Atuagagdliutit - 14.12.1978, Blaðsíða 34

«
bestyrer Elmquist tjent KGH, 4 af
dem er tilbragt i ØmånaK, et
større embedsområde, der med
udsteder har en eskimo-befolk-
ning på næsten 1000 eller 3 gange
Disco’s med opland.
En stor og nydelig modtagelses-
og dagligstue, der havde udsigt
over havnen, optog en del af den
nordlige del af kolonibestyrerens
hus, medens der umiddelbart
bagved og sydvendt er kontor og
bibliotek. Her viste fru Elmquist
os en vindueshave, som ville gøre
Brooklyns professionelle gartnere
misundelige:
Geranium i fuld blomst med
fuksia, reseda, kaktus, „voks“-
planter og alle den tempererede
zones almindelige arter samt en
rigtig tropisk palme udviste stor
sundhed og kraft. „Men vor have!
Har De set vor have?" sagde ko-
lonibestyreren, og med utilsløret
stolthed pegede han ud: Nedenfor
vinduet under åben himmel et
jordstykke ca. 12 fod langt og
halvt så bredt (ca. 2 gange 4 m),
hvori turnips og kål lige var
kommet op med udsigt til held
i sommerens kamp med skæbnen.
I det ene hjørne af værelset var
der et fint bibliotek af udsøgte,
håndindbundne bøger på dansk
og i et andet et lille opretstående
piano, på hvilket fru Elmquist se-
nere på aftenen akkompagnerede
sig selv i nogle velsungne viser
og senere os i „Amerika"; koloni-
bestyreren er en omhyggelig og
dygtig amatørfotograf og en
kunstner af betydelig værdi, og
på kontorets vægge er der man-
ge beviser på hans dygtighed.
Mange interessante kendsger-
ninger fortalte han om livet og
omgivelserne på Disco, men da
dette hverken er en officiel eller
en mere alvorlig beretning, lad to
være nok:
I hele Nordgrønland er der kun
én læge, der besøger Disco med
års mellemrum, og at udgifterne
for den danske stat ved at eje
og administrere Grønland er på
ca. 10.000 dollars pr. år.
Kolonibestyrer Elmquist bød os
hjerteligt farvel og ønskede god
rejse, og vi forlod den venlige ko-
lonibestyrer og hans venlige kone
med virkelig taknemlighed.
Men medens vi var hos koloni-
bestyreren, havde hele stammen
samlet sig til sæsonens store fæl-
les begivenhed: „Ballet" eller me-
re præcist „dansen". Fællesbutik-
ken var ca. 20 fod (6 m) i kvadrat,
dels på første sal, dels i jordhøj-
de, og koloniens største sal. Den
havde man sikret sig ved koloni-
bestyrerens venlighed til denne
bestemte fælles opgave.
Da man trådte ind, ved at buk-
ke sig gennem den lave dør, så
man stedet tæt pakket med eski-
moer og spredt mellem dem nogle
få sømænd fra Falcon og Tjalfe.
Da vi ankom, var der en slags
runddans, og Falcons anden ma-
tros snurrede rundt med en eski-
mo-partnerske, som om han hav-
de prøvet det før. Eskimo-piger-
ne, deriblandt nogle, som jeg hav-
de bemærket i morges, da de ar-
bejdede på pladsen sammen med
mændene med at losse kul fra
kajen til lageret, viste sig i deres
fineste benklæder, røde, gule og
tildels hvide, rigt udsmykket på
hals og skuldre med perler og
bånd og med den karakteristiske
„topknot“-frisure, øjensynlig lige
sat op til lejligheden.
Musikken kom fra to ærvær-
dige og overanstrengte violiner,
hjulpet af en slags skindtrommer,
som man slog på med hænderne.
Orkestret var højt anbragt på en
bænk tæt oppe under loftet i det
modsatte hjørne af salens eneste
indgang.
„The word was given to take
partners for the next dance, tell
it not in Chestnut Street nor pub-
lislh it in the shades of Gerrnan-
town, the first of the Peary party
to whirl a „dusky" „husky" part-
ner to the floor, was our Philadel-
phia surgeon".
Programmet blev varieret med
en form for lancier og en slags
„virginia reel", hvor partnerne
vendt mod hinanden klapper
hænder, men det foretrukne sy-
nes at være runddanse (kæde-
dans). Frøken Andersen, inspek-
tørens datter, hvirvler let rundt
ført i dansen af en eskimo, og
„stærke" Daniel, vor fører og tolk
fra i morges, var med hver gang,
en slags lokal „Rivers" og „Mac
Allister". Ingen belysning af no-
gen art var nødvendig, for kl.
10 var der stadig fuldt dagslys.
Kolonibestyreren og fru Elm-
quist beærede ballet med deres
officielle nærværelse ved at se til
gennem vinduerne. Ved halv elle-
ve-tiden, da de mørke skønheder,
som en flok skolebørn, der forla-
der skolen, spreder sig og tra-
sker af sted uden ledsagelse over
klipperne til deres hjem, byder
kolonibestyreren og hans assi-
stent os farvel og held og lykke,
og vi roede ud til Falcon og gik
ombord. Hun dampede afsted en
halv time senere med alle flag
sat og til en afskedssalut fra det
lille 3-kanoners batteri, som var
anbragt ved havnen. Falcons bov
pegede igen mod nord.
H. L. Bridgman.
Kommentar: Tænk, der kan ske
så meget i den lille bitte by, som
Godhavn var. Da der kunne gå
år mellem lægens besøg, havde
Gert Elmquist inden afrejsen i
1886 fået lov til i 6 uger at delta-
ge i de medicinske studenters un-
dervisning på Københavns K. H.’s
kirurgiske afdeling, og med en
kasse med de mest nødvendige
instrumenter og et par håndbø-
ger behandlede han en masse vå-
deskudsulykker med mere. Navn-
lig i 'Ømånak var tilliden til ham
som læge så stor, at da lægen
havde været på besøg i tre dage,
og lægens båd var sejlet ud af
havnen, blev der straks sendt
bud efter G. Elmquist til et svært
tilfælde med høj feber. Patienten
kom sig.
Post: Herom fortæller G. Elm-
quist: „I tre måneder af året var
vi afskåret fra omverdenen. Med
to forskellige skibe om sommeren
kom der breve og post fra Dan-
mark. Fra min familie fik jeg
sendt tre forskellige aviser. Så
tog jeg aviserne dag for dag, sva-
rende til datoen og følte det ak-
kurat, som jeg daglig fik nye
aviser. En nyhed er en nyhed, om
den så er som her op til et år
gammel".
Fra grønlandsopholdet findes
en mængde ting. Hans dagbøger
findes hos Marianne Permin (ol-
debarn). Utallige fotografier har
han optaget på sværtet glas, og
en del landskabsmalerier hænger
rundt omkring; det omtalte salut-
batteri på tre kanoner findes på
et af vore.
Peary forærede Charlotte en
stor, leddelt porcelænsdukke med
hår og øjne, den findes helt
uskadt hos min datter.
Gert Elmquist mistede sin før-
ste kone på Grønland. Hans an-
den kone, Mariane, fødte ham 2
døtre. I artiklen omtales den æld-
ste, Charlotte, født 14. april 1891,
død 15. juni 1968 (slægtsnr. 7631).
Gunild, født 26. december 1893
(slægtsnr. 7632) har været Vs år,
da artiklen blev skrevet. Til slut
hans egen beretning om hjemtu-
ren i 1896, den har været drøj.
„I 1896 Skulle jeg med min hu-
stru og vore 2 små børn til Dan-
mark på orlov. Det blev en bevæ-
get hjemtur. Et par år i forvejen
havde grønlandske handel indsat
det første dampskib på Grønland,
men det forliste i en grønlandsk
havn, slået omkuld af en flod-
bølge. I stedet købtes en ældre
norsk hvalfanger, og med den
skulle vi hjem. Vi havde alt pak-
ket og parat til hjemturen, men
der gik dag efter dag, uge efter
uge, uden at skibet kom. Først
efter 2 måneder kom - et sejl-
skib. Hvalfangeren var på sin
første rejse forsvundet med mand
og mus. Sejlskibet, som vi skulle
med, var vinteren før kæntret
ved Julianehåb, og det var så
fugtigt, at næppe en dør i hele
skibet kunne lukkes. Alt lugtede
af mug; sengeklæderne blev driv-
våde og måtte daglig fornyes. -
Orkan fulgte efter orkan, de 6
uger, rejsen varede. Min kone lå
i sengen under hele turen og
måtte have mit sengetøj, medens
hendes eget skulle tørres. Også
andenstyrmanden lå syg i sin
køje, og kaptajnen faldt syg om
på dækket, den nat vi passerede
Skagen. Vi måtte søge til Frede-
rikshavn, og her sluttede mit
grønlandske eventyr, idet jeg året
efter startede ARHUS DAMPVA-
SKERI". (16. oktober 1897).
Redigeret: Cand. oecon. H. Gud-
mund. Jensen, direktør. AARHUS
DAMPVASKERI A/S (76331).
pissarnertut igdloKarfit nunaKarfitdlo orpeKartartut adventip sapå-
tåne sujugdlerme orpitik ikerarpait. åma tamåna Nungme pivoK,
igdloKarfiup orpiliarssua — igdloKarfigtut ikfngutip Lyngby-Taar-
bækip tunissutå — iklneKarpox nal. sisamat utorxait igdluata
såvane. (åss.: LIL).
Traditionen tro tændtes juletræet i de fleste byer og bygder den
første søndag i advent. Og det skete da da også i Nuuk (Godthåb),
hvor byens store juletræ — en gave fra venskabsbyen Lyngby-
Taarbæk — blev tændt klokken fire på pladsen uden for alder-
domshjemmet. (Foto: LIL).
Ledende arbejds-
markedskonsulent
Stillingen som leder af Nuuk kommunes arbejdsmarkeds-
kontor opslås herved ledig til besættelse snarest eller efter
nærmere aftale.
Ledende arbejdsmarkedkkonsulent skal som daglig leder af
arbejdsmarkedskontoret forestå det daglige arbejde ved ar-
bejdsformidling, medvirke ved erhvervsvejledning og i sam-
arbejde med de kommunale og statslige myndigheder bistå
i revaliderings- og omskolingsspørgsmål i kommunen.
Ledende arbejdsmarkedskonsulent vil i øvrigt gennem sit ar-
bejde komme til at medvirke ved de bestræbelser, arbejds-
markedets parter og det offentlige udfolder for at skabe sta-
bil beskæftigelse og for at fremme uddannelse af den lokale
arbejdskraft.
Arbejdsmarkedskontoret er incl. lederen normeret med 3
konsulenter, 2 assistenter og 1 elev.
Dobbeltsprogede ansøgere med forudgående uddannelse som
arbejdsmarkedskonsulent foretrækkes.
Ansættelse og aflønning sker på tjenestemandslignende vil-
kår med en løn svarende til tjenestemandsvedtægtens løn-
ramme 25, hvor begyndelses- og slutlønnen udgør henholdsvis
kr. 6.844,11 og kr. 7.890,00 for hjemmehørende.
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til bolig- og
socialchef Hans Christensen, tlf. 2 12 77, lokal 51.
Ansøgning indeholdende nærmere oplysninger om tidligere
uddannelse og beskæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser
og eventuelle anbefalinger fremsendes senest 10. januar 1979
til:
NUUK KOMMUNE
Box 605 . 3900 Godthåb.
35