Atuagagdliutit - 19.06.1980, Qupperneq 32

AG
Har Danmark opgivet
den grønlandske uran?
I det sidste års tid har der været
en livlig debat om hvorvidt den
grønlandske uran skal udnyttes.
Den foreløbige kulmination på
denne debat er beslutningerne i
Siumut’s hovedbestyrelse den 6.
marts 1980. Her besluttede man
at kræve al uranefterforskning
standset fra sommeren 1980,
samt at sålænge sikkerheds- og
miljøproblematikken ikke er mere
afklaret kan Siumut ikke gå ind
for at der påbegyndes en egentlig
uranudvinding noget sted i Grøn-
land. Siumut krævede iværksat
en uvildig oplysningskampagne
og besluttede at spørgsmålet om
hvorvidt der skal være uranud-
vinding i Grønland bør afgøres
ved en folkeafstemning.
Disse beslutninger har ført til,
at visse uranefterforskningsopga-
ver i Grønland er stillet i bero,
men udvindingsforsøgene i Risø
fortsætter uforstyrret. Disse ud-
vindingsforsøg er meget kostba-
re, så Danmark (og EF) fortsæt-
ter altså med at bruge penge på
uranaktiviteterne.
Man skal ikke tro at den grøn-
landske uran er opgivet selv om
noget tyder på, at den danske re-
gering umiddelbart har taget den
grønlandske beslutning om at al
uranefterforskning i Grønland
skal standses, til efterretning.
Den grønlandske uran spiller
fortsat en vigtig rolle i den dan-
ske energipolitik. Socialdemokra-
tiet satser på, at Danmark om et
par år har beslutningsgrundlaget
til at kunne tage stilling til om der
skal indføres atomkraft. Dette
kræver imidlertid at man kan
overbevise et flertal af befolknin-
gen om, at man har løst sikker-
hedsproblemerne, at man har løst
problemerne med det radioaktive
affald og — hvad der er vigtigt i
forbindelse med den grønlandske
uran — at man har sikret sig en
stabil forsyning af uran, d.v.s. af
brændsel til reaktorerne. Den
grønlandske uran i Kvanefjeldet
kan dække noget af behovet for
uran i de planlagte atomkraftvær-
ker i Danmark. Hvis man ikke ud-
vinder den grønlandske uran skal
Danmark i givet fald købe al den
nødvendige uran på det internati-
onale marked. OECD’s undersø-
gelser viser imidlertid at der be-
gynder at blive mangel på uran
nogenlunde samtidig med at de
første danske atomkraftværker
kan tages i brug. Derfor vil de
danske atomkrafttilhængere læg-
ge stor vægt på at den grønland-
ske uran brydes. Men også selv
om der ikke indføres atomkraft i
Danmark, vil den danske regering
af økonomiske grunde være inter-
esseret i en uranudvinding. Når
der i 90’er bliver mangel på uran
kan man forvente kraftige pris-
stigninger på uran.
De kræfter, der i Danmark går
ind for atomkraft, er således me-
get interesseret i, at få klarlagt de
teknisk-økonomiske forhold i for-
bindelse med udnyttelse af Kva-
nefjeldsuranen. Dette kræver ik-
ke nødvendigvis forfærdelig man-
ge undersøgelser i Grønland ud
over dem der allerede er foreta-
get, men det kræver at undersø-
gelserne på Risø fortsætter. Hvis
man skal have belyst alle aspek-
ter af en evt. uranudvinding er
der selvfølgelig behov for en lang
Flere og flere tiltrækkes
af Mixture
række undersøgelser i Grønland.
F. eks. skal konsekvenserne for
miljøet samt de sociale, politiske
og kulturelle konsekvenser analy-
seres grundigt. Disse forhold er
imidlertid ikke væsentlige for de
magtfulde danske atomkrafttil-
hængere, med bl. a. Knud Heine-
sen (formand for den socialde-
mokratiske folketingsgruppe og
medlem af fællesrådet) og Georg
Poulsen (formand for Dansk Me-
talarbejderforbund) i spidsen. De
tænker mest på hvordan uranen
sikres til en rimelig pris og ikke
på det grønlandske samfund.
Hvis Danmark etablerer atom-
kraftværker bliver man som sagt
afhængig af den grønlandske
uran. Derfor kan det også forven-
tes, at atomkrafttilhængerne vil
tage kraftige midler i brug for at
presse grønlænderne til at accep-
tere en udvinding. Dette pres
bliver måske ikke for alvor sat ind
med det samme, men først om et
par år når Risø’s undersøgelser er
afsluttet og beslutningen om a-
kraft i Danmark skal træffes.
Samtidig håber man selvfølgelig
på at grønlænderne til den tid er
blevet medgørlige. Skal denne si-
tuation foregribes, må alle uranef-
terforskningsprojekter i Grøn-
land standses ligesom udvin-
dingsforsøgene må indstilles nu.
Disse synspunkter kunne passen-
de fremsættes på fællesrådsmø-
det den 20. juni i Marmorilik.
Hvis man i Grønland og Dan-
mark skal modstå ovennævnte
pres kræver det bl. a. at de grøn-
landske politikere står fast og at
det grønlandske folk klart og ty-
deligt giver udtryk for, at den ik-
ke ønsker uranudvinding i Grøn-
land. Der er nødvendigt med en
samlet, konstant og slagkraftig
modstand.
Hvis denne brede modstand
skal blive en realitet, er det nød-
vendigt med en omfattende oplys-
ningsaktivitet og debat om de
miljømæssige, befolkningsmæssi-
ge, sociale, politiske og kulturelle
konsekvenser af at starte en uran-
mine ved Narssaq.
KU AK — Komiteet imod
Uranudvinding i Grønland
Løvstræde 6
1152 København K.
Atuagagdliutit kigsautigåt atuartartut
agdlagarissait amerdlasflt sapåtit aku-
nere tamaisa sarKumiutarumavdlugit-
taimåitumik idmitigårput naitsukut-
dlangnik agdlagtarxuvdlugit. ilångu-
tagssiat oxautsit 200 sivnersimagpati-
git amerdlanertigut åndgssuissOKar-
fiup nailisartariaxartarpai. atsiorsi-
mångitsut ilångunex ajorpavut, kisiå-
nile ingmikut pissutigssaKarsimagpat
atermut taorsiutdlugo ingmikut ilisar-
nauslnarsinaussarput. ilångutagssiat
nagsiuguk unga: Atuagagdliutit, post-
box 39. 3900 Godthåb.
nunavtme atuag
kanik atomiartarfik
telegramitdlo
nunavtme atuagkanik atorniar-
tarfiup nunaKarfingne atuagka-
nik atorniartarfilerissumut tele-
gramianik OKalugtuap ajungivig-
sumik takutipai atåssuteKarniar-
nerme ajornartorsiutit, ilånériar-
dlutik tåkutartut. — ercortug-
ssardle pivdlugo ilåssutigilåsava-
ra telegrame pinenartOK tåuna
kalåtdlinut kalåtdlisut Kavdlunå-
nutdlo Kavdlunåt nunaKarfingne
atuagkanik atorniartarfilerissu-
nut nagsiuneKarmat, kisiånile a-
joraluartumik ingerdlånerane ku-
kunikut telegrame atauseK avdla-
mut autdlartorsimagame. nuna-
Karfingme atuagkanik atorniar-
tarfilerissoK Kavdlunåtut oKausi-
lik påsigssåungitsumik nalunaer-
figitikame Kanon iliorsimanera
ingmikut OKalugtuagssauvoK.
inugsiarnersumik inuvdluamu-
ssivdlunga,
Hans Westermann,
Landsbiblioteket.
erfalassortågssamut
AG nr. 17 Klip. 25-me erfalassug-
ssamut isumaliuterssut ilalernar-
dlunilo ilalernångilaK, isumaKati-
ginardlunilo isumaKatiginångi-
lan; åssiliartaKartariaKångilaK ti-
tartugartaKartariaKarnanilo, pi-
ngårtumik sujunersutitut: Ani-
ngåmik Malinamigdlo. erKumit-
suliortup erKarsariatdlamingner-
pårtåtalunit pilersitånik erfala-
ssorput åssiliartaKartariaKarna-
nilo titartugartaKartariaKångi-
laK, OKalugtuatOKautivtinigdlu-
nit pisimassusagaluarune akuer-
ssårtariaKångilaK! frimærkitume
ilusiligaussariaKångilan!
nangminerssorfenartitaulerne-
rup erfalassuane Aningåx Malina-
lo KanoK ilusilingmigdlunit ilusi-
lerdlugo takutitagaulisagaluar-
pat, palasenarfiup Vicebiskopiv-
dlurut erfalassuane mitagdliutåi-
naulisagaluarpoK. åma pingårtor-
siornartumik nålagiaKatigingner-
ne ilissinernilunit erfalasson pa-
Kuminartumik oxalugtuagssarta-
nartunik erKumitsuliartalik oxa-
lugfingmut såkortumik erxuter-
Kussaussariaxångilax! sujimersut
pahuminartumik oxalugtuau-
vok!!
erfalasson ilusimigut nalipauti-
migutdlo isumatumik ewumitsu-
liaussariaKarpoK, pingårtumigdle
xalipautimigut Kalipautitdlo kati-
tigauvdlutik Nunavta pissusivia-
nik oxalugtussinerisigut, nunavta
imåinåungitsorssuångortartup,
Kalipautaisa, (kussanarsagkanik
tugdluartuliåingikaluartup) pi-
ssusiviussutdle erssersisinaugpa-
git, tauva erfalassoKalisaugut u-
vavtinut inuiangnut kalåtdlinut
asanarnerpåmik tugdluarnerpår-
påmigdlo ualipausigkamik.
ama isumanarpunga emumit-
sumik avgornilersugkamik erfala-
ssoKartariaKångitsugut; ugtutå-
lo erfalassuliorniartunut merssor-
nigssånut ajornaitsuliaussaria-
KarpoK ilugdlinilersornigssånut
nautsorssutaussumik silissusia
takissusialo erfalassup inernera-
gut akungnaitsungorsagåusav-
dlune.
erfalassugssiap (flagdug) misu-
tarneKarnera asingajaitsussaria-
Kardlunilo igiaitsussariaKarpoK
errorneKarsinauvdlunilo.
naggatåtigut ilalernautå unau-
ssok KuleKutame OKautigineKar-
neratut taperserniarpara: »Dan-
nebrogimut åssingussut ilångu-
temunagit« mianerssutigissaria-
KarpoK, »Dannebrog avdlångorti-
låginardlugo tigdlisångikuvtigo.«
åma Kalipautigssåta simarissu-
sigsså aulajangissugssåusaoK i-
kårtitigaugune naKitaugunilunit.
ikårtigaugune Kalipautå Kauma-
nerusaoK, nanitaugunile tårneru-
savdlune; ikårtitigauvdlune ku-
ssanarnerusangatipara, tåssa
Kivdlå sanimukartoK KaKortu-
saoK åmukartuisale aalipautit av-
dlångorartut sisamat (sordlo uva-
nga sujunersutivne sisamaussut)
sanimukartuanit Kaaortut nau-
manerulersineKåsåput.
Nunarput ukiutdlarångat su-
ngiusimavarput ilitsomussaralu-
gulo suna issigissaK tamanga-
jangme apumit Kagdligaussar-
toK, taimaingmat KaxortoK er-
ssemigsumik erfalassumltug-
ssauvoK. issigissariuagkavtale
KaKortumut tugdliussartoa tå-
ssaussarpoK xassertoK ujaraat,
KaersoK KåKatdlo aputeKångit-
sortai, ungasingnerussumut issi-
galugo nassernera tungungassu-
ngoriartortartOK issikivigigsume
alianaeKutauvdluartumik; Nu-
narput imarssuarmik avatangi-
sseKarmat nalipaut tungujortoh
(marineblå) erfalassup isoKUtigi-
ssarianarpå Kassertutut Kanortu-
tutdlo erssarigtigalune erfalang-
mltugssaussoK.
Nunarput aussartartorssuvor-
taoK. taimailitdlarångat sume ta-
måne issigissångortarput alianae-
KutaoKissut Korsortånguit, tamå-
kunguitdlo ima pissauneKartigi-
lersarput tiguaissardlutik ukior-
siornerput puiortitardlugo. tai-
måitumik erfalagput Korsugtaxå-
ngitsortariaKångilaii!
Andreas Poulsen,
nungmio.
32