Atuagagdliutit - 14.12.1978, Blaðsíða 5

nånak, imaxa atåtaga måmåp
merKusågdlup pisimavå.
uvdlukut sinigdlunga iterama
malugåra Katångutika igdlup i-
luane Kimavdlutik nipiliortut er-
nginardlo takuvara atåtaga pat-
dlordlune Kipigtordlune Kutdliup
timåne unagsartoK. uvaguvtine
mérKane nuåneKaoK kingumut a-
tåtaKalerdlune.
naterme Kimarugtortunga anå-
nama atugkersorpånga ånisisav-
dlunga, anigavtalo tasiordlunga
avangnamut autdlarupånga. igdlo
iserfigiligarput nalungilara atau-
siarnanga téssunga pulaoruneKar-
tarama. patdlillnardlugo upipa-
lungnerssuaK tusalerparput, tå-
ssame Katångutigit, piniartigssat
mardluk, pérusimåput atautstkut.
ornigkavta uvigdlarningortup ti-
guvånga sardlissiutdlungalo. o-
Kåupångalo angutisiara takuna-
vérigput kingornalo erKartusångi-
kigput.
tåunale pérutoK uvdlOK taima-
ne pulaorfivta nalåne Kularnå-
ngitsumik umagaluarpoK. tåssame
Kajaerungmat nunamut Kimåi-
nartariaKarsimavå avdlatut ajor-
nardluinarmat OKalutdluardlugo
ernginardluinaK umiamik aineKå-
sassoK, sunauvfale ajornardluinå-
sassoK. silarssuaic atoruminar-
singmat piarérsalersutdlo samå-
nga sikorssuit tipiartorput orning-
niagåt patdlingneKarsinaujung-
naerdlune.
upernarmatdlo timå ainiardlugo
imalunit iliartorniardlugo ornig-
simagaluarpåt, taimagdle peitå-
ngilaK, åipåtalo autdlait Kagtuni-
ngup såvanut nalunaeKutsiusså
peKarane. Kavsit isumaKartarput
Kangerdlugssuåkut sikukut ikå-
raluardlune ajunårsimassoK.
tupigalugulo erKartortarpåt Ka-
jarpagssuit pisatåinik navssårto-
Kéngitdluinarmat, nauk nikatdlor-
natik ujåssisimagaluartut.
kangåmiormioKatimalo ericai-
niaivdlutik uvdlorsiortarnerat u-
vavne puigugssåungitaKaoK, uv-
dlut nuånitsut nuånersunik taor-
teKartarmata. nagdliutorsiorne-
ruvdlo taigdlartaisa ilåt imåipoK:
Gutip atåtap perorsainera
uvdlOK taimane erssingårpox,
ing'minut nålagdluarKuvdlugit
Kitornamisut asanartutut.
Mads Kreutzmann,
ManitsoK.
nanerutit
iklkångata
nanerdtit iklkångata
adventiliulerångat
iluvkut misigissaraunga
agsut nuånårdlunga,
tåssame nanerdtip
jdtdle nalunaertarmago.
HJORTETAKKEN
Gid jeg var digter - gid jeg var kunstner - jeg er kun et menneske,
en fremmed og ukendt der uindbudt kom til dit land - menneske-
nes land - var jeg digter, da udgød jeg mit hjertes inderste for din
fod - var jeg kunstner, da malede jeg dig i livets farver, varme og
smukke - dog lærte jeg at elske dine mennesker og din barske
natur trods mine manglende kunstneriske egenskaber....
Som en gigant ud af tågen bryder du mit dejlige fjeld - du skønne
stolte og bastante Hjortetak.
Som en tyst kulisse - uberørt af menneskets fremskridt med
naturødelæggende kræfter - står du knejsende og stolt med den
evige sneklat nær din top - dine skjulte øjne mindes tider der
svandt -
Tider gennem milliarder af år -
Ekko af sprængninger hagler mod dit bryst -
Du kaster ekkoet tilbage - kaster det fra dig -
Du vil forblive uberørt -
Ekkoet kastes tilbage mod byen som en bebrejdelse - ekkoet af
sprængninger der ødelægger naturen der dybt for din fod - skilt
af fjordens dyb ....
Akkorder - akkorder - akkorder....
Uberørt af udviklingen - uberørt af menneskets stræben og
dynamit - du står der bare i din tavse undren - smuk, stolt og
'hård..
Uberørt af politiske stridigheder og intriger - skuer du med dit
skarpe og faste blik mod byen - byen i menneskelig forfald og
armod - eller måske byen på vej mod fremtidens lykke ... ?
Ingen ved det - end ikke du ... .
Naturens kærtegn stryger mod dit bryst af bløde vingesus -
Fra lystige terner - fra majestætiske ørne og falke på evig jagt. . .
og fra Odins fugle der vidner om død - de skønne sorte ravne . . .
Du står der og værner så godt disse fugle mod overgreb, gemmer
dem i dine skjulte spalter når de søger ly og har brug for et skjul.
Gennem milliarder har du stået der - og du vil stå der om flere
milliarder . hvis du får lov til det....
Tågen vil skærmende omfavne dig - smyge sine kølige gevanter
om dig - kun de udvalgte vil kunne besejre din top og finde svale
ved den evige sneklat tæt ved dit hjerte ....
Jeg har elsket dig fra vi mødtes første gang - for mange år
siden ....
Jeg har begæret udsigten til dig - favnet dig i mine tanker -
trykket mig drømmende ned i din evige sneklats kølighed og søgt
lindring for min feberhede pande.
Jeg har tavst erklæret dig min hedeste kærlighed, du skal vide det
inden det snart er for sent.... for jeg flygter, jeg flygter nu..
Jeg flygter fra det sted, du gennem alle de milliarder af år har
skuet ud over - jeg kan ikke mere ....
Men tro mig - jeg vil mindes dig - som en stolthed, knejsende i
hjertet af menneskenes land - menneskene med de varme hjerter
og dybe hengivenhed til alt hvad der er smukt og godt....
Menneskene som er blevet fornedret i forskelsbehandling -
ekstrem politik og fødestedskriterie...
Fremmede landes begær efter dit indre - gid de aldrig må kunne
lodde dybden i din uransagelige undergrund.
Jeg fandt min lykke der for din fod - Åh jeg fandt den jo ....
Men ting der er så langt stærkere end mig, vil fravriste mig min
lykke- derfor, min stenhårde kærlighed - derfor flygter jeg nu -
hvorfor. . . . ?
Ingen ved det jo bedre end du.......
Du var vidne til min søgen - men du tav . .. eller var du uvidende?
Bare lov mig, at du vil værne mine mennesker her i menneskenes
land - værne dem mod fornedrelse og dominans udefra - lad dem
blive sig selv - lad deres hjerter igen blive glade ... så vil jeg
elske dig til min dødsdag - for jeg ved jo jeg aldrig skal gense
dig mere.....
Jeg dør halvt når jeg nu forlader dig -
Bare tro på min kærlighed til dig ....
Med stille undren - med sitrende brus gennem hele min krop, har
jeg modtaget din gave - månen.......
Når du bød mig dette nattens lys der stille steg op mellem dine
takker.......
Dette nattens lys der har ført mine mennesker frelst i havn -
fra mangt en farefuld færd - i fortiden...
Gid dette nattens lys stadig vil følge deres færd - lad dette nattens
lys i fremtiden stadig lede mine mennesker frelst i havn ....
Jeg favner dig min stolte Hjortetak - jeg trykker mig ind til dig -
jeg elsker dit stenhårde ydre -
Pas godt på dig selv - tilgiv jeg forlader dig nu - du bad mig
tavst være tålmodig, men jeg ved jeg svigter....
Hvor i verden jeg end vil befinde mig, der vil nattens lys evigt
være det samme for os begge.........
DITTE
Forfatteren, Ditte Nielsen, malede Hjortetakken på et stykke driv-
tømmer fra Rypeøen ved Nuuk (Godthåb).
nanerdtinguaK uvdlorsiut
ikttaleréngat
tamanit nuénernerpauvoK,
j titdie KagdliatdlagtaraoK
nungulerneragut nanerdtip
jdtdle aunaralfingortaraoK.
iktkångat orpiliaK
kussanartdvdlune,
orpiliaK nanerdserneKarpat
dmativkut misigissaraunga,
nuånårnerulersardlunga
nanerdtip ikineragut.
inungorpoK Jésuse,
inungorpoK jdtdlime
tamavta Kutsavigitigo
inungortOK Bitdlimime.
savanik pårssissut
pivdluarKungårpåt.
Nålagan inungortOK
pivdluarKuj artortigo,
tamavta Kutsavigalugo
ånusissugssarput
tamavta pivdluamutigo
ånéussissugssarput.
Erik Reimer, 15-inik ukiulik
juuume oKmmssAmo
muomm
¥! ØNSKER DEM
GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR.
5