Atuagagdliutit - 08.09.1982, Blaðsíða 16

— Uagiil pisuuvugut nunaqarfeeqqat inuerutineqarmata inuilu illoqarfinnut,
suliffissarsiffigisinnaanagillu illussaqarfiginngisaminnut, nutsertinneqarlutik,
John D. Lawaetz al/appoq. Assit Qullissaneersuupput.
— Det er vor skyld, at de små bygder er nedlagt og befolkningen flyttet ind ti!
byerne, hvor de hverken kan finde arbejde eller boliger, skriver John D. Lawa-
etz. Billederne er fra Qntd/igssat.
Fremskridtspolitiker:
— Vi har et ansvar
overfor udviklingen
Folketingsmedlem John D. Lawaetz er efter en
politikerrejse i Grønland »vendt meget klogere hjem«
»Så længe vi ønsker Grønland skal
høre lil Danmark, har vi el an-
svar«, konkluderer folketingsmed-
lem John D. Lawaetz i Frem-
skridtspartiets medlemsblad
»Fremskridt«, efter han i sommer
har tilbragt 14 dage i Grønland på
en af de traditionelle folketingsrej-
ser.
Med denne konklusion lægger
John D. Lawaetz tilsyneladende af-
stand til sin folketingskollega Thure
Barsøe-Carnfeldt, der tidligere har
givet udtryk for, at han mente, det
var en god ide, at skille sig af med
Grønland.
I artiklen lægger Lawaetz ikke
skjul på, at han inden sin afrejse var
yderst kritisk over for de beløb, som
»det fattige Danmark betaler for at
hjælpe Grønland«. Tilsyneladende er
han undervejs blevet omvendt, for
han slutter sin artikel med ordene:
»Jeg er vendt meget klogere hjem.
Men jeg er også kommet til at holde
mere af dette fantastisk smukke og
barske land, som ikke kan beskrives
på postkort eller TV«.
Påtvungen kultur
Inden John D. Lawaetz når så langt,
har han dog været langt rundt i den
sædvanlige fremskridtsterminologi,
når det gælder Grønland. Vi får
f.eks. historien om »de mange dan-
ske skatteydere, der som bekendt er
hårdt trængt i forvejen, og som siger:
Hvorfor skal vi sende 1,8 mia. op til
grønlænderne? Når de vil have hjem-
mestyre, så lad dem passe sig selv«.
Efter sin tur har Lawaetz svaret:
»Så enkelt er det bare ikke, for de er
ikke i stand til at klare sig selv og end-
nu værre bliver det, dersom de gen-
nemfører deres foreløbige ønske om
udtræden af EF. De vil miste tilskud-
det på adskillige hundrede millioner
om året«, skriver han.
Samtidig påpeger han, at det er
danskerne, »der alt for hurtigt har
civiliseret et primitivt folkefærd og
påtvunget dem vor kultur.«
»Det er os, der er skyld i«, fortsæt-
ter Lawaetz, »at de små bygder, hvor
de levede som fiskere og fangere, de-
res naturlige levevej, er nedlagt og
indbyggerne flyttet ind til byerne,
hvor de hverken kan finde arbejde el-
ler boliger. Det er os, der bygger mo-
derne etagelejligheder, hvor de allige-
vel slæber de dræbte sæler op. Det er
os, der har indført den danske »vel-
færdsstat«, og endelig er vi gået med
til lønninger omtrent som de danske.
En løn, de ikke kan tjene, så alle
KGHs fabrikker m.v. giver et kæmpe
underskud.«
Pas på USA
»Alt dette kan vi ikke bare løbe fra
og lade dele af befolkningen dø a.
sult, sygdom eller druk. Gjorde VI
det, ville USA selvfølgelig hurtig
komme med milliardbeløb og køhe
flyverpladser, havne og vejrstationer
(som Barsøe-Carnfeldt gerne ser "
red.). Så længe vi ønsker Grønlan
skal høre til Danmark, har vi et aI1'
svar«, konkluderer Lawaetz, s°nl
også mener, at »en fornuftig ledelse
kunne rette en masse op, spare rr>as'
ser af penge og først og fremme*
forlange, at grønlænderne selv sku1'
le hjælpe mere til«, og han stiller
derefter spørgsmålet: »Hvem ska
ændre på tingenes tilstand«?
»Jeg er vendt klogere hjem. Me11
jeg er også....«, slutter John D. La"
waetz den del af sin ferieartikeu
som handler om Grønland. Reste11
er helliget et efterfølgende hospital"
sophold, og dette »har intet med
det andet at gøre, da jeg ikke skvat-
tede ned fra bjergene i Grønland«;
skriver folketingsmedlemmet. tod-
Instruktionssygeplejerske
ved sundhedsmedhjælperskolen i Godthåb
En tjenestemandsstilling som instruktionssygeplsjerske ved
Sundhedsmedhjælperskolen i Godthåb er ledig og ønskes be-
sat snarest.
Sundhedsmedhjælperskolen uddanner elever efter Sundheds-
bestyrelsens cirkulære af 17. juni 1980 om uddannelse til
sundhedsmedhjælper i Grønland.
Sundhedsmedhjælperskolen varetager tillige efteruddannelse
og videreuddannelse af sundhedsmedhjælpere.
Til skolen er knyttet en forstanderinde, 5 instruktionssyge-
plejersker og en instruktionsjordemoder.
Arbejdsområdet er i samarbejde med forstanderinden at plan-
lægge og være ansvarlig for efteruddannelseskurser, som vil
finde sted såvel på sundhedsmedhjælperskolen som ved et
distriktssygehus.
Kursernes varighed er dels 11 uger og 6 uger.
Det forudsættes, at ansøgeren har gennemgået kursus ved
Danmarks Sygeplejehøjskole 1. del, har undervisningserfaring
og administrative evner samt er i stand til at undervise såvel
på dansk som grønlandsk. Der loves grundig introduktion i
arbejdet.
Stillingen som instruktionssygeplejerske er klassificeret i den
grønlandske tjenestemandslov lønramme 20.
Der vil om ønsket kunne træffes aftale om ansættelse på tje-
nestemandslignende vilkår. (Der vil blive ydet pensionsbi-
drag). Såfremt tjenestemandsansættelse ikke ønskes bedes
dette anført i ansøgningen. Til ikke-hjemmehørende tjeneste-
mænd og tjenestemandslignende ansatte ydes fratrædelses-
godtgørelse på kr. 15.720,00 årligt i højst 8 tjenesteår.
Ansøgning bilagt fotokopi af eksamens- og autorisatinsbevis
stiles til Ministeriet for Grønland og indsendes til landslægen,
Box 120, 3900 Godthåb.
Ansøgning, der skal påtegnes af ansøgerens foresatte, kan
eventuelt fremsendes telegrafisk.
Ansøgning skal være landslægen i hænde senest den 22.
oktober 1982.
Atorfik qulaani pineqartoq pillugu eqqinnerusumik paasiniaa-
soqarsinnaavoq kommunekontorimut saaffiginninnikkut.
Rigsombudet i Grønland
16
ATUAGAGDLIUTIT