Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 19.06.1980, Blaðsíða 32

Atuagagdliutit - 19.06.1980, Blaðsíða 32
Har Danmark opgivet den grønlandske uran? I det sidste års tid har der været en livlig debat om hvorvidt den grønlandske uran skal udnyttes. Den foreløbige kulmination på denne debat er beslutningerne i Siumut's hovedbestyrelse den 6. marts 1980. Her besluttede man at kræve al uranefterforskning standset fra sommeren 1980, samt at sålænge sikkerheds- og miljøproblematikken ikke er mere afklaret kan Siumut ikke gå ind for at der påbegyndes en egentlig uranudvinding noget sted i Grøn- land. Siumut krævede iværksat en uvildig oplysningskampagne og besluttede at spørgsmålet om hvorvidt der skal være uranud- vinding i Grønland bør afgøres ved en folkeafstemning. Disse beslutninger har ført til, at visse uranefterforskningsopga- ver i Grønland er stillet i bero, men udvindingsforsøgene i Risø fortsætter uforstyrret. Disse ud- vindingsforsøg er meget kostba- re, så Danmark (og EF) fortsæt- ter altså med at bruge penge på uranaktiviteterne. Man skal ikke tro at den grøn- landske uran er opgivet selv om noget tyder på, at den danske re- gering umiddelbart har taget den grønlandske beslutning om at al uranefterforskning i Grønland skal standses, til efterretning. Den grønlandske uran spiller fortsat en vigtig rolle i den dan- ske energipolitik. Socialdemokra- tiet satser på, at Danmark om et par år har beslutningsgrundlaget Flere og flere tiltrækkes af Mixture :•:•:¦: s« -det er godt vi har til at kunne tage stilling til om der skal indføres atomkraft. Dette kræver imidlertid at man kan overbevise et flertal af befolknin- gen om, at man har løst sikker- hedsproblemerne, at man har løst problemerne med det radioaktive affald og — hvad der er vigtigt i forbindelse med den grønlandske uran — at man har sikret sig en stabil forsyning af uran, d.v.s. af brændsel til reaktorerne. Den grønlandske uran i Kvanefjeldet kan dække noget af behovet for uran i de planlagte atomkraftvær- ker i Danmark. Hvis man ikke ud- vinder den grønlandske uran skal Danmark i givet fald købe al den nødvendige uran på det internati- onale marked. OECD's undersø- gelser viser imidlertid at der be- gynder at blive mangel på uran nogenlunde samtidig med at de første danske atomkraftværker kan tages i brug. Derfor vil de danske atomkrafttilhængere læg- ge stor vægt på at den grønland- ske uran brydes. Men også selv om der ikke indføres atomkraft i Danmark, vil den danske regering af økonomiske grunde være inter- esseret i en uranudvinding. Når der i 90'er bliver mangel på uran kan man forvente kraftige pris- stigninger på uran. De kræfter, der i Danmark går ind for atomkraft, er således me- get interesseret i, at få klarlagt de teknisk-økonomiske forhold i for- bindelse med udnyttelse af Kva- nefjeldsuranen. Dette kræver ik- ke nødvendigvis forfærdelig man- ge undersøgelser i Grønland ud over dem der allerede er foreta- get, men det kræver at undersø- gelserne på Risø fortsætter. Hvis man skal have belyst alle aspek- ter af en evt. uranudvinding er der selvfølgelig behov for en lang række undersøgelser i Grønland. F. eks. skal konsekvenserne for miljøet samt de sociale, politiske og kulturelle konsekvenser analy- seres grundigt. Disse forhold er imidlertid ikke væsentlige for de magtfulde danske atomkrafttil- hængere, med bl. a. Knud Heine- sen (formand for den socialde- mokratiske folketingsgruppe og medlem af fællesrådet) og Georg Poulsen (formand for Dansk Me- talarbejderforbund) i spidsen. De tænker mest på hvordan uranen sikres til en rimelig pris og ikke på det grønlandske samfund. Hvis Danmark etablerer atom- kraftværker bliver man som sagt afhængig af den grønlandske uran. Derfor kan det også forven- tes, at atomkrafttilhængerne vil tage kraftige midler i brug for at presse grønlænderne til at accep- tere en udvinding. Dette pres bliver måske ikke for alvor sat ind med det samme, men først om et par år når Risø's undersøgelser er afsluttet og beslutningen om a- kraft i Danmark skal træffes. Samtidig håber man selvfølgelig på at grønlænderne til den tid er blevet medgørlige. Skal denne si- tuation foregribes, må alle uranef- terforskningsprojekter i Grøn- land standses ligesom udvin- dingsforsøgene må indstilles nu. Disse synspunkter kunne passen- de fremsættes på fællesrådsmø- det den 20. juni i Marmorilik. Hvis man i Grønland og Dan- mark skal modstå ovennævnte pres kræver det bl. a. at de grøn- landske politikere står fast og at det grønlandske folk klart og ty- deligt giver udtryk for, at den ik- ke ønsker uranudvinding i Grøn- land. Der er nødvendigt med en samlet, konstant og slagkraftig modstand. Hvis denne brede modstand skal blive en realitet, er det nød- vendigt med en omfattende oplys- ningsaktivitet og debat om de miljømæssige, befolkningsmæssi- ge, sociale, politiske og kulturelle konsekvenser af at starte en uran- mine ved Narssaq. KU AK — Komiteet imod Uranudvinding i Grønland Løvstræde 6 1152 KøbenhavnK. Atuagagdliutit kigsautigat atuartartut agdlagarissait amerdlasøt sapatit aku- nere tamaisa sarKiimiutarumavdlugit- taimåitumik idnutigårput naitsukut- dlangnik agdlagtaricuvdlugit. ilångu- tagssiat OKautsit 200 sivnersimagpati- git amerdlanertigut åritigssuissoKar- fiup nailisartariaKartarpai. atsiorsi- mångitsut ilånguneic ajorpavut, kisiå- nile ingmikut pissutigssaicarsimagpat atermut taorsiutdlugo ingmikut ilisar- nauslnarsinaussarput. ilångutagssiat nagsiuguk unga: Atuagagdliutit, post- box 39. 3900 Godthåb. nunavtihe atuag kanik atorniartarfik telegramitdlo nunavtine atuagkanik atorniar- tarfiup nunaKarfingne atuagka- nik atorniartarfilerissumut tele- gramianik OKalugtuap ajungivig- sumik takutipai atåssuteKarniar- nerme ajornartorsiutit, ilfinériar- dlutik tåkutartut. — ercortug- ssardle pivdlugo ilåssutigilåsava- ra telegrame pineKartoK tåuna kalåtdlinut kalåtdlisut Kavdlunå- nutdlo Kavdlunåt nunaKarfingne atuagkanik atorniartarfilerissu- nut nagsiuneKarmat, kisiånile a- joraluartumik ingerdlånerane ku- kunikut telegrame atauseK avdla- mut autdlartorsimagame. nuna- Karfingme atuagkanik atorniar- tarfilerissoK Kavdlunåtut OKausi- lik påsigssåungitsumik nalunaer- figitikame itanoii iliorsimanera ingmikut OKalugtuagssauvoK. inugsiarnersumik inuvdluarKU- ssivdlunga, Hans Westermann, Landsbiblioteket. erfalassortågssamut :•:• AG nr. 17 Klip. 25-me erfalassug- •:•: ssamut isumaliuterssut ilalernar- ;•:• dlunilo ilalernångilan, isumaKati- •:•: ginardlunilo isumaKatiginångi- :j;| Ian; åssiliartaKartariaKångilaK ti- •;•: tartugartaKartariaKarnanilo, pi- ¦j; ngårtumik sujiinersutitut: Ani- •:|; ngåmik Malinamigdlo. erKumit- &j: suliortup erKarsariatdlamingner- |:ji' pårtåtalunit pilersitånik erfala- ;$; ssorput åssiliartaKartariaKarna- $•: nilo titartugartaKartariaKångi- :$: Ian, OKalugtuatOKautivtinigdlu- $• nit pisimassusagaluarune akuer- •:•:¦ ssårtariaKångilaK! frimærkitume $•: ilusiligaussariaKångilan! :•:•: nangminerssorfeKartitaulerne- •$¦ rup erfalassuane Aningåa Malina- $; lo KanoK ilusilingmigdlunit ilusi- ;§¦ lerdlugo takutitagaulisagaluar- $; pat, palaseharfiup Vicebiskopiv- ;$; dlunit erfalassuane mitagdliutåi- :•:• naulisagaluarpoK. ama pingårtor- •:•: siornartumik nålagiaKatigingner- :•:• ne ilissinernilunit erfalassoK pa- •:•: Kuminartumik onalugtuagssarta- :•:• Kartunik erKumitsuliartalik oaa- •:•: lugfingmut såkortumik ernuter- ;•:• KussaussariahångilaK! sujunersut •:•: paKuminartumik ohalugtuau- i£| vok!! :j:j; erfalassoK ilusimigut Kalipauti- >j:j migutdlo isumatumik erKumitsu- :|;|: HaussariaKarpoK, pingårtumigdle gjj ualipautimigut Kalipautitdlo kati- •:•:• tigauvdlutik Nunavta pissusivia- nik oKalugtussinerisigut, nunavta imåinåungitsorssuångortartup, Kalipautaisa, (kussanarsagkanik tugdluartuliåingikaluartup) pi- ssusiviussutdle erssersisinaugpa- git, tauva erfalassoKalisaugut u- vavtinut inuiangnut kalåtdlinut asanarnerpåmik tugdluarnerpår- påmigdlo Kalipausigkamik. ama isumanarpunga erKumit- sumik avgornilersugkamik erfala- ssoKartariaKångitsugut; ugtutå- lo erfalassuliorniartunut merssor- nigssånut ajornaitsuliaussaria- KarpOK ilugdlinilersornigssånut nautsorssutaussumik silissusia takissusialo erfalassup inernera- gut akungnaitsiingorsagåusav- dlune. erfalassugssiap (flagdug) misu- tarneKarnera asingajaitsussaria- Kardlunilo igiaitsussariaKarpoK errorneKarsinauvdlunilo. naggatåtigut ilalernautå unau- ssok Kulenutame OKautigineKar- neratut taperserniarpara: »Dan- nebrogimut assingussut ilångu- temunagit« mianerssutigissaria- KarpoK, »Dannebrog avdlångorti- låginardlugo tigdlisångikuvtigo.« ama Kalipautigssåta simarissu- sigsså aulajangissugssåusaoK i- kårtitigaugune naKitaugunilunit. ikårtigaugune Kalipautå Kauma- nerusaoK, nanitaugunile tårneru- savdlune; ikårtitigauvdlune ku- ssanarnerusangatipara, tåssa Kivdlå sanimukartoK KaKortu- saoK åmukartuisale Kalipautit av- dlångorartut sisamat (sordlo uva- nga sujunersutivne sisamaussut) sanimukartuanit KaKortut nau- manerulersineKåsåput. Nunarput ukiutdlarångat su- ngiusimavarput ilitsorKiissaralu- gulo suna issigissan tamanga- jangme apumit Kagdligaussar- tOK, taimaingmat KaKortoK er- ssemigsumik erfalassumitug- ssauvoK. issigissariuagkavtale KaKortumut tugdliussartOK tå- ssaussarpoK nassertoK ujarnat, KaersoK KåKatdlo aputenångit- sortai, ungasingnerussumut issi- galugo Kassernera tungungassu- ngoriartortartOK issikivigigsume alianaenutauvdluartumik; Nu- narput imarssuarmik avatangi- sseKarmat Kalipaut tungujortoK (marineblå) erfalassup isoKUtigi- ssarianarpå Kassertutut KaKortu- tutdlo erssarigtigalune erfalang- mitugssaussoK. Nunarput aussartartorssuvor- taoK. taimailitdlarångat sume ta- måne issigissångortarput alianae- KUtaoKissut Korsortånguit, tama- kunguitdlo ima pissauneKartigi' lersarput tiguaissardlutik ukior- siornerput puiortitardlugo. tai- måitumik erfalagput Korsugtaxå- ngitsortariaKångilaK.' Andreas Poulsen, nungmio. 32

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.