Atuagagdliutit - 27.01.1982, Qupperneq 41

EF-debat / EF-ilerinerit
»iluarerKussårniut«
®visip Ekstrabladip Kangale Finn
ynge atserérsimavå isumaminik
avdlångortitsigaj utut.
taimailiorpoK pissutigalugo
9?2-ime Sermitsiame agdlaga-
Kafsirnangmat ilåtigut OKardlune
“erKanaralugtuaK EF-imut ilau-
Ssortångungitsusagaluaru vta«.
lJvdlumikut Finn Lynge EF-imit
atinigssamut ilungersornerpåt
“agåt.
1972-ime pisimassut mana ima
P'soKalerérsimatigaut isumamik
avdlångordluinartitsineK igdler-
sorfigssaKartineKarsinauvdlune.
nutaunerussoK, imaxalo Siu-
j^P nangmineK pissutigissatut
aigugai tungavigineruvdlugit,
assauvoK Finn Lyngep naniter-
titå »bulldozerip igdlinikuine er-
narsautit« 1977-imérsoK, Kalåt-
dlit-nunåta nangminerssorneru-
ssumik anutap Kanon årnigssu-
ssivigineKarnigssånik/-Kartaria-
Karneranik ingerdlåtariaKarnera-
nigdlo inersussiniutaunerussoK.
tåssane Finn Lynge eraarsauter-
suterpagssuame ilaisigut ima ag-
dlagpoK:
»taimåikaluartordle takordlor-
niarneKångitsorsinåungilaK
nangminerssornerulernerup ki-
ngornatigut landstingime amer-
dlanerussuteKartut åssigingitsu-
nik patsiseKardlutik aulajangiusi-
naugåt ingmikut itunik tungavili-
gaussumik EF-imut ilaussortå-
nguvingnigssaK. Kularnångitsu-
»> V endekåben«
Ekstrabladet har for længst døbt
1Jln Lynge Vendekåben.
Get skete fordi han i Sermitsi-
^ i 1972 havde skrevet, at det
die blive »en køn suppedas, hvis
yM Grønland) ikke kommer ind i
' “• I dag er Finn Lynge en af de
jhftneste fortalere for udmeldelse
af EF.
begivenhederne i 1972 er nu så
®,atnle, at en total meningsænd-
lflg kan forsvares.
Nyere, og vel i kraft af Siumuts
®gen argumentation mere rele-
apf. er derimod Finn Lynges
arift »Tanker i et bulldozerspor«
Ira 1977, som netop søgte at være
?P anvisning på, hvorledes det
, ^mrnestyrede Grønland skul-
e'burde kunne organisere sig og
Pugere. Heri skriver Finn Lynge
andt meget andet:
”Ikke desto mindre kunne man
e°retisk forestille sig den situati-
at et flertal i det grønlandske
Jemmestyres landsting af for-
kellige grunde af den ene eller
®P anden art ville beslutte sig for
? separat og regulært medlem-
skab af EF på særlige betingelser.
ette ville uden tvivl sikre den
Indvendige strøm af tilskud.
vad angår virkningerne af et så-
apt tiltag på den grønlandske
aftifundsmodel, synes der ikke at
.a^e nogen grund til at tro, at
ette ville forstyrre det mønster
c 1 liberalt demokrati og vel-
^rdsstat, som er ved at blive
aftnet«. Citat slut.
Gisse sandheder om EF er skre-
et i et afsnit om Grønlands muli-
ge kilder »til økonomisk og men-
, eskelig assistance for et grøn-
ftdsk hjemmestyre«. Finn Lyn-
jje fandt i alt 4 muligheder, nem-
,8 afhængighed af EF, afhængig-
hed af Nordamerika og endelig af-
p^ftgighed af Sovjet. Det skal til
’ftn Lynges ros retfærdigvis si-
at han var skeptisk overfor
o Pa^ngighed af Nordamerika og
^ °vjet, idet han derved frygtede
et grønlandske samfunds nuvæ-
rende livsform truet.
Af afsnittet om EF fremgår, at
han ikke finder dette skulle være
tilfældet ved tilknytning til EF.
Og de 10 års medlemsskab af EF
viser jo klart, at Finn Lynge den-
gang så rigtigt. Det eneste, der i
disse 10 år synes at true det libe-
rale demokrati og velfærdsstaten
i Grønland er jo paradoksalt nok
netop Siumut og landsstyret med
en uliberal erhvervsbetænkning
og store og kostbare bestræbelser
for færre tilskud til opbygning af
samfundet.
Afsnittet om de 4 afhængig-
hedsmuligheder slutter Finn Lyn-
ge med følgende salut: »Med
ovenstående er enhver mulighed
— både praktisk og teoretisk —
for udefra kommende hjælp til et
grønlandsk hjemmestyre blevet
udtømt«. Af de 4 muligheder var
altså kun 2 brugbare, nemlig Dan-
mark og EF.
Men allerede 2 år efter (1979)
var Finn Lynge avanceret til at
være en af de flittigste til at finde
alternativer til samkvem med
Danmark og EF.
Man har et standpunkt til man
tager et nyt, javel, men det er nu
meget på bare 2 år at foretage et
meningsskift fra A til Z — det var
da heller ikke det statsminister
Krag i sin tid gjorde — og af en
politiker må man kunne forlange
et mindstemål af ideologisk trov-
ærdighed. De vælges jo i regelen
for 4 år ad gangen.
Hvis Finn Lynge ønsker at
fortsætte i politik, gør han klogt i
at notere sig, at vælgerne hører
efter, når en toppolitiker prædi-
ker og også gerne må svare igen,
hvis »teksten« bliver for utrovær-
dig.
Men mon ikke »vennekåben« er
et mere betegnende navn end ven-
dekåben. Det var som bekendt i
1979 Siumut HAVDE flest stem-
mer.
Lars-Erik Rybro,
Godthåb.
mik tamatumuna tapissuteKarfi-
gineKartarnigssaK pissariaKarti-
neKartOK KularnaerneKåsagaluar-
poK. taimatut ilaussortånguving-
nerup inuiait KanoK årKigssugao-
riausiånut suniutigssai ernarsau-
tigigåine ilimagissariaKarunångi-
laK månatut inugtaussut nålag-
kersueKataunerat isumanik ta-
manut angmassumik OKatdlisi-
nauvfiussoK åmalo inuianatigit
pissortatigut isumangnaitdlisai-
vigissaussut tungavigalugit år-
KigssussilerneK akornuserneKa-
rumårtoK.« issuagkat naput.
EF pivdlugo erKortuliornerit
tåuko Kalåtdlit-nunånut ikiusi-
naussut pivdlugit ingmikortume
agdlangneaarput, tåssa »ani-
ngaussatigut inugtagssaKarniar-
nikutdlo kalåtdlit nangminerssor-
niarneråne«. Finn Lyngep periar-
figssat katitdlugit sisamaussut
navssårisimavai, tåssalo Dan-
markimut ataneK, EF-imut ata-
nen, Amerikamut Avangnardler-
mut kisalo Sovjetunion-imut ata-
neK. Finn Lyngemut nersoring-
ningniutitut OKautigineKåsaoK,
Amerikap Avangnånut Sovjet-
unionimutdlo atanigssaK nangå-
nartoKartingmago, pissutigalugo
taimailiornikut kalåtdlit inuiaKa-
tigit månåkut inussausiata ulo-
rianartorsiortitaulernigsså ånilå-
ngatigigamiuk. EF pivdlugo ing-
mikortume takunenarsinauvoK
EF-imut atåinarnigssame tamåna
ersissutigisariaKångitsutut isu-
maKarfigigå. ukiunilo Kuline EF-
imut ilaussortausimanerup er-
ssendgsumik takuterérpå taima-
nikut Finn Lynge emortumik
issigingnigtoK. ukiune tåukunane
Kuline inugtaussut nålagkersue-
Kataunerånut isumanik tamanut
angmassumik oKatdhsinauvfiu-
ssumut amalo Kalåtdlit-nunane
inuiaKatigit pissortatigortumik
isumangnaitdlisaivigineKarnerå-
nut ulorianartorsiortitsissutuau-
gunartOK tåssauvoK Siumup nu-
navtinilo nålagkersuissut kiku-
nitdlunit akuliuvfigineKångitsu-
igdluatungering-
ne kinamita
pågussåusava?
12. januar ukioK 1982 autdlartisi-
malersoK Kalåtdlit-nunåta ra-
diuatigut igdluatungerit Atåssu-
mit Siumumitdlo pissunik onalo-
Katigigsineråne tusarparput Siu-
mut pågussaungajagdluinarsima-
SSOK.
taimåitorme februarip 23-ane
EF pivdlugo taisinigssame neriu-
tigisavarput igdluatungerit ar-
dlåt pågussaujumårtOK.
Lars Chemnitzip, noKunap,
AnisarssuaK pågutéraleruniuk
Kanormitauvame noKunårartigi-
sava. neriutigisavarput februarip
23-ane igdluatungerit unangmiv-
dluarumårtut.
uvdlunile måkunane nunarssu-
arne pissutsit tusartagkavut ma-
ligtaralugit najorKUtarisagåine
mik inutigssarsiutinut tungatit-
dlugo isumaliutigssissusiornikut
åmalo inuiaKatigingnik piorsaini-
arnermut aningaussarpagssuit
avdlatdlo akisut atordlugit tapi-
ssutit iluaKutiginiarnagit sulini-
arnerat.
åtaviginiarneKarsinaussut si-
samat pivdlugit ingmikortume
Finn Lynge ima naggasivoK: »tai-
mailivdlune kalåtdlit nangminer-
ssorneruneråne avatånit ikiutusi-
naussut ilimanartut ilimanångit-
sutdlo tamarmik sangmineKar-
put.« ikiutusinaussunit sisamanit
tåukunånga tåssa mardluinait
atorneKarsinausimåput, tåssalo
Danmark EF-ilo.
kisiånile ukiut mardluk Kångiu-
tlnartut (1979-ime) Finn Lynge
tåssautineKalerérpoK Danmarki-
mik EF-imigdlo peKatenarung-
naernigssamut suliniuteKarner-
påt ilåt.
isuma aulajangersimassoK nu-
tåmik taorserneKarsinaussarpoK,
soruname, kisiånile ukiut mar-
dluinait ingerdlaneråne A-mit Z-
imut avdlånguerujugssuarneK
ingassagpoK — åmame minister-
iunerugaluan Krag taimanikut
taimailiorsimångilardlunit — nå-
lagkersuinermilo suleKataussu-
mit isumanik aulajangiussisinau-
nerulårnigssaK piumassarinenar-
sinaussariaKarpoK. tåssame ukiu-
ne sisamane sulissugssatut Kini-
gaugaj ugtarmata.
Finn Lyngep nålagkersuinerme
peKatauginarnigsse kigsautigigu-
niuk emaimassagssiarissariaKar-
på ninersissartut nålagkersuissu-
nut torKagkamingnik tusåniaga-
Kartarmata akerKigkumassardlu-
tigdlo »OKauserinenartut« imari-
ssait tatiginångipatdlårångata.
isumamik avdlånguigajumut
taorsiutdlugo nalerKunerunginer-
pa OKauseK »iluaremusårniut«
atusavdlugo. ilisimaneKartutume
1979-ime Siumut amerdlanerpå-
nit taineuarsimagaluarmat.
Lars-Erik Rybro
Godthåb
sujunigssarput isuma vdluarnar-
toKarpatdlångitsutut issigissa-
riaKarunarpoK.
nunarssuarnime pissutsit ajor-
tut kussanångitsut ilorraup tu-
ngånut årKingneKarsinåungigpa-
ta nunarssuavtine sumilunit sor-
ssungnigssarssup pingitsorane
atutilerumårnigsså ilimagissaria-
Karavtigo.
tamåkume inunivtinut navia-
narsinaussut silarssuavtine pi-
ssartut EF-imit aninigssamit er-
KaimassariaKarmatåtaoK.
tamåkua nunarssuarne navia-
narsinaussut atutilersinagit isu-
månguavsinik iluarissånguavsi-
nik kingmåuniaritse! sunamitau-
va tugdhngutisava? imaKa King-
mit Kimugtungitsut kalåtdlit nu-
navtinit anisinigssåt.
februarip 23-ane Lars Emile
Lars Chemnitzilo EF-erssuan piv-
dlugo unangmivdluarise.
Vilhelm Jessen
Atuagagdiiutit
41