Atuagagdliutit - 21.07.1977, Page 30

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdiagait . læserne skriver . atuartar
K’asigiånguane atuarfingme realit ukioK måna soraerumértut. Kulåne såmigdlernit tåssåuput Else Samu-
elsen, Ane Fleischer, Sara Lundblad, Karno Reimer Emilie Jerimiassenilo. atdlit såmigdlernit tåssåuput
Sussi Fleischer, Kim Andersen, Kristian Grønvold, Lars Lundblad Lene Meier Jensenilo. AG realine so-
raerumértut avdlat åssinginik ilångutagssaminik perusugpoK. (åss.: Kai Andersen, K’asigiånguit).
Her er eleverne fra Christianshåb Skole, som har taget realeksamen i år. Foroven fra venstre Else Sa-
muelsen, Ane Fleischer, Sara Lundblad, Karno Reimer og Emilie Jeremiassen. Og forneden fra venstre
Sussi Fleischer, Kim Andersen, Kristian Grønvold, Lars Lundblad og Lene Meier Jensen. AG modtager
gerne fotos fra andre realeksamens-klasser. (Foto: Kai Andersen, K’asigiånguit).
HELVETIA
BOLCHER
er de bedste
sukuarKat
pitsaunerpåt
r O'-
• i nemme
poser
*"* - 12
forskellige
slags
- pugssiarigsut
- åssigingitsut 12
Jeg savner tydeligere
meningstilkendegivelser
Jer en en af den, der strækker
hals, når AG udkommer, og jeg
sender selv artikler eller indlæg
til AG af og til. Imidlertid har
jeg altid følelsen af, at man i AG
savner tydeligere meningstilken-
degivelser.
Bevares, der findes artikler og
indlæg, som kan give een gode
ideer, men når talen begynder at
dreje sig om spørgsmål, der har
relation til hele samfundet, så
mangler man hele tiden en ud-
dybning af de ideer og tanker,
der danner grundlaget for det på-
gældende spørgsmål.
Scm eksempel kan vi tage det
ferbud mod at salmer benyttes i
radioens ønskekoncert. Dette for-
bud, som efter min mening blev
bestemt af nogle få mennesker,
hvorfor debatterer man ikke det,
indtil det er behandlet færdigt?
Ønskekoncert
Hvorfor holder man op med at
spille salmer i ønskekoncerten i
radioen? Som lytter til ønskekon-
certerne er det trist, at man er
holdt op med at spille salmerne.
I glemmer folk i Nordgrønland.
Der er ingen TV til underhold-
ning. Man har kun Grønlands Ra-
dio at lytte til.
Radioen udsender popmusik —
plader med råben og skrigen.
Hvorfor holder I ikke op med at
spille den musik også! Hvad er
det for en ensidig radioledelse?
Det er måske for hårdt sagt, men
når man bor afsides og langt fra
slægtninge, føler man det som at
synge sammen med slægtningene,
når map lytter til salmerne i øn-
skekoncerten.
Ane Lynge.
Hvis medlemmerne i radiostyrel-
sen mener, at det er programud-
valget, der har taget denne be-
slutning, så kan man naturligvis
ikke undgå at spørge, om pro-
gramudvalget ikke har overskre-
det sin kompetance, og hvad skal
så være gældende, og skal det
være gældende indtil næste møde
i radiostyrelsen?
Som man ved, findes der i ra-
dioens diskotek masser af musik,
som bare kan vælge imellem til
trods for, at det, der bliver valgt,
kan lyde usmukt i nogle lytteres
ører. Det kan aldrig blive sådan,
at mennesker bliver ens, hvad
mundens smag angår. Hvorfor
skal de så kunne blive ens hvad
det åndelige angår? Hvad vil pro-
gramudvalget med de salmer og
sange, som hører hjemme i vor
kultur, som man aldrig bliver
træt af at høre, og som mange
hele tiden vil høre, sådan som de
har været til det fra barnsben?
Hvem skal modsætte sig de unge,
som vil høre den musik, de er
glade for, selvom den er til at bli-
ve døv af? Og hvem kan i det he-
le taget sige, at dette eller hint
egner sig meget bedre end alt an-
det til at blive benyttet under
lytternes ønskekoncert, hvis man
altså mener, at folk selv skal be-
stemme, hvad de gerne vil høre.
Op mod højtiderne er jeg hel-
ler ikke så meget tilhænger af
gentagelser af f.eks. julesalmer,
men jeg synes, at det med under-
stregning bør siges, at den nu-
værende juleforberedelses ud-
udvorteshed i forhold til tidligere
ikke kan undgå at resultere i, at
folk måske mere end før vil høre
budskabet om julen gennem sal-
merne. Gad vide, hvor mange, der
lytter til radioen for at høre en
Tømrere søges
Nogle dygtige tømrere med kendskab til betonforskalling
søges omgående.
Ansøgning med angivelse af tidligere arbejdspladser sen-
des til
TØMRERMESTER KAJ SCHMIDT
Box 94 . Tlf. 2 12 71 . 3900 Godthåb
julesalme, når de føler, at de i
stedet for forretningernes meget
julepynt hellere vil høre en vir-
kelig glæde. Dette kan ikke være
vanhelligelse af salmerne. Sal-
merne kan først blive vanhelli-
get, hvis de har tabt deres me-
ning hos selve mennesket. Er det
meningen, at salmerne kun må
benyttes i kirkerne? Det tror jeg
ikke. De skal jo benyttes i alle
kristne hjem. Spørgsmålet er kun,
hvornår et menneske vil høre en
salme, og i et sådant tilfælde må
hvem som helst imødekomme øn-
sket — også radioens program-
udvalg.
Man kan ikke lade være med
at lægge mærke til, at der i de
senere år er nogen, som på en
mærkelig måde prøver at lave
ændringer med den begrundelse,
at man her igennem vil vænne
grønlænderne til i deres tanker
at tilpasse sig de nye forhold.
Har de mange grønlandske foræl-
dres århundredgamle erfaringer
intet indhold, som er værdifuldt
at videreføre til børnene?
Er forholdene altid blevet bed-
re efter at de århundredgamle
klenodier er blevet kasseret? Sal-
mer og sange, som vores digtere
i de sidste 200 år har udviklet,
har vi endnu i dag ganske sik-
kert, at disse bliver benyttet i
vort daglige liv — ikke alene i
kirkerne, men også i vores tan-
ker i det daglige, så disse melo-
diers toner altid skal være os en
glæde i livet. Samuel Hard
Nuk
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landspostcn, postbox 39, 3900
Godthåb.
Hvorfor ignorere
Grønlands stemme
Man indfører snart en hjemme-
styreordning i vort land, og i den
forbindelse er det mærkbart, at
den danske regering har fået
travlt med at uddele koncessio-
ner til mineralefterforskning. I
de senere år har man givet man-
ge tilladelser til forundersøgel-
ser og efterforskning af mineral-
ske råstoffer. Jeg tror, at der er
fare ved det. Jeg tror nemlig, at
disse tilladelser bør vente indtil
grønlandske politikere selv kan
afgøre spørgsmålet.
I dag føler vi grønlændere, at
der bliver handlet hen over ho-
vedet på os. Vi er som malerier,
der blot hænger.
Det må de grønlandske politi-
kere, der er nikkedukker for dan-
skerne, forstå, da det er mærk-
bart, at tingene er begyndt at kø-
re uden at der lyttes til os grøn-
lændere. Det bør jo ikke være
sådan, at de folkevalgte i vort
land skal være mere lydhøre
overfor danske stemmer og der-
ved sætte os i baggrunden.
I dag taler man så meget om
„ligestilling" mellem grønlænde-
re og danskere. Vi kan ikke se
nogen som helst form for lige-
stilling i dag. Hvor stor er løn-
forskellen? Hvor stor indflydel-
se har vi egentlig i afgørende
spørgsmål? Nikkedukkepolitiker-
ne må nu forstå, at de udsætter
os for fare på grund af deres po-
litik. Man får jo lyst til at spør-
ge dem: Er I ude efter at udryd-
de os grønlændere? Jeres politik
af i dag må betegnes som spyt-
slikkere. Vi kan jo ikke bare si-
ge ja til alt, hvad danskerne vil.
Det kan vi ikke. Vi grønlændere
vil ikke betragtes som nikkeduk-
ker!
Arne Ib Nielsen
Agdluitsup-på
Ny formand
Sammenslutningen af grønland-
ske Kvindeforeninger har valgt
ny landsformand. Det blev pro-
grammedarbejder i Grønlands
Radio, Magdalene Petersen, Nuk.
Hun afløser Amalie Hammeken,
Nuk, som er udnævnt til æres-
medlem af Kvindeforeningernes
sammenslutning.
Til bestyrelsen valgtes endvi-
dere Else Lynge (næstformand),
Mette Abeisen, Helga Egede, Ma-
rie Heilmann og Hansigne Peter-
sen.
30