Atuagagdliutit - 21.07.1977, Qupperneq 28

atuariarfait agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Egoister eller egoister?
Det er klart at lærer Mogens
Møllegaard må mene (i A/G nr.
23) at en lærer absolut bør have
gået længere i skole end sine
elever. Læreren skal jo have mere
lærdom end eleverne, og lærdom
kan man kun få i skolen og dens
forlængelser. Man kan ikke lære
noget andre steder. Det er da
klart. Jeg har selv gået i skole
(med forlængelser) i 17l/a år og
har lært en farlig masse. Så må
jeg vel kunne blive en fremragen-
de lærer? Nåe nej, jeg har ikke
lært pædagogik. Men værre er
det nu at jeg fortrinsvis kender
verden og menneskene fra bøger,
og derfor kender jeg dem fak-
tisk ikke ret godt. Dertil kom-
mer at mit grønlandske endnu
er for langsomt og tungt — det
har jeg nemlig også mest lært
gennem bøger. M. M. skriver at
det ikke er nok (til at blive en
god lærer i Grønland) at man er
grønlandsktalende. Nej, men er
det nok at man har en dansk
lærerudannelse uden grønlandsk
sprog — og hvilken af delene er
mest (eller mindst) „nok“?
Vi vil gerne have det grønland-
ske samfund op på vesteuropæisk
udviklingsplan hvis det er mu-
ligt'. Naturligvis er vi ikke til-
fredse med at klippe hinanden
og læse tegneserier. Men vi har
ikke noget ønske om at gøre al-
ting nøjagtig ligesom i Danmark,
vi vil gerne have lov at forholde
os kritisk, selektivt, til de spæn-
dende nye ting fra Vesteuropa.
Vi synes vel også at skolen burde
undervise noget mere i fag som
er relevante for dette samfund,
og når man ikke ved de danske
seminarier lærer at undervise i
disse fag, så må vi klare os med
lokale lærerkræfter ude fra det
praktiske liv. På seminarierne læ-
rer de ikke engang at undervise
i dansk som fremmedsprog, så
gad vidst om ikke en „selvlært
mand“ i nogle tilfælde ligefrem
kan være bedre ved en tavle i
Grønland end en dansk semina-
rieudklækket lærer.
Det som nogle grønlandske læ-
rere har protesteret imod, og som
Grønlands Lærerforening slet
ikke fatter det forkerte i, det er
at man nu vil indføre dansk fag-
foreningsånd og standsegoisme i
Grønland. Er det virkelig en nød-
vendig følge af „udvikling" spør-
ger grønlænderne. Hvorfor skål
det nu være blåøjet idealisme (og
KÆRE MUSIKVENNER
Bestil gratis katalog og nyhedsliste. — Vi ekspederer hurtigt
og momsfrit.
Grammofonplader . Kassettebånd . Pladespillere . Båndop-
tagere . Transistorradioer . Guitarer . Harmonikaer . Orgler
Kort sagt
ALT I MUSIK
Algade 44
4760
Vordingborg
derfor forbudt) at man prøver at
finde sin plads i samfundet, og
hvorfor må man ikke indrømme
at man får meget mere i løn end
sin nabo, arbejderen, som oven-
ikøbet har et mere ensformigt og
beskidt arbejde? M .M. siger at
han og hans ligesindede ikke er
egoister når de kæmper med alle
midler for at skaffe lærerne bedre
løn; men han går rigtignok ud
fra at vi jo allesammen er ego-
ister der kun kommer hvis der
lokkes med en god løn. Hvor er
logikken? Man kan ikke forvente
at nogen skal vise samfundssind
„i vore dage", siges der. Jamen
kan samfundet (og vi) fungere
uden?
Jeg er sa naiv at tro at der i
Danmark er en del lærere der er
interesserede i deres arbejde og
åbne for nytænkning, og at nogle
af dem ville komme til Grøn-
. land (og blive her mange år) hvis
skolen hér var en skole der vir-
kelig prøvede at tilpasse sig sit
samfund. Og jeg tror at Grønland
ville være bedre tjent med nogle
få interesserede og åbne danske
lærere end med den normerede
stab af standard-folkeskolelærere,
slavebundne of dyre vaner og
uden kendskab til det samfund
de skulle arbejde for. Jeg troede
også at det drejede sig om at få
det (for Grønland) bedst mulige
ud af hjælpen fra Danmark — og
ikke om at vriste så mange penge
som muligt fra finansministeren.
Men jeg indrømmer at jeg er
naiv.
Henrik Aagesen.
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke lstedet for navn.
Send dit Indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Bygderne må nu samarbejde
I AG nummer 18 var der en no-
tits „Kommunal Siumut-gruppe",
hvori det oplystes, at der i kom-
munalbestyrelsen i Nanortalik var
nogen, som havde erklæret, at de
tilhører Siumut. Det er måske
overflødigt, at jeg blander mig i
dette. Men straks jeg så notitsen,
fik jeg lyst til at sige min mening
om den sag.
Jeg har intet imod, at vi i dag
har fået to politiske grupper, nem-
lig Atåssut og Siumut. Jeg synes,
det er godt, at parterne konkur-
rerer med hinanden i landsråd og
folketing for derved at opnå det
bedst mulige.
Men vi fra bygderne må tænke
på, at vi alle må hjælpes ad i
vort arbejde uden skelen til til-
hørsforhold enten til Atåssut eller
Siumut.
Når jeg ikke er enig i dannel-
sen af en kommunal Siumut-grup-
pe, skyldes det, at vi bygdebe-
boere i dag har brug for en sam-
let styrke for at kunne fremme
bygdernes vilkår. Vi er klar over,
at Siumut og Atåssut fra starten
er konkurrerende rivaler. For
bygdernes vedkommende er det
farligt med disse modsætninger,
idet splittelse indenfor samarbej-
det vil medføre usikkerhed i sam-
arbejdet.
I dag ved vi, at når en kom-
mune har to-tre bygder og med-
lemmerne herfra melder sig ind
i forskellige politiske grupper,
kan vi risikere, at disse bygde-
medlemmer i stedet for at sam-
arbejde giver sig til at konkur-
rere med hinanden. Det kan ska-
de bygdernes indbyrdes samar-
bejde.
Vi bygdebeboere må nu i sam-
arbejde søge at få løst vore pro-
blemer. Vi kan sagtens gøre det:
Vi kan i samarbejde sende både
Atåssut og Siumut vore forslag
— forslag, der bygger på bygde-
boernes synspunkter.
I AG nr. 19 var der et læser-
brev med overskriften „Bygder
— slå jer sammen". Det var Thi-
mothæus Poulsen, der havde skre-
vet dette meget interessante ind-
læg, som udmærket kan danne
grundlag for bygdernes samarbej-
de, og jeg mener, at dette sam-
arbejde bør virkeliggøres.
Jeg offentliggør hermed mit øn-
ske om at være med til at støtte
en styrkelse af bygdernes status,
og jeg håber, at Siumuts kommu-
nale gruppe vil komme med en
nærmere redegørelse for, på hvil-
ke områder gruppen vil arbejde.
Vi er klar over, at alle vælgere
på vor vidtstrakte kyst ikke alle
går hen og bliver medlemmer af
enten Atåssut eller Siumut. Der-
for er det vigtigt, at vi bygde-
boere slår os sammen i et samar-
bejde.
Johan Sandgreen,
AkiinåK.
Mercedes-Benz 220D
Grønlandsversion
Den nye Mercedes hyre-
vogn i Grønlands-version op-
fylder de særlige krav til kør-
sel under nordlige himmel-
strøg.
Instrumentkonsol til hy-
revognsudrustningen, for-
stærkede sæder, store aske-
bægre, 4 kabinelamper. For-
stærket batteri og veksel-
strømsgenerator, halogenfor-
lygter og el-bagrude. Beskyt-
telsesplade under motor-
bundkar, forstærkede fjedre
samt støddæmpere, fører-
sæde med separat højdeind-
stilling og el-varmelegeme,
sparkeplader på bagdøre.
Mercedes 0
Total transport
m General i mportør:
BQHNSTEDT-PETERSEN V.
__I 3400 Hillerød Tlf. (03) 263355
Godthåb Motor Company Kongevej, 3900 Godthåb telt. 21385
Sukkertoppen Marine v/Chr. Nowach, 3912 Sukkertoppen telt. 13212
NQngme K'uagssugssQp atåne mltarfiliorneK ingerdlajuarsInalerpoK. tungånut avKusinigssaK ineratdlarér-
poK. åipågo aitsåt KagdlersorneKartugssaugame, avxusinerdle ingerdlavfiusInångorérpoK. månåkut xaer-
sup 350.000 kubikmeterip Kaertitigagssap ilå xaertite rnexalerpox mltarfigssap saneragssaisa xorortane
20 meterisut portutigissugssat Imiutigssait. igdluarxat sulissut atugait ungatånttut tuluit sanårait. katiti-
gagssångordlugit tikiseriardlugit atorfigssamingne katiterneKarsimåput.
Arbejdet med landingsbanen til lufthavnen i Malene landet ved NOk går støt fremad. Vejen til området
er færdig i første omgang. Belægningen kommer først til næste år, men vejen er klar som arbejdsvej.
Man er nu igang med sprængningen af nogle af de 350.000 kubikmeter fjeld, d«r skal bruges til op-
bygning af den 20 meter høje dæmning til landingsbanen. Arbejdsskurene, der ses i baggrunden, er af
engelsk fabrikat. Der er kommet hertil i sektioner, og er så blevet samlet på selve arbejdspladsen.
28