Atuagagdliutit - 08.09.1982, Blaðsíða 36

Oqallinneq • Debat___
Beskæftigelse til
op mod 200 mand
er tabt på gulvet
Sådan kunne »Grønlandsposten«
lige så godt have introduceret ny-
heden om den første alternative
GTO-energikilde, møllen til Nuuk.
Efter seks år med design af vind-
møller og andre alternative energi-
projekter blev jeg noget forbavset, da
jeg åbnede min »Grønlandspost«
nummer 33. Havde GTO haft råd-
givere fra fjendtligtsindende lande,
eller havde man valgt vindmøllefabri-
kat efter farven på kataloget?
1 Danmark er der gennem de sidste
otte år blevet samlet mange effektive
erfaringer om møllebygning, mølle-
drift og møllereparationer. Nogle
møller har stået stille længere end
godt er, og andre møller har haft så
mange tekniske fejl, at de aldrig har
kunnet tilfredsstille nogen som helst
andre end reparatøren. Derfor skal
møller for at være solide, bygges af
så solide, grove og reparerbare mate-
rialer som muligt. Allerhelst på så lo-
kalt plan som overhovedet muligt.
Derfor så jeg med megen undren
GTO satse på en så speciel og lidet
sitdlimasissarfit
aningaussat sunut
atorpait?
nalungilarput sitdllmasissarnex
nunavtine atorneKaleriartuinartOK.
sitdlimasinerit ilait pingitsaillssutåu-
put ilaitdle nangmineic piumåssutsi-
mik pilersitaussardlutik. inuit ilait
tOKugssartik tikitdlugo akilersuiuar-
tarput. åmale tusartåinarpugut aju-
tordlutik taorsTvfigineicartunik tai-
måtaordlo ajutorutexaraluardlutik
taorsfvfiginexångitsortunik.
måna tikitdlugo ujartuissarsima-
galuarpunga sitdlimasissarfit naut-
sorssutåinik tamanut takussutigssia-
nik, sordlume aningausserivit (bank-
it) taimailiortartut. takussaxarsimå-
ngilangale.
sordlo soKUtiginåsagaluarpoK ki-
sitsisitigut takusinåusavdlugo inuit
sitdllmasTssarfingnut xanox akiliute-
Kartigissarnersut, ajutortut taortisi-
ait xanoK angitiginersut, erniasiat
KanoK angitiginersut, sutdlissinerme
aningaussarsiat xanox amerdlatigi-
nersut taimalo avdlatigut aningau-
ssarsiat xanox agtiginersut.
sitdlimasissarfitdlo aningaussat i-
sertutik xanox atortarpait? taorti-
siaritinexartut xanox agtigait? su-
nutdlo tåuko tungassupat? inger-
dlatsinermut xanox il.il. tauvalo siv-
nexartorutit xanox amerdlatigissar-
påmitauva?
A/G-vtoruna påsitinexarnigssavti-
nut ikiulårdlisigut!
Samuel Olsen, AkåraK,
Sisimiut.
velegnet mølletype som den i artiklen
nævnte. Imidlertid vil en nærmere
beskrivelse af nævnte firmas service,
driftsresultater og anvendte kon-
struktionsprincipper snarere grænse
til det injurierende end kaste lys over
det reelle problem: 200 tabte ar-
bejdspladser i Grønland.
En mølle, der skal være velegnet til
grønlandske forhold, skal bygges på
Grønland.
Er der ingen lokale konstruktører,
mekanikere eller uddannede med
kendskab til de relativt simple teknis-
ke sammenhænge, vil drift, service
og reparation blive en uoverstigelig
og særdeles kostbar affære.
Wind Matic møller er nok velegnet
som teknisk raffinement i velbjærge-
de tandlægers og ingeniørers bagha-
ver, men ikke på bygdepladser, langt
fra både gode råd, ekspertise og re-
servedele. GTOs møllekøb, kan der-
for nok kun ses som en enlig svale på
den nordatlantiske himmel.
Anslåede materialeomkostninger
på en Wind Matic mølle bliver ikke
meget over 130.000 kroner. Differen-
cen op til de 840.000 kroner må så
dække over en virkelig god forret-
ning, transportudgifter og op-
start/montering. Wind Matic, der for
øvrigt er overgået til multinatinalt
ejerskab, flytter ifølge den lokale
presse om kort tid produktionen til
USA. Og hvem skal så reparere møl-
len i Nuuk?
Møller på over 20 kW bygges i dag
lokalt mange steder i Danmark. Byg-
gehåndbøger med alle tekniske detail-
tegninger står til rådighed for smede-
mestre landet over. Mange er efter-
hånden gennem kurser blevet fortro-
lige med den tekniske kunnen, så
hvorfor skal Grønland være undta-
gelsen?
Forleden afprøvede Prøvestatio-
nen en massiv trævinge, høvlet og be-
arbejdet af ufaglærte, men trænede
lokale kræfter. Denne vinge var på ti
meter, og trævinger kan laves til en
pris på kun en tredejel af en tilsvaren-
de glasfibervinges pris.
Vingen bliver om kort tid monteret
på en 90 kW byggehåndbogs-mølle,
der opsættes i nærheden af et kom-
munekontor. Alle stumpter er meget
solide, overdimensionerede og er tek-
nisk ukomplicerede.
Det er også på Grønland muligt at
bygge alt det grove maskineri, tårn og
vinger med lokal arbejdskraft til en
langt lavere pris pr. enhed og med en
langt højere lokal indsigt og undervis-
ningsmæssig gevinst.
GTO burde løse et aktuelt og på-
trængende arbejdsløshedsproblem
frem for at spilde penge på reaktoraf-
delingens vindforsøgsmark bag Risø.
En vindmølle er teknisk set ikke
mere kompliceret end en glødehoved-
motor fra Hundested. Mange motor-
passere ville efter omskoling kunne
beskæftiges med mølleproduktion i
vintermånederne. For ikke at tale om
tømreres/snedkeres produktion af
vinger. Elektrikere med installation
af enkle styringer m.v.
Som svar på de store forsknings-
mæssige problemer, som artiklen rej-
ser vedrørende testning af møllen på
det lidet vindrige område ved Roskil-
de fjord, kan jeg nævne, at samtlige
problemer forlængst er uddebattere-
de emner blandt møllebyggere i Jyl-
land.
A) Høje vindhastigheder klares
med veldimensionerede tårne, aksler,
lejer og vinger. Smedemestermøllen
kan for eksempel tåle over 6 tons i
toppen uden synlige deformationer
(Men den er heller ikke af rundjern).
B) Overisning og flyvende istapper
kendes ikke som noget problem i
Danmark. Overisning er, hvis den
kan finde sted, snarere medvirkende
til at give bedre stall-egenskaber.
C) Alle gear kører i frostvejr f111
med tynd olie iblandet petroleum-
D) Møllen vil med en normal sty
ringselektronik kunne tilpasses e
hvert ledningsnet uden mærkbare ge'
ner. Overskudsproduktionen udover
normalen kan, via en stor dypkog#’
omdannes til varmt vand. I flere ti'
fælde kører møllerne rent kondensa
tordrift. Det vil sige, at de er udeluk'
kende varmeproducerende. De fleSie
er helt nettilsluttede.
Mølleproduktion i Nuuk, Paaniiu
eller Qaqortoq vil både løse mennf
skelige, tekniske og forsyningsmmsSI'
ge problemer for en lang tid frern'
over, forudsat man vælger en tekno-
logi, som nu med succes fung#e
mange steder i det vestlige Jylland.
Ian Jordan
Fælledvej6
7790 Hvidbjerg-
Rejerniut tuniniagaq
Rejerniut M/K Dorthe Samuel 61 tonsilik 300 HK Volvo
Pentamik motorilik.
Rejerniarnermullu atortut tamaasa tuniniarpakka.
Ullukkuttlf. 4 52 55 paasiniaavigineqarsinnaavoq.
Johannes Davidsen
3951 Christianshåb
UUMMANNAP
KOMMUNIAT
TIL SAMTLIGE ARBEJDSMARKEDSKONTORER
PÅ KYSTEN
Stillingsopslag
Stedfortræder ved Dr. Ingrids børnehave Uummannaq Grøn-
land. Vedr. Dr. Ingrids børnehave Uummannaq er stillingen
som stedfortræder ledig og ønskes besat pr 1.10.1982 eller
efter nærmere aftale.
Børnehaven er normeret til 40 børn i alderen 3-7 år fordelt på
to aldersintegrerede stuer.
Personalenormering: 1 leder, 1 stedfortræder, 2 barnehjælpe-
re, 2 medhjælpere, 1 støttepædagog, 1 medhjælper til mad-
lavning og 1 15 timers til rengøring.
Løn og ansættelsesforhold til gældende overenskomst mel-
lem BULP og DOA.
For ikke hjemmehørende stilles bolig til rådighed for hvilken
der betales boligbidrag efter gældende regler. For hjemmehø-
rende vil kommunen være behjælpelig med tilvejebringelse af
bolig. Der ydes fri oprejse og flytning, og efter 2 års ansæt-
telse fri hjemrejse. Endvidere ydes der til ikke hjemmehøren-
de en årlig feriefrirejse første gang efter 12 måneders konti-
nuerlig ansættelse.
Yderligere oplysninger kan indhentes på tlf. 4 82 76 eller
4 82 77, lokal 214. Ansøgning indeholdende oplysninger om
tidligere beskæftigelse samt kopi af afgangsbevis m.m. frem-
sendes senest den 25.9.1982 til
Uummannaq kommunalbestyrelse
Box 70, 3961 Uummannaq

40
ATUAGAGDLIUTIT