et bedre uddannelsessystem i Grøn-
land foreslog AngmalortOK Olsen, at
politikere og undervisningsfolk i fælles-
skab analysere, hvilke uddannelser, der
er brug for i samfundet i dag og om 5-10
år. Samtidig må man undersøge, om' der
kan sættes en udvikling igang, som kan
skabe nye beskæftigelsesmuligheder.
Hvilke uddannelser skal man på denne
baggrund sætte igang? Ville det ikke være
en god ide at begynde at fortælle børnene
i skolen om sådanne forhold og forsøge at
motivere dem til at udnytte kommende
beskæftigelsesmuligheder?
Ud af en sådan analyse vil tegne sig
omridset af, hvordan uddannel-
sessystemet kunne planlægges. Naturlig-
vis vil det så vise sig, at vi mangler
hjælpemidler lige fra penge til un-
dervisningsmateriale og lærere. Men hvis
vi selv prøver at gøre os anstrengelser for
at løse disse problemer, så kan vi ikke
med rette tillade os hele tiden at beklage
•vore situation eller at skyde skylden på
andre.
EN UDFORDRING TIL UDDANNEL-
SESSYSTEMET
AngmalortOK Olsen udkastede en anden
tanke: — Den hurtige samfundsudvikling
har skabt mange mennesker, der føler sig
mislykkede, usikre. I en sådan situation
bliver folk let »sociale tilfælde« — Vi
behøver blot at kigge på stastistikkerne
over alkoholforbrug, vold, selvmord og
mord for at forstå, hvor alvorligt dette er.
— Hvis det grønlandske undervisnings-
system kunne rumme nogle aktiviteter,
som kunne hjælpe disse mennesker, så
tror jeg, at de nødvendige investeringers
ville blive nogle af de mest udbytterige
både med hensyn til økonomien og den
sociale stabilitet i samfundet. Jeg taler
ikke om en efteruddannelse i dette ords
almindelige betydning, men om at give de
pågældende en grundlæggende viden om,
hvordan det nye samfund fungerer, om
folks rettigheder, pligter, om hvordan
man kan kommunikere både på det of-
fentlige og det private plan, sagde
AngmalortOK Olsen.
H.
NOngme atautsimérssuarnerme pexataussut ilait. — Et udpluk af konference-deltagerne i NQk.
6
Det danske system
passer dårligt til
dagens Grønland
J