Atuagagdliutit - 21.07.1977, Page 27

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver .. atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Kalåtdlrt-nunåt-una
soKutigmgiki'put?
Kalåtdlit-nunåt ingerdlanerdlio-
k3ok. såkortorujugssuarnik KanoK
iliuseKartoKéngigpat kalåtdlit i-
nuiait ingmikutdlo kulturiat ku-
larnångivigsumik erninaK tåmå-
saoK imernermut, nåpautipalå-
nut, angutausernernut ingminor-
nernutdlo.
OKartoKåsagunarpoK, taima o-
KarneK ingassåussaoKissoK, kisiå-
nile pissusiviussut kalåtdlitaoK
tungånit ersserKigsameKartut ug-
Pernarsarpåt, tamatuma inga-
ssangnerpauvfigssane angulerå. i-
aaaKa KanoK iliuseKarfigisavdlu-
So kingusigpatdlålerérpoK, pissut-
sit Kagdlikut iliusaussartut ator-
dlugit.
tåssame KanoK iliuseKartoKaru-
mångilaK aperissariaKarpordlo —
sordlo kalåtdlit avisiat Atuagag-
dliutit/Grønlandsposten agdlag-
toK — tamåna kalåtdlit lands-
rådiata Kavdlunåtdlo nålagkersui-
ssuisa tungånit akissugssåussu-
I AG nr. 16 skrev Stephen Pe-
tersen et indlæg under overskrif-
ten „Hold op med de drenge-
streger". Jeg vil bakke op bag
John Egedes svar til dette ind-
læg. Det blev bragt i AG nr. 21
under overskriften „Ikke uartige
drengestreger".
Først vil jeg nøjes med at sige
dge som John — nemlig at man
blot ganske kort må sige til
Stenhen Petersen: Siumut-folke-
ne opfører sig ikke som de, der
laver drengestreger. Hvis Stephen
Peter sen har menneskelig for-
ståelse, bør han ikke tale i en
sådan tone til vore politiske re-
præsentanter. Mon Stephen Pe-
tersen virkelig kan bevise, hvor-
dan eller med hvilke ord Siumut-
folkene laver drengestreger?
Når vi tænker på tiden i dag,
skal vi så virkelig fortsætte in-
denfor det politiske liv ligesom
dengang i kolonitiden — d. v. s.
at man blot stiller sig op og
venter? Nej. Det er umuligt. I
dag må grønlænderne have poli-
tiske repræsentanter, som har
tanker om fremtiden, som uden
tøven kan virkeliggøre disse tan-
ker, og som er initiativrige i de-
res arbejde blandt deres lands-
mænd. Vi ved, at man gerne vil
bakke dem op, når man er enig
med dem i de tanker, de kommer
frem med. Jørgen Olsen har tid-
ligere fremsat sine tanker. Siu-
mut-politikerne er enige i disse
tanker og tog dem derfor op for
at føre dem videre til gavn for
det grønlandske samfund. Hvor-
for sagde Jørgen Olsen da: „De
stjal mine tanker, som jeg frem-
satte allerede dengang, deres
navler endnu var våde".
Kan han virkelig takke dem
På den måde? Eller synes han ikke
°m Siumut-folkene? Vi mener
nemlig, at grønlændere, som ar-
bejder med politik, grundigt skal
bjælpe hinanden i det grønland-
ske samfund uden at skele til per-
soner og uden at prøve at skaffe
Sl6 fjender, og de skal stræbe
efter at realisere de ideer, som
sermik soKutigissaKångitdluinar-
nerrnik patsiseitarnersoK.
imaKa matumane ajoralugulo
ajorinagulo iliortoKarpoK. igdlua-
tungågut OKartardlune soKutigi-
ssarinerardlugo, kalåtdlit imer-
nermik perKutenardlutik nungu-
nginigssåt. igdluatungågutdlo so-
Kutigissaralugit aningaussarpag-
ssuatsiarssuit, imigagssat akilerå-
rutåinit isertineirartartut. Atua-
gagdliutit / Grønlandsposten aperi-
put: „kikumitauva soKutigissait
Nungme kommunalbestyrelsip su-
lissutigai?"
taima OKarnermut pernutauvoK,
nungmiut sap. akunialuisa matu-
ma sujomagut. pingasungomerme
Kåumatine mardlungne imigag-
ssat matutdlarasugalugit imigag-
ssanik pisiortorujugssuarsimane-
rat, 100.000 kr. nalinganut. kom-
munalbestyrelsip ingassagisi-
mangmago Kalåtdlit-nunåta ig-
dloKarfisa pingårnerssårånguåne
de mener, er de rigtige, så de
kan være til gavn for borgerne
i Grønland.
En så stor modstand mod Siu-
mut-bevægelsens folk kan man
ikke rigtig forstå, for Siumut og
Atåssut er ikke så forskellige i
deres politik Den største forskel
ligger måske i spørgsmålet om
holdningen til EF. Det var mærk-
bart under Atåssuts valgkamp
(folketingsvalget i februar i år),
at Atåssut var meget interesseret
i EF. Men vi grønlænderes Nej til
EF vil Siumut-folkene i respekt
fremføre i tiden fremover.
Ligeledes har vi lagt mærke til
udtalelser fra tilhængere af Atå-
ssut om, at Siumut-folkene vil
skille Grønland fra Danmark.
Under valgkampen skete det, at
negle lærere sagde til deres
skoleelever, at hvis Siumut-fol-
kene blev valgt, ville alle danske
lærere rejse hjem, og der ville
ikke komme mer af det tøj, vi
bruger i dag.
Hvordan har Siumut-folkene
formuleret et ønske om løsrivel-
se fra Danmark? Denne store
misforståelse må man komme
over. Man får lyst til at foreslå
Stephen Petersen, at hvis han
virkelig vil lære Siumut-folke-
nes politiske mål at kende, må
nåpautipiluglut Tuluit-nunåne a-
merdlåssusiånit amerdlanerune-
rat, åmalo ingminut toKutartut a-
ngutauserneritdlo amerdlivatdlår-
nerat. tamarmigdle såkortumik
kigdlilinigssaK Kunugåt. l'miorsi-
nauneK angnertuvatdlårsimagu-
narpoK. irniårnat tunineKåsåput,
imigagssat tunineKåsåput, ani-
ngaussat akilerårutit isisåput, ka-
låtdlitdlo tingue emtomikut ajo-
rungnaersiniarneKarunångitdlat.
imiåraerniameK akilerårutitdlo
isertinigssait pingåmeruput.
pissutsit akerdlerit ilimagissa-
nit erdloKinarneruput. Danmark
akissugssaoKataussorujugssuvoK.
uvagut-una imigagssaK Kalåtdlit-
nunånut entukiput. uvagut-una
nåpautipiluit erKukivut. uvagut-
una pårssiniarnerssuavtigut ka-
låtdlit nunamingne nangminérsi-
naujungnaersikivut. taimåitumik
pissugssaussariaKarpugut suliniu-
teKarnigssamut. Kularutigsséu-
ngitdluinarpoK månåkut Kalåt-
dlit-nunanut ministeriussoK aju-
han i fred og ro snakke sammen
med en af Siumut-folkene, og
derefter ikke mere udtale sådan-
ne ord om grønlændernes politi-
ske repræsentanter. For det er
faktisk skammeligt at sige til dem,
som vi — de fleste af vælgerne
— tillidsfuldt har valgt: Hold op
med de drengestreger.
Lad mig til slut sige til Jørgen
Olsen, at når han fremsætter
ideer med formål, bør han arbej-
de med disse ideer, indtil de bli-
ver realiseret. Når han ikke fuld-
ender arbejdet, .men ophører med
at arbejde med sine ideer, og en
anden så vil føre ideerne videre,
fordi vedkommende synes, de er
gode, skal Jørgen Olsen ikke sige:
De stjal mine ideer.
Lad os i samdrægtighed og
hjælpsomhed arbejde sammen i
det politiske liv i vores lille grøn-
landske befolkning, inden vi i for
høj grad bliver agterudsejlet i for-
hold til andre nationer. Af de
ideer, der bliver fremsat, skal vi
tage dem, vi mener vil være til
gavn for det grønlandske folk, og
samlet føre dem videre, indtil de
er virkeliggjort. For der findes
mange unge, der er meget stærke
i politik, men som blot tøver med
at komme frem.
Søren Møller,
ManitsoK.
nginerpånik sujunertaKaraluar-
toK, kisiånile Kulamångivigsumik
aningaussarsiornermut tungassut
såkortorujugssuarmik angnertu-
nerussumik iliuseKarsinauneriga-
luanik akemusissut. aningau-
ssangnangniarneK pingåmeruti-
nenarmat inuit atugardliuterpag-
ssue ilungersoraluartutdlo soKuti-
ginagit.
kalåtdlit ajornartorsiutaisa ani-
gorniamigssåinut soruname må-
nåkut nangminerssomerulersitsi-
niarnerup kalåtdlit periarfigssa-
Kalersisavai ingminermingnut tu-
ngassutigut OKartugssauneruler-
nigssånut, utorKatsendgsinau-
jungnaerdlugit OKardlutik „Kav-
dlunåt-åsit åndsavåt".
socialdemokratit-ukua sulerer-
piartut? politikimut soKutigissa-
ligtut taimatut åmalo kalåtdlisut-
dle akissugssåussusermik misigi-
simassutut angnerussumik angni-
kinerussumigdlunit kommunistiu-
put, VS-iuvdlutik imalunit SF-
inut isumaKatauvdlutik. socialde-
mekratime agsorujugssuaK sarnu-
miussakiput, kalåtdlit inuiait su-
junigssåta KanoK iliorfigissaria-
Kameranik. ukioK atauseK sivner-
dlugo KångiutoK socialdemckratit
igdlorpagssuaKarfingmitut Kalåt-
dlit-nunåt pivdlugo atautsimitita-
liorput — uvangame åma ilau-
ssorlauvf i gissavnik — atautsimi-
pugutdlo aulajangerdlutalo Ka-
låtdlinut PeKatigingnut sågfiging-
ningniardlura. isumaKatiginata a-
kinguatsiarpåtigut, kisiånile ki-
ngornagut sumik pissoKångilaK.
kalåtdlit-uko uvaguvtinik tati-
gingningitsut uvfa partérput tai-
ma akissugssåussutsimik pingår-
titsisitigissoK, imalunit uvagut
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke Istedet for navn.
Send dit indlæg til: Gren-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
kajungeringinerparput tamåna
sulissutigisavdlugo, tåssa inatsi-
ssartugssanik taisinerme taisissu-
nut amerdlisautigineK ajoravtigo
nuånitsunik umigissanik suliner-
put?
namaleKaoK, socialdemokratit
partitut Kajåtdlit-nunåta ajor-
nartorsiutai pivdlugit sarKiimer-
tariaKalerput. Glistrupikut Er-
hard Jakobsenilo nåmagigtaitdli-
oraluaKissut, taimåitoK Kavdlunåt
inuiait akornåne nalunekångila-
gut partitut, tamatigut akissug-
ssauvfingmik tigussavtinik ilu-
morsårussissartutut. kkalåtdlitaoK
akornåne taima tatigineKarisa.
KanoK iliomiaritse!
Simon Jiirgensen,
København.
Skibsinventar — Sejl- og Presenningsdug — Wire — Tovværk Ankere
Kæder — Værk — Beg — Plast fendere - og Bejer — Takkelgods.
umiarssuit iluine pisatagssat — tingerdlautigssiat uligssiatdlo våjarit
agdlunaussat — kitsat — kalungnerit — agdlunaussat inguvtigkat uvsecut
— angatdlatinut kagdliissåunavérKutit — pugtanutitdlo — angatdlémut ag-
dlunaussakutigssiat.
CARL ENGHOLMS EFTF. A/S
Sklbsinventar
Strandgade 38 K — Telegram-adresse Ankerketting — Telefon As. 1472
derhjemme
så står den
parat til Dem
, når De.
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien — et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien — det går legende let hos Pitzner Auto!
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
PITZNER
AUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN <1, 1614 KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
Lad os arbejde sammen
27