Atuagagdliutit - 27.01.1982, Side 13

Inuit Højskoliat
Canadap avangnåne
tauna inersimåsaoK ukiut sisamat Kångiugpata
1711gssiutigissatdlo ilagåt Sisimiut Højskole
Akilinerme nagguveKativut ukiut
s'samat Kångiugpata pisasåput I-
®pit kulturiatdlo pivdlugit påsi-
hiaissarfigssamik iliniarfigssa-
biigdlo. pilerssårut suliarineKarsi-
,r>avoK taigutilingmit »Inumma-
riUrijiit«c. tåssalo Inuit kulturiå-
nik ilisimatusarfik igdloKarfing-
|?e ArvianltoK, tulugtut taiguti-
bngme Eskimo Point, Tarajor-
Ss^p Hudson Bay sinåne. sanane-
KartugssaK taineKartåsaoK »Inu-
d Museum University«, iliniartu-
nutdlo 20-nut inigssanardlune a-
keKåsavdlunilo krunit 20 mili.
migssiliordlugit.
sananiagkåkut sujunertarine-
KartoK tåssa Inuit OKausisa kul-
turiatalo tåmatsailiornigssåt.
migssiliutigineKarsimåputdlo A-
laskap universitetia Fairbanksi-
mitOK, issigtunut tungassunik ili-
simatusarfik Amerikap avangnå-
nltoK kisalo Knud Rasmussenip
Højskolia SisimiurutOK.
Inuit Højskole
i arktisk Canada
Den står færdig om fire år og forbilledet er bl.a.
Døjskolen i Sisimiut
Stammefrænderne på den anden
®ide af Davisstrædet får om fire
ar et forsknings- og uddannelses-
center vedrørende Inuit og deres
jmltur. Projektet er under udar-
bejdelse af »Inummarilirijiit« el-
6r Inuit Cultural Institute, som
kar sæde i byen Arviat, Eskimo
| °int ved Hudson Bay. Centret
*ar navnet »Inuit Museum Uni-
J'ersity.c og med kollegieværelser
|°r 20-30 studerende skulle det
koste ca 20 miil. danske kroner.
Formålet med projektet er at
bevare Inuit sprog og kultur.
C°m forbilleder nævnes Alaska
Universitet i Fairbanks, Det Ark-
tiske Institut i Nordamerika og
^nus Rasmussens Højskole i Sisi-
biiut.
ler. På centret få de desuden et be-
greb om, hvordan de to kulturer
kan eksistere side om side, og
hvad man kan gøre for at opnå et
mere gnidningsfrit samarbejde
mellem Inuit og de hvide.
Julut
Inuit kulturikut ilisimatusarfiata
ilisarnautå.
Bomærket for Inuit Cultural In-
stitute.
tøåske i Frobisher
er endnu ikke vedtaget, hvor
?®t planlagte center skal placeres.
* en det er muligt, at det bliver
°Pført i Eqaluit, Frobisher, som
trien sine 3000 indbyggere er Inu-
itternes største by i det nordlige
. anada. Eskimo Point har 1000
indbyggere, ligger på samme
breddegrad som Frederikshåb i et
bldstændigt fladt område, hvor
bet fryser ned til 50 grader i vin-
ermånederne.
Jens Lyberth fra Nuuk, som nu
||ar boet i 8 år i Canada og nu til-
byttet Inuit Cultural Institute
f°m konsulent fortæller, at der er
re ret afvigende dialekter i områ-
bt. Sommetider kniber det med
at forstå hinanden.
Inuit Museum Universitit får
°gså betydning for kunsten. Un-
j?,e mennesker fra arktisk Canada
s?r Fer lejlighed til at dyrke for-
kellige former for kunst, ligesom
e får mulighed for litterære sys-
Kujåssut
erninguavta Felixip ajunårnerane
ujardlertunut, ikiutorpagssuar-
nut, telegramikut telefonikutdlo
misigingneKataussorpagssuarnut
kisalo nunarnativtinut naussor-
pagssuarnutdlo Kamånga pissu-
mik Kujangårpugut.
anånå, atåtå Katångutailo
Kujåssut
asassavta palasip Efa Josefsenip
toKunerane misigingneKatau-
ssorpagssuarnut sinerissamitdlo
telegramerpagssuarnut telefoner-
torpagssuarnutdlo, kisalo nåpar-
simanerane ajungitsorpagssuar-
nut ilissauneranilo najutunut
naussorpagssuarnutdlo Kamånga
pissumik Kujavdlutalo tugpatdli-
ngårpugut.
Rosina, mérai erngutailo
EKalungne imaKa
sule aulajangerneKångilaK iliniar-
figssaK sume inigssineKåsaner-
sok. ilimanarpordle EKalungne
sananeKarumårtOK, tåuname
3000-inik inulik Canadap avang-
nåne nagguveKativta igdloKarfi-
sa angnerssaråt. Arviat 1000-inik
inoKarpoK Påmiut kujaseKatiga-
lugit narssåinarssuarmitdlune u-
kiume 50 angussaKåtårdlugit i-
ssigtartume.
Jens Lyberth nungmiugaluaK
ukiutdle arfineK pingasut Cana-
dame najugaKarsimassoK Arvia-
ne ilisimatusarfingmut atåssute-
KarpoK sujunersuissartutut. OKa-
lugtuarpoK tamåne sumiorpalu-
ssutsit ingmikungåtsiaKissut pi-
ngasut atugaussut. ilånigOK tasa-
manimiut ingmingnut påsiumi-
nåititarput.
Inuit Museum Universitet er-
Kumitsuliornermut pingåruteKar-
tugssauvoK. inusugtut Canadap
avangnåmiut tåssane periarfig-
ssaKalisåput emumitsulioriautsi-
nik åssigingitsunik sungiusarnig-
ssamut atuagkiornermigdlo piko-
rigsarnigssamut. amåtaordle ilit-
sersorneKartåsåput KanoK ihorni-
kut Inuit Kavdlunåtdlo suleKati-
gigdluarnerusinaussut taimalo
Jens Lyberth.
kulturit tåuko mardluk sanilerig-
dlutik atasinausut.
Julut
TIL VINDUER
BEKÆMPER VANDALISME * FORØGER SIKKERHEDEN
&
»LU
DUfCI
w
SIKRE TRYGHED
HVIS HAN KAN KNUSE DERES LEXAN* VINDUE,
VIL VI ERSTATTE DET
Ingen sten, ingen forhammer kan knuse en LEXAN rude.
LEXAN er svaret på skolers, industriers, butikkers, sportshallers og bankers
glasproblemer - hvor prisen for vandalisme er høj, og hvor tryghed og sikker-
hed er primære faktorer.
Vi garanterer LEXAN plader mod brækage.
Hvis en LEXAN rude knuses inden for 3 år efter isætning, erstatter vi den knu-
ste plade.
□H poca
PCCO DK 8722 HEDENSTED
5552^252 TLF. (05) 891477
A.XUAGAGDLIUTIX
]