Atuagagdliutit - 14.12.1978, Blaðsíða 10

De asiatiske eskimoer før og nu
Af A. Kudrja, APN
IHAHTAH bHbbl
™ OH OPPTT
Inugtut tjuktitutdlo atuagkiat 300 sivneKartut ukiune kingugdlerne 20-ine
sarKumersineKarsimassut ilait.
Nogle af de 300 titler, som i de sidste 20 år er udkommet pa tjuktisk og eski-
moisk.
I 1970 levede der 1300 eskimoer i
Sovjetunionen, mens der i 1959
kun var 1100. En ny folketælling
til foråret vil vise, hvordan tallet
har udviklet sig.
Eskimoerne bor langs Berings-
strædet, i bunden af Anadyr-bug-
ten og også på Wrangeløen fin-
des eskimoiske enklaver.
FØRSTE KONTAKT FOR 300 ÅR
SIDEN
I Rusland nævnes eskimoerne
første gang i midten af 1600 tal-
let, da russerne var begyndt at
trænge frem i det østlige Sibirien
for at finde nyt land og pålægge
de derboende folkeslag skat til
Tsaren i form af pelsværk. Grup-
per af russiske købmænd dukke-
de efterhånden op stadig længere
østpå. I 1648 sejler kosakken
Semjon Desjnjov med en hånd-
fuld mænd ud fra Kolyma-flo-
dens munding rundt om Tjukter-
halvøen til Anadyr-floden. I De-
sjnjovs dagbog berettes om u-
kendte stammer, bosat langs ky-
sten ved det „Store klippenæs".
Det var eskimoerne, eller de „sid-
dende tjuktere", som man indtil
sidste århundredes slutning kald-
te de asiatiske eskimoer, juit. Og-
så de blev pålagt at betale pels-
skat og handelsmændene begynd-
te at indfinde sig.
UDBYTNING OG STAMMEKRIGE
Fra slutningen af 1700-tallet, da
det Russisk-amerikanske Kom-
pagni blev oprettet, og helt frem
til vort århundrede lærte eskimo-
erne især de dårlige sider af den
hvide mands civilisation at ken-
de. Vel fik man jern og senere
skydevåben, men samtidig brag-
tes folkene i et stærkt afhængig-
hedsforhold til kyniske købmænd,
der hurtigt fandt ud af at øge
udbytningen af fangerne bl. a.
ved hjælp af spiritus. Afhængig-
heden af de fremmede forrykke-
de det naturlige erhvervsmøn-
ster; man fik det dårligere, hun-
gersnød og indbyrdes krige betød
et faretruende fald i befolknings-
tallet, og oven i det hele kom de
epidemiske sygdomme, som eski-
moerne stod aldeles forsvarsløse
overfor. Eskimoernes nærmeste
nabofolk tjukterne har endnu i
dag overleveret beretningen om,
hvordan de engang bekrigede og
fordrev „Onkilon-folket“ (sikkert
eskimoer) fra disses bopladser
langs kysten. Herfra, siger sagnet,
flygtede nogle over havet. Sovje-
tiske arkæologer har udgravet
bopladser langs kysten og på
Wrangel-øen og dermed påvist,
at de asiatiske eskimoers bosæt-
telsesområde for et par hundrede
år siden strakte sig over tusinde
kilometer længere østpå. Også
på Wrangel-øen har man udgra-
vet eskimobopladser og dette kan
måske forklare tjuktersagnet om
Onkilon-folk, der flygtede over
havet.
Efterhånden ebbede fjendtlig-
hederne ud, men sult og sygdom
kunne man ikke stifte fred med.
Da canadieren George Kennan
for ca. 100 år siden rejste på dis-
se kanter, fandt han overalt ud-
døde bygder som beskrevet i hans
beg „Tent life in Siberia".
VENDEPUNKTET
I kraft af en høj og specialiseret
kultur overlevede eskimoerne
dog, men man mener imidlertid,
at det ville være gået de asiatiske
polarfolk på samme måde, som
det er gået mange indianerstam-
mer i USA, hvis ikke der var
indtrådt en afgørende vending i
samfundet med det arbejdende
folks magtovertagelse i Rusland.
For eskimoerne betød det først
og fremmest, at handelsfirmaer-
ne forsvandt fra bygderne og de
store hvalbådsejeres privilegier
blev indskrænket. Et regerings-
dekret fastslog folkenes ret til fri
selvbestemmelse. Alle folk skulle
være lige og suveræne. Alle na-
tionalt betingede forrettigheder
og begrænsninger blev afskaffet
for at sikre de nationale mindre-
tal og etniske grupper en fri ud-
vikling. Administrative forholds-
regler og proklamationer er dog
ikke nok i sig selv. Dengang som
nu måtte man arbejde for at sikre
ligheden gennem en højnelse af
levestandarden. Denne højnelse
blev især tilvejebragt gennem
kollektiviseringen af fangsten.
For eskimoerne skete der en
række vigtige økonomiske refor-
mer i trediverne. En række fan-
gere tog initiativ til oprettelsen af
fangst-kooperativer. Især huskes
fangerne Majna og Asskamakin
som de ledende i kooperations-
bevægelsen. (Alle eskimoer har
hørt om, hvordan Asskamakin i
sin iver tog over til Sankt Law-
rence-øen, som er amerikansk og
oprettede et kooperativ. Da As-
skamakin fik at vide, at han hav-
de opereret i en fremmed stat,
svarede han: Jamen det er da
vore folk!). Koopereringen fore-
gik dog ikke uden modstand fra
især hvalbådsejere og åndema-
nere, som så deres magt truet.
DEMOKRATISKE ORGANER
I 1930 oprettedes den Tjuktiske
Nationale Kreds som en form for
national statsdannelse for de ind-
fødte folkeslag. Samtidig var der
blevet oprettet bygdesovjetter
(råd) langs hele kysten mens av-
lerne inde i landet havde valgt
nomade-sovjetter.
Også kulturelt blev trediverne
en genfødelsesperiode for eskimo-
erne. Da fik de bl. a. et skrift-
sprog, lavet på grundlag af dia-
lekten i Ungaziq. Der kom læ-
rere (herunder de senere så vel-
kendte eskimologer Menovsjikov
og Rubtsova) og de første eski-
moiske bøger blev trykt. Bør-
nene lærte nu at læse og skrive
deres eget sprog. I Leningrad op-
rettedes Instituttet for de nord-
lige Folkeslag, hvor bl. a. eski-
moerne kunne få en højere ud-
Fra og med i år vil alle børn ver-
den over, der skriver til juleman-
den i Grønland — „Santa Claus"
Greenland, som er den engelsk-
sprogede betegnelse — få svar.
Der er netop indledt et samarbej-
de mellem det danske postvæsen
og Grønlands Postvæsen om at
besvare brevene, som hvert år
indløber i tusindvis hovedsagelig
fra de engelsksprogede lande.
De første breve til „Santa
Claus1' Greenland, begyndte at
dukke op i 1930’erne. Dengang
var det alene Grønlands Postvæ-
sen, som besvarede dem. Men da
man i slutningen af 1950’erne nå-
ede op på næsten 100.000 breve,
blev det mere, end KGH kunne
klare. Danmarks Turistforening
påtog sig derefter opgaven, men
måtte opgive allerede efter et par
års forløb. Siden er i titusindvis
af breve til julemanden blevet
destrueret i København.
dannelse helt på statens bekost-
ning. Der er stadigvæk en del
eskimoer, der uddanner sig i Le-
ningrad, men lærer- og lægeud-
dannelsen er nu flyttet til Ana-
dyr, som er hovedstaden i den
Tjuktiske Autonome Kreds.
NYE TIDER
De store skindtelte er nu for-
længst forsvundet fra eskimobyg-
derne Ny-Ungaziq, Lorino, Nu-
namo, Sigyniq, Nyvuhaq o.a. I
stedet bor man nu i træhuse.
Bygderne har fuld TV-dækning.
Via satellit kan man tage de cen-
trale programmer eller de lokale,
der udsendes fra Anadyr. Hvis
man lukker op for radioen, kan
man få de seneste nyheder på
eskimoisk. Lederen af Anadyr
Radios udsendelser på eskimoisk
er Soja Nenlumkina (som omtales
senere i artiklen).
I skolen lærer børnene de før-
ste år deres modersmål, bl. a. ved
hjælp af en ny og meget dejlig
eskimoisk læsebog, forfattet af
lærerinderne Ajnana og Analkva-
saq. For øjeblikket er en gruppe
eskimoiske lærere ved at lægge
sidste hånd på et sæt helt nye
Men fra og med julen 1978 gen-
opstår julemanden — det dan-
ske postvæsen og Grønlands Post-
væsen deles ligeligt om arbejdet
og udgifterne.
I svarene til de engelsksprogede
lande vedlægges „Klods Hans" på
engelsk samt en venlig hilsen fra
julemanden. Alle svarbrevene
frankeres med grønlandske fri-
mærker og et julemærke, og bre-
vene stemples med Sdr. Strøm-
fjords poststempel, så det tydeligt
fremgår, at julemandens hjem-
sted er Grønland.
Grønlands Postvæsen er gået
ind i samarbejdet med det dan-
ske postvæsen, fordi man gerne
vil være med til at gøre Grøn-
land kendt i den øvrige verden
- og fordi man vel også håber
på, at det kan stimulere den i
forvejen store interesse for grøn-
landske frimærker.
Glædelig juletilbud
Minolta XG2
Alle kameraer ser ens ud - lige indtil
du skal købe et.
Kompakt, elektronisk spejlreflekskamera
med automatisk eksponering og manuel
betjening.
"Finger touch" tilslutning af strømkredsløbet
og elektromagnetisk udløser.
Alle indstillinger kontrolleres ved hjælp af
lysdioder.
Den kompakte Auto-Wmder G monteres i en
håndevending og filmen føres automatisk
frem med op til 2 billeder i sekundet.
Med Auto Electroflash 200 X tages automatiske
flashoptagelser nøjagtigt lige så let, som
almindelige udendørs optagelser.
Minolta XG 2 m. 50 mm 1.7 ........... Kr. 2.075,00
Winder-G .......................... Kr. 628,00
Taske ............................... Kr. 165,00
Taske med plads til Winder-G ........ Kr. 230,00
Ovennævnte priser er alle exel. moms.
KINO-SMALFILM-PROJEKTION
■J2ICH. SPERLING • (/ (å tlaQasisiest %
FREDERIKSBORGGADE 7 . GIRO 6-40 3-4 33 . TELEGR.-ADR. FOTOMAGA. TLL. 12 34 10 . 12 3-4 60
Alt fotoarbejde fremstilles
Julemanden i Grøn-
land genopstår
10