Atuagagdliutit - 08.09.1982, Blaðsíða 11

iin 'V‘k nukkiornartuerutingajassimavoq. Uani tissat kuineqarput kivitsisaat
">inut isumagisoq atorlugu. Siornatigut sulisut namminneq karsersuit oqi-
^otsut ilungersuutigiusaartaraluarpaat.
s&S,en ^et kårde slæbearbejde bliver fjernet fra arbejdspladsen. Her ses
ecfey, hvordan fiskefilet ter tømmes ud på båndet med en automatisk løfte-
0rdning. Tidligere måtte medarbejderne selv bakse med tunge kasser.
Fiskeindustrien
skal være en
bedre arbejdsplads
9°dthåb Fiskeindustri i fuld gang med en rationalisering,
aer skal tage hovedparten af det sure »slæbearbejde«
re Godthåb Fiskeindustri skal væ-
en bedre arbejdsplads. På den
k at*e håber vi, at det også kan lyk-
°s at holde en stabil arbejds-
og produktiviteten vil med
. ^crhed stige, så også virksom-
Uens rentabilitet bliver bedre.
Sådan omtrent så forudsætninger-
ne ud, efter at bestyrelsen i Nuuks
største virksomhed havde givet grønt
lys for gennemførelsen af en række
rationaliseringsbestræbelser, som den
daglige ledelse havde foreslået.
Nu, næsten et halvt år efter beslut-
nfnuutit nutaat ilagaat maskiinat tisassutit, pisoqqanit marloriaammik pisin-
ku>,erlunerusut. Tyskit suliffiutaat Baader Lubeckimeersoq, maskiinanik ik-
ifsuisuuvoq, uanilu direktør Voigtip (talerpilleq) tyskeq ikkussuisartoq oqa-
f'igaa.
tfff nyskabelserne er også en filetmaskine, der kan klare dobbelt så mange
som de gamle. Det er det tyske firma Baader fra Liibeck, der installerer
kinen, og direktør Voigt (til højre) ses her i samtale med den tyske montør.
ningen, er man godt igang med at gø-
re GFI til en bedre arbejdsplads. Det
regnskabsmæssige resultat er da også
blevet bedre, idet første halvdel af
1982 sandsynligvis afsluttes med ba-
lance mellem udgifter og indtægter.
Firmaet har imidlertid stadig en gæld
på godt ni millioner kroner, så det er
alt for tidligt at spå om en rosenrød
fremtid for den kriseramte virksom-
hed.
Udskiftningen i medarbejdersta-
ben er imidlertid blevet mindre, så
kommer der et givtigt efterårsfiskeri i
gang, og lykkes det at holde på med-
arbejderne, er det ikke helt forkert at
sige, at man i øjeblikket øjner en lys-
ning forude.
Rationalisering
Den rationalisering, der er påbe-
gyndt på GFI, er endnu langtfra til-
endebragt, men de nye maskiner, der
er blevet installeret, synes allerede at
have haft en positiv virkning på ar-
bejdsklimaet.
— Det har aldrig været vores me-
ning, at der skulle bortrationaliseres
arbejdspladser, og denne holdning
har vi været omhyggelige med at
bringe videre til medarbejderne, siger
direktør Svend Christian Voigt til
A/G.
— Meningen med rationaliserin-
gen har været, at vi med den til rådig-
hed stående arbejdsstyrke skulle kun-
ne behandle så mange fisk som mu-
ligt.
— Denne bedre kapacitetsudnyt-
telse skulle gerne vise sig som en høje-
re fortjeneste i virksomhedens regn-
skaber.
— For medarbejderne skulle ratio-
naliseringen gerne vise sig i form af,
at »slæbearbejdet« forsvinder. —
Hovedparten af de interne transport-
og løfteopgaver skal nu foregår me-
kanisk. — Det betyder, at den enkelte
medarbejder ikke mere er udsat for
så stor en belastning i det daglige. —
Når vi dertil får diverse unødige porte
lukket, er det ligeledes sikret, at med-
arbejderne aldrig kommer til at stå og
fryse i træk. — Altså bliver den en-
keltes arbejdsplads i langt højere grad
et sted, hvor man også kan have det
godt.
Svigtende råvarctilførsler
Som allerede nævnt ser det ud til,
at første halvår af 1982 slutter med
balance mellem udgifter og indtægter
på Godthåb Fiskeindustri.
— Det er ikke noget tilfredstillende
resultat, når man samtidig ser på vo-
res gæld, mener direktør Voigt.
— Men vi må altså også erkende,
at fiskeriet ikke har været med os.
For eksempel har bundgarnsfiskeriet
og det lokale fiskeri i det hele taget
slet ikke givet det resultat, vi normalt
burde have forventet.
— I øjeblikket er situationen fak-
tisk den, at vi såvel på torske- som
rejeområdet har at råvareefterslæb
på godt 400 tons. — Havde vi fået
normale leverancer, ville vor fortjene-
ste sandsynligvis have været omkring
tre millioner kroner højere.
— Ganske kort kan forudsætnin-
gen for GFIs videre fremtid fremstil-
les således: »Vi skal have så mange
råvarer, at vi udnytter kapaciteten
fuldt ud, og vi skal have den nødven-
dige arbejdskraft til at forarbejde rå-
varerne,« siger direktør Voigt.
Trawler indsat
For råvaresituationens vedkom-
mende gælder det, at der nu er indsat
en KGH-trawler, som netop er kom-
met fra et værftophold i Danmark,
og som i den kommende tid udeluk-
kende skal fiske torsk til GFI.
— Når talen er om arbejdskraftsi-
tuationen, må vi nok sige, at GFI
med færdiggørelsen af de nye anlæg
gjort sit til, at det skal blive attraktivt
at arbejde på virksomheden, mener
Voigt.
— Resten er faktisk op til byens
befolkning, og den appel, vi tidligere
kom med, er stadig aktuel: Har vi ik-
ke en stabil arbejdskraft, kan virk-
somheden ikke køre videre.
Endeligt oplyser direktør Voigt, at
de hidtil gennemførte rationaliserin-
ger har kostet investeringer på om-
kring en halv million. Når man er
færdig med alle planlagte tiltag, vil
der være investeret omkring yderlige-
re 4,5 millioner i virksomheden.
Båndi inger/atitsissut nutaaq, taanna atorlugu karsit aalisakkanik imallit i-
sumaminnik ingerlanneqartarput, aalisakkat naammassivinneqarserlugit. Taa-
maalereerpat karsi isumaminik erruisarfliassaaq, utissallunilu imeqqeriaan-
nanngorluni. Uani kapisillit suliarineqarput.
Dette bånd er nyinstalleret, og finessen består i, at fskekasserne automatisk fø-
res rundt på båndet, til fisken er færdigbehandlet. Når dette er sket, skubbes
kassen automatisk over til vask og kommer tilbage, så der kan fyldes nye fisk i.
ATUAGAGDLIUTIT
11