Atuagagdliutit - 27.01.1982, Page 54

EF-rapport:
Kun ved EF-medlemsskab
kan erhvervslivet sikres
EF-cLirektorat udsender — på foranledning af to
danske parlamentsmedlemmer — rapport som skal
støtte EAS' arbejde
En rapport, der er blevet til på
foranledning af EAS i samarbejde
med de to konservative EF-parla-
mentsmedlemmer, tidligere fi-
nansminister Poul Møller og fi-
skeriformand Kent Kirk, konklu-
derer bl.a., at »en grønlandsk ud-
træden af EF synes at indebære
en betydelig risiko for, at man for-
sinker og besværliggør etablerin-
gen af en større grad af økono-
misk uafhængighed, som er for-
udsætningen for en fuld udnyttel-
se af den større politiske uafhæn-
gighed, som er vundet gennem
indførelsen af hjemmestyret«.
Rapporten er i Danmark ud-
sendt af EF-parlamentets infor-
mationskontor, som oplyser, at
rapporten skal ses som et forsøg
på at dække det stigende behov
for information vedrørende EF’s
betydning for de grønlandske er-
hverv, som i de seneste år har
kunnet konstateres i Grønland,
såvel i Danmark og i de øvrige
EF-lande.
»Europa-parlamentets politi-
ske gruppers interesse for de
grønlandske spørgsmål har bl.a.
givet sig udtryk i indbydelser til
formanden for Atåssut, Lars
Chemnitz, Atåssut-folketings-
medlem og Atåssut-kandidat til
de direkte valg, Jørgen Hertling«,
skriver informationskontoret vi-
dere i sin meddelelse om rappor-
ten.
I det danske nationale nyheds-
bureau Ritzaus omtale af rappor-
ten fremgår det, at initiativtager-
ne til denne, Poul Møller og Kent
Kirk, har et nært samarbejde med
partiet Atåssut. Dette formentlig
for at understrege, at rapporten
er et politisk bestillingsarbejde til
brug for folkeafstemningen.
Rapporten koncentrerer sig om
de erhverv, der direkte berøres af
EF-medlemsskabet, nemlig fiske-
ri, fangst og jagt, fåreavl, mine-
drift m.v. samt bygge- og anlægs-
sektoren.
Endvidere bringer den en over-
sigt over overførslerne fra Dan-
mark og EF og deres betydning
for den grønlandske økonomi.
Den omtaler også de seneste
års pris- og afsætningsproblemer
for de grønlandske sælskind og
EF-traktatens mulighed for at be-
skytte de grønlandske fangere
mod vilkårlige restriktioner. »De
grønlandske fangere risiker at
blive blandt de første, som ram-
mes af en eventuel grønlandsk ud-
træden af EF«, siger rapporten.
I en kommentar til rapporten, der
iøvrigt kom så betids, at den kun-
ne danne baggrund for Otto
Steenholdts åbningstale i folke-
tinget, siger formanden for ANI-
SA, landsstyremedlem Lars Emil
Johansen bl.a.:
»Ved en hurtig gennemgang af
rapporten har vi fundet ikke
mindre end 35 punkter, hvor rap-
porten enten misinformerer eller
direkte kommer med fejlagtige
oplysninger om forholdene for er-
hvervslivet i vort land.
□ Aluu Rikke! Qanorippit? Uanga
ajunngilanga. Aasamut peqqikkutta
Niaqornani Uummannamiluunniit
ukioq ataaseq misilillugu nuunniarpu-
gut. Inuulluarit, allattoq kammassuit
Makkak Aasianniit.
□ Karen Løvstrøm. Qanoq ittukas-
saavit? Immaqata nutsatit aaqqikki-
tit isigalutit. Allanniarna Karoline
Frederiksen kollegiet Box 64, 3950
Aasiaat.
□ Hej Knud Lovise Ludvigsen. Qa-
norippisi, uanga ajunngilanga, qanoq
takulaarlusi. Kipilerpunga. Allakkak-
ka tingugussigit akilaassuassinga i-
laa. Allattoq Marie Ludvigsen Maniit-
sumiit.
Hvad vi således er vidne til
med denne rapport, er en virkelig-
gørelse af Niels Jørgen Thøger-
sens drøm om manipulation til
fordel for EF i Grønland — betalt
med EF’s officielle midler«.
»Helt tydeligt bliver dette hyk-
leri i rapportens konklusion«,
fortsætter Lars Emil Johansen,
»hvor det påstås, at EF-medlems-
skabet fører til »større politisk
uafhængighed.« EF’s målsætning
er som bekendt harmonisering
medlemsstaterne imellem — og
det betyder stadig mindre selv-
stændighed for de enkelte med-
lemslande.
Hjemmestyret er derimod ud-
tryk for vort helt klare ønske om
selv at styre vort land. EF-med-
lemsskabet vil på længere sigt un-
dergrave denne vor nyerhvervede
ret«, siger formanden for ANISA
videre, og han slutter af med at
konkludere, at EF’s anstrengelser
for at beholde Grønland nu er så
åbenbare, at de må kalde til mod-
stand fra ethvert rettænkende
menneske, der stoler på egne
kræfter.
E.A.S.
Foreløbig er rapporten kun koP1
met i et mindre fotokopieret °P
lag, men såvidt AG har fået op
lyst, vil den udkomme som
trykt publikation, som kan rek'’1
reres ved henvendelse til: Europ8'
Parlamentets Informationskop'
tor i Danmark, Børsen, 1217 K0’
benhavn K.
ANISAs rapport, der påviser
fejlene i rapporten fra EF-Pari8'
mentet, kan fås ved henvender0
til ANISA, Postbox 357, 3900
Nuuk. -rg-
1ESZ& ITSUARTORFIK
Umiarsuit niuffagiutit nalitsinni allan-
ngoriartoqaat, alliartupiluuginnaratik
atortorissaaruterpassuaqalerlutik.
Containerinut poortoriikkanik angal-
lassisarneq ineriartupiloorpoq. Sulif-
fissuaatillip nioqqutissiani poortor-
tarpaa, containerimut ikillugu nas-
siuttarlugu, nalunagulu tigusissus-
sap kisimi ammarsinnaagaa. Contai-
neri assigiissaarlugit sanaat umiarsu-
arnit tamakkununnga usisaatissiatut
sanaanit angallanneqartarput. Umi-
arsuillu taakku aamma umiarsuali-
vinnit taakkununnga immikkut ilusi-
lersukkanit usilersorneqarlutillu usi-
ngiarneqartarput, umiarsualiviillu
taamaattut amerligaluttuinnarlutillu
alligaluttuinnarput, immikkut ittunik
talittarfeqarlutik kivittaassuaqarlutillu
(1). Containerinik angallassisaatissa-
tut siunnersuutit ilagaat katamaran-
typenik taaneqartartut, containerit
umiarsuup qaavani qaleriissaaginnar-
figineqarfigisinnaasaat (2). Siunner-
suut immikukajaaq ittoq alla tassa
»umiarsuaq katitertagaq«, useqarti-
ginissani najoqqutaralugu allineqar-
sinnaallunilu millineqarsinnaasoq, a-
qoqarlunilu siulik, maskinaqarfiata
»katitertagaq« ajattuarlugu ingerlat-
tassavaa (3). Uuliap issittuneersup
ukioq kaajallallugu ataavartumik as-
sartorneqartarnissaa qularnaarniarlu-
gu pilersaarusiortoqarsimavoq uulia-
mik assartuutinik aqqartartorsuapi-
luuniliornissamik atomimik ingerlati-
linnik. Aqqarsimatillutik sikut anorer-
suillu malugisassanngilaat (4). Umi-
arsuit niuffagiutit ingerlatigisaat suli
allanngulertunngikkallassaaq. Diesel-
motorit sarperujussuillu naqitsiner-
mik ingerlatillit piorsartuarneqarallas-
sapput. Imminnut isumagisunik a-
tortulersuigaluttuinnarnerup umiar-
suit inuttalersugaasarnerat allan-
ngortilluinnassavaat. Sumiissusersi-
orneq pitsaanerugaluttuinnarlunilu
eqqornerugalluinnassaaq — qaam-
mataasat atorlugit ungasissumiit a-
qutsisaatit atorneqalissammata.
54
Atuagagdliutit